Mudder <> Fatima

Tid: 17:12
Sted: Silent River
Vejr: Solskin, få skyer, lunt og blid blæst
Omgivelser: Mudder, græs, træer, buske og vand?
Påklædning: En hvid lang tynd bluse og sorte leggins


Ellen kom lige så stille gående, og som altid med sin spinkle hånd placeret på hendes store brune labrador førerhund Jack. Hendes skridt var forsigtige, da mudderet under hendes fødder tit fik hende til at skøjte lidt rundt. Hendes limegrønne allstars sko var ikke længere så limegrønne mere, selvom hun gik et godt stykke fra silent river's bred, havde hun ikke kunnet undgå mudderet og Jack insisterede på at gå i mudderet at den elskede at springe rundt i det. Ellen var endnu engang lige ved at falde da hendes ene fod smuttede, men blev redet af Jack som hun brugte til at støtte sig til. "Hvorfor var det lige at du ville her ned?"spurgte hun hunden og var en smule irriteret men alligevel munter i stemmen. Ellen kunne snakke med dyr, en praktisk evne at have når man var en blind elver, så var det meget lettere at på sin førerhund til at gøre ting for sig og enda fortælle hvad der var omkring dem, selvom hun fik alt fortalt fra en hunds verden. Jack bjæffede tilbage og logrede vildt med halen så bagpartiet svingede fra side til side og dens gang blev en smule ustabil. Måske havde det ikke været den bedste ide at begive sig ned til dette mudrede sted, med en hund som elskede at lege i mudder. "Du skal nok få lov til at hoppe omkring, jeg skal bare finde et sted at sidde først"svarede hun Jack med et smil og klappede ham på ryggen. Jack satte kurs mod en lille skrant hvor mudderet var erstattet med noget grønt græs, men det kunne Ellen ikke se.
Hun trak hånden gennem sit lange brune hår for at få det væk fra ansigtet, da det kildede hende på kinden hvorefter hun lod hånden forsvinde op i ærmet på den lange hvide bluse hun havde taget på. Den blive blæst havde været en smule kølig så hun havde taget en bluse på, selvfølgelig ikke den tykkeste hun havde, da det jo også var ret så varmt når blæsten nogle gange forsvandt og efterlod stedet vindstille, hvorefter den vendte tilbage og fik hendes hår til at danse og hendes bluse til at flagre ganske svagt.

At mærke den lune vin mod hendes ansigt var rart, Fatima trådte roligt ned af trinene som førte op til en gamle dames lejlighed. "Ses" sagde hun og vinkede bag ud med hånden, hun hørte let hvordan døren gik i. Hun gik roligt ned af gaden som hun efter hånden havde gået mange gange på, ikke en gang men op til flere gange. På vej til skole, på vej til en cafe som var begyndt at blive hendes yndlings cafe den som Ezekiel, en dag havde trukket hende med til, fordi hun havde pjækket fra skolen. Hvor skulle hun tage hen? Et sted hun aldrig havde været. Det kunne hun vel godt, hun kiggede ned af gaden og så en brun håret pige komme gående med en hånd, en fører hund? Måske kunne den fremmede pige og hunden fører hende til et spændende sted, et smil bredte sig på hendes læber hvor efter hun langsomt fulgte efter dem. Men hun holdte sig i baggrunden, selv om hunden nok kunne opdage hende når som helst det skulle være. Men måske ville den hellere være hos sin ejer. Det viste man jo aldrig rigtig, Fatima havde aldrig haft nogen hund, selv om godt kunne tåle dem. Kunne tante Mathilda ikke lide dem, hun sagde altid at de var for bidske og for farlige kamphunde var hvad de var.

Ellen fulgte med Jack der langsomt luntede afsted mod den grønne græs et stykke fra silent river's bred og skubbede til hende med dens hoved og bjæffede glad. Hun smilede og satte sig lige så forsigtig og følte sig frem med sine hænder og mærkede efter om hun skulle sætte sig på noget. Hun havde en gang gjort sig godt til grin da hun havde siddet i noget spildt chokoladeis på en bænk og havde ikke forstået hvorfor folk grinede af hende mens hun gik ikke før nogle små drenge stor grinene havde råbt til deres forældre hvad det var de grinte af.
Hun lyttede til lyden af Jack's poter der svuppende tromlede afsted i mudderet. "Gå ikke for langt ned, du ender bare med at sidde fast" advarede hun venligt sin hund der var igang med at rulle rundt i noget mudder to meter fra hende. Måske de skulle gå en tur til søen senere så Jack kunne blive skyldet lidt der, inden de skulle hjem. Det ville blive et være svinderi og hendes familie der tit kom forbi og hjalp med det huslige ville nok ikke blive glade for at Jack svinede det hele til med mudder.

Fatima standsede op længere væk fra pigen og hendes hunden
de var åbenbart kommet til en sø. Eller flod, eller hvad man nu end
skulle kalde stede. Hun smilede stille i mens hun betragtede pigen
med det brune hår, mon hun bare var ude at lufte sin hund. Eller
kunne pigen være blind? Det var der jo nogle mennesker der blev. Hun
gik lidt tættere på, hvor efter hun lagde sit hoved på skrå, "hejsa!"
Kom det fra Fatima, ikke farligt eller ondt. Men venligt ment. Hun gik lidt
tættere på pigen, om foran pigen lidt væk. Hun ville jo nødig
have at pigens hun skulle fare på hende, og mudre hende til? Den var jo
godt på vej til at være helt mudret allerede, hun skar
en grimasse i mens hun kiggede på hunden. "Sød hund?"
Sagde hun og vendte blikket mod pigen igen.

Ellen der ikke havde været opmærksom på sine omgivelser så til siden da en ung kvinde stemme hilste på hende, hun smilede med det samme venligt i retning af stemmen og lyttede kort til Jack der var stoppet op midt i en rulle manøvre og som nu stod og stirrede på den fremmede, men begyndte så at logre med halen da han med lange spring tumlede hen mod pigen.
Ellen smilede muntert da pigen spørgende sagde sød hund, Jack var kun sød over for dem han vidste ham kunne få noget ud af. "Jack sæt dig"sagde hun venligt men bestemt til hunden, da hun kom i tanke om at Jack var en ret stor labrador og måske virkede skræmmende, det var i hvert fald den beskrivelse hendes søster havde givet hende af Jack og så også den beskrivelse hun havde mærket sig til når hun havde klappe, kløet og nusset om ham. Jack stoppede om og så skiftevis på dem og ville tydeligt hen til den fremmede. Han bjæffede lavt spørgende og logre stadig med halen og ventede på at han fik lov til at fortsætte mod den fremmede eller i hvert fald at den fremmede skulle komme til ham. "Han er meget venlig"sagde Ellen til pigen og håbede at hendes øjne var rettet i den rigtige retning.