Caféen

Tid: 15:02
Dag: tirsdag den 22. december
Sted:
Vejr:
Omgivelser: mange mennesker, der suser rundt på gaveindkøb



Alec sad alene på en stille café, over i et hjørne. Sådan foretræk hun det. Hun kiggede rundt; caféen var i gammel stil. Hun smilede for sig selv, lige nu behøves der ikke at ske noget. Hun tog ain kaffe op til munden, men satte den ned igen.

Vicente sad ved et bord i et af hjørnerne. Han havde, som altid sin sorte frakke på, hvor hovedstykket var knappet sammen så man ikke kunne se hans mund. Han havde også sin stråhat på, som kastede en skygge over hans øjne.

Alec førte koppen op til munden igen og drak nu noget af indholdet. Hun lænede sig tilbage i stolen og smilede for sig selv, hun havde ikke pådaget den anden vampyr.

Vicente mærkede en vampyr i nærheden og så rundt. Hans blik faldt på en kvinde længere væk fra ham. Han betragtede hende stille og lænede sig tilbage i stolen. Stråhatten gjorde det svært for andre at se hans øjne.

Lidt efter lidt mærkede alec vampyren. Hun kiggede søgende rundt i caféen, hendes blik faldt på en underlig mand med en stråhat. Hun lagde kort hovedt på skrå og besluttede at holde øje med ham.

Vicente kløede sig let på sin blege kind, men så stadig på kvinden. Han kunne se at hun så på ham. Han blev nød til at tilbringe sin tid her indtil det blev mørkt udenfor. Der ville heldigvis kun gå et par timer før det ville være sikkert at bevæge sig udenfor.

Alec smilede til ham og vinkede ham over til sig. Så tog hun slurk kaffe mere. *Selvom jeg ønskede mig en stille dag....* hun smilede for sig selv.

Vicente sad i et kort stykke tid før han rejste sig. Han gik hen imod hendes bord. Hans skridt var lange, men stille. Hans blik var stadig på vampyren. Han trak en stol ud og satte sig. "Goddag," sagde han. Hans stemme var dyb, men rolig.

Alec smilte til ham "Goddag". Hun tog kaffen, men hun drak ikk' noget af det.

Vicente så kort rundt før hans blik faldt på hende igen. "Hvad hedder De?" spurgte han og rettede lidt på sin stråhat. Han strøg en lok af sit lange sorte hår væk fra sine røde øjne og foldede bagefter sine hænder og hvilede dem mod bordet.

Alec smilede. "Alec.... Hvad med dig?" hun lagde mærke til hans røde øjne, men indtil videre ville hun ignoere det.

"Vicente," svarede han og betragtede hende med sine røde øjne. Han rettede lidt på sin sorte frakke og stak derefter sine blege hænder i lommerne. Han havde ikke drukket blod i et stykke tid og det kunne ses på hans røde øjne, som skinnede svagt. Hans øjne var normalt grønne. Det var også grunden til han gik med den stråhat. Den skjulte hans røde øjne, man skulle tæt på ham for at se dem, da stråhatten kastede en