Husmuren 0o

Jalaz stod lænet op af den kolde mur, på hjørnehuset. Hun pustede roligt røg ud af næsen, og så ned af den fornemme vej. Hendes hår hang som et flamende vandfald ned over brystet på hende, og skjulte samtidig hendes hals. Hun bed sig kort i læben, og lukkede så sukkende øjnene. Rækkehuset hun boede i lå kun omkring et kvartes gang derfra, men hun ville ikke hjem. Hun lænede hovedet tilbage og lod sig berolige af den masive murs kulde...

sas gik stille ned af vej hun aldrig havde været på før hun sukkede kort hun havde bestemt sig alligevel gå en tur ned af gad for kigge på husene hun sasede svagt en engel kiggede sig omkring hun fik øje på en pige som stod op af en mur og røg hun forsatte forbi hende men sørgede for at hendes kappe hætte var trukket godt ned over ørene

Jalaz skodede smøgen mod husmuren, og åbnede øjnene. Hun så lidt på pigen der lige var gået forbi hende og valgte at gå efter hende, da hun ikke havde noget bedre at lave, og kunne konstatere at det var en elver, og derfor ikke udgjorde nogen fare... "Hej..." sagde hun stille, og så på hende mens hun gik for at indhente elveren

Sasila stoppede der blev snakket til hende vendte sig for at tag engle pigen mere i øjesyn " ey"sagde hun smilede hun beholdte kappens hætte så langt ned at man kun kunne se haen og nogle få lys hår spidser hun ¨smiledet forsvandt ret hurtigt ikke fordi hun var vred men fordi hun ikke vidstehvor hun var

"Hvad hedder du?" spurgte hun og smilede, kort og svagt. Hun ville egentlig gerne snakke med elveren, men hun var i altid den der var allermest venligt stemt. Men hun ville nu gøre et forsøg.. Ingen kan overleve at være komplet venneløs... Ingen...

" mit navn er sasila" sagdehun smilede kort det var langt tid siden hun had haft venligstilet selvskab hun trak langsomt kappehætten af så hun englen kunnese hende

"Jalaz." sagde hun kort, og så lidt op og ned af elveren. "Bor du her i nærheden?" spurgte hun så, da hun ikke havde set nogle elvere rundt i kvareret. Hun havde selvfølgelig heller ikke boet der så længe, men hun havde tit været i området men var meget sjælent gået helt hjem..

" jeg bor her i Sheria men det tættere på midtbyen" sagde hun hun hvavde næsten fået job i en hatte butik hvor det ikke gjorde noget hvis lånte en hat af butikken på den måde kunne lettere skjule sine lange øre hun havde fået lov til at bo over butikken fordi der stod lejligheden tom og det ejerene af hattutikkn som ejede lejligheden kiggede kort Jalaz smilede s " hvad med dig?" spurgte hun henkastet hun ville helst ikke for nysrrig

"Et rækkehus et kvarter herfra" svarede hun og trak ligegyldigt på skulderen. "Kan vi gå lidt mens vi snakker?" spurgte hun og så på Saslia med et lettere venligt udtryk i de grønne øjne, dog var kulden der som regel herskede i dem ikke helt væk endnu.

" jo" sagde hun og nikkede hun ville gerne længere ned vejen hun kunne godt lide husene syntes de var pæne md alt det lys som skinnede ud vinduerne på nogle af dem " hvorfor er du ikke hjemme?" spurgt hun ignorede det kolde i øjene på engle hun smilede svagt

"Fordi jeg ikke har lyst." svarede hun så henkastet som muligt. Det var jo egentlig ikke løgn; hun havde virkelig ikke lyst til at være hjemme, men det var heller ikke hele sandheden... Langt fra

//Logeer//

Hun trak på skulderne godtog svaret hun hade fået hun forsatte *kan ikke lide være hjemme* tænkte hun hun en smule forvrrt men hun ville sng ere i de hun batragted nogle få huse " du skal være velkommen til holde mig med selvskab" sagd hun venligt

//skives//

Jalaz nikkede lidt og smilede skævt. "Hvad laver du egentlig herude, hvis du bor inde i midtbyen?" spurgte hun og skævede til hende. Hun tænkte egentlig på muligheden for vampyrer, der som regel fes rundt og hærgede om natten..

" jeg var på en aftenstur" sagde hun smilede svagt hun andede ikke hvor hun var hun kendte ikke det her normarlt vandrede hun bare rundt hun var ikke vant til have noget hun kunne kalde hjem men det havde hun fået nu " altså jeg elsker at vandre hvis man kan kalde det sådan" forklarede hun lagde hovdet hun skubbede håret til side hvilket afslørede to halvmånear hun kendte alt for godt til vampyre og deres bid men hun var ligeglad de kunne gøre som de had lyst til

Jalaz nikkede tavst, og så på hende. Da hun fik øje på arene røg hendes hånd op til hendes hals, og lagde sig over hendes egne ar. Hun var alt andet end ligeglad med vampyrer. Hun hadede dem som pesten, næsten lige så meget som hun hadede sin far, men dog ikke helt så meget.

" er du også blevt bidt?" spurgte hun og betragtede hende kort hun vidste hvordan det var de om ødelage alting hun trak kort på skuldrne hun fugtede kort sine læber hun lavede lille grimasse af afsky

"Kan det overhovedet undgås?" spurgte hun som svar. Hun gned kort arene før hun lod sin hånd falde ned langs siden. "De er jo over alt" sagde hun oh hentydede til vampyrerne.. Nej hvor hun dog hadede vampyrer...

" jaer det ha du selvfølgelig ret i" sagde hun og et irrterede mine begyndte spire frem på hendes ansigt hun lagde hovdet på en angelse på skrå hun kneb øjene sammen

"Har du boet i Sheria længe?" spurgte hun med et totakt emne skift. Det var noget hun ofte gjorde.. Det der med lige pludselig at gå fra et emne og så til et andet der slet ikke havde det mindste med det første emne at gøre..

" næe ikke rigtigt"sagde hun tænksomt hun havde boet Den Fredfyldteskov hun vidste ikke om det var svar nok hun trak kort skulderen " hvad ¨med dig?" spurgte hun og ladehovdet på skrå

"Nej.. Det er en lille uges tid siden jeg flyttede tilbage til the lost world.." sagde hun og trak kort på skuldrene. Hun havde det okay med at være flyttet tilbage til det sted hun var vokset op, men omgivelserne havde i den grad ændret sig.. Og det samme havde væsnerne der boede i dem.. Der for eksempel kommet hen hel del nye til..

" okay" sagde hun med et tænksomt utryk hun fugtede kort sine læber hun betragtede kort en lygtepæl " hvor har du så boet før?" spurgte hun kort fo hovdet men hun var så nysrrig

"Deepshell, og i Jerusalem." svarede og smilede svagt. Hun havde elsket at bo i Jerusalem.. Hun følye at det var hendes by.. Det var i hvertfald hendes folks by, det var hun sikker på. Og hun var stolt af det, var hun..

Hun nikkede hun havde ikke selv været ude hun boet næsten hele sit liv her i Lost world enten i den fredfyldte skov eller Sheria hun smilede kort hun var også selv stolt af at være elever

Jalaz så op mod himlen og afgjorde at det var ved at være sent. På tide enten at komme hjem, eller finde et andet sted at overnatte.. Hun bed sig svagt i læben mens hun overvejede hvad hun skulle gøre. Hun havde ikke lyst til at gå hjem, men det var det mest sikre sted i nærheden..