Jake?

T: 12:00
V: Fint, og godt
S: Engen
O Græs

Moon gik rundt ude på engen, hendes vinger lå langs hendes ryg. Hun virkede helt rolig, selvom at det ikke helt var okay. Hun prøvede bare gør det okay, hun ville prøve at gør sit bedste for at være glad og rolig- som en engel. Hun var vist ikke så meget engel, som hun brudet være. Hun vidste ikke hvorfor, men måske var det på grund af hendes unge alder? Hun havde mødt en som var meget ældre end hende selv. Hun vidste ikke hvad hun skulle gør, men hun vidste i det mindst hvor hun var. Hun havde prøvet at farer vild nogle gange, og havde ikke rigtig lyst til det igen. Hun havde en hvid lang kjole på (Ava), og bar fødder. Hun havder det mest med bar fødder. Hun gik rundt ind på engen med tanker om sin fortid. Det var næsten et år siden at hun var blevet til en engel, hun kunne ikke rigtig huske hvorfor hun var dø..

Jake lå med lukkede øjne imellem det høje græs på engen. Han nynnede en svag melodi som han synes at kunne huske fra langt tilbage, men det var alligevel ikke noget han kunne huske hvorfra. En gang imellem tog vinden fat i hans hår og svang det ind over hans ansigt, så måtte han køre det væk med en hånd.
Dovent åbnede øjnene og tog noget græs op imellem hænderne. Han førte det op foran hovedet og så på hvordan vinden tog fat i det. Så slap han det og det fløj med vinden. Han var iført et par sorte jeans og en mørkegrøn t-shirt og et par enkle sorte sko.
Solen skinnede ned fra en klar himmel og irriterede hans øjne. Han havde altid været mere gad for mørke, måske lå det bare til en dæmons natur.

Moon gik viderei sine fortabe tanker om alt ting, hun ikke burde bekymret sig om. Hun lukkede stille øjnene, og gik bare videre. Hun havde ikke set nogen, og 'vidste' at hun var helt alene. Hun var nu hellere ikke særlig opmærkesom, hun begyndte at nynne en gamle sang. Hun fik stadig med lukke øjnene, og hørte ikke noget ud over hendes nynnen.
Men hun burdet nu ha kigget sig for hvor hun gik. Hun gik lige ind i Jake og faldt så ned over ham. Hun vågende med et sæt, da hun faldt. Det gik ikke så lang tid før hun fandt ud af hvorfor hun var faldt. Hun lå hen over en dreng, hun rødmede i kinder og kiggede på ham. "Ehm.. Det må de virkelig undskylde," sagde hun hurtigt og kigegde ned,

Jake havde lukket øjnene igen på grund af solen og åbnede dem først da noget faldt ned på ham. Det var ikke specielt tungt og da hun åbnede øjnene fyldes hans lunger med en tyk duft af engel.
"Han rettede sig lidt op og kiggede forvirret. "Mmm, det er okey" Svarede han tilbage og løftede et øjenbryn. Han holdt sine sølvgrå øjne på hende et par øjeblikke inden han kiggede væk. "ehem... Havde du tænkt dig at komme op eller ligge der hele dagen?" Sagde han så med et hint af sarkasme i stemmen, men ikke så hånlig som han plejede. Han var af en eller anden grund i godt humør og havde ikke lyst til at skræmme en eller anden lille engel til gråd.

"Undskyld," mumlede hun igen, og kom væk fra ham. Hun kiggede lidt på ham, eller nærer betragtede ham. Hun var ikke helt klar over hvad han var. Men han var en eller anden race. Hun trak roligt sine vinget ind i sin ryg, og satte sig op. Hun sad nogle meter væk fra ham. Hun blev en smule nygserrig over hvad han var, og hvordan han var. Hun slag alle andre tanker ud af hovedet og kiggede på ham. Hun havde et uskyldig smil hen over læberne, det havde ikke være meningen at falde over ham. Men hun havde bare været uopmærksom, nu vidste hun at det skulle hun passe på med.

"Jeg har allerede sagt at det er okay" Svarede han og himlede med øjnene og slog ud i et lille smil. Han betragtede hende kort. Hun virkede ikke til at være temlig gammel, væsen mæssigt, men af udseende lignede hun en på hans egen alder.
"Så, en engel? Døds- eller skytsengel?" Spurgte han og satte sig helt op. Han børstsede sig lidt af uden at kigge på hende og fjernede noget græs fra det sorte hår. Når han lå her fik han altid græs i håret.

