Skoven [Jason]

Jason viste ikke hvad han skulle lave idag så han tog ud og gå en tur. Han så nogen piger sidde ved et af de første træer ind til en skov. Jason hade aldrig været i den skov, han er heller ikke så vilde med skove. han tænkte på og gå hen og sige hej til de piger der sad der over. Men for engang skyld, gik han uden om og ind i skoven. han kunne mærke alle natte dyrene som var i skoven. Han lagede sin sorte jakke og satte sig på den. Han kiggede op på himlen som han lige kunne skimle imellem træernes kroner. Han håbede på at det ikke ville regne for han hade jo kun sin hvide skjorte på. Han lænede sig op af træde for og slappede mere af og lukkede øjne i.

Jason så pigen som kom over mod ham. Han raste sig op da hun kom hen. han smide, hun så rigtig pæn ud. " hej jeg hedder Jason, hvad hedder du" han raget hånden frem mod hende. hun dufter enlig også meget godt.


//det er okay er også træt af og skrive så langt helle tiden//

Karina var et meget pænt navn syns Jason. han kiggede lidt underligt da hun nejede, hun er lidt hen af det klassiske det var Jason helt vild med. " i lige måde, lyst til og gå en tur? " det lød måske lidt skummelt. Men han ville enlig godt lære hende bedre af kende hun var jo rimelig sød syns han. han tog sin jakke på igen, og kom med et lille skævt smil til hende.

Jason var helt vild med hendes smil og tale måde. " så lad os da gå" han vente sig om og gik ind i skoven. han kunne mærke skoven´s bævelse, det gjorde ham lidt utrykt og være der. Man ved jo ikke hvad der kunne være der inde om aften. Det var ikke for han´s ejen skyld mere hendes, hun så jo ikke ud som om hun kunne klare det alene.

" nej bare lidt utrykt og gå her, er normalt ikke i skove." han smilede til hende. han kiggede rundt men der var jo ikke noget og se " fortæl lidt om dig selv" han vente sig om og kiggede på hende mens han gik.

han kunne ikke tag smilet væk da hun sagde hun var Dæmon bloddæmon, for det gjorde ikke noget. Men han var også glad for hun ikke var ked af og være det hun end nu var. han vente sig om igen og gik normalt igen.

" jo det er jeg " sagde han lavt og kiggede ned i jorden. Jason var jo ikke ligefrem glad for og være den han nu er blevet til. " lyst til og side lidt ned?" sagnede han og smilede til hende. Han stoppede op.

Jason satte sig ned ved siden af hende. " øhmm mig selv. Jeg bor i en lejlighed alene min lillesøster er lige død så er igang med og male det om. Jeg elsker og læse kærlighed´s historier. jeg laver ikke rigtig meget for tiden er nogen gange til fester. efter da jeg blev til vampyr kunne jeg huske noget så kender ikke min far og min mor blev slået ihjel af min lillesøster " han vente hoved ned af og så kiggede op på hende igen med et smil. " så der sker ikke så meget for tiden går mest bare rundt og keder mig." han lænede sig lidt op så han ike sagt sammen. " nogen gange skammer jeg også over mig selv fordi jeg ligesom dræper uskyldigt mennesker." han var lidt trist over der blev en dårligt stemning over snakken....

" ja det var hun " han smilede " jeg kan ikke styre mig nogen gange vis man ser mine øjne blive sorte så kan det risikere at jeg tag for meget også dør det " han kiggede ned igen og pillede ved sin knap i skjorten. " fortæl om dig selv? " han smilede ned i jorden og rystede lidt på hoved.

Jason smilede stille " har du lyst til og går? " han rykkede sig mere til den mod satte side af hende, så han ikke sad så tæt på hende. "så vis du rør mig kan du læse hvad jeg tænker? det lyder da ret en gang i mellem så ved man da om de lyver. " han smile til hende. det så ikke ud som om hun ville gå. Men han forstod heller ikke da hun sagde om hun skulle gå eller løbe.... men det virkede ikke på hende hun vil gå, men man ved jo aldrig med pige. men Jason kunne godt lide hende hun var meget nede på jorden han kunne da også godt mærke på hende der var sket noget i hendes liv der tog hårdt på hende. han kom med et lille "suk " og slappede mere af i kroppen.

" så du kan ikke læse mine" Jason smilede frækt og grinte lidt. da hun lagede kinden på knæene syns han hun så nuttet ud. Jason kunne mærke at luften blev koldere, og det begynder og blæse noget mere. han kunne se at Karine ikke hadet noget i mod ham og hun kunne vel også lide ham eller´s hade hun jo nok gået vis hun ikke kunne.

Jason blev lidt mere bleg i ansigtet da hun kørte med på det. Men han smilede nu alligevel, " nårh så du kan læse kropssprog " han kom med et frækt smil og et lille latter. Han ved ikke hvor han vil hen med det her men det skulle da nok blive sjovt.