Dancing in the night- Lucky

Tid: 00.00
Vejr: Mørkt og fuldmåne, dog lunt
Sted: Legepladsen i Sheria
Omgivelser: Menneske tomt,
Påklædning: Et par sorte jeans der sidder stramt ind til ez ben, og en matchende hvid top, der fremhæver hendes gode former, og et par covers sko,

Ez kom gående ind på legepladsen, hun havde sikret sig der ingen mennesker var, før hun satte sin Gethoblaster ned, og tændte for den, heldigvis var der ikke så mange huse i nærheden og de ville sikkert ikke vågne af den musik hun havde sat på, Hun gik lidt væk fra sin Gethoblaster, og sad lidt og lyttede til den dejlige musik, hun havde sat på, stille rejste hun sig op, og gik hen og skiftede sang, til pia this time, hun elskede den sang mere end noget andet, og det var også den hun havde danset mest til igennem tiderne, Og den var jo også unik, ligesom sangerinden,
Stille lod hun sin krop svejse let til musikken, indtil hun nærmest lod sin krop følge musikken bevægelser, hun dansede Elegant og yndefuldt, Ligesom hun burde når man tænkte på hvad hun var, og hvor gammel hun var, en ting hun aldrig gik op i, da hun lignede en på de 16/ 17 år,
Stille begyndte hun at nynne med på sangen, imens hun dansede, Hvis der kom noget hen imod hende nu, ville hun slet ikke opdage dem, så optaget var hun i sin egen lille verden, for hende fandtes kun musikken, og hendes dans, stille lukkede hun øjnende i, i det sangen sluttede og skiftede over til en gammel mavedans sang, hun fnes, og begyndte ligesom før, at lade sin krop lege til rytmen, dog dansede hun mere mavedans nu, end den yndefulde og elegante dans hun havde lavet lige før,

Lucky kom lige så stille gående med en orange kat efter sig(Se underskrift). Hun havde flettet sit lange silkebløde hår til en tyk fletning, som hun havde ladet hænge ned foran den venstre skulder. Hun havde en langærmet tynd rosarød farvet bluse på, med en dyb v-udskæring. Det var tydeligt at hun ikke havde kæmpe store bryster, men hun havde nu nogen det var bare ikke på størrelse med en giga vandmalon. Blusen sad stramt om hendes overkrop og viste hende smale talje frem, ærmerne var skubbet op til albuerne. På hendes ben havde hun taget et par lysegrå stramme jeans på og på hendes fødder havde hun nogle sorte balarinaser på. Hendes påklædning var meget elegangt og piget. Smykkerne hun havde om håndledende klirede svagt når hun løftede hånden for at trække pandehåret ombag øret og derefter sænkede dem igen.
Et muntert glimt lyste i hendes chokolade brune øjne og et smil lå på hendes mund. Det var tydeligt at hun var i godt humør. Hun drejede sig halvt og så på katten som havde sat farten op og næsten gik mellem hendes ben. "Daisy, burde du ikke være hjemme og sove?"sagde hun smilende og stoppede op. Hendes blik blev kort fjernt da hun lyttede til noget musik der kom et stykke fremme. Hun så kort igen på katten som havde stillet sig skråt foran hende og så op på hende. Hun sendte den et smil enden hun igen begyndte at gå og var nu på vej ned mod legepladsen. Hun elskede at være sammen med andre og være social, og måske var den der spillede musik også glad for det.

Ez var stadig i sin helt egen lille verden, som hun dansede til sin musik, dog stoppede hun med at danse da sangen sluttede, så hun lå en lille perlelatter, men stoppede omgående sin latter da hun kunne høre en snakke, og gik omgående hen og slukkede for sit musik, og listede lidt hen imod lyden, og stoppede op i det hun så en anden kvinde komme imod legepladsen med en orange kat imellem bene, hvilket fik hende til at fnise en del, dog overvejede hun lidt om hun skulle stikke af, da hun ikke var social på nogen måde, selvom hun nød folks selskab, havde hun jo mødt en del på de seneste par dage, hvilket var alt for skræmmende for hende, nu hvor hun havde levet alene så længe hun kunne huske, dog rystede hun kort på hovedet så hendes blonde hår dansede omkring hendes ansigt, så stille gik hun kvinden imøde, dog en del modvilligt, da hun allerede nu kunne fornemme kvinden var en engel som hende selv, en ting hun var god til var at finde sin egen race, da de altid havde en sjov aura om sig selv, det var vel derfor den kat sådan luskede efter damen?; Hun rystede vildt på hovedet for at få sine tanker ud af hovedet, så hun så slet ikke det træ, hun braste lige ind i med hovedet førest, så hun endte på halen på græsset, så hun stirrede forbavset og forvirrende på træet, for hun havde slet ikke lagt mærke til den overhovet! "Hvor kom den fra!" Udbrød hun så og gned sin pande med sine ene hånd, imens hun støttede til jorden med den anden, det svimlede lidt for hendes øjne efter sammen stødet med træet hvilket ikke var underligt når det nu kom til sagen, for hun var jo gået lige ind i den med fuld fart,

