kom og leg (Camille Lestrange privat)

S-Sheria-byen
T-18.00
O-lidt folk
P-flotte bukser og t-shirt og sko
V-lidt blæst ingen sol


Ray var ude i byen og kiggede sig omkring for han var mere eller mindre ny i disse byer så han håbede på at der var nogen som ville tage godt i mod ham når han mødte noget eller om han bare skulle være helt alene som han næsten altid var fordi enten var folk blevet bange for ham eller også gad de ham bare ikke og sådan havde det været de sidste mange år i ray's liv og siden det gik sådan var der ikke nogen der havde kunne se hans øjne for hans sorte hår som var foran dem han var meget indelukket nogen gange men eller var han udafvendt hvis han syntes om en så kunne han sagtens snakke men hans øjne kom aldrig frem.
Han gik hen og stilte sig op af en lygtepæl.

Camille dansede afsted hen ad gaden. Hun var i godt humør og intet kunne spolere det nu. Hun havde lige spist og var mæt og tilfreds. Hendes enkle sorte kjole faldt blødt om hendes krop og det røde hår var redt tilbage i en stram hestehale. Hun havde meget lidt make up på. Hun nynnede en melodi hun lige fandt på hen af vejen, hvilket tydeligt kunne høres. Hun lukkede øjnene og tænkte ikke på at hun måske ramlede ind i en eller anden person. Og det var lige hvad der skete. Hun mærkede kun at hun ramlede ind i et eller andet og at hun faldt ligeså lang hun var.
"Åh!" sagde hun da hun landede oven på en anden.
Hun åbnede øjnene og så lige ind i en ung mands ansigt.

Han stod der og slappede helt og andeles af i det han kom til at tænkte på at han ikke rigtig havde noget og lave alene tænkte han på at der måske kom en eller anden han måske kendte men det lod der ikke til at gøre men i stedet kom der en eller anden som ramlede lige ind i ham og de begge to væltede og alt det men han komme ikke til skade kun lidt men det var bare små skramme ikke det store. Han havde lukket sine øjne da de faldt men så åbnede han og så det var en kvinde der lå over ham "godaften frøken"sagde han og kiggede på hende og viste jo ikke hvad hun havde lavet siden hun ramlede ind i ham.

"Øh ... G-godaften." stammede Camille.
Hun sprang op i en glidende bevægelse, som en kats. Hun så rødmende ned på sine sorte stiletter. Hvad skulle hun dog gøre? Bare gå videre og lade som om ingenting er sket? Nej, det ville virke uhøfligt på denne unge mand. I stedet rømmede hun sig.
"Kom De til skade?" spurgte hun høfligt.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "nej ikke det helt vilde"sagde han roligt og så på hende "bare sådan lidt små sår her og der men det gør ikke noget"sagde han roligt og så på hende "men hvad med dig skete der noget med dig i falde"sagde han og kiggede bare på hende for at se hvad hun ville sige til det for hun var den der landede oven på ham og sådan noget men det gik jo nok alligevel ville gå selvom der ikke var sket noget med hende og sådan han havde det godt nok selvom små skramme og sådan noget.
"men navet er Ray"sagde han bare for at præsentere sig for hende og den slags som man altid gjorde og sådan

"Jeg har det fint, tak." sagde hun og tilføjede med et smil. "Mit navn er Camille Lestrange."
Hun stod og stirrede ned på sine stilletter et par sekunder. Så så hun op igen.
"Jeg dansede. Altså da jeg ramlede ind i dig. Undskyld." tilføjede hun flovt. "Jeg var ude på eventyr. Jeg stak af fra min fars barnepige. Jeg er hundrede procent sikker på at hun sidder derhjemme og skriver sit testamente." lo hun og rørte ved det lille ar i øjenbrynet.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "okay men det da hyggeligt at møde dig Camille"sagde han med et smil da det altid var hyggeligt at møde andre folk som hende "kan du godt lide og danse"sagde han og kiggede bare på hende da hun sagde hun havde danset da hun ramlede ind i ham og alt sådan noget.
Han kiggede på hende med et smil på sine læber og ventede bare på svar fra hende af om det han havde sagt og sådan noget.

"Jeg kan ikke lide at danse." sagde hun og smilede. "Jeg elsker det."
Hun strøg en pandelok væk fra øjnene og viste ikke hvad hun skulle sige mere. Hun stod lidt og tænkte at det var fedt at han ikke var sådan en sur en, der ville kritisere hende for at ramle ind i ham.
"Det får mig til at føle mig fri og levende. Det er fedt. Du burde prøve det en dag." sagde hun og så opfordrende på ham.
Hun viste ikke helt om hun kunne tillade sig at være så frimodig overfor en hun først lige havde mødt. Men det ville jo vise sig. Han sagde forhåbentligt noget, hvis han syntes hun var for ligefrem og ærlig.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "det er da også godt at der er noget du elsker og lave og alt sådan noget"sagde han med et smil på sine læber og viste ikke rigtig hvad han elskede og lave det var meget forskelligt som han lavede og alt det.
Han kiggede på hende med et smil på sine læber "Ja det vil jeg da en dag"sagde han og kiggede på hende "har du lyst til at hænge lidt ud"spurgte han stille og roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare af.