Hun følte sig en smule forlegnen, bare ved tanken om at ha faldt over ham. Hun betragede ham, med et stille smil. Hun kunne stadig ikke rigtig finde ud af hvad han var, men han lignede en på hendes alder. Men rigtig ældre, da han virkede meget rolig.
"Skytengel," sagde hun med en rolig undertone, hun prøvede at lade være med at være flov. Men hun kunne ikke rigtig, hun havde en let rosa farve over kinderne. "Dig?" spurgte hun og lagde hovedet let på skrå.

Jake hævede et øjenbryn med et udfordrende smil. Som var det en komkurrence. "Hvis du skulle gætte, hvad var jeg så?" Svarede han og skød hovedet let tilbage.
"Så skytsengel, hvem passer du på?" Fortsatte han. Skytsengle havde altid interesseret ham, måske fordi han ikke forstod hvordan man kunne dedikere sit liv til en anden person. "Fortæl mig, hvordan foregår det når man skal vælge en?" Fortsatte han uden at vente på at hun svarede på hans første spørgsmål.

Moon tænkte sig lidt om og kiggede på ham. Hun lagde hovedet igen på skrå. "Ikke en vampyr... Måske en... Varulv?" sagde hun spørgende. Hun vidste ikke helt om hun selv troede på det. Men det var vel et gæt.
Hun kiggede på ham, hun vidste ikke helt hvad hun skulle svarer på det sidste spørgsmål. "Ingen.. Det ville nok også være lidt dumt at jeg skulle passe på en anden.. Når jeg næsten ikke selv kan passe på mig," sagde hun let og trak blidt på skulderne. "No idéa," sagde hun lidt undrende, hun vidste det ikke helt. Men på en måde glædet hun sig selv at prøve det.

//Natnat xD

Jake måtte grine lidt. En skytsengel der ikke vidste hvordan man blev skytengel. Det var underholdene. "Jamen hvad gør du den dag du finder nogen at beskytte?" Grinede han og tog sig til hovedet.
"Nope, men tæt på, jeg er dæmon" Fortsatte han med et glimt i øjet og tog noget græs op imellem hænderne. Det var blødt og delikat at røre ved. "the best of the best" Fortsatte han for at understrege sin race og skød hende et tandsmil der blottede et par semi spidse hjørne tænder.

Moon tænkte sig lidt om, hun havde ingen idé overhovedet om det. Hun sukkede let inden i sig selv, det var vist noget af det hun snart måttet finde ud af. "Ved jeg ikke. Tager det vel bare som det kommer," sagde hun smilende og trak blidt på skulderne. Hun betragtede ham smilende.
Hun nikkede stille det til ham sagde. "Dæmon.. Det tror jeg ikke rigtig at jeg nogensinde ville ha gættet på," sagde hun med en sød undertone. Hun havde altid forstille sig dæmoner som vildt farlig væsner, det kun voldtog kvinder. Men det passer vist ikke. Hun lod mærke til hans tænder og smilte af det. (xD)

"I guess" Svarede han og trak på skuldrene. "Har du ikke nogle små engle venner du kan spørge?" Mumlede han og viftede henkastet med en hånd, det var tydeligt at han så engle som svage i den tone han lagde det.
"Arg kom on, ser jeg så ufarlig ud?" Fortsatte han med et halvondt grin. "men du kender mig selvfølgelig heller ikke" Afsluttede han og knep sine sølv sorte øjne lidt sammen og betragtede hende uden at sige mere.

"Yea... Eller ved ikke rigtig," mumlede hun og tænkte sig om. Hun lod ikke rigtig mærke til den måde han sagde det på. Hun vidste ikke helt om hun kunne spørger nogen om hjælp. Af en eller anden grund var hun pænt sikker på at hun selv skulle finde ud af det lige meget hvad.
Hun grinede lidt over det ham, og kiggede smilende på ham. "Narj..." sagde hun lidt drillende og kiggede på ham. "Nej, det gør jeg ikke. Men det kunne jeg godt komme til," sagde hun med en venlig og let undertone

"Det er vel en engle ting" Mumlede han og kiggede fjernt ud i luften, engle havde altid været lidt sære, måske fordi at de var fra en helt anden verden end hans der mest var lavet af tid, kedsomhed og til tider had.
"Ha! Hvis du er tålmodig og ihærdig nok, kan det være du er heldig" Svarede han og løftede udfordrende et øjenbryn. Han var ikke lige let at komme ind på livet af, slet ikke, få havde forsøgt, ingen havde lykkedes i nyere tid.

"Et det sikkert," svarede hun rolig til ham. Hun betragtede ham stadigvæk. Han virkede spændende for hende, hun vidste ikke hvorfor. Der var bare noget over ham, hun vidste ikke hvad. Hun prøvede at lade være med at tænke så meget over det.
Hun lo stille og rolig af det han sagde. "Så er det vel godt at jeg blev født med tålmodighed," sagde hun smilende. Hun var klar på udforden, selvom at hun sikkert ikke ville klar det.

