Straight into the mouth of unknown - Alucard

SORT BIND FOR ØJNENE! (fordi folk har det med at glemme han er blind) Blå cowboy busker, sort trøje, rød cardigan, høretelefoner om halsen, og tuisende vis af armbånd på
_________________________________________________________________________________________________________________

Ozzie rev en tot græs op fra jorden og lod det bløde og græs hvile i sin hånd et par sekunder, han smed der fra sig da det begyndte at blive irreterende varmt, det var underligt, det var som om det brændte, de første par sekunder var det kølende mellem hans finger, men så begyndte det at blive varmt, nærmest som ild, det gjorde næsten helt ondt, han havde i hvert fald ikke lyst til at holde ved det for længe af gangen. Han tog en dyb indånding og rykkede sig lidt bag ud. Han sad tæt på sø breden, hvor tæt, var han ikke sikker på, han kunne ikke se afstanden, men det gjorde ikke så meget, han kunne lugte vandet, alligvel havde han sat sig med ryggen til, selv om normale folk sikkert ville have sat sig så de kunne se vandet, men.. det var der jo intet ved når man ikke kunne, og Ozzie kunne stadig lugte det, og han forgudede det. Han stak en hånd ned i den ene lomme og trak en fjeder ligende ting op som han trillede lidt mellem sine finger.. han ahvde brug for.. opmærksomhed, men hvordan fik en blind, genert, nervøs, ung.. dreng.. elver.. overhovedet en chance for bare en lille smule.. han havde altid været den usynlige.

//pigeform på grunde af min evne//

En person på farten løb gemmen skoven der var ikke de store steder hvor hun ville kun være da hun ikke kun kom ud i solen eller det ville være selvmord hvis hun gjord det så derfor var hun her i skoven hvor den ikke kun nå hende eller den kun hvis hun kom ud i den huler hvor der var lys men de steder holdt hun sig fra. Hun havde snehvid hud mens hendes øjne var røde som blod og hun havde meget lang sort hår da det var vokset ud igen efter og have være klippe kort håret for en del tid, hendes tøj var et hvidt jakkesæt da hun havde det let med og bevæge sig i den type tøj og havde hun var menneske så ville hun sikkert være på vej til og dør af varme men hun var ikke et mennesker nej lang fra, hun var det som alle mennesker var bange en blodsuger som kun var her for af dræbe og ikke så meget anden da hun ikke så en anden grunde til og være her.
Hendens navn var Alucard eller det var det når hun var i sin voksen form ellers tog hun nu bare navn efter hvad der nu faldt hende ind på veje så et fast navn var ikke en normale ting for hende for tiden, hvad hun lavede her i skoven jo det var let nok det var hendes gemmested for solen da hun ikke havde nået hjem for den var stået op og nu var hun fanget her til den gik ned igen, hun sukkede uden en lyd mens hun kort stoppede og da en person fangede hendes duft, det var ikke duft hun havde mødt før men det var vel være og kigge på så hun begynde stille og gå i mod den..

Ozzie vendte sig langsomt om mod vandet.. lige nu ville han give alt for at kunne se sit eget spejlbilled, men han vidste godt det var umuligt, tænkt.. han engang havde kunne se, men den tid var over.. al den tid.. ladet som om man var blind, det havde til sidst givet bagslag ik.. nu var han regn faktisk bleven blind, en total aldmindelig tind blandt ever.. men det var nok også noget andet, når man levede i skoven, sammen med tuisende af andre som en selv.. gemt fra alle mennesker og alle udyr! Her midt i storbyen, han havde nærmest ikke en chance, men intet ville ku få ham til at ændre mening og komme tilbage, han havde aldrig følt sig hjemme nogen steder, ikke før han havde mødt Jayden.. men den tid var også over nu, desuden havde han ikke brug for nogen til at føle sig speciel.. han kunne sagtens være speciel uden nogen! Han kunne sagtens klare sig selv. Han rakte ud efter sin taske og hev den til sig, rakte ned i den og trak en vandfalske op, i den her varme.. måtte man heller gøre det. Han drak en smule af vandet og lagde den tilbage. Han stak hånden i taksen og trak en bog op, det var hans ynglings.. evnetyr, han åbende den roligt.. og lod finger strejfe siderne, linje efter linje, de de underlige formede strejer og prikker og tegn, der til sammen udgjorde et eventyr for en blind. Han sukkede langsomt ud, følte sig roligt i lidt tid.. ind til han tog en dyb indånding og klappede bogen sammen.. Han kunne lugte den.. vampyren.

