Lørdag aften - Devin

Tid: 17:20
Sted: Sheria by
Vejr: Lunt, sol, få skyer og en lille bitte smule blæst
Omgivelser: By-agtige
Påklædning: Sort bluse med dyb v-udskæring, mørkegrå jeans og håndled smykker(Se profilbilledet)

Lucky kom lige så stille gående ned af side gade, hun kunne se at den endte ud i en bredere gå gade. Der var stadig folk ude, men heller ikke helt underligt. Folk var vel ude at feste, det var jo også lørdag. Men det var nok lidt fortideligt til de helt vilde fester, de var nok først lige begyndt at varme op til at skulle drikke sig fulde. Lucky var lige præcis så gammel at hun ikke var til alt det morderne drikkeri, hun havde aldrig været fuld eller opført sig upassende for at feste.
Lucky snorede fraværende sit hår rundt om en finger mest hun fortsatte lige så roligt, hun havde ikke haft noget at give sig til der hjemme, hendes kat Daisy var ude og løbe rundt og så var lejligheden meget tom og selvom det var lille føltes den meget stor. Nogle gange vaklede hun ved sin beslutning om at flytte fra sin familie og bo alene, for det var tit at hun var alene. Måske også fordi hun endnu ikke havde fået stiftet forfærdelig mange bekendt skaber endnu, hun havde ikke en gang fået sig et job endnu og det skulle hun helst have så hendes forældre ikke skulle betale. Hun var jo 187 år gammel, nok ikke lige så gammel som mange andre væsner i byen, men for gammel til at bo hjemme.
Et par piger gik forbi hende da hun nåede ud til den bredere gade. De havde lårkorte nederdele på, godt med push-up og en masse make-up, ja Lucky havde stadig ikke vænnet sig til den nye mode, hun levede stadig halvt i de gamle dage.

Devin slentrede igennem byen. I dag holdt han fri. Sådan havde han sagt til sig selv hver dag i den seneste uge, men i dag mente han det. Ikke noget med at jagte dæmoner eller vampyrer, bare slappe af og nyde livet. Han gabte lidt, skønt klokken ikke var ret mange. Han så på sit ur og overvejede hvad han skulle gøre. Der var jo altid muligheden at gå ud og spise.. skønt det var lidt små fyldt med mange mennesker. Sådan gik han og grublede længe..

Lucky drejede ned af den bredere gade og opdagede at der faktisk var flere ude end hun lige havde troet. Kort overvejede hun at tage hjem, men vejret var godt og så ville hun ikke sidde indefor og lave ingenting. Måske var der nogle som ville snakke, være lidt sociale sammen med hende. Det lille muntre venlige smil bredte sig på hendes læber, da hun tullede elegant af sted på danse fødder. Hun drejede hovedet lidt hurtigt så hendes lange bøljet brune hår fløj rundt, hun klukkede smilende og var pludselig i strålende humør.
Hendes evne til at kontrolere føleler/humør, var ikke altid under kontrol og tit kunne det hurtigt opdages da hendes humør kunne skifte på et sekund. Men nu var det ikke slemt, for hun blev bare i bedre humør af det. Hun stoppede kort op foran et butiksvindue med tøjudstilling. Hun så på en hvid sommer kjole, hun elskede kjoler, den var med stropper og var ikke så dyb i udskæringen, og i bunden var der masser af røde blomser som hulter til bulter væltede rundt på stoffet. Kjolen var flot og det ærgede hende lidt at butikken var lukket, men alligevel havde hun ikke brug for flere kjoler. Hun gik ikke så tit med dem, men havde mange forskellige.

Devin gik fordybet i sine egne tanker, og overvejede lidt hvad meningen egentlig var med det hele. Han havde virkelig regnet med det største problem i hans karriere var at blive slået ihjel. At den konstante livsfare ville gøre ham sindssyg. Det var dog overhovedet ikke det han frygtede. Faktisk havde der endnu ikke været noget, der havde været så meget som tæt på at dræbe ham. Desværre kunne han heller ikke sige det samme om væsnerne her på det sidste. Han rystede vredt på hovedet da arbejdet igen overskyggede hans tanker, og tvang sig selv til at smile. I det mindste var det en god dag, dejlig med sol, men ikke så varmt man ikke kunne holde ud at være til. Han slog hætten ned, og nød et øjeblik de varme stråler mod hans ansigt. Sådan stod han midt på fortovet, med lukkede øjne og et lille smil om læberne.. de få mennesker der gik forbi ham, sendte ham et ekstra blik, et hævet øjenbryn eller en lille rysten på hovedet.

