I used to be rich.

Vejr: Solskin, 28 grader, og et vind. Fint sommervejr.
Tid: 14:38...
Omgivelser: Travle væsner, unge drenge og piger overalt, og små familier.
Sted: Benjamin Centre...

Arena havde sin sorte, lidt posede lædertaske over skulderen... Hendes busker, med de store huller på knæene, og en grå top. Hendes ansigt var næsten klistret op til butiks ruderne. Hun havde stadig nogle penge på sig, som hun havde sparet sammen i løbet af efteråret, vinteren og foråret. - men selvom hun forelskede sig i trøjer, kjoler, sko, tasker, busker gang på gang, kunne hun ikke få sig selv til at købe noget af det. Hun kastede et blik ned af sig selv, og sukkede højtlydt, hvilket fik nogle få væsner til at vende sig og kigge underligt på hende. Hun havde desværre bare ikke nok penge til at ligne pigerne fra denne by. Da hun havde haft svært ved at skaffe arbejde over efteråret, vinteren, og foråret... så hun havde endt med at være på deltid i en skobutik. Suk. Nu gik hun her, med håret sat op, og nogle solbriller fra sidste sommer i panden. Faktisk... hvis man så hende en dag, hvor hun havde undladt de hullede bukser, virkede hun slet ikke som en der kun lige havde råd til en lille bitte værelses lejlighed, og aldrig smed sit tøj ud. Efter en times gloede på butikker, bestemte hun sig for at sætte sig på en cafe. Hendes skridt var lydløse, da hun banede sig vej ud på gaden, og fandt en hyggelig café overfor centret. Der slog hun sig ned...

Crasie havde gået rundt hele dagen for at skaffe Isabella alle mulige ting, hun var godt nok ved at være træt i benene. Hun gået siden tidlig i nat rundt for at få fat i alle de åndssvage ting, men Crasie var dog alligevel glad for så gik hun ikke rundt og kedet sig men lavede noget. Hun sad i hjørnet af cafeen i det mere mørke hjørne af cafaen. Der sad flere men ingen havde nærmet sig hende ude over den unge kvindelig tjener, som endelig skyndte sig væk fra hende. Døren gik op og Crasie rettede med sine neonlilla øjne, som lyste op under det mørktlagte ansigt pga sin hætte imod en engel. Kun øjnene glødede under den sorte hættetrøje, og hun så vurderende på englen. Englen virkede ikke særlig gammel, crasie vendte blikket væk og rettet imod sin salat der lå pænt anrettet foran hende. Det var et lille agtig sofa hjørne og ved siden af hende lå en stok. En gammeldags sort stok med en metalfigur forenden af stokken, metalfiguren forstilte et kranium med en sort grøn jade i dens gab. Englen som var kommet ind ville nok ha lagt mærke til lugten af dæmon. Crasie spiste lidt selvom hun faktisk ikke var sulten, hun mærkede ikke længere sult og det havde hun ikke gjort i lang tid. Hendes mave havde bare vænnet sig til at lade vær med at brokke sig, for den fik mad når den fik mad. Crasie havde ellers sin sorte hættetrøje lukket og tætsiddende sorte bukser, og normale sorte sko. Crasie stilte maden fra sig, hun var ikke sulten og den unge kvindelig tjener skyndte sig hen for at tage den og hurtigt var hun væk. Hun kunne åbenbart ikke lide at man ikke kunne se crasies ansigt og pga af hendes neonlilla øjne.