Årh fest igen... (Demetri^^)

S: Inde i kluppen
T: 2:30
O: En masse mærkelige mennesker der danser og drikker.
V: Himlen er fuld af skyer, men der er ikke faldet en eneste dråbe vand ned. Ellers stille.

Seidy sad alene henne ved baren og havde bestilt en bloody marry. Hun sad lige så stille og sippede af den, mens hun langsomt kiggede rundt i lokalet på alle de forskellige mærkværdige mennesker der sad rundt omkring. Hun rystede hovedet da hun troede at hun have set en mand med horn, men hun må nok have set syner. Det bedste var at hun kom igennem vagterne og indtil kluppen. Det var svært men man kunne godt snakke med dem.
Hun vendte langsomt sit blik mod danse gulvet og så nogle forskellige fyre danse. Nogle af dem så faktisk lækre ud. Hun så de kiggede på hende og så kiggede hun selv ned af sige selv. Hun var iklædt en kort sort sexet kjole og havde en lille hvid taske ved siden. Og hun havde gjort noget som hun sjældent gjorde, men tænkte hvorfor ikke og havde ladet sit hår vær fri og ikke i en heste hale som de plagede. De var langt og gik ned ad ryggen på hende den var flot sættet op og hun var i det hele taget ret flot klædt på.

Demetri sad 3 pladser fra hende, han havde en flaske whisky
i sin hånd, han stirrede ind i de flasker der stod på hyldernde,
alkohol påvirkede ham ikke spor, dog smagte det alligvel så
underligt godt, dog var der ikke meget smag i men det dag for-
frysninger i hans krop lige som hos et menneskes dog kunne
han ikke tage skal som et menneske. Han opfangede pluselig
noget forkert han kiggede rundt og der næsten lige ved siden af
ham sad et menneske, han kiggede rundt alle væsner stirrede
på hende, dette var det rene selvmord for et menneske, dette
havde vagternde virkelig taget så meget fejl...


///øhm...nu emner vi bare her men, mennesker kan altså ikke komme
ind på patronia nightklub.//

//Tak for informationen dejlig at vide//

Seidy kiggede rundt omkring og opdagede en hel masse øjne målle mod hende. Hun vendte sig om mod barren og drak noget mere af sin bloody marry. Det var sjælden at hun drikkede, men det skete dog engang i mellem. Hun kiggede ned i sin drink og synes at glasset var beskidt hun begyndte at sige noget til bar tjeneren, men fortrød da han kiggede ondt på hende. Hun rejste sig op begyndte at gå ud mod dørren og ud af lokalet. Hun gik ud til en tilfældig lampe der lyste og stod lidt, men der gik folk ind og ud. Hun stod lidt og indåndede den friske luft og sparkede lidt en dåse med sine højhælede sko. Hun stod lidt og kiggede mod døren til kluppen og ud kom der fire mænd i læder jakker. Det så mærkelige ud og gik mod Seidy stille og roligt. Seidy så at en af dem havde endda horn det var mærkeligt. Var de rollespillere eller noget i den stil? Tænkte Seidy indtil de kom tættere på og begyndte at snakke stil hende. "Hvad laver du mon her lille menneske" Sagde manden og kiggede ondskabsfuldt på hende, mens hun stod foran ham. "Hvad rager det dig" Sagde hun til ham og kiggede vredt på ham.

Demetris metalliske grå øjen fuldte pigen hele vejen, dette var en
chance for at hygge sig lidt med et menneske eller rettere i Demetris
øjne at hygge sig, menneske ville kun have smerten at føle.
Han fyldte med, men nogen unge Dæmon hanner var allerede igang
med at tage chancen med dette menneskebarn. Demetri valgte at blive
ved døren imens dæmonerne og menneske pigen snakkede.
Han kunne lige så godt komme på et nedern tidpunkt og så få hende til
at tro at han ikke var som andre, hvilket han hellere ikek var.

Seidy stod og kiggede vredt på mændene i læder jakkerne, mens de begyndte at gå tættere på. Seidy var ikke i humør til at diskuterer i dag og havde mest at alt lyst til at krasse øjnene ud på mændene. Hun stod lidt og overvejede om hun skulle løbe eller blive og konfrontere dem. Men de var jo lige ude for kluppen. Hvis de prøvede noget ville der sikkert være nogen der opdagede tænkte hun. Hun kunne mærke hvordan de gik rundt om hende. De havde omkredset hende. Det var lige som om de var dyr som skulle til at kaste sig over et forsvarsløst dyr. Seidy stod lidt og undrede sig over hvad i al verden de var i gang med. "Skrub af med jer!.. Jeg er ikke interesseret!" Sagde Seidy og vrissede vredt af dem. Hun så hvordan en af dem. Ham der så ud til at være deres leder gik hurtigt gik hen til hende og greb hendes arm i et fast greb og holdte hende. Mens hans øjne blev uhyggelige mørke. "Hvad nu hvis vi er interesseret lille menneske!" Råbte han ad hende og trak til hendes arm. Seidy skreg da han greb hende og prøvede at komme fri, men forgæves han var for stærk. "Giv slip for mig din perverse stodder!" Råbte hun, mens de andre mænd kom tættere og tættere ind på hende.

Demetri stod pluselig i klumpen af dæmoner og mennesker
han hev i menneskets anden arm. "Tetros, jeg tror du skal
gå væk her fra og lade den lille ting være" Han kiggede dæmon
lederen direkte i øjnene, Demetr hadede Dæmoner, det havde han
gjort før krigen og også efter krigen. Tetros var dæmoen og man kunne
tro at de kendte hinanden.
Demetrivar højere end alle de andre der stod omkring ham, han var smuk,
meget endda, menn alle væsner kendte ham ind og ud, han var et
af de væste væsner man kunne tænke sig, en charmøre og samtidig
et koldblodigt væsen.