Gadelamper? - Sam

Dag: irl
Dato: Irl
Vejr: stadig ret lunt i det
Tid: 23:09
Sted: Deepshells gå gade
Omgivelser: Butikker mange af dem, gadelamper, næsten tomt

Fie så ud til næsten at være den eneste der var tilstedet på gå gaden, havde det ikke været får en 7-eleven hvor manden der arbejdede der var ude og ryge var hun helt alene. Hun var dog ikke bange for det. Hun gik bare med langsomme afslappede, men stadig faste skridt ned af den lange gå gade der kun var oplyst af de mange gadelamper der stod på to lange rækker. Luften var stadig lun efter at dagen havde været fyldt med sol og varme, det var rart, selvom det ikke rigtigt betød noget om det var varmt eller koldt.
Selvom Fie ikke var bange eller så sådan ud var hun stadig usikker på sig selv, og koncenterede sig om at holde facaden om at hun ikke var bange. Fie var bleg, og den mørke make-up hjalp ikke på det. Hun var lav, men slank og feminin at se på. Hun stak sine hænder ned i lommerne på sine jeans, imens hun gik i det samme langsomme tempo.
Hendes verden havde det sidste stykke tid presset meget på. For ikke at sige truet med at falde sammen ned over hendes hovede! Hun kunne ikke lade hver med at bide sig i læben ved tanken om det. Hun lod det blonde hår glide ned foran hendes øjne så hun kunne gemme sig for omverdenen. Hendes hår og øjnfarve var ikke den ægte. Det var med vilje, men ikke fordi hun gemte sig for nogen, hun syntes bare at de forandringer kunne holde hendes fortid til på afstand.
Fie stoppede op ved en gadelampe og bed stående der i lyset, imens hun så rundt hun havde haft følelsen af at blive forfulgt. Der var intet? Måske havde det bare været hendes fantasti? - Nej... Hun blev stående, og så lidt rundt igen. Det var begyndt at irritere hende lidt. Men den hemmelige stalker viste sig dog så, det var bare en kat.

Sam stod ved indgangen af en dør nede på gaden og snakkede med en ven. Han havde været hos ham det meste af dagen i dag, efter Sam havde været på arbejde selvf. Sam havde ikke haft så meget tid til vennerne for tiden, på grund af alle de damer der havde været. Selvom det måske godt kunne lyde forkert, men at få en adoptiv datter havde heller ikke ligefrem været nemt. Så derfor mente Sam at han godt kunne tillade sig at besøge en ven, han havde samtidig været så heldig at han ven havde inviteret nogle af deres fælles venner over samtidig, så Sam kunne se mange af dem som han ikke havde haft tid til. Sam synes det var dejligt at se dem alle sammen igen, men nu mente han altså at han skulle hjem, og det var derfor at han stod lige nu i døren og sagde farvel. Hana ven lukkede døren og Sam lukkede sin jakke imens, han så sig lidt omkring, for at se om der var andre nede på gaden. Men lige nu kunne Sam ikke se nogen, han trak lidt på den ene skulder og begyndte at gå. Faktisk ville han hellere tage en taxa hjem end at transportere sig. Lidt ekstra doven måtte man jo godt være. Men imens Sam gik langs gaden, holdte han selvf øje med sine omgivelser. Det var aldrig sikkert at gå som dæmon leder alene, men viste jo aldrig hvem der kunne ligge på lur.

