Legetid? ~Seidy

Tid :: Ca. 18:34
Sted :: Legepladsen i Sheria
Vejr :: Overskyet og ser ud til regn.
Omgivelser :: Et par børn, der leger på legepladsen og et par voksne, der holder øje.
Dato :: D. 7 juli.
Årstid :: Sommer.

Ophelia sad på en gynge og gyngede meget svagt frem og tilbage. Hun var nu ikke så vild med, at gynge helt vildt højt. Hvorfor, det anede hun ikke, det havde hun aldrig brudt sig om, selv ikke som menneske. Hun rynkede panden, og kiggede rundt på børnene, der løb rundt på legepladsen, af og til væltede. Hun lagde hovedet let på skrå og betragtede dem, de søde, små pus.
Hun rystede på hovedet, idet hun stoppede gyngen. Hun sad nu bare stille og kiggede frem for sig med et lettere tomt blik. Hvad nu? Hvad lavede hun overhovedet på legepladsen i dette øjeblik? Hun havde næsten lige spist, så børnene og de voksne generede overhovedet ikke, på en eller anden måde, var det vel rart, at have mennesker omkring sig - når man altså ikke var sulten, selvfølgelig.
Ophelia slap grebet om rebene. Hun pillede istedet ved sine neongrønne leggins, som hun havde på. Samt dem, så var hun iført en lilla t-shirt med print af en guldkrone, og et par røde, slidte Converse sko, hendes yndlingssko.

Seidy gik langsomt hen ad gaden og var på vej til en af sine veninder, men valgte så at gå til legepladsen. Hun havde brug for lidt ro. Det var en stresset tid. Der var forfærdelige mange lektier i skolen og det var ikke lige det hun havde brug for lige nu. Hun kom nærmere på og fik øje på en pige der alene sad på en gynge. Seidy gik langsomt hen til hende og standsede foran hende med et smil på læben. "Hejsa. Er gyngen ved siden af dig ledig? Og når ja. Mit navn er Seidy hyggelig at møde dig." Sagde hun i en venlig stemme. Det var dejlig at der var andre der også nød stilheden ud over hende. Hun stod ganske stille foran hende i en grå g-star, t-shirt og nogle lyserøde klipklapper. Pigen så sød ud og nogenlunde i hendes alder. Der var ellers ikke mange i hendes alder der sad på en legeplads og nød bare at slappe af.

Ophelia sad bare lige så stille. Hun anede ikke hvad hun skulle give sig til, og hun var egentlig også en del ligeglad. Hun ønskede alligevel ikke at finde ud af det. Hun sad bare og nød roen, hvis man kunne sige det, pga. småbørnene der løb rundt omkring på legepladsen.
Ophelia så op og bemærkede, en pige stod foran hende. Hun sad længe og bare kiggede på hende, i sine egne tanker, inden det gik op for hende, at pigen snakkede til hende.
"Åh, hej," svarede hun og smilede så lettere venligt til pigen. Hun nikkede kort, "ja da, bare slå dig ned." sagde hun venligt og nikkede imod gyngen ved siden af sig. Hun bemærkede, at pigen præsenterede sig, så hvorfor ikke? "Ophelia."

Seidy smilede til pigen og satte sig ned på gyngen ved siden af og gyngede stille og roligt frem og tilbage ikke ret højt. Hun kiggede ned i sandet, men vendte sit blik mod pigen. "Det er dejlig stille her ikke også. Jeg elsker at sidde her og tænke og problemer og bare slappe af. Hvad med dig?" Sagde hun i en venlig tone og standsede stille gyngen for at høre hende snakke. Hun smilede bredt til pigen, mens hun kiggede på hendes tøj. Det så faktisk ikke ringe ud. Hun smilede til sig selv, mens hun kiggede på hendes kønne tøj og ventede på et svar. Hun havde haft en stresset dag og havde brug for at snakke med nogen om alt i stille og rolige omgivelser. Det var også en af grundene til at hun valgte at gå til legepladsen i stedet for at gå til sin veninde for hun snakkede rigtig meget og for den sags skyld sladrede hun også og det var noget Seidy hadede ved mennesker. Hun håbbede på at pigen som hun sad ved siden af ikke var sådan, men alligevel hvem kunne hun også fortælle det til.

