just longer then.. longer! - Fie

_________________________________________________________________________________________________________________

Ozzie trak en lidt støvet bog ud af en hylde, han kunne lugte det, den var gammel.. den var sikkert ældre end ham selv, sikke et fund, han ville ønske han kunne se havd bogen hed, han ville ønske han kunne læse bogstaverne i bogen.. højt.. bare.. en eneste gang. Han sukkede for sig selv og vendte sig lidt om stadig med bogen i hånden.. han købte den alligvel.. det kunne ske at.. han.. han sukkede igen, ja som om. Han tog fat i gelændert igen og bevægede sig langsom om mod trappen og ned af den med små forsigtige skridt. Han forsatte 7 skridt hen mod der han vidste disken var, han trak vejret dybt et par gange og ånede ud indne han lagde bogen på bordet og nikkede for sig selv. "Vil.. Vil du ikke være sød.. at læse titlen op for mig" sagde han stille mod personene han kunne høre trak vejret foran sig, på den anden side af disken. Det var en dame.. for hun havde en kvinde stemme da hun læste titlen op, det glædet Ozzie det lød som en go bog.. han sukkede bare og rystede på hovedet da hun spurgte ham om han ikke heller ville se på nogen af de børger der var speceilt egnet blinde.. nej dem havde han skam nok af, det var den her bog han ville have.

Fie havde ingen grund til at være i boghandlen... Men hun havde ikke kunne finde på noget at lave hele dagen, og hun ville ikke spilde sådan en herlig dag på bare at sidde der hjemme og glo. Hun havde haft besluttet sig for en gå tur igennem gaderne, måske købe lidt tøj og sådan lidt tingel tangel? Fie var dog endt op i en boghandel af en eller anden sær grund? Hun var ikke den største fan af at læse bøger, men hun syntes at titler var sjove at læse? Hun følte sig dog dybt malplaceret da hun for det første ikke var fan af bøger, for det andet ikke lignede sig selv og for den tredje bare stod og så konfust ud i luften. Hun kunne slet ikke samle sig om det hun lavede. Det virkede allermest som om at hun var gået ind i en komplet ny verden som hun overhovedet ikke hørte til, og sikkert aldrig ville.
Et kort øjeblik var hun ikke alene mellem reolerne, hvor bøgerne herskede! En elver... En elver hun havde set før...? - Ja! Det var ham fra busstopstedet! En pudsig fyr? Hun havde dumpet ind i ham et par gange nu, men det sjove var at hver gang havde det kun været sådan noget smalltalk imellem dem, og så slut?
Hun betragtede ham roligt imens han forsvandt ned til disken hvor kvinden stod og halv sov så det ud til? Fie var fulgt efter ham lige så stille imens hun faktisk gerne ville i kontakt med ham. Men hun var ikke lige helt sikker på hvordan man skulle gøre det. Hun havde mest lydt til at råbe, men det ville sikkert bare skramme ham væk eller får folk til at tro at hun skulle indlægges på en sindssyge hospital?

Damen foran ham sukkede bare og fortalte ham en pris, langsomt trak han pengen op af en lomme i sin skuldertaske, han var ikke meget for at give ud af sine penge, han havde opdaget at de var dyrebar, de der papir sedler som menneskne brugte til at købe ting med.. udne dem.. intet mad.. intet mælk! Og så kunne man i hvert fald ikke leve, ikke efter Ozzies meningen i hvert flad. Det var bare underligt når man kke var van til det, Ozzie fik dog pengen af kummunen, han var handicappet jo.. han var blind, så han kunne ikke lave noget.. ud over.. ja, ingen ting, han gik på en skole for blinde, men han ville jo aldirg kunne lave noget rigtigt ligesom normale mennesker, men det var bare noget han måtte deale med, han var jo ik så gammel endnu, og der gik nok en del år før han blev det. Han mærkede igen den der.. duft skylde ind over sig, og gøs over hele kroppen.. den fulgte ligesom efter ham. Han ville ønske han kunne spørge damen om der stod nogen bag ved ham, om han blev forfulgt, for han havde lidt den fornemmelse.. selv om han havde taget sine piller! Ozzie led nemlig ikke kun af blindhed.. han havde parnoia, han følte han blev forfulgt.. hele tiden.. altid.. han kunne ikke gå nogen steder uden at have følelsen med.. dog sagde lægen det var en hel normal ting for blinde, fordi de netop ikke kunne se noget, derfor følte mig sig tit forfugt.. han havde fået nogen piller for det.. men han nægtede lidt at tag dem, der var ikke nogen er skulle fortælle ham at han var sindsyg! Han havde det fint! Han vendte sig langsomt om med posen i håndne hvilken damen havde givet ham, han vidst personene var der.. det her var kke hans sygdom, "Jeg kan ikke se dig.. men jeg kan lugte dig" Sagde han stille og stod med hovedet, så hans blik ville ha været rette dirakte mod Fie. Det eneste hun skulle var at sige en lyd, og han ville vide hvem hun var.