Fie havde stået lidt i lyset efter stalker katten var forsvundet igen. Hun havde ikke kunne undgå at grine lid af sig selv, da hun kort havde været så urolig og den kat som åbenbart havde fundet hende spændende? Fies blik gled hen og gaden som stadig så ud til at være ret tom. Alligevel virkede det ikke helt sådan, hun lyttede lidt til stilheden.
Hendes ben satte i bevægelse alt imens hun bare betragtede sine omgivelser helt roligt. Hun følte sig skør. - Måske var hun også ved at blive det? Det virkede bare heletiden som om der var nogen, også selvom der ikke var nogen? Hun fortsatte med at gå lidt indtil hun faktisk kunne se et andet individ? En mand... Fie blev kort nervøs. Han var fremmet, eller hvad man nu kaldte det? Hun fortsatte dog bare, hun kunne dog ikke undgå at genkende hans ansigt da hun kom tættere på ham. Han var vidst nok leder for dæmonerne? Eller det var noget i den stil. Hun havde set en wanted sedel som dusøgjægerene havde med hans ansigt og status på. Hun stoppede op lidt fra ham, og snuste lidt til luften. Han var i hvert faldet dæmon.
Hun var blevet stående et stykke tid imens hun bare betragtede ham. Hun var ret sikker nu, på at det var ham lederen. Hun bed sig blidt i læben, og så kort forlegent ned, da hun havde taget sig selv i at så og stirre på ham i et godt stykke tid.

Det var ikke fordi at det var specielt koldt, det var faktisk ret lunt når man tænkte over hvad klokken var. Men alligevel var der noget som fik Sam til at skævle lidt, han fik kuldegysninger hele vejen op af ryggen og stoppede kort op for at kigge sig omkring. Han lugtede lidt efter, men han kunne ikke lugte noget.. i hvert fald ikke endnu. Han viste jo ikke hvad der kunne befinde sig derude i mørket. Sam kiggede sig en ekstra gang over skulderen, inden han fortsatte videre hen af gaden. Men lidt efter var den en lugt som hans interesse faldt for. Der var en vampyr i nærheden, men ikke en som han havde mødt før. Nej, det var en helt fremmed vampyr. Men alligevel fik Sam bare videre, han havde ikke rigtig noget at frygte. Selvom dæmoner og vampyrer ikke var specielt gode venner lige i øjeblikket, på grund af alle de mord der havde foregået imellem de to racer. Da Sam kom lidt længere hen af gaden, fik han øje på en langhåret blondt kvinde. Hun var uden tvivl vampyr, hun så alt for perfekt ud til kunne være menneske. Han blev lidt overrasket over at hun faktisk så tilbage på ham i ret lang tid, imens han kom gående. Sam smilte bare lidt og tog så blikket fra hende igen. Da hun ikke ligefrem så fjendtlig ud, orkede han ikke lige at holde øje med hende. Så han lod hende bare være i fred og fik roligt videre.

Fie havde stået stille og stirret på ham, men hun tog sig så selv i det da hun mødte hans blik et kort øjeblik.Hun slog blikket mod jorden, og blev forlegen over sin åbenlyse stirren. Hun lagde dog mærke til at han bare fortsatte som om hun slet ikke var der, det væggede endnu merehendes nysgerrighed. Hun trådte ud foran ham og stoppede ham. Hun så op på ham med et lille smil. "Du er Sam ikke?"lød det nysgerrigt fra hende. Hun ville have bekræftet sit spørgsmål om hanvar leder af dæmonerne?
Et lille sødt smil vargledet over hendes læber imens hun ventede på et svar fra ham. Det gik kort op for hende at hun faktisk aldrig havde mødt en leder før? Hun bed sig i læben og et underlig spørgsmål gled ind i hendes hovede. Hvordan tiltalt man en leder? var det ligesom med et kongelig eller bare helt normalt? Hun skubbede den latterlige tanke væk, og så igen på ham med et indgående blik.

