Snelandskab

Dato :: 23/12
Årstid :: Vinter
Dag :: Onsdag
Vejr :: Ankel dyb sne
Sted :: Dreins Mountain
Tid :: 15.55
Omgivelser :: Kun Jalaz
Påklædning :: http://4.bp.blogspot.com/_ULGBbsetvnk/Slb0zZ_mBPI/AAAAAAAAA-w/Sgs7Ho-sEMw/s400/military+jacket+5 udover en sort tanktop og http://imgs.inkfrog.com/pix/tokyogems/PANTS_FRONT.jpg

Jalaz havde sat et staffeli op, og var nu igang med at male vinter landskabet. Hun havde sat håret op i lavtsiddende rottehaler, der faldt ind over brystet på hende. "You better wath out. You better not cry. You better not pund. I'm telling you why: Santa claws is coming to town." sang hun stille med et skævt smil på læben.

https://www.youtube.com/watch?v=HmRS7wju1Aw

Car fik øje på Jalaz som sad og malte. Car stod langt væk fra Jalaz. Cars krølede hår var iriterene ivejen men hun gik aligevel hen til Jalaz nysgerig om hvem der vil side og malle i sådan et vejr hun var selv over rasket af at hun var i det her vejr. Hun kom over til Jalaz og kikkede over hendes skuller og sagde "Du go' til at male du heldig du ka finde ud af det jeg ka kun byge roboter vilket ikke er særlig nytigt mine roboter er ikke en gang pænde"...

Jalaz kom til at lave en stor sort streg ned over hele maleriet af bar forskrækkelse. Hun vendte sig vredt om for at se hvem i alverden der havde lusket sig om bag hende og forskrækede hende på den måde. "Hvem er du?" spurgte hun koldt, og betragtede dæmonen foran sig med et isende blik.

"Undskyld hvis jeg forskrekede dig, mit navn er Carmina Nex" Hvis du ik ka li' mit selskab går jeg gerne" hun hvinkede blinkede med det ene øje, vænte sig om og begynde at gå..

Jalaz sukkede kort, men sagde ikke noget. Hun vendte sig i stedet mod det ødelangte maleri, og betragtede det med et opgivende blik for at se om der ikke var noget hun kunne gøre for at rede det. Nu havde hun lige stået så længe, og hun var næsten færdig.. "Forbanede pis" mumlede hun og rystede på hovedet.

Car stansede og tænkte *Det er synt jeg må gøre det godt igen* hun vænte sig "Unskyld jeg er meget ked af det jeg vil gerne gi dig noget" hun var ik kommet langt fra Jalaz og gik så mod hende...

Jalaz vendte sig og så på Carmina med et løftet øjenbryn. "Jaså?" sagde hun og så afventende på hende. *Hvad har du tænkt dig at give mig?* tænkte hun undrende men sagde det ikke højt.

"Hvad er din ynglings farve?" Spurgte Car forsigtig da hun kom hen til hende....

Jalaz trak på skuldrene. Hun havde aldrig rigtig sat sig ind i det med ynglingsfarver og so on. Hun var ærlig talt fuldstændig lige glad, og gik bare med det hun nu havde lyst til... Selv om valget dog tit og ofte faldt på sort..

"Vælg nu bare en farve hvilken som helst" sagde hun beddene "Og sig det så jeg ka høre det jeg er ikke tanke læser" Car strakte sin venstre hånd ud forand sig med håndfladen op af og lagde sin højre oven på med håndfladen ned af og ventede på Jalaz svar...

"Ehm... Mørk lilla" sagde hun og kradsede sig lidt i håret. Hun havde bare sagt den farve der lige faldt hende ind, og ikke havde det mindste at gøre med hvad hun kunne lide eller ej.. Alle farve kunne være smukke hvis de altså blev brugt rigtigt selvfølgelig..

"Jeg ka også lig mørke lilla OK et mere spørgs mål.. Nævn et dyr eller en ting lige meget hvad så længe jeg ved hvad det er" Sagde Car

"Øh.." Jalaz så uforstående på dæmonen, men prøvede alligevel at komme på noget at sige. Det første der faldt hende.. Hvad var det?... "En Davidsstjerne" sagde med en lille bevægelse med hånden. Ja.. Det var nok meget rigtigt.. En Davidsstjerne.. Hvor passende..

Car indåndede og skilte sine hænder langsomt. Mellem hendes hænder kom en tyk diset mørke lilla tåge. Da hun havde hævet sine hænder ca. 10 cm fra hinaden tog hun sin hånd om bag på sin ryk og på sin venstre håndflade lå en lille mørke lilla stjerne på ca. 5 cm lavet af is "Jeg hviste ik' helt hvordan den der davidstjerne eller hvad den nu end hed men jeg gjore det beste jeg kunne" Sagde Car " Isen smelter aldrig så du ka ta den med på sranden og den vil stadig være køgelig. Det må du altså undskyld" Car rakte hende stjenen mens hun sagde "ka du til give mig"...

Jalaz så overrasket fra Carmina og til stjernen i hendes hænder. Så trak hun sit højre ærme lidt op og afslørede en tatovering på indersiden af håndledet. "Det er en Davidsstjerne." forklarede hun og lod så sit ærme glide ned igen. Hun tog forsigtigt fat om isstjernen, og så lidt på den. *Hvad skal jeg med den?* spurgte hun sig selv, men sagde det ikke højt. Hun ville sikkert bare komme til at forlægge stjernen et eller andet sted hjemme i rækkehuset, men det behøvede dæmonen jo ikke at få afvide..

//Tatoveringen: http://www.edupics.com/en-coloring-pictures-pages-photo-star-of-david-p11001.jpg//

"Så jeg er tilgivet?" spurte Car..

"Jeg har aldrig bebrejdet dig noget, så der er intet at tilgive." svarede Jalaz med et kort skuldertræk. *Mærkeligt* tænkte hun og vendte sig igen mod maleriet.q

Car vente sig om og begynde at gå hun ande ik hvor hæn men vidre...

Jalaz pakkede stafeliet sammen, og tog det, og maleriet under armen. Hun kom nok forbi en kontainer hvor hun kunne dompe det. Så påbegyndte hun turen ned ad bjerget i et rask tempo.