Min fremtid Hvad indebære den? (Ribanalon)

Dag & Dato: Irl.
Tid: 23:45
Sted: Søen.
Vejr: Mørkt, men vindstille. Lunt.
Omgivelser: Søen og naturen.

Amber bevægede sig med langsomme skridt, det var her Dementri havde forvandlet hende, hun turdte næsten ikke tænke tilbage på den gang, men alligevel stod det brændt på hendes hjerne. Amber havde været ude at rejse, for finde sig selv igen, men det havde ikke lykkdes hun var stadig lige så bange og forvirret som før, hun lod svagt blikket glide hen imod træet hvor hun mente at have siddet, den nat han havde forvandlet hende. Hun satte sig ved træet. Hun satte svagt en hånd op sit hjerte, som aldrig skulle komme til banke og pumpe blod rundt kroppen mere. Det var dødt som alt andet var efter hun blevet vampyr. Amber havde måttet opgive en del efter hun blevet vampyr, sin familie, sit liv, sin kunst. Amber havde elsket tegne og male, men nu hadede hun det og det var ikke noget hun gjorde så tit mere. Hun kunne heller ikke tegne og male når hendes tanker altid flyttede sig over imod hendes fremtid og hvor skulle gøre af sig selv. Hun var bange kunne man hvist rolig sige. Det var kønt en bange vampyr. Hun så sig selv som en elendig vampyr. Hvorfor havde Dementri valgt hende. Hun var ikke nogen dræbermaskine, hun nu var hun en bleg kylling, som bekymrede sig om sin fremtid og hvad den ville indbringe af ting sager. Hun hvilede hovdet på den tykke stamme. Hun lukkede sine øjene i og smilede svagt. Her var hun alene, behøvede ikke bekymre sig mennskene omkring hende for der var ingen.

Oppe i træerne lå Ribanalon pluselig på en gren og så roligt på
Amber med et lumsk smil, "Hvis du leder efter dit liv er det væk"
sagde hun og opgav nu sin position, hun smilede imens hun bare
lå der og kiggede på Amber, hendes aura havde vist at dette sted
var her hendes liv var endt, for dette sted gjorder Ambers aura special
nærmest guddommelig men sådan var det for vampyrer på deres
dødssted. HUn var rolig og afslapped, natten var lige begyndt og
det hele ville blive en dejlig nat.

Amber fór forskrækket sammen idet Ribanalon snakkede til hende, hun vendte sit blik op i træet. Vampyre og deres måde dukke op og forsvinde igen, ganske betryggede måde at få det vide på, men det hjalp stadig ikke på hendes bekymring, men hun gættede på at det skulle det heller ikke. Hun smilede svagt det var langt tid siden hun set Ribanallon og Dementri. Hun var nu glad for at det var hende og ikke Dementri. Han gjorde Amber nervøs. Det var flot hun var blev en kylling og lige meget hvor længe hun blev ved med at være vampyr, så hjalp det ikke noget. Et meget svagt suk unslap hendes læber før hun vendte sit blik frem for sig " hvordan går det?" spurgte hun og blev nød til spørge om et eller andet.Ellers ville det blive for akavet med al den stilhed. Ikke fordi hun ikke nød stilheden, men det kunne være så pinligt når der opstod en pinlig tavshed imellem folk. Det syntes hun ihvertfald selv.

Ribanalon hoppede ned med et smil, "Amber" sagde hun og
smilte stadig, "Det går fint" hun holdte en kort pause, "Hvor
har du været henne af" hun kiggede op og ned af hende, nyt tøj
flot hår, og usikkerheden som Amber endnu engang skulle
lærer og kæmpe med, hun stoppede op foran hende. Hun så
roligt på hende for en gangs skyld. HUn havde fakttisk tænkt
meget på Amber OG hvor denne lille vampyr havde været henne
af og nu, denne nat hvor Rinna bare lige havde set sig omkring
fandt hun den lille vampyr