Ophelia smilede bare venligt til Seidy. Hun betragtede hendes bevægelser, da hun satte sig på gyngen og gyngede stille og roligt. Hun kiggede så frem for sig, for ikke at blive taget i, at sidde og stirre for meget.
Hun kiggede så på Seidy igen, da hun talte. Hun kiggede bare på hende, af og til med et lille nik. Hun smilede så skævt til hende. "Tjoh, jeg aner faktisk ikke, hvad jeg laver her." Hun lo kort, men rystede så på hovedet af sig selv. Hun så frem for sig igen.
"Tja, jeg havde nok bare brug for fred og ro." besluttede hun sig så for og kiggede på Seidy igen. Hun fugtede sine matrøde læber, og kiggede så frem for sig igen. "Men her er ikke rigtig ro, jeg mener, børnene, de skal jo også have lov til, at være her."

Seidy smilede til pigen, mens hun snakkede og kiggede på hende. Hun prøvede at få øjenkontakt med Ophelia og se hendes øjen farve. For det var nemlig noget der interesserede hende meget. Hun kiggede interessant i hendes øjne for at få en hel beskrivelse af hendes øjne. De var kønde man kunne se at de havde en form for energi i sig. Det var rigtig flot. "Ja det har du nok ret i" Sagde Seidy venligt og kiggede på hendes ansigt også tilbage til øjnene. Hendes ansigt var kønt. Hun tog noget sand op fra sandkassen under gyngen og pillede lidt i det, men vendte blikket på pigen. "Vil du gå en tur?" Sagde Seidy og rejste sig op fra gyngen og smilede ned på Ophelia og rakte en hånd for at hjælpe hende op fra gyngen. Seidy var i godt humør efter at have mødt pigen. Hun vidste ikke hvorfor, men det var hun bare.

Ophelia kiggede frem for sig. Hun skubbede gyngen lidt i gang ved, at trække sig lidt bagud. Det var ikke specielt højt, men det var bare nok for hende. Hun kiggede så på Seidy igen, som hun betragtede. Hun kneb øjnene en smule sammen, men kiggede så frem for sig igen med et lille smil over de lettere fyldige læber.
Hun lyttede. "Jo, det kan vi da godt." sagde hun så, efter at have lyttet til Seidy's spørgsmål. Hun nikkede kort, idet hun smilede venligt. Hun kiggede på Seidy's hånd, som hun forsigtigt tog imod, hvor så hun kom på benene. Hun trak sin hånd til sig igen og begravede hænderne i lommerne igen.

Seidy smilede til Ophelia da hun gyngede og endelig tog hun imod Seidys hånd. Seidys hår var varm, men det var hendes ikke. det var mystisk. "Du har godt nok kolde hænder." Sagde Seidy in en overraskende stemme, men stadig venlig. "Fryser du? Måske vil du ind og få en kop kaffe eller kakao?" Sagde hun, men forventede egentlig ikke noget svar og begyndte at gå, men kiggede langsomt tilbage for at se om Ophelia var med. "Nå, men hvor bor du så Ophelia" Sagde Seidy lige som om hun havde glemt alt om den kolde hånd og fortsatte langsomt frem ad. Hun kiggede op ad og så de tunge skyer oven over dem. "Lad os håbe at vi ikke bliver våde" Sagde Seidy og grinede kort. For det var noget hun længtes efter. At få noget dejlig kold regn i ansigtet der kunne give hende lidt energi og generelt var det en dejlig afslappende ting. Hun var helt glad for at møde Ophelia det var lang tid siden Seidy havde fået nye veninder. For alle hendes nu værende veninder kendte hun mest fra skolen og det er lang tid siden hun havde mødt dem. Hun havde brug for at møde nye mennesker.

// Glem det med "begravet i lommerne"-før.. hun har ingen lommer D: x3

Ophelia kiggede bare på Seidy med armene ned langs siderne. Hun kiggede ned på den hånd, som Seidy havde holdt i sin egen. Hun kiggede så på Seidy igen. "Jeg har altid kolde hænder." kom hun så som undskyldning og sendte hende et skævt smil. Hun rystede så kort på hovedet.
Hun fulgte så med Seidy, da hun begyndte at gå. Hun gik lige så stille og kiggede nedad. Selvfølgelig havde hun kolde hænder. Måske blev de lidt mere varme, når hun havde fået sit måltid, men de var jo kolde. Sådan havde det næsten altid været. Hun hadede det hun var blevet til den aften, hadede det. Derfor, prøvede hun bare, at leve så normalt som muligt.
Ophelia gik bare i sine egne tanker, men blinkede så med øjnene og kiggede på Seidy. Hun kiggede op imod himlen og trak på skuldrene, inden hun så på Seidy igen. "Det kunne jeg ellers godt bruge." sagde hun, mest til sig selv egentlig, men også til Seidy.