Hun kom frem til søen og hun kiggede ned på ham der sad her ned i lidt tid, hun sagde ikke en lyd da hun havde det med og være stille og hun kun stadig duft ham mens hun blinkede en gang eller to med den halv sort øjne, duften var lækker og det gav hende lysten til blod så hun gik en smul tæt på men ikke meget.
"godaften" sagde hun med den klager stemme mens hun så på ham og hun lavede et roligt smile so var let og hold da hun elsker og synde med hvordan nu mødt folk nu om dage men der var lette som en lege når man var vampyr, hun ventede hans svar og hun ville gerne snakke hvis hun kun kom til det da hun ikke havde så meget anden og lave lige for tiden så hun ventede bare mens hun gik i lommen efter hendes smøger da hun røg til hverdag.

Ozzie der langsomt var kommet på benet stod nu lidt i et dirlemma, han vidste ikke om han skulle skynde sig at komme væk, eller om han skulle blive og give den fremmed en chance.. selv hvis den chance kunne btyde hans død? Nej sgu. Han samlede sin taske op og var helt kalr til at gå sin vej. Og dog.. hvis man flygtede hver gang der kom en person der lugtede.. af.. fare.. nej det gik altså ikke, så ville han aldrig få nogen venner. Desværre stolede han ikke på vampyere, det havde han ikek gjordt længe, han havde sine gode grunde, hvis man lyste på hans hals ville man forstå, den var pyntet med bide mærker over det hele, han havde så mange ar efter hånden.. ja.. det var svært at over se det nu. Når folk spugrte havde han intet svar.
En stemme hev ham ud af tankerne og han vendte sig halv fortumlet om, det var en pige stemme, det gjorde han en andelse mere tryg, "Aften! Er klokken så mange!" Sagde han forvirret og glemte helt at hilse, han stod bare lidt som et håbløst barn.

"ikke hvad jeg ved af men skal jeg gætte så den 19 eller der omkring" sagde hun mens hun kiggede på ham med et roligt blik, hun tænkte stadig over hans duften mens hun blive hvor hun var da hun ikke var den type der kom helt tæt på os fordi hun ikke ville bide folk unde en grunde men hun havde heller ikke den aften hvor hun var efter blod som normale.
Hun trak vejet kort mens hun ventede lidt mere og sige mere "hvem er de så hr?" sagde hun med en rolige men meget lager stemme da hun gerne ville vide lidt om ham og han smile stadig en smule mens hun ventede et svar fra ham da hun havde lært og vente til folk selv kom med et svar..

// ku du måske ikke.. når du har skrevet det, læse det igennem igen, for der er mange af dine sætninger der ikke rigtig giver meninger, og det gør det svært at forstå hvad det er du skriver.. tak ^^ //

Ozzie hvde helt glemt alt om vampyerens tilstede værsel da han hørte havde klokken var.. sidst han havde kigget han den da kun været omkring de.. tre-fire stykker, forfanden da også.. havd ville Onien ikke sige? Hans hund, den var sikkert ved at dø af sult nu, og han skulle ud og gå med den også, stakkes kræ, han trak en mine og slyngede tasken over skulderen så den sad en smule beder end før, han hadet når de kradsede, hvilket nok var umuligt at få den til at lade værre med. Han vendte hovedet mod pigen der nu fik hans fulde opmærksomhed igen, selv om han bare ville væk.. måske skulle han bare prøve at blive venner med dem.. som ikke kunne spise ham? "Eh Ozzie.. Ozzie snow Anthony" Sagde han lidt halvforvirret men han havde jo stadig sine manere, "Og De.. førken?" sagde han stille og ventede lidt.. hendes navn.. og så måtte han altså også gå.