lektie læsning

Dato : 26 septemper 09
Årstid : efterår
Dag : lørdag
Vejr : mørkt og klart i luften
Sted : klasse lokale
Tid : aften
Omgivelser : ingen

Shita sider i klasslokalet og laver lektier, hendes lyseblå hår falder ned af ryggen på hende og ved rumpen.
hun sider meget foroverbåjet og lader stiftblyanten glide let og elegant over papiret, hun skriver først spørgsmålene af fra matematik bog foran hende, og skrive så svarene udfor...
hun stønner og prøver at massere huden mellem skulderbladende. *der er jo hk nogen,* tænker hun *jeg kunne jo lufte dem en lille smule, bae et øjeblik.*

reyjalon hænger fra taget og kigger ind af vinduet.
han ser på tavlen *de lektier skulle jeg osse ha lavet* opdager så pigen ved skrivebordet. *hvem er hun, i og for sig smuk, men det hår. det lange lyseblå hår, det er da ikk normalt* han sparker vinduet ind og begynder at tale til den fræmmede "øøøh" siger han akavet. "kan du hjælpe mig med matematiken, forresten undskyld jeg forstyrer" *håber ikk hun opagede hvordan jeg kom ind*

Shita for sammmen, stolen væltede men hun rejste sig op.
"øh...øhm...ah" sttamer hun og knuger den hånd som holder fast i trøjen bag ryggen "du...du så ikke nået ve..vel?" siger hun skræmt.

"jeg så blot at vi havde matematik for, og du sad og lavede overarbejde" sagde reyjalon lidt flovt og rødmede *løgn* rungede det igen og igen inde i hans hoved *tumpe tumpe tumpe*

Shita pustede ud og lod hånden falde ned.
"shita Yosei Otosu," sagde hun og smilte til ham, "jeg er lige kommet til byen."

"reyjalon falcorn, men folk kalder mig rey. det vil sige nej, jeg er også lige kommet til byen, kender ikk rigtig nogen". siger reyjalon mens han giver hånd "jeg har set dig til timen, hvad er det for en mærkværdig hårfarve?" *NEEEJ!!!* runger det *du er da den værste charmør i værden. det er da klart hun bliver sur og går, lige om lidt. tænk dig dog om spadehat!!!* reyjalon bliver lidt forvirret over han tænker sådan om sig selv. "øøøøh" siger han for hurtigt at skifte emne "kan du forresten hjælpe mig med lektierne"

"Med glæde" sagde hun smilende og gik over til sine ting ved bordet, rejste stolen op kiggede tilbage på ham, "jeg kan ikke fortælle dig præcis hvorfra min hårfarve kommer fra før at jeg er sikker på hvad du er..." sagde hun og bed sig i læben *det kan man jo ikke sige til et menneske!* tænkte hun men skønte at fortsætte: "indtil da må du nøjes med den her: jeg er naturlig blondine, det han du se på mine lyseblå øjne, men jeg fik det farvet inden jeg kom til byen."

"hvad mener du med HVAD jeg er, jeg troede kun der boede almindelige mennesker i den her by" siger reyjalon og bliver bleg i ansigtet , mest fordi han er bange for at hun skal opdage hvad han er ved at blive til *jeg troede det var unormalt at ville være varulv, men det er det tilsyneladende ikk*
"men for at vænde tilbage til det oprindelige emne, tak fordi du vil hjælpe mig med opgaven" han omfavner hende, men trækker sig hurtigt væk igen da han kommer i tanke om ordene *HVAD DU ER, kan det være det samme i dette tilfælde*

omfornelsen fon hende til at sætte sig skræmt ned
*Vi har mange fjender, vi er vampyres livret og demoners fjender* hun husker sin brors stemme *han ved det!* tænker hun desperart *han ved hvad jeg er, og nu vil han slå mig ihjel!*

//må smutte, skrives videre imorgen//

"vampyrer, dæmoner???, hvis du er dæres fjende så er du jo en..." reyjalon tænker en ekstra gang *en engel, vildt* "set er ikk til at fatte at jeg taler med sådan en som dig". siger han og bukker. pludselig mærker han at han får det dårligt. *hun er ikke værdig* væser en ulv inde i hans hoved. inden man ser sig om ligger reyjalon og vrider sig af smerte han er ved at forvandles for første gang. "ikk nu, IKK HER" råber han mens han langsomt tager ulveform

Shita var helt mundlarm *løb, løb!* var der en som sagde i hendes hovdet og hun huskede sin egen stemme fra da hun møtte andre fantasy væsner for første gang *jeg er bange! Vampyre vil æde mig, dæmoner vil myrde mig! Jeg er bange!*
Stik i mod alt fornuft, bukkede hun sig ned over Reyjalon, og viskede, stille: "der vil være mennesker her snart, lad mig flyve dig væk herfra, til et sted hvor der ikke er mennesker..."

//reyjalon, husk og skriv i datid ^^//

Shita puffede lidt til ham for at se om han var død
//allo hallo? svarer du aldrig????//

Da reyjalon kom til sig selv havde han det forfærdeligt. han havde det som om han brændte, han følte en slags sjette sans, lidt en form for ulvesans, som om en ulv var fanget i ham, han kiggede på shita. "hvad gjotde du imod mig" nærmest råbte han, selvom han inderst inde godt vidste at det var ham selv.

Shita gik forskræket baglæns, "je...jeg det...det var ikke mi...mig."

"er du ok, jeg fik det bare pludselig dårligt" sagde reyjalon "skete der noget med dig? er her ikke pludselig blevet meget varmt"

"varmt?" spurgte hun, og syntes faktis det var blevet koldere efter at han havde smadret ruden, pludslig kom hun i tanke om nået, hun bukkede sig ned om lagde en hånd på hans pande "av," sagde hun og bakkede "har du feber?"

"ikk så vidt jeg ved, jeg har det fint. jeg føler bare at jeg er forandret, som om der er et eller andet dyr inden i mig." sagde reyjalon og rejste sig op.

Shita tænkte lidt over det hele, "så du er varulv...." sagde hun lidt efter og kiggede på ham.

"nej" sagde reyjalon i et ynkeligt forsøg på at skjule det. "eller det vil sige jo, det er jeg"

Shita ånede lettet op, glad for at ikke var nået andet. "hvad vil du havde at jeg skal gører?" spurgte hun ham dumt

"øøøh, kunne du hjælpe mig med matematikken?" sagde reyjalon.

Shita blinkede med øjnene, og kom tilbage på jorden, "gerne" sagd ehun og smilte svagt