What the hell! ¤Pierce¤

Der var en dejlig larm her på gågaden denne eftermiddag. Himlen havde kun få skyer og solen var endnu let fremme. Vinden var dejlig kølig i det lune vejr og de tynde trøjer var fundet frem. Det kunne nemt ses på de forskellige folk der vandrede frem og tilbage, op og ned for at få flere og flere poser med enten tøj eller sko. Folk snakkede konstant. Dialog igennem telefon eller direkte til hinanden. Der var alle mulige sms toner der ville give en person med god hørelse stress. Dog kunne Autumn ikke høre dette. De almindelige hvide eardrops førte en okay høj musik ind i hendes hoved fra den gamle mp3-afspiller hun så fint holdt i sin ene hånd. Væsner omkring hende ville nok undre sig. Hun lignede mest af alt en der var på vej til skole bal eller noget. hendes fine slanke krop var i hvert fald iført denne ufattelig kønne kjole i hvis med sort mønster syret. Overdelen var tætsidden mens underdelen var kinda fluffy. Luftig hvis hun drejede rundt. Nåede hende lige til knæene. Og derfor blev de sorte sneakers, det var til i mørket reebook, afsløret og ødelagde det hele. Næsten. Det lange mørkebrune hår flagrede livligt efter hende mens hun nærmest dansede til rytmen i den musik hun hørte hen over brostenen. Hendes læber havde formet sig i et stort muntert smil og fremhævede hendes søde æblekinder. De smukke blå øjne var omgivet af lange sorte øjenvipper men blev stadig fremtonet af den sorte streg hele vejen omkring, mens de udstrålede den glæde hun var fuldt med.
Hun holdt ikke helt øje med vejen men stadig gik hun ikke ind i nogle og stadig undvig hun folk. Hun sagde ikke rigtigt noget men hendes læber bevægede sig stadig til de ord som blev sunget. Og af og til kom der vel en lille klingende tone fra struben. Hun tog sig ikke af at folk gloede efter hende. Man havde jo ikke andet sjov end det man selv lavede. Vel?

Pierce stod inden i en genbrugsforretning, hans grønblå øjne stirrede på en sort guitar, han havde spillet siden han var lille men han havde solgt sin sidste guitar for at få råd til mad for meget lang tid siden. Det var ikke fordi det var nogen flot og fancy guitar men den sagde et eller andet til ham. Langsomt tog han den ned og gik op til disken hvor han hurtigt betalte for den sammen med den kasse han havde købt til den, han fik hurtigt lagt den ned i hvorefter han svang kassen om på ryggen så stroppen sad tværs over hans brystkasse.
Hans små feminen ben bar ham let ud på gaden, han var klædt i sorte tætsidende bukser og en rød t-shirt samt sort korte læderhandsker og et læderhalsbånd som han stortset altid gik med. Han bevægede sig let blandt de mange mennesker og væsner, han var vant til det så han kunne nemt bevæge sig i store mængder. Han styrrede mod den lille åbne plads som lå længere oppe ad gågaden. Han havde tænkt sig at sætte sig til at spille og synge der.
Han var egentlig en ganske god sanger men det var længe siden han faktisk havde sunget så det blev spændende at se om han stadig kunne finde ud af det eller om det ville gå helt galt. Et let smil lå over hans læber, han havde et meget feminent ansigt men man kunne nu altså tydeligt se at han var en dreng. Langsomt lod han sig dumpe ned på bænken og tog sin nye guitar frem som han begyndte at stemme. Inden længe begyndte han at spille de første toner til sangen inden han begyndte at synge, hans øjne var lukket i så han lagde ikke mærke til hvis folk stirrede på ham og egentlig var han også virkelig ligeglad. Hvis de ville stirre skulle de have lov til det.


//Sangen han synger: https://www.youtube.com/watch?v=BShdnDU0cH0 //

Musikken der blev sendt ind i hovedet på Autumn spillede endnu mens hun muntert gik dansende videre op ad gågaden. Nød virkelig alt omkring hende nu. Det var en dejlig dag. Og hun var sikker på den ville blive bedre. Hun skulle bare lede efter det der ville give level up. Og der skete der så? Efter hendes kønne blå øjne havde søgt rundt faldt de sjovt nok på denne dreng. Han sad bare der. Og spillede. Gademusikker. Hendes smil voksede og fremhævede atter hendes søde æblekinder der havde fået denne rødlige glød af den let bidende vind der fik hendes hår til at flagre omkring hende. Hun tøvede ikke det mindste med at forsætte med sin gang. Kursen var sat målrettet mod denne forsamling der havde stillet sig omkring ham. Den hvide kjoles tylunderlag larmede lidt mens at hun fik sat tempoet op og til sidst nærmest kom op i løb alt imens hun fik trukket hendes eardrops ud af ørene og sjusket pakkede dem sammen omkring den gamle mp3-afspiller. Musikken blev slukket med et enkelt tryk på on/off knappen. Denne lille dæmon stoppede så op og blev stående mens det rolige blik var rettet mod drengen. Følte ikke hvordan folk også gloede på hende. Hun var ikke inde i den slags og havde aldrig rigtigt lagt mærke til at kiggede underligt på hende. Hun havde også travlt med at høre på denne fantastiske stemme. Sangen kendte hun ikke dog begyndte hendes bløde læber at bevæge sig til ordene. Mimede med. Det var hendes autisme. Kunne følge med på en sang ved blot at have hørt lidt af det. Hun sørgede nu for ikke at få lyde med på sine mimer.
Autumn blev stående til han var helt færdig og fik så sendt sit glade smil mod ham. Hun lænede sig lidt frem mens hendes hænder blev lagt mod sin lår. Alt med noget lallende bevægelser. Og man kunne forestille sig at hun virkelig var fyldt med energi. Specielt her idag. "Wow!" Det var det første der kom fra hende. Hendes stemme var blid men stadig også munter som alt andet ved hende. "Du både synge og spiller viiiiildt godt.." Hun rettede sig ordenligt op igen. Men bare for at sætte sig på hug. Stadig med et godt stykke afstand til ham. Ville ikke virke for påtrængende. "Hvad var det for en sang??" Hun så spørgende på ham mens hun lagde hovedet let på skrå. "Eller var det bare linprovision??" Nu ventede hun blot på denne drengs reaktion.