På café eller ikke Zean

Tid 20:34
Vejr halvmørkt.
Sted Werclare byen.
Omgivelser ingen.
Påklædning knælang kjole, fletning stiletter. En flis jakke.

Zazriel kom stille gående ned af gaden, hun gik bare hvor hun gik uden rigtig at
vide hvor hen hun var på vej hen. Hun smilede for sig selv, i mens hun gik. Der
var ikke så meget at lave der hjemme, så der for var en frisk går tur godt nok.
Hun lod hånden blidt glide igennem hendes hår. Selv om det var lidt umuligt da
hendes håret var sat op i en stor tyk fletning. Men hun var vant til at have fletninger,
så det gjorde ikke det helt store. Hun smilede i mens hun gik, gik bare i en eller
anden retning. Hun rettede sig op da hun kom til et lys kryds fordi der var rødt lys,
hun stod lidt ubevægeligt i noget tid. Inden det blev grønt lys og hun forsatte over
gaden, hen til den nærmeste café selv om den havde lukket. "Øv" beklagede hun
sig og så på skiltet hvor der stod 'lukket for i dag'

Zean kom roligt gående ned af gaden. Aftenen var frisk, næsten helt klar og behagelig. Sikkert som en af de sidste, nu hvor efteråret var på vej med hurtige skridt...Vinteren. En årstid han eikke havde noget imod, som han faktisk fandt hyggelig.
På havde han nogle tilfældige kondisko, mørke jeans og en sort T-shirt. Han lod en hånd glide gennem sit mørkebrune hår, hvilket bare gjorde at det strittede lige meget.
Hans mørke øjne gled gennem det stadig tiltagende mørke, der var overraskende lidt mennesker på gaden i aften,...Måske var de trætte, det var jo weekend...Eller oså var det bare sådan i WErclare...Han var her ikke så tit, hans foretrukne by var Deepshell. Men han var ldit over det hele jo.
Grunden til at han var i Werclare i aften, istedet for hjemme i Deepshell, var fordi han havde aflsuttet en handler for den forretning han arbejdede for. Våben. Jaja. Lidt lønforhøjelse.
Han strakte sig svagt og lod blikekt glide over butikkerne. Nogle havde allerede lukket, mens resten holdte krampagtigt åbent. Kun diskotekerne var der altid liv i.
Han lod blikket glide op mod himlen og fortsatte bare med at gå...At gå om aftenen var det bedste hvis han skulle tænke...Og det brugte han meget tid på lige for tidne.

Hun sukkede kort, hvor efter hun så op og ned af gaden. Ikke lige frem det
fedeste
sted og glo på en lukket café. Hun trak kort på sine skuldre, inden hun gik
videre.
Men hvor skulle hun så gå hen? Et eller andet sted blev hun da nød til at
gå hen,
hun gad bare ikke lige frem hjem. Hun drejede kort sit hoved for at se om der
egentligt var nogen på denne her gade næsten forladte
gade, selv om der
højst nok var nogle folk i nogle af butikkerne. Hun forsatte ned af gaden,
uden rent faktisk at lægge mærke til at der kom nogen gående fra den side.

//Kreasvigt//

Han nynnede svagt for sig selv, de mennesker der gik tættest på ham sendte ham et blik eller to for at se om han nu havde det helt godt...Det var åbenbart kun børn der måtte nynne på gaden.
Men han var også ligeglad. Mennesker. I hans hoved, et væsen der var lavere rankede end selv dyr. De var bare...mad. Legetøj.
Han sukkede svagt og så lidt på omgivelserne, da en engel kom imod ham. Han lugtede hende før han enlig rigtig så hende.
Han lod blikket glide over hende et øjeblik og trak sig så lidt ind til siden, stoppede op og lod som om han kiggede sig lidt omkring.
"Jeg kan fornemme en engel..." sagde han da hun gik forbi ham, han så på hende for at se hvordan hun ville reagere...REaktioner havde altid interesseret ham.
Det eneste han rigtig ville var at få hendes opmærksomhed lige nu...Bare for sjov. Hvem ved, måske var hun også en spændende person.

Hun standsede forskrækket op, hvordan kunne han vide hvad han var. Hun drejede
om på hælen så hun kunne kigge på ham, han havde endda trådt til side for at gøre
plads, så hun kunne komme forbi uden at støde ind i ham. "Hvordan kunne du vide
hvad jeg var?" Medmindre han var et væsen som kunne lugte og fornemme hvad
race man var, det kunne jo godt ske at han var sådan en race. Hun stirrede på ham
uhøfligt, men nok mest af alt fordi han havde sagt hvad for en race hun var nok
uden grund. Eller måske for at se hvordan hun ville tage det når hun havde hørt
det, eller bare for god opmærksomhed?

HAn grinte svagt. Kun få havde spurgt om det samme...Og det var mest nye vampyrer der endnu ikke kendte til det hele. Han trak svagt på skuldrene og smilte ldit
"Ved at bruge næsen...Men vænner sig hurtigt til væsnernes forskellige lugte..." sagde han og rettede sig op fra væggen, trådte et lille skridt frem. Han så på hende med sine mørke øjne.
"Jeg er Zean...Dæmon, vis du er i tvivl" han smilte lidt, de fleste væsner reagerede ikke på det fact at han var dæmon, de vidste selvfølgelig at det kunne blive til slåskamp osv. Men de var mere rolige...MEnnesker flippede helt ud, eller troede det værste om dem.
Men sådan var det jo.
Han så kort omkring sig, det menneske eller to der havde hørt det, troede bare det var noget indforstået noget. Hvilket det jo i teorien også var.

Hun kiggede kort hen på de to mennesker som havde kigget mærkeligt hen på dem,
"er det ikke lidt dumt at sige det højt på åben gade?" Sagde hun og så på ham,
dæmon? Sådan nogle havde hun jo mødt en del af, men nok ikke nogen som
bare sagde hendes race højt og tydelig. Men det kunne jo få folk til at tænke, Zean?
Spøjst navn. "Zazriel" præsenterede hun sig om, kun sit fornavn som han havde
gjort. Hvorfor sige sit efternavn når han ikke gjorde det, men ens efternavn kunne
vel da også være helt lige meget jo. "Hvilken slags?" Spurgte hun ham om, hun
hentydede dog til hvilken slags dæmon han var.

Han var ligeglad med menneskernes reaktion eller blikke..Det havde han altid været. De troede jo alligevel ikke på det, medmindre man ligefrem jagtede dem.
Zazriel...Han havde næsten vænnet sig til at væsner havde de underligste navne...Men de fleste var jo også ældre end menneskerne og kom fra alle mulige steder fra.
"Sjæledæmon, blot" smilte han og lod blikket glide over omgivelserne.
"Skal vi gå lidt sammen?" spurgte han, da han havde bemærket hendes blik mod de stirrende mennesker. Selv om han var ligeglad var det jo ikke ensbetydende med at hun var.