To skikkelser stod tæt op ad hinanden i en forholdsvis mørk gyde, lidt oppe af gaden. Den ene var en ung kvinde med langt rødt hår, der var hevet væk fra ansigtet i en stram fletning. Hun var klædt i en sort halterneck, et par slim jeans og en halvlang, figursyet jakke. Samt et par mellemlange støvler, også i farven sort.
Den anden skikkelse, den med ryggen mod den kolde husmur, lignede en ung mand med kort, lyst hår og en utroligt bleg hud. Et gisp af smerte lød fra manden idet en smal træpæl gled ind mellem hans ribben. Kvinden så på ham med et ganske neutralt blik, og hviskede så lavmælt til ham, at kun han kunne høre det. Så lagde hun ekstra pres på pælen, så denne gennemborede mandens stilstående hjerte.
Selvom den sidste rest af liv forhold mandens krop, lignede de to skikkelser stadig blot et par der knapt kunne vente indtil de kom til et mere passende sted. Efter at have kastet et hurtigt blik ud på gaden, for at sikre sig mod nysgerrige blikke, trak kvinden liget af den unge mand med sig helt tilbage i gyden. Her sørgede hun for at skjule ham bag nogle skraldespande og papkasser, mens hun håbede på at det ville være nok til at ingen ville finde, og fjerne ham før hun kom og hentede ham igen. Hun trak den smalle træpæl ud af brystet på liget, tørrede den grundigt af i den blodige skjorte liget havde på, og stak den så ned i den ene støvle.
Efter at have sikret sig at intet blod havde ramt hendes eget tøj forlod kvinden gyden og gik ud på gaden for at fortsætte sin jagt.
Joe var ikke tilfreds med blot en enkel vampyr. Vampyren hun lige havde slået ihjel havde været ganske ung, og ville derfor ikke give specielt meget. Det var derfor hun gemte liget, for at fortsætte jagten. Egentlig jagede hun ikke for pengenes skyld, det overlod hun til de grådige mennesker, nej Joe jagede for at holde bestandelen af dræbende væsner nede. For at beskytte de fredelige væsner. Men selvom hun ikke betragtede mennesker som fredelige væsner kunne hun ikke slå dem ihjel. De var den mindste af truslerne mod de væsner hun forsøgte af beskytte.
Hun var ikke nået ret langt væk fra gyden før lugten af dæmon sneg sig ind på hende. Det kunne meget vel gå hen og blive aftenens næste bytte. Selv lugtede hun jo langt væk som den engel hun var, og det gjorde var noget hun ofte udnyttede. De væsner hun jagede betragtede hende oftest som en lækker snack, eller et sjovt legetøj. I hvert fald forventede de ikke at hun kunne gå hen og blive enden på deres ofte så langtrukne liv.
Der gik ikke lang tid før Joe fik øje på dæmonen hun før havde lugtet. Hun lod kort blikket løbe op og ned af ham, uden at lægge skjul på at hun så på ham. Ventede så på at få at se hvordan han ville reagere.