Leftover...

Dag: Tirsdag
Dato: 16 August
Tid: 23:38
Vejr: Let vind, stjerne klart, og halv måne.
Sted: Legepladsen
Omgivelser: Ingen andre end Arena og de døde.
Påklædning: En kort løs hvid sommer kjole.

Arena's fingre søgte efter noget i mørket for femte gang denne aften. Men igen lukkede hendes fingre sig bare om luften. Hvad hun regnede med at gribe fat i vidste hun ikke, bare noget levende... noget der kunne få stedet her til at virke lidt mindre trist. Hun sad i en vindues kam i et lejehus. Et sted der var smukt og indbydende om dagen, men nå mørket faldt på... fandt Arena det ikke helt så indbydende. Alligevel sad hun her nu, med store øjne, og betragtede skikkelser af døde, der vandrede skødesløst rundt. Hendes hjerne arbejde på fuldtryk, mens hun sad og prøvede på at huske noget fra sit liv... men alt hvad hun kom frem til, var mørke. Det var som om at nogen havde slettet hendes hukommelse, ellers havde hun været i en ulykke, intet kunne hun huske. Hendes sorte hår faldt uredt og i bølger ned om hendes skuldre, og ryg. - og hun lukkede sine store og blå øjne i. - mens hun pressede læberne sammen til en streg. Hun kæmpede en indre kamp med hendes minder... men tabte hver gang. Kun mørke intet andet fandt hun da hun ivrigt søgte sin hjerne igennem. Et suk undslap hendes læber, og hun åbnede øjnene op igen. Skyggerne, de døde, spøgelserne, hvad de nu blev kaldt var væk... nu var hun for alvor alene.

Lydløse poter listede langsomt henover sandet. Et par spidse ører virrerede let, for at holde styr på alle lyde i området. En lille rødlig killing bevægede sig forsigtigt hen mod den unge kvinde der sad i legehusets vindueskam. Så man lidt nærmere på killingen var det let at se at den ikke havde noget hjem hvor der var mennesker der tog sig af den. Den var tynd. Meget tynd endda. Og pelsen var beskidt. Alt i at så den bare efterladt ud. Kunne minde en om et kuld drunkede killinger, hvor en enkelt var overlevet, overladt til sig selv.
Det lille dyr stoppede op kort fra kvinden. En lille lyd, der ikke helt var et miau, men alligevel mindede lidt derom, lød fra den spinkle strube. Killingen rørte uroligt på sig, usikker på om den skulle bevæge sig tættere på, eller blive stående hvor den var.
Det var lugten af engel der havde tiltrukket det spinkle kræ. Selv lugtede den på samme, lettere sødlige måde. Egentlig var det slet ingen killing, men en formskifter. Et barn. En lille pige, næppe ældre end seks år. Hun havde store grønne øjne, præcis som katten. Hendes hår var langt, lyst og krøllet, og på hendes ryg groede et sæt vinger der havde nogenlunde samme farve som håret. Pigens navn var Rae. Eller egentlig var det Raven Hawksworth, men hun foretrak kælenavnet Rae. Præcis som hun foretrak at bevæge sig rundt i skikkelse af den lille kat hun var nu. Det var lettere. På den måde undgik hun at skulle svare på uvidende menneskers besværlige spørgsmål.
Men nu sad hun altså kort fra en anden engel, i form af en rødlig killing, og lod de grønne øjne hvile på den anden engel. Ventede på at denne ville reagere på den ene eller anden måde.

Arena sukkede højt lydt, og alligevel smilede hun svagt. Nattens luft, mørke og stilhed beroligede hende lidt. Inden stressede mennesker, ingen piger der sendte hende elevator blikke og himlede med øjnene. Eller sendte hende et ondt blik, da hun jo (hvilket hun ALDRIG ville indrømme) var ekstremt smuk. Langt brunt krøllet hår, blå/grønne øjne. Kom an på lyset. Hun vendte ansigtet mod en lyd... lyden af en kat, af små potetrin. Arena havde en super hørsel. Der sad en lille rødlig killing i sandet, og betragtede hende. Noget ved killingen fik hende til at smile.. duften. Den virkede så sød, og... ikke menneskelig. Hun havde aldrig mødt en anden engel, men mistænkte hurtigt denne killing for at være en af hendes slags. Derfor hoppede hun let ned af legehuset, og landede blødt i sandet et par meter fra katten. Den virkede ikke skræmt, dette kunne ikke være en normal kat. Hun satte sig langsomt ned i skrædderstilling, og lagde hoved på skrå. "Hvad er dit navn så?" Hun smilede venligt, og rakte roligt hånden frem mod killingen. "Jeg gør dig ingenting ondt!".

Killingen så lidt på englen, selv efter at denne havde sat sig ned og rakt en hånd frem mod den. Så faktisk overvejende ud. I næste øjeblik var det ikke en killing, men en lille pige med lange lyse krøller, og tøj der både var slidt og trængte stærkt til at blive vasket. En tyk trøje med lynlås og opslået hætte dækkede over de små vinger der voksede på ryggen af hende.
"Raven Hawksworth. Men du kan kalde mig Rae. - Lige som drengenavnet, bare stavet anderledes." Fortalte hun mens hun nikkede let, som for at bekræfte hvad hun sagde.
Hun betragtede den unge kvinde et øje blik. Hun kunne godt lide det brune hår. Det var flot.
"Hvad hedder du selv?" spurgte hun så, og lagde hovedet let på skrå.
Egentlig var det ikke ofte at hun sådan afslørede sig selv på den måde, heller ikke selvom et væsen havde gættet at hun ikke var hvad hun gav sig ud for at være. Simpelthen fordi hun holdt af at være en kat. Det var så meget simplere end at skulle til at svare på alles spørgsmål.

Arena smilede kærligt til katten, der det næste øjeblik var en lille pige. En køn lille pige. Arena lagde hoved på skrå, og smilede stadig. Hun trak langsomt hånden til sig.
"Raven, fint navn..." Hun havde altid kunne lide navnet Raven, måske pga. af fuglen?
"Selv er navnet Arena Evans... du kalder mig hvad du vil!" Hendes øjne virkede kærlige mens de betragtede den lille pige. Der nok... var ældre end hende, hvad tiden angik. "Jeg håber at det er okay at jeg kalder dem Raven? Da jeg altid har holdt meget af det navn!" Hun smilede en anelse større, og strøg noget hår væk fra panden.
Hendes spinkle fingre flyttede hun istedet til hendes lår igen. Hun sad i en meget afslappet og rolig stilling, ingen ville frygte hende her og nu. - men ufarlig var hun ikke.