Ingen ~ You know who you are :b

Sted. Legepladsen
Omkring. Nooo oooone
Vejr. Koldt... BRRR! >___<''
Tid. 21.32
Dag+dato. IRL
Påklædning. https://2img.net/h/oi53.tinypic.com/xpq0x3.jpg

Azriel svang sig langsomt frem og tilbage på den lille gynge. Vinden gik igennem hendes lange søde blonde lokker og fik det til at bølge. Dette var én af de øjeblikke hvor Azriel følte sig godt tilpas, selvom at hendes sind var alt for gammelt til at lege på legepladser og gynge. Hun grinte muntert og kunne godt lide at der ingen var. Ingen børn, ingen voksne. INGEN. Menneskene var derhjemme, og hun var ladt tilbage. Alene. Hun kunne godt lide at være alene, da mennesker gjorde hende irriterede. Tjaaah... alle gjorde Azriel lidt småirriteret. Azriel var en sød udseendet pige og så utrolig flot ud, men var dog ikke til at lege med. Hun havde et værre temperament og man kunne godt mærke på hende at hun var en person som man ikke kunne bide skeer med...

En nynnende lød ikke særlig langt væk, og små fodtrit lød imod jorden. Mira en af Crasies personligheder gik ned imod legepladsen. Hun havde sit lyse hår sat op i rottehaler og i den ene hånd havde hun en brun bamse med lilla bånd omkring halsen. Hun nynnede en sød børnemelodi og løb i gadedrenge løb hen til legepladsen. Hun havde en fin hvid skjole på og hvide strømpe busker, og fine sorte sko. Selvom Mira var på en måde dæmon, så var der hverken nogen lugt eller noget fra dæmon. Kun den søde lugt af barn. Mira var på vej imod gynge, og stoppede så op da hun så at en allerede sad på gyngen. Hun så på hende med et stort barnesmil, men så var der et eller andet i hende der sagde at hun skulle passe på. Så stivnende Mira med et. Dette var en vampyr og der var intet mere Mira var bange for end Vampyrer. Men denne vampyr så ikke skræmmende ud, hun var jo kun et barn? Dog ældre en Mira, for Mira var kun 10 år gammel. Mira gik med små skridt imod hende mens hun så nysgerrigt på vampyren. Så sagde hun lige så stille.
"hej"

Azriel så langsomt rundt på sine omgivelser da en fløjtende lyd og små fødder imod jorden, kunne høres. Hun løftede et øjenbryn af det, da det lød som et barn. Hvorfor var der et barn udenfor så sent? , tænkte hun og lod sit blik gå rundt for at finde dette barn. Der gik ikke længe før hun fik øje på hende. En lille pige, med rottehaler, hvid kjole og en bamse under armen. Azriel så gennemborende på den lille pige, som om at hun prøvede at læse hende, for at se hvad hun var for en, da dette umuligt kunne være et menneske. Intet menneskebarn på pigens alder, ville være dér på det tidspunkt.
Da pigen stivnede ved synet af hende, blev hun mere mistænktsom, men sagde dog intet. Hun så blot på pigen og satte sig hurtigt ordentligt op da hun faktisk sagde noget. "Hey.." sagde hun stille og vidste ikke hvordan hun skulle være omkring denne pige..

Mira så vurderende på ham og så vendte hun blikket imod jorden og skrabede med den ene fod i sandet, mens hun holdte bamsen ind til sig. Så vendte hun blikket med sine grønne øjne imod vampyren.
"er...Er du en vampyr?"
Sagde hun lige så stille, hun frygtede virkeligt intet mere en vampyr. Deres skarpe tænder der er sylespidse og laver huller på huden og blod vælter ud. Mira rystede på kroppen en gang over hendes indre billede. På en eller anden måde følte Mira at denne pige var langt ældre, men hun var ikke sikker. Hun havde bare det på fornemmelsen. Var denne vampyr en af dem der kun drak dyreblod, eller var det en som drak menneskeblod. Mira synkede en gan og ventede på hvad hun ville svare.

Azriel betragtede pigebarnet med et lidt køligt, men stadig nysgerrigt blik og lagde hovedet let på skrå ad hendes spørgsmål. Hun rømmede sig og satte sig med ret ryg og nikkede "Det er jeg" sagde hun med en rolig stemme og så på pigens ansigt. Hun kunne mærke på hende, at vampyre ikke var hendes kop te, og ville gerne se hendes reaktion på Azriels svar. Hun smilte et skævt smil, så den ene skarpe hjørnetand kunne ses, og glimtede i månelyset. Hun kunne ikke få sig selv til at gå fra den sjove tanke, af at drille hende lidt..

Mira trak sig et skridt bagud, da Azriel viste sin hjørnetand. Måske var dette ikke så god en ide endda. Hun synkede en gang, og knugede bamsen endnu tættere. Så kunne Arziel fornemme en vampyr i nærheden, og en mandlig skikkelse gik hen af vejen til legepladsen. Hun kunne også fornemme, han var en ung vampyr, han var nok blevet vampyr for få dage siden, så han var rime ustabil. Han havde kort leverpostejs hår og en sort long coat på. Han gik og rystede, fordi sulten i hans krop hungrede efter blod. Hans øjne var tydelig glødende røde. Så stoppede han lige pludselig op og snusede i luften. Han vendte direkte blikket imod Mira, og han kunne tydelig høre hendes hjerte banke. Men så fornemme han noget andet, en anden vampyr. Han vidste, hvad hans maker havde sagt omkring at man ikke bare måtte stjæle andre vampyrs mad. Ung vampyren trak på smile båndet, men det skader jo aldrig at spørge. Mira blev mere nervøs, hun kunne fornemme en anden tilstedeværelse og så, så hun denne uhyggelige mand med rødglødende øjne gik imod dem. Mira trak sig nogle flere skridt tilbage og så frem og tilbage imellem Azriel og den nyankommen. Vampyren som gik under navnet Nick, og hans evne var at indgyde frygt hos personer. Mira mærkede tydelig den bølge af frygt, og Mira vidste ikke, hvor længe hun kunne holde, før personligheden Stine måske brød frem. Han stilte sig nogle få meter fra azriel.
"Godaften frøken, jeg kan se, at du er i selskab med denne lille pige, jeg ville bare spørge om jeg kunne joine med i middagen, hvis du vel og mærket havde tænkt dig at spise hende"
Mira tog hænderne for ørene, hun ville ikke høre hans onde ord, men hun kunne stadigvæk høre det så tydeligt.