//sry blev lidt kort xD//

Sam stoppede op med det samme, da han opdagede at den kvindelige vampyr gik ind foran ham og stoppede ham i at kunne gå videre. Han havde heller ikke ligefrem lyst til at gå ind i hende, og måske komme til at skubbe hende, eller gøre så hun faldt baglæns. For dæmoner, kunne jo sagtens slå lidt hårdt, når de ramte andre ved et uheld. Men Sam skubbede lidt sine tanker væk om, hvorfor hun mon havde stoppet ham og smilte i stedet lidt, da han hørte hvad hun spurgte ham om. Sam nikkede lidt og kørte langsomt en hånd gennem noget af sit hår, "jo, jeg er Sam" svarede han og smilte skævt til hende. Han var endelig glad for at hun ikke talte til ham, på en anden måde, som om han var højt hævet over alle andre. Bare fordi han var dæmon leder. Han hadede at blive talt specielt til, der var jo ikke rigtig noget specielt ved at være leder. Det var et ansvar, intet andet. Men selvf, heller ikke et helt almindeligt ansvar at få. Sam var lidt overrasket over, hvordan den menneskelige leder kunne klare presset. Fordi mennesker teknisk set, ikke rigtig kan hamle op mod de andre væsner. Men Sam slog sig ud af sine tanker igen og smilte venligt til vampyr kvinden.

//Helt i orden ^^//

Fie så på ham, og smilede så stort ti ham, da hun fik sin bekræftelse. "Det tænkte jeg nok"sagde hun og blev så kortlidt fjern i blikket, da hun begyndte at tænke lidt på dusørplakaterne hun havde set med ham. Hun undrede sig faktisk ikke over hvorfor han stod på, han var jo leder så det gav god mening. Fie kom igen til sig selv, og betragtede ham lidt. "Hvad laver du så her ud, på denne tid?"spurgte hun med en lettere udfordrende tone. Hun var ikke typen der kastede sig ud i slåskampe, faktisk frygtede hun det. Underligt taget i betragtning at hun var vampyr, og endda en stærk en af slagsen. Desuden ville hun ikke kunne finde på at give sig kamp mod en dæmon, da hun vidste at det ville ende om i at begge parter ville få alvorlige skader.
Fie kunne ikke lade hver med at være nysgerrig over hans tilstedeværelse, det var sikkert på grund af leder tingen, men pyt nu med det. Et lettere forvirret smil komfrem på hendes læber, da hun blev mere eller mindre overfaldet indvendigt af spørgsmål. Hun forblev dog bare stille, og så smilende på ham. Hun ville ikke virke for nærgående. Så hun holdt sine spørgsmål tilbage, og ventede bare på om han var venligsindet nok til at kunne holde hende ud i længere tid?

Sam synes det var lidt sødt, at han kunne se smilet blev større på hendes læber, da han bekræftede at han altså var Sam. Han lyttede bare roligt til det hun havde at sige og afbrød hende overhovedet ikke. Sam havde godt lagt mærke til at dusørjægerne havde hængt flere plakater op af ham. Og for hver måned der gik, uden at de fik ram på ham, blev dusøren bare større og større. 5000 kr, hvis man kommer med ham levende. 10.000 hvis man kommer med ham død. Han forstod endelig ikke hvorfor han var så meget værd, bare på grund af at han var leder. Der var dæmoner, der havde større evner/kræfter end ham her i byen, så han kunne ikke rigtig se pointen i det. Dog slog han tankerne væk om det, og koncentrerede sig derefter igen om vampyren der stod foran ham lige nu og snakkede. Han kunne skam godt lytte efter imens at han stod og tænkte, så han havde godt hørt hendes spørgsmål. "Jeg har lige forladt en ven, han holdte et komsammen, så jeg kunne se nogle gamle venner igen. Hva med dig selv??" spurgte Sam nysgerrigt tilbage og smilte skævt. Han synes altid at det var hyggeligt at møde nye mennesker/væsner, uanset om de var unge elle gamle. Man skulle altid have en chance. Man må aldrig bedømme en bog på dens omslag, den skal læses først. Så man derefter kan sige sin mening om den bagefter.