Fie blev lidt forskrækket da han vendte sig om mod hende. Hun bed sig i læben, og så ned med et forlegent blik. "Undskyld..."lød det forsigtigt fra hende. Hun så igen på ham, imens hun bed sig i læben igen. "Det er Ozzie ikke?"spurgte hun stille, og så på ham. hun mente at hun kunne huske noget i den stil. Hun betragtede lidt damen bag ham som så ud til at syntes at de var lidt sære? Hun smilede bare til hende, og så igen på Ozzie. Hun betragtede lidt posen med bogen i som han havde købt.
"Hvad har du købt?"spurgte hun, hvilket faktisk var et ret latterligt spørgsmål eftersom hun allerede havde set bogen som han havde købt. Hendes blonde hår gled ned foran hendes øjne. Hun var glad for at han ikke kunne se hende, da hun følte sig som en løgner fordi hun ikke havde sit naturlige look. Hun havde det ret dårligt med sig selv over det, men det var det eneste som holdt fortiden tilbage. Hvilket var rart.
Hun kunne ikke lade hver med et undre sig lidt over hvorfor han havde købt en bog som han alligevel ikke kunne læse? Hun bed sig i læben, og rystede tanken ud af hovedet imens hun så lidt rundt i boghandel. Den så støvet ud.. Ikke ligefrem et sted hun ville være særlig ofte.

Ozzie stod med hovedet, og blikket vendt mod Fie selv om han var blind, ville det se ud som om han kiggede på hende hvis han havde kunnet se noget. Han smilte prøvende ved lyden af hendes stemme, han slappede med det samme mere af og gik et skridt nærmer hende, da hun nævte hans navn nikkede han forsigtig "Jov Ozzie, det gør ikke noget" sagde han og smilte varmt til hende, han brød sig godt nok ikke om når folk snigede sig ind på ham, men det var okay så længe hun ikek havde tænkt sig at slå ham ihjel vel.. altså.. ja. Han brød sig ikke om hendes lugt, men det gjorde ikke noget, Fie var en venlig vampyr, det havde han lært ved deres sidste møde, ved busstoppe stedet, i regn vejr. "Fie.. ik?" sagde han roligt og smilte stadig varmt og imødekommende til hende, hvis de skulle til at snakke var det måske bedst de tog snakken et andet sted, han kom til at tænke på Demetri, og et let gys strøg ind over ham, dog var det længe siden nu, at han sidst havde stødt på Demetri, og han håbede han aldrig ville komme til det igen. "Eh.. en bog" sagde han forvirret da hun trak ham ud af hans tanker.

Fie så på ham, og lyste så op i et smil da han svarede hende. "Godt, så huskede jeg ikke forkert"sagde hun og grinede kort lidt af sig selv. Detvirkede måske underligt, men hun var rimlig afslappet i hans selskab, måske fordi hun vidste at han var den der fredelige type, eller det var ihvertfald hvad han havde udstrålet. Hun trak sig dog lidt tilbage da han gik nærmere hende. Hun var nok lidt sær, man hun kunne ikke lide smagen eller lugten af elver blod. Det var for hende lidt ligesom at slikke i et askebære! - Ad! Fie ville aldrig kunne finde på at gøre ham fortræd, hun havde ingen grund til det. Godt nok var hun vampyr, men hun ville ikke selv mene at hun var en af de der voldelige og onde typer? Det ville hun ikke kunne få sig selv til, ihvertfald ikke længere.
Hun så på ham da han spurgte ind til hendes navn. "Jo, Jeg er Fir"sagde hun, og smilede glad. Ozzie virkede så forsigtig på en eller anden måde? Det var sikkert bare fordi han vidste hvor farlig vampyre er? Da han 'kom til sig selv igen' og svarede hende, smilede hun bare sødt til ham slev om han ikke kunne se det. "Hvad er det for en bog?"spurgte hun roligt. Det var sikkert et underligt spørgsmål atstille en blind, man hun spurgte alligevel. åske ville det også få ham til at føle sig mere 'normal'?

Ozzie stod lidt med posen med bogen i, han satte hænderne i siderne og prøvede at se selvsikker ud, hvilket nok ikke gik så godt, tildels fordi han bar var alt for.. lille og spinkel til det, og fordi bindet for hans øjne gjorde det værre, og fik ham til at se ret så tåbelig men stadig sød ud. Han rømmede sig og smilte så alt han nu kunne, Fie.. hende vampyeren han en gang skulle opsøge, det.. var aldrig bleven til så meget, dog havde han ikke haft besøg af Demetri siden, så røv og nøgler i det, han var ikke bange mere, han var godt nok alene, men ikke bange. "Det ved jeg endelig ikke, men den lugter godt" sagde han roligt, han kendte kun titlen, han havde aldrig hørt om den før så det kunne være lige meget, desuden kunne han ikke læse i den. Han smilte lidt og gik så forbi vampyren, det fik det til at løbe koldt ned af ryggen af ham, men han rystede det hurtigt af sig, han lovede sig selv ikke at være bange.

Fie så på ham, og smilede imens hun nikkede. "Så du købte den på grund af lugten, hyggeligt"sagde hun, og smilede. "Hvis det er vil jeg gerne læse den for dig"sagde hun venligt, og betragtede ham lidt. Når nu han ikke kunne se noget villehan måske blive glad for at få læst op? Hun så på ham, og fulgte efter ham da han gik forbi hende. "Jeg håber ikke det gør noget at jeg holder dig med selskab?"sagde hu stille med en forsigtig stemme. Hun ville gerne lære ham bedre at kende, da han virkede så skrøbelig på en måde, det var lidt under lidt, noget som hun ikke var vant til. Noget som kunne være spændende at udforske! Det var typisk Fie at blive nysgerrig over sådanne ting.
Fie lukkede døren til boghandlen da de var kommet ud, hun bed sig i læben, og så sig lidt rundt for at tjekke om hun kunne træde ud i lyset uden at blive stægt levende. heldigvis var solen stadig gemt bag et tykt lag skyer. Hvilket var en rar ting, da det stadig var lunt i vejret.