Lucky så sig rundt hele tiden og lagde ikke specielt meget til hvad der befandt sig omkring hende, eller jo. Hun lagde mærke til en ting af gangen og ændrede hele tiden på sit bliks retning for at få alt med, hun ville jo gerne lære hele byen at kende, så hun kunne finde rundt i den i søvne. Hun så endelig lige frem igen for at holde øje med hvor hun gik, men lige som hende blik blev rettet frem, gik hun lige ind i ryggen på en ung mand. Hun trådte et skridt tilbage da hun var ved at vælte efter den bratte opbremsning. "Åh! det må de undskylde!" udbrød hun sekundet efter og så på ham med undskyldene chokolade brune øjne. Hun havde det nogle gange med ikke at se sig før, som nu var blevet bevist. Men dog plajede det ikke at ende særlig galt, det var ikke så tit at hun eller modparten væltede af hendes klodsehed. Så klodset var hun jo heller ikke.
Lucky ventede bekymret på hans reaktion, nogle ville blive vrede andre bare være ligeglade, hun håbede bare at han tog det pænt.

Devin åbnede øjnene lidt overrasket, da noget ramte ind i ham bagfra. Forvirret da han havde været fuldstændig opslugt af sine egne tanker, vendte han sig om. En ung, smuk pige stod foran ham, og undskyldte. Hun måtte være gået ind i ham ved en fejl.. det havde ellers været hans indtryk at han havde været alt, alt for tydelig.. Et blidt smil bredte sig på hans ansigt, og hans øjne var varme. ”Det er helt i orden, det skal du ikke tænke på” sagde han, for intet kunne ødelægge en dejlig solskinsdag. Desuden så pigen sød ud, og det havde ikke på nogen måde gjort ondt.

Lucky sendte ham et lille forsigtig smil og bøjede hovedet en smule. "Jeg så mig ikke for, de må undskylde"sagde hun igen, mens hendes kinder fik en svag rødlig farve. Hun bed sig i underlæben og vidste pludselig ikke hvad hun skulle og det virkede på en måde fjollet bare at stå der foran ham som en eller anden kylling. "Øøøhm...hej"sagde hun og trådte et skridt forbi ham for at gå videre. HUn var blevet pinlig berørt over at være gået ind i ham, og at han så godt ud hjalp ikke lige frem. HVad skete der? Hun var aldrig genert...
Hun så kort tilbage på ham da hun lige så stille gik videre, hun ville egentlig gerne snakke videre med ham, men hendes evne med at styre følelser var gået en smule meget amok og hun vidste derfor ikke helt om det følelser der nu var i hende var ægte eller ej. Faktisk kunne hun ikke plante en følelse, hun kunne forstærke en følelse. Foreksempel, forelskelse. Bare personen kunne lide et eller andet ved den anden person, måske udseendet så kunne hun forstærke den lille følelse og med et var personen forelsket. Det aftog så igen noget tit efter, men nogle gange forsvandt aldrig helt igen. Ægeligt at hun endnu ikke havde fået den helt under kontrol, men hun var jo også kun 187 år gammel. Ikke så gammelt igen for et væssen.

Den smukke, unge pige foran ham rødmede, og han smilede uvilkårligt af det. ”Hej?” sagde han, og så lidt overrasket ud da hun gik videre. Han havde lidt håbet hun var blevet for at snakke. Han kunne godt trænge til at tale med nogen, han havde været meget alene på det sidste. Han rømmede sig svagt og så på hende ”Mit navn er Devin..” begyndte han, inden hun var kommet for langt væk til at hun kunne høre ham. Han stod stille, og ventede lidt på hendes reaktion.

