Dato: 20/08
Dag: Lørdag
Tid: 01:22
Sted: Midt ude i skoven
Vejr: Skyfrit, nymåne
Omgivelser: Høje træer, massere af krat og diverse smådyr
Mørke. Stilhed. Fart.
Vinden løb let igennem den mørke pels, og blodet brusede højlydt i ørene. Det eneste der var at gøre var den hurtige vejrtrækning. Poterne landede sikkert og lydløst, hver gang, mellem kviste og gamle blade, før de satte hårdt af mod den bløde jord, og dyret sprang smidigt videre. Det flittige hjerte pumpede rusen rundt sammen med det varme blod. For en tid eksisterede der ikke andet end stjernernes svage lys, træernes massive skygger og det unge dyr der lystigt sprang afsted.
På afstand kunne det se ud som om den lille ulv var på flugt fra et eller andet, men det var nu ikke tilfældet. Nej, hun løb bare. Løb for at mærke rusen, for at slippe for at tænke. Alting var så meget simplere som ulv, der var ingen der sendte misbilligelse blikke, ingen der stillede spørgsmål om ting de alligevel ikke forstod. Det gav mulighed for blot at være, uden krav, uden grænser. Man var fri.100% fri. Fri til at løbe, til at hyle og gø. Fri til at bide og flænse og flå. Man var fri til at dræbe. Nogen ville nok mene at det var barbarisk og forkert, specielt når det kom fra et lille barn. Men Audrey var stinkende ligeglad. Hun elskede det, elskede friheden og rusen. Elskede den mørke himmel, og himmellegemernes blege lys. Hun elskede at mærke de smidige musklers styrke, og de kraftige kæbers spidse tænder. Hun elskede fornæmmelsen af frisk kød der blev som smør mellem hendes tænder, elskede varmen fra det klistede blod der satte sig i hendes bløde pels.