Bjergene? Tja....[Jake]

Jake lå på under et træ på et flat stykke af bjerget. Han vær iklædt et par løse blå jeans og en grå t-shirt, med noget mørkeblåt print. Imens han lå i læ for vinden blev han mere og mere søvnig, han havde været ude hele natten og søvnen begyndte nu at hale ind på ham. Solens skarpe stråler blev stoppet af træet han lå under og han synes ikke at høre eller se tingene omkring ham også faldt han i søvn. det lignede ham ikke ikke at være på vagt og bare lade sig døse hen, men for tiden havde han alligevel ændret sig så meget at det kunne være ligemeget. Måske var det efter alle de år var han bare ligeglad. Tankerne kørte igennem hans hoved imens han vendte sig et par gange i søvne. Han kløede sog lidt i håret og lagde hånden på panden imens han gled mere og mere ind i søvnen, han tvivlede på at selv en høj lyd kunne vække ham nu.

Jake vendte sig igen da han per automatik opfangede en dæmonlugt tæt på sig. Det lugtede ikke som nogen han havde lugtet før. Han vendte sig igen så han lå på ryggen med ansigtet opad og efter et par sekunder åbnede han søvnigt øjnene. En dæmon pige stod over ham, bestemt ikke grim, omkring hans egen kropsalder. Han sagde ikke noget imens han kiggede på hende, nok mest fordi han var søvning, havde aldrig været god til at stå op om morgnen heller. "Hvad fanden..." mumlede han så og rullede om på den den anden side så han vendte ryggen til hende. Uheldigvis var hans hoved landet lige et sted hvor han fik solen i øjnene og han vendte sig irreteret om på ryggen igen.

Jake lod øjnene falde hen på pigen over ham igen, hun sagde noget. Faktisk sov han aldrig ret godt, han drømte aldrig og hvis han gjorde var det mareridt. "Mere eller mindre" svarede han og gav hende et diskret smil. Han sølvgrå øjne gav et skær fra sig da han fortsatte "Men jeg vågnende da op til en bedre udsigt end forventet". Uden videre lagde han armene om bag nakken og gabte kort inden han rodede sig lidt i håret, det var nu rart ikke at have noget man skulle nå.

Jake gengældte hendes lidt luskede blik ved hendes ord. "Tak, lige over" svarede han og studerede hende lidt nærmere, hun havde langt brunt hår og et par store lidt mørke øjne. På en eller anden måde synes han at hun var for feminin og flot til at være dæmon, men så igen, det var jo den bedste race. "Jeg er.." Begyndte han og overvejede om det nu var godt nok bare at stole på hende, ´men han havde vel intet at midste. "Jeg er Jake, hvad med dig?" Afsluttede han og rykkede lidt på det ene ben.

Jake lå lidt inden han hurtigt vente hovedet over imod hende, hun var lidt underlig, tænkte ikke rigtig over hvad hun gjorde, eller hvad man tænkte over det, men det var vel en god ting. I hvert fald i hans øjne. "Så hvad bringer dig op i bjergene?" fortsatte han for at holde samtalen kørende, der var intet han hadede mere end akavet stilhed, selvom stilhed godt kunne være rart.

Jake lavede en hurtig "Tsk.." lyd inden han slog blikket op imod himlen igen. "stakkels små mennesker.." fortsatte han ironisk og kunne ikke holde et smil tilbage. Han rullede om på siden så han havde front imod hende inden han førte ansigtet helt hen så det kun var få centimeter fra hendes. "Der var vel bare noget der dragede mig herop." svarede han kort med et lidt flabet smil på læben, stadig kun få centimeter fra hende inden han hurtigt rullede om til at ligge på ryggen igen, stadig med et flabet smil.

Jake fjernede ikke et sekund det kæphøje smil der lå på hans læber, heller ikke da han pludselig var 'fanget' under hende. "Åhå, drillesyg hva?" drillede han tilbage og gjorde et ryk med kroppen så de trillede rundt et godt tykke tættere på en kant der næsten gik lige ned af noget af bjerget. Nu var det ham der var på toppen. Det var lidt underligt at pjatte med hende når de lige havde mødtes, men det var vel bare en dæmonisk knytning. "Ild må bekæmpes med ild i guess" afsuttede han, stadig kun med kort mellemrum imellem dem.

Jake grinede lidt af hendes latter, hun næsten klukkede når hun lo, ikke at det var en dårlig ting, det fik en af hans sjældne grin frem. Der mærkedes et tag i hans sider og han fornemmede godt hendes nervøsitet, og forstod det egentlig godt, den var nok ikke dyb eller stejl nok til at slå en dæmon ihjel, men man kunne da komme til skade selv som væsen. *Oh well..* tænkte han og lod sig dumpe ned ved siden af hende så han selv lå helt ude til kanten. "Say... Har du en evne?" røg det ud af ham inden han kunne nå at tænke ordenlig over det.

Jake løftede hurtigt det ene øjenbryn, havde hun læst hans tanker før så? "Har du så.. øh læst mine tanker?" fortsatte han og kiggede hurtigt over på hende "Hmmm, jeg har en" svarede han og trak på skuldrene imens han tog et blad op og vendte det i hånden "Hvilken evne ligner jeg en der har?" fortsatte han med et kækt smil imod hende. det var faktisk meget intressant at finde ud af hvad man lignede for en og så kunne man nok få et godt grin ud af det.

Jake grinede kort imens han tog sig til munden. "Fristende? Kringene? Hvad er grundlagende for dine gæt?" fortsatte han og lagde sine mørke øjne på hende med et halvt flabet. , halvt charmerende smil. "Intressant.." mumlede han kort inden han diskret smilede op imod den klare blå himmel, det var faktisk en god dag, selvom solen skinnede... Som dæmon var man vel altid mest dravet til mørke, men en solsskinsdag var vel også okay en gang imellem.

Jake gav hende et hurtigt kækt smil, hun var noget for sig selv. Med et hurtigt træk på skuldrende kørte han en hånd igennem det mørke hår. "Dine gæt er desværre ikke korrekte.." begyndte han og tænkte lidt om han skulle demonstrere, det kunne nok godt skræmme hende lidt, men på en eller anden måde vidste han at hun nok godt kunne tage det. Uden videre varsel tog han hurtigt fat i siderne på hende og elegant fik slynget hende hen over ham og ud over skranten ved siden af ham. Han ventede et sekund med et tilfredst smil på læben inden han brugte sin evne og stoppede tiden, derefter slyngede han sig selv ud over kanten og landede let på benene inden han satte tiden i gang igen lige tidsnok til at nå at gribe Katrina som han havde slynget ud over først. "Tid, Jeg stopper den, sætter den igang igen også en masse bonus." Afsluttede han og gav et overlegent smil fra sig.

Jake kunne ikke lade være med at grine lidt af hendes kommentar, en dæmon der var bange for højder? Alle var vel forskellige. Han rystede så lidt på hovedet og satte hendes fødder ned, men så han stadig havde en arm om hendes talje så hun ikke bare væltede. "Man må leve med et par overraskelser i livet hvis man kender mig" svarede han selvsikkert og kiggede sig omkring, det var lidt som der de havde været før, et par træer, noget klippe, bare lidt længere nede af bjerget selfølgelig.