Lucky lagde mærke til at musikken stoppede, men fortsatte stadig i retning af legepladsen. Hun smilede venligt da en ung pige dukkede op, fra legepladsen af og som gik imod hende. Hun kunne med det samme se at det var en engel og besluttede sig hurtigt for at der ikke var grund til at være videre forsigtig da pigen så ud til at være venlig.
Katten sprang lidt frem og tilbage og stoppede kort op da den lagde mærke til englen som var på vej i mod dem, den satte med det samme af sted for at tilkræve pigens opmærksomhed før Lucky gjorde det. Daisy var en meget opmærksomheds krævende kat og utrolig forkælet, men Lucky elskede den kat mere end noget andet på jorden.
Lucky smilede et lille muntert smil, da det vist lod til at englepigen ikke havde set træet foran hende, hun gik i hvert fald lige imod det. Hun vidste ikke om hun skulle råbe op eller ej, for det kunne måske irritere pigen hvis nu hun havde lagt mærke til træet og så Lucky spillede klog. Men måske skulle hun havde sagt noget, for i det næste vadede pigen lige ind i træet og væltede ned i græsset. Hun kæmpede for ikke at grine højt, men et par perle grin undslap hende, da hun gik pigen til hjælp. Daisy(katten) var allerede hende ved pigen og sagde sat sig ved sigen af og svingede halen fra side til side, og forventede tydeligt at blive kælet med selvom pigen lige havde slået sig mod et træ.
"Er de okay?"spurgte Lucky da hun var nået hen til hende og satte sig på hug, hun så venligt på hende og ventede på at hun skulle svare hende.

Ez kigged stadig helt paf på træet, og rettede så sin opmærksomhed imod katten, og gjorde store øjne og samlede den stille op, og nussede den på hovedet"Ih hvor er du en sød en"Peb hun leende, og nussede den blidt på hovedet, men rettede så sin opmærksomhed imod pigen der sad på hug foran hende, hun kunne ikke gætte hendes alder, men havde på fornemmelsen af at hun var ældre end hende, selvom hun nok så yngst ud, "Hvor gammel er du,"Spurgte hun så uden tøven, hun ville gerne vide pigen alder af to grunde, et, For hun kan tage notat af det, 2 for at blære sig med hun er ældre hvis hun da var det, hvilket hun var en del sikker på hun var, dog kom hun lidt fortumlet på bene, uden at slippe katten, og nussede bare videre, hun elskede katten, men havde aldrig taget sig sammen til at få en selv, da hun vidste den ville dø fra hende, en ting hun ikke ville kunne bære, hun havde set nok mennesker dø fra hende en efter en, jep det var trist at være 1500 år gammel når alle døde fra hende, men der var stadig sjove ting i det, når man mødte andre engel, fx eller andre væsner for den sag, en ting hun elskede var at møde andre engel, de gjorde hende altid i så godt humør, og fik hende til at glemme at hendes forældre havde forladt hende da hun var helt lille, hvorfor de gjorde det havde hun aldrig opgavet, og hun gik ikke op i det, der var sikkert en grund til det, hun havde jo heller ikke været jordens bedste engel barn, hvis man da kunne kalde det det, hun rystede vildt på hovedet da hun igen fik tanker i hovedet hun ikke gad tænke på eller ville bøvle med på nogen måde, hun havde klaret sig i så mange år alene, intet kunne lave det om inu, så hun kunne lige så godt nyde kvinden og katten selskab så længe det varede,

//Svare senere, skal logge, kommer måske på igen senere eller også svare jeg måske i morgen//

//Okay ^^ Du svare bare når du kan ^^

Lucky så på sin kat der havde vundet den opmærksomhed den havde været ude efter, hun smilede muntert af den. Katten var efterkommere af de katte som hendes familie havde holdt, og hun kunne huske dem de havde haft da hun boede hjemme. De havde alle sammen været kærlige og venlige katten og meget opmærksomhedskrævende, men hver især havde de haft deres egent personlige charme. Daisy havde den charme at kunne fortrylle alle med sin nuttede ydre og med let hed få folk til at kæle for den.
"Jeg er 187 år"svarede Lucky med en venlig stemme og fandt det en smule underligt at pigen spurgte til hendes alder og ikke hendes navn. Hun vidste at hun ikke var et af de ældste væsner, og mange sikkert var ældre og mere erfarende med livet. Hun havde dog oplevet hvordan det var når ens venner døede omkring hende af alderdom, men hun tog det ikke så tungt, det var lidt det samme som med familiens katte. Bare de havde et langt og godt liv, så var det jo ikke forfærdeligt at de døde, men sørgeligt var det altid.
Lucky rejste sig helt op, samtidigt med pigen og smilede venligt til hende. "Hvad hedder du?"spurgte hun så og kastede et kort blik på Daisy der tydeligt nød at blive nusset af engle pigen. Den spandt lavt og lænede sig ind mod pigen og gjorde sig endnu mere nuttet og umodståelig for at pigen skulle blive ved med at nusse om den.

Ez lo lidt over katten, og nussede den bare blidt på maven nu, hvor hun så satte den ned på jorden, da dens charme ikke smittede helt af på hende, "Sød kat, men irrerterende kælen, Ezekiel, 1500 år,"Sagde hun så med et smil, og kiggede på pigen ved sin side, ganske ung var hun, men aligevel lignede hun en der var ældre end hende, hvilket irrerterende hende meget, hvilket kunne ses, 1500 år og lignede en på 16, dårlig timing, "Rart at møde dig, og din underlige kælende dyr af en kat, "Sagde hun så med et smil på læberne, og gik helt hen til gyngestativet hvor hun plantede sig solit på den ene gynge, og begyndte stille at sparke sig igang med bene, så hun gynge let frem og tilbage, imens hun nynnede for sig selv, og studerede pigen og katten, hun elskede bare at møde nye mennesker, men det var da pudsigt hun kun mødte engle og dænomer for tiden, og mennesker, menneskerne kunne man ikke slippe for så det var ikke underligt, men at hun kun havde mødt engle og dæmoner af de overnaturlige væsner, undrede hende ganske meget, men hun havde skam intet imod det, da det var ganske sjovt, at møde andre engel
Bare ikke når de var yngre end hende, og så ældre ud, det fik hende til at føle sig så lille i det!, Og det var en ting hun haede mere end noget andet,