"I engle er sære" Mumlede han fornøjet og kluklo lidt. Hun var nu bedre selvskab end et menneske, mennesker var bare...Urg. Han rettede sig lidt op og kiggede interesseret på hende. "Det skal vi snart få at se" Fortsatte han ufortrødent og hans smil blev bredere. "Så som engel, så ser du det gode i folk ikke?" Spurgte han med et lusket smil og lænede sig lidt tilbage.

Hun lo stille over det han sagde, og rystede på hovedet af det. "Måske set med dine øjnen. Dæmoer kan vel også være sære?" sagde hun spørgende. Alle væsner var vel sære, bare på sin måde? Hun lyttede til ham og smilte let. "Nogle tror på det, med at der er godt i alle. Jeg ved nu ikke helt," sagde hun stille med et skævt smil.

"Måske" Svarede han henkastet og tog lidt mere græs op i hånden, det ville nok snart visne under et lag af frost nu da det begyndte at blive efterår. Han smilede lidt bredere et lettere ondt smil uden at se på hende.
"Så lille frøken engel, tror du der er noget godt i mig gemt et sted?" Afsluttede han og rettede blikket imod hende med et smil der næsten sagde at hun ikke skulle forvente det.

Hun betragtede ham tog noget mere græs op, hun lagde hovedet let på skrå over han spurgte hende om. "For det først jeg er ikke lille," sagde hun med et suk, og kiggede over på ham. Hun smilte lettere sødt til ham. "For det andet.. Det for jeg vel at se?" Spurgte hun rolig og kiggede over på ham. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle forvente fra hans side. Det var sikkert en del ondt, men der var sikkert noget godt. Spørgsmålet var vel bare om han ville vise det?

Jake lænede sig lidt fremover med et smil og hovedet på skrå. "Jamen min engel, du er jo ikke enhundrede år endnu er du?" Svarede han og understregede at hun stadig var lille i hans verden.
Han grinede lidt ondskabsfuldt og rejste sig op med et lille op. "Don't count on it, det er gemt godt hvis det er der" Afslutttede han og kiggede sig rundt, gad vide hvad han skulle gøre fa sig selv nu? Måske skulle han tage ud og 'skræmme' nogle mennesker.

Moon kiggede på ham, eller betragede ham let. "Nej, måske har jeg ikke levet i så mange år. Men jeg har da levet i 18, og ved en smule om livet. Så jeg er stadig ikke lille," sagde hun glat, og smilte let til ham.
Han rynkede kort panden af hans grin, og kiggede op på ham da han rejste ham. Ville han gå? Var hun så kedelig, eller hvad det fordi at han skulle noget? Hun tænkte lidt over det, men nåede ikke før han sagde noget. "Det ved kun du," sagde hun let og rejste sig op. Hun brøstede græsset af sin kjole.

Jake smilede skævt og blottede et par tænder idet han begyndte at gå "Som jeg sagde, lille" Hånede han drilsk og vente hovedet imod hende. Han vidste egentlig ikke hvor han var på vej hen, men en ting var sikkert, han ville ikke spilde mere tid med at sidde på en græsplæne. "Kommer du, min engel?" fnøs han og vende sig rundt igen. Det var faktisk et meget godt kaldenavn han havde fundet til hende der, synes han selv.

Moon himlede med øjne over hans 'lille', hun kunne ikke lide at blive kaldt for lille. "Jeg gentager mig lige.. Jeg er ikke lille," sagde hun med et rolig smil. Hun var betragtet af ham lige nu og kiggede efter ham. Hun kiggede lidt spørgende på ham, da han spurgte om hun kom. "Jaeh, hvorfor ikke?" sagde hun spørgende og trak lidt på skulderne og rejste sig op. Hun gik efter ham.

Jake fnøs og viftede med en hånd. "Og jeg gentager mig, du er lille." Han smilede lidt bredere og bevægede sig hen imod skoven hvor solen ikke ville irritere hans øjne igennem lyset. "Så hvor tager vi hen?" Spurgte han pludseligt og gik ind imellem træerne. Det var godt endelig at komme ud af solen. Den var varm og ubehagelig lys, for ham i hvert fald.

"Jeg er ikke lille," sagde hun stædigt og puffede blidt til hans skulder. Hun kiggede smilende på ham, hendes smil var uskyldig. "Der var du vil hen,?" sagde hun spørgende, hun havde ingen idé om hvor de skulle tag hen. Hun kendte næsten ikke noget omkring dem. Hun var vel heldig hvis hun kunne finde hjem igen. Hun kiggede lidt rundt på træerne og smilte bredt.