Seidy smilede til Ophelia og kunne mærke at hun også kiggede på Seidy. Det er mærkeligt. Det var lige som om hun kunne læse i mine tanker. Tænkte Seidy, men lod som ingenting. "Ja det kan du måske have ret i. Det kunne være dejlig at få noget forfriskende ned på sig." Sagde hun, mens de gik ned af en gade ved siden af lege pladsen. "Hvor bor du egentlig henne?" Spurgte Seidy stille og venligt. Det kunne jo være at de ikke boede så langt væk fra hinanden og at de kunne mødes oftere man vidste jo aldrig. Seidy kiggede rundt omkring, men hendes blik landede altid på Ophelia. Det var mærkeligt, men Seidy havde ikke noget mod det. Seidy gik langsomt hun ville nyde det selvskab som hun havde i øjeblikket for det var ikke altid at hun var vandt til at have godt selvskab. Mange gange var det bare nogen der ville gøre grin med hende eller udnytte hende på en eller anden måde og det var noget som hun hadede.

Ophelia kiggede frem for sig igen. Hun vendte så blikket ned imod sine slidte, røde Converse sko, inden hun så kiggede på Seidy. Hun trak let på skuldrene. "Ja, det kunne det i hvert fald." svarede hun så og nikkede kort.
Hun fugtede endnu en gang sine matrøde læber. Hun kiggede så frem for sig. "Hvor jeg bor?" gentog hun mumlende. "Jeg bor i hvert fald ikke så langt herfra legepladsen." svarede hun så lidt højere. "Hvor bor du da henne?" spurgte hun så.
Ophelia kiggede lidt på Seidy. Hun virkede utrolig venlig, og som en veninde, man kunne fortælle alt til, uden hun ville sige videre. Dem havde hun mødt mange af, men hun havde også mødt utrolig mange, der var lidt omvendte og bare sladrede løs, om det man lige havde sagt og fortalt. Det var så tidligere, så de havde ikke rigtig haft en chance..

Seidy smilede til Ophelia og fortsatte med at gå mens hun lyttede interesserende til hvad hun sagde. "Okey så kan det være at vi kan mødes ved legepladsen når jeg kommer til byen igen." Sagde Seidy smilende for hun kunne ikke vente til at de skulle mødes endnu engang. Seidy fumlede lidt rundt til hun havde fundet sin pung frem og tog et par billeder op af den og holdte den i hånden, mens hun sagde. "Men jeg bor i en lille lejlighed Deepshell. Jeg ar nogle billeder hvis du gerne vi se." Seidy smilede med et glimt i øjet for det var så hyggelig at de var ved at blive ret gode veninder. Seidy rakte billederne til Ophelia med glæde. Pludselig fik Seidy en ide og stoppede op og kiggede på Ophelia med et smil. "Du kunne også komme hjem til mig en dag så kunne vi en film sammen og hygge." Seidy blev helt tilfred over at have fundet på sådan en genial ide og fortsatte der efter i en mere rask tempo fordi hun kunne næsten ikke vendte til de skulle mødes igen for at hygge og have det sjovt. Ophelia var ikke som alle andre af hendes veninder hun er sød og rolig, mens hendes normale veninder pajer at være dumme og snobbede.

Ophelia gik og kiggede nedad. Tankerne fløj nu rundt inde i hendes hoved ang. med så mange af hendes tidligere veninder. Hun rystede kort på hovedet, idet hun så på Seidy med et skævt smil. "Ja, det kunne vi da." svarede hun og nikkede.
Hun kiggede længe på hende. Betragtede hende imens hun tog sin pung frem. Hun kiggede på hende, så imod billederne. "Jo, det vil jeg da gerne." svarede hun og tog imod billederne. Hun kiggede dem igennem med et lille smil over sine læber, mens hun lyttede til Seidy. Hun rakte hende lidt efter billederne og smilede venligt. "Det ville være hyggeligt, i den grad." smilede hun og nikkede så. Hun sendte hende et bredt smil.