Lucky vente sig halvt om mod ham, da han sagde hans navn. Hun smilede charmerende til ham og lod sin hånd glide gennem hendes hår for at få det væk fra ansigtet da det var faldet ned, da hun pludselig havde drejet hovedet så det havde fløjet lidt rundt. "Lucky" sagde hun med et smil og blev stående. Hun vidste ikke om hun bare skulle gå videre eller ej, det virkede som om han gerne ville snakke, hun ville gerne for hun havde ikke så mange andre at snakke med end hendes lille orange kat Daisy. Hun smilede venligt sødt til ham og håbede på at han ville snakke, ellers ville hun nok bare gå hjem igen og se om Daisy var hjemme og så lægge sig på den lille sofa med katten på maven og så se en film eller noget.

”Smukt navn..” Devin smiler lidt da hun svarede ham, og går hen imod hende. Han stopper op overfor hende. ”Rart at møde dig, kommer du tit.. her?” han ser sig lidt om, da han egentlig ikke var sikker på hvor i byen de befandt sig. Han kom til at grine da replikken havde været meget god, men stedet måske ikke rigtigt var til det. Han håbede det ikke gjorde noget, og så bare nysgerrigt på hende.

"Tak"sagde Lucky med et lille rødmende smil over komplimenten. Hendes øjne blev muntre da han spurgte om hun tit kom der, det lød lidt som en scorereplik. Selvom hun faktisk ikke kendte så meget til den slags. "Nej, det er første gang at jeg lige her"svarede hun med et muntert smil og var ikke længere videre genert. Hun havde altid haft let med at snakke med andre og at være social kunne hun rigtig godt lide at være. Hun havde mange venner i den by hun kom fra, men nu var hun endt her og havde endnu ikke lært nogen særligt meget at kende. Indtil videre var hendes bedsteven i denne by, hendes elskede kat Daisy.

Devin smiler lettet, da replikken ikke så ud til at gøre hende vred. For at være ærlig var det meget længe siden han sådan rigtigt havde snakket med piger, men hun virkede glad og åben. ”Hvor er du så normalt? Jeg tror aldrig jeg har haft den glæde at træffe dig før” sagde han, og sendte hende et charmerende smil. Nej aldrig havde han set denne unge skønhed før, det var i hvert fald helt sikkert.

Lucky smilede muntert til ham. "Jeg er lidt rundt omkring"svarede hun med et lille skævt smil, hun havde ikke fået set hele byen endnu, hun havde ikke haft tid til det og havde først nu fundet sig til rette i den lille lejlighed og nu manglede hun bare et job.
"Men jeg har skam heller ikke set dem før"sagde hun og gengældte hans charmerende smil. Hun kunne godt mærke at hun vidst nok havde fået sin evne underkontrol igen. Hun hadede når den selv tog kontrollen, den kunne gøre hende og dem omkring hende foreksempel vrede, fortvivlede eller måske virkelig glade eller forelsket. Hun kunne ændre deres følelser og/eller humør fra det ene til det andet på ingen tid. Kun hendes familie kendte til hendes evne.

”Er du ny i byen?” spurgte Devin interesseret og så på Lucky. Han kunne slet ikke lade være med et smile, der var en dejlig, behagelig aura omkring hende. Han lagde hovedet lidt på skrå og følte at dagen nok skulle gå. Han havde måske løget lidt for sig selv tidligere da han sagde alt var godt, men nu kunne han med ærligt hjerte sige han havde håb for dagen.

"Ja sådan da, jeg er først ved at falde til rette" svarede Lucky med et venligt smil. Hun var flyttet til for noget tid siden, men der havde været meget frem og tilbage mellem hendes familie så hun havde i første omgang ikke haft tid til at falde til og skabe bekendskaber før nu.
"Er de selv ny? Eller er deres genskab til byen støre end min"spurgte hun med et muntert smil. Hun holdte sig selv i hånden bagryggen. Hun kunne lide ham, ikke sådan li li, men han var hyggelig at snakke med og virkede også meget venlig og charmerende det måtte hun gi ham.

Devin smilede lidt, og rystede på hovedet. ”Jeg er ikke ny, faktisk har jeg boet her et pænt stykke tid.. jeg flyttede til byen med mine forældre da jeg var 7 år gammel” sagde han og så lidt rundt på de forskellige ting. Han kendte dette her sted så godt, for godt hvis han skulle være ærlig. Der var alt for mange hemmeligheder i denne her by, som de fleste kunne leve lykkeligt uden at kende. Det var desværre for sent for ham, og nu havde han en skæbne han ikke kunne undslippe.