Fie så på ham, og lyttede roligt til ham. Hun smilede over hans svar. Det lød som om dethavde været hyggeligt? Hun krympede sig alligevel lidt ved tanken om gamle venner. Der var mange hun savnede som hun ikke havde set længe!. Hun bed sig i læben, og så lidt ned. Det var ret sørgeligt, da hun savnede en del af dem. -Måske tiden var inde til at finde dem? Hun slog tankerne ud af hovedet for at koncentrere sig om Sam. Det slog hende så at hendes gå tur ikke rigtigt havde haft en formål? "Ehm... Jeg er vel bare ude og gå i det gode vejr"sagde hun, og smilede lidt over det. Det skete efterhånden lidt for tit at hun bare vandrede rundt uden et formål. Hun bed sig igen i læben, og tog sig i det. *Dårlige vaner...* tanken irriterede hende lidt. Hun så igen op på ham, og rakte ham så hånden. "Fie"sagde hun med et venligt smil. Han virkede nu meget rolig i det, det var rart. Hun magtede ikke mere rod fortiden.
Fie kunne ikke lade hver med kort at se sig omkring for at bekræfte at de var alene. Det var vel også en vane hun havde skravet til sig med årene. Luften var stadighelt varm efter en dagmed høj sol. Godt vejr til at gå en tur i. Og endnu bedre til at jage i 'hvis' hun var sulten.

Sam så sig lidt omkring, imens vampyren talte om vejret. Det var et ret godt emne at snakke om, hvis man ikke lige viste hvad man skulle snakke om. Men lige nu havde de jo noget at snakke om, det var bare lige noget Sam kom til at tænke på, da vampyren begyndte at snakke om det. Han vendte derefter sit blik roligt tilbage på hende og så venligt på hende, hun viste ingen tegn på fjendtlighed overhovedet og hun så afslappet ud også. Det var meget dejligt, i stedet for at hun stod anspændt og slet ikke kunne slappe af. Selvom han ikke rigtig havde tænkt sig at gøre hende noget. "Lyder også meget hyggeligt.." svarede Sam og smilte en lille smule sødt, uden at han faktisk selv lagde mærke til det. Det var vel bare en vane han havde, han var altid så venlig og imødekommende. Det var derfor at Sam ikke havde nogle fjender, nogen der hadede ham eller ønskede ham død andre end dusørjægerne i hvert fald. Han havde i hvert fald fået at vide engang, at mange folk holdte meget af ham. Sam så derefter ned på hendes hånd og smilte skævt, han tog roligt imod den, og gav hendes hånd et blindt klem. "En fornøjelse at møde dig Fie" sagde han med en varm og blid stemme og gav så derefter slip på hendes hånd, noget tid efter og proppede derefter sine hænder i lommerne i sin jakke.

Fie så på ham og nikkede da han tog hendes hånd. Hun smilede ved følelsen af det blide klem. "I lige måde"sagde hun, og betragtede ham lidt. Hun bed sig blidt i læben, og smilede ved en idé der kom til hende. "Ej... Vil du ikke drikke en kop kaffe eller noget med mig? Altså hvis ikke du skal hjem eller noget nu her?"Spurgte hun forsigtigt. Hun kunne af en eller anden grund godt tænke sig at lære ham bedre at kende, og en kop kaffe virkede som en god måde at gøre det på? Måske var det bare endnu en af hendes underlige idéer, måske ikke? Hun var ligeglad. Hun var normalt den mere stille type, og det plejede slet ikke at ligne hende at stoppe fremmede, men Sam her virkede bare så spændende på en måde, det var sikkert stadig det der med at han var leder. Enligt lidt latterligt fra hendes side af, men hun kunne ikke lade hver.
Fie vidste at der lå en lille café-bar ikke så langt fra dem. Hun havde tit været der for bare at slappe af. Det var et ret hyggeligt sted hvor man kunne sidde for sig selv og snakke uden at det virkede for proppet. Lige et sted der faldt godt ind hos Fie. Hun smilede lidt ved tanken om stedet. Hun var igen lettere fjern i blikket. Hun kom dog hurtigt til sig selv og håbede at han ikke havde lagt mærke til det.