Hun smilede svagt, hun anede ikke hvad hun skulle sig, her og der, men så langt væk som hun kunne kommer her fra " jeg har været på rejse" svarede hun sagde ikke hvorfor hun havde været ude at rejse, det ville lyde for dumt. Hvis hun fortalte Ribanalon det. Hun vidste ikke hvorfor, men hun ville engtlig gerne havde været hendes vampyr, istedet for hendes brors. Ribanalon virkede så rar og imødekommende og slet ikke skræmmende, som Dementri. Hendes ansigt blev drog atter alvorlig og trist. Hun kunne ikke lade være med tænke på hvor elendig hun følte sig. Hun var uduelig til alting. Hun havde svært ved komme op af det hul hun havde været i. Hun flyttede drog sin hånd for hjertet, da hun syntes det var for dumt, at håbe på noget som aldrig kom til at ske. Amber måtte til at tage sig sammen. Hvis hun skulle overleve dette her. Hun havde hørt om krigen og anede ikke om den var slut. Hun vidste drog hvilken side hun ville kæmpe på hvis det var sådan at der stadig var krig, men hun havde svært ved at vænne sig til livet som vampyr. Alt det med de forbedret sanser, styrken og hendes fart, hun bed sig svagt i læben " hvordan kommer ud sådan noget her" udbrød lige pludsligt. det hun mente med ud, var hvordan man skulle klare sig igemmen kampen med sin samvittigheden, usikkerheden og drabene.

"Tja" hun trak på skulderne imens hun lændte sig op af det træ
hun lige var kommet ned fra, "Du vender dig til at se dit bytte
som mad" hun pilede lidt ved sit hår, "Det er jo som når mennesker
dræber for at få kylling eller fisk, indda planter dræber de" hun smilte
svagt, mennesker syntes kun det var forfærdeligt at vampyrer drabte
dem fordi mennesker og andre bytte væsner kunne tale og sige
hvad der gjorder ondt, en hund ville pive hvis det kom til skade,
men det så nogen mennesker ikke som om et dyr kunne føle.
De var dobbeltoralske.

Amber vidste ikke rigtigt hun måtte vel bare vente, det kom vel med tiden hun måtte vel på et eller andet tidspunkt slippe den menneskelig side af sig selv. faktisk gjorde hun det også hvis hun var rigtig sulten og hun ville nok ikke indrømme det, men det skræmte hende en smule, det med vampyrer og deres bloddrikkeri, Amber ville ønske at kunne slippe den frygt som spiste hende op indenvendig, men det var svært for hende. Hun vendte sit blik op i himmelen og smilede, det var rart at snakke om det med nogen, men hun turde alligevel ikke snakke om frygten. Den ville få hende til at ligne en kylling i Ribanalons øjnene det var Amber sikker på. Det gik op for Amber at hun ikke rigtigt kendte noget til Ribanalon og Dementri, i Ambers øjne virkede de ret så mystiske og en smule dystre, men det var vel deres måde at være på. Hun rynkede svagt brynene sammen og vendte blikket imod den anden vampyr, af alle mennesker og væsner var Amber sikker på at Ribanalon den sidste hun ville få at se, men her stod de. Som verden drog kunne virke lille.

"Men Du skal en dag tage med mig eller Demetri på jagt...det kunen blive sjovt"
hendes smil forvadlede sig til en turanist ansigts udtryk. Ja Ribanalon ville nyde
at tage på jagt med så ung en vampyr, de var mere dyriske end de gamle vampyrer
der havde lært at styrre deres lyster. Hendes metalliske grå øjne flakkede fra Amber
og over på en skygge der bevægede sig i mørket. Det var et egern der løb rundt.
Hendes tanker fjernede sig fra Amber og over på dem et kort sekundt. "Du vil nyde
at se den måde vi ordner mennesker på" hun grinte med en sød tone som havde
hun snakket om noget deru var kært.

Amber smilede svagt imens hun hævede spørgende det ene øjenbryn, ville Ribanalon tage på jagt med hende, det kunne næsten ikke passe. Hun smilede svagt. Hun ville bare ødelægge det hele, men på den anden side kunne hun måske lære noget, fra en vampyr som Ribanalon eller Dementri. Hun vendte sit blik imod den skygge som den anden vampyr kiggede efter.

//kom dog med til maskeballet//

"hvad jeg forstår på Demetri skred han bare fra dig...."
hun kiggede på Amber som havde hun lige taget en nye
kjole på som hun skulle bedømme... "Du kan vælge at se på
mig og Demetri som din mor og far..." hun grinte lidt for det
passede normalt oplærte Demetri og Ribanalon deres vampyrer
og hinandens vampyrer...mest var det dog Ribanalon

// hmm okay jeg svare nu :) //

Hun trak kort på skulderen, hun havde ikke lyst til at snakke ondt om Dementri hun syntes ikke at bare gik det måske også fordi hun var så besværlig det handlede vel bare om at hun var kylling som ikke kunne slippe sine menneskelig side. Hun rettede sig en smule op. " som mor og far?" spurgte hun en og kom til grine for hun kunne ikke se Dementri som en far, desuden kendte hun ikke rigtigt ribanalon så hun kunne ikke rigtigt sige noget om hendes evner som mor. Hun smilede svagt og vendte lidt forlegent ned jorden.

"Vi kan ikke være som en mor eller far du forstiller dig...." hun tav lidt.
"Men vi vil altid være der hvis nogen vil gøre dig ondt" hvordan skulle
hun forklare det... "Du er en klan vampyr ved det overhoved det?" sprugte
hun og kiggede afventede på hende. Demetri havde virkelig ikke gjort noget
for at Amber skulle overleve. Hun blev en smule irreteret på sin bror.

Hun Kneb spørgende øjene sammen hun ville ikke have at hun skulle være sur på ham det var ikke det hun ville opnå med hun det. Hun sank nervøst en klump " nej du må ikke være sur på" sagde hun og betragtede hende. Hun ville ønske at hun kunne forsvinde puf og så var hun væk. Hun fumlede med sine finger

"Det er jeg skam heller ikke, jeg er vandt til at min bror lokker
piger i døden eller rettere forvandler dem til vampyrer flirter med
dem og så lader dem være alene og forladte....hvis det ikke var for
mig havde mange af hans vampyrer ikke kunne overleve eller havde
været nogen der var gået amok på alt og alle" hun grinte lidt...Demetri,
Ribanalon og Cortez hsvde som nye vampyrer gået amok på alle da
den person der forvandlede var lige som Demetri...forlod dem og
kom nogen gange og så forsvandt igen.

Amber ånede lettet op hun smilede kort og blev smule flov da hun sagde det om Demetri, for det betød jo at hun faldet i hans fælde med begge ben. Hun satte svagt en tot hår bag øret før hun igen kiggede op Ribanalon. Gad vide om Ribanalon ville hjælpe hende. Hun turdte ikke spørge og var der for tavs. Hendes ansigtsutryk blev tænksomt. Hun tænkte så det knagede kunne det virkelig være rigtigt. Det måtte det jo være, for hvis nogen kendte ham måtte det være Ribanalon.

Hun smilte svagt hun havde fået Ambers interresse. "Nårh Amber så
må jeg smutte hvis du intet mere har at sige" hun smilede nu så tænderne
blottede sig men det forsvandt hurtigt...HUn vendte sig om og begyndte at
gå. HUn ventede på at Amber skulle sige nej vent...sm hun regnede med.
Med mindre at Amber ville overraske hende og at Ribanalin skulle føle
at hendes erfaring med kvinder var blevet svagere.

Gå hvor skulle Ribanalon gå hen, Amber stod smule og der gik et stykke tid før hun reagerede på noget af der skete hun tog først par skridt hen imod Ribanalon " hvor" spurgte hun en smule overrasket over sin stemme. Hun ville ikke have at Ribanalon skulle gå hun vidste ikke helt hvorfor, men der var noget ved Ribanalon fasinerede hende. Hun lagde forsigt en hånd på Ribanalons skulder " vil du ikke godt blive?" spurgte hun smilede kort.

Hun stoppede med at gå og vendte sig, "fortæl mig hvorfor
jeg skulle blive kære Amber" hendes ansigt var blevet så underligt
blidt lige pluselig som om at Ribanalon var forandret. Hendes
læber var sm 2 røde rosenblade bløde og smukke...hendes
øjne var som Demetri metalliske grå og stirrende. Hendes sind
var mystisk og hun stod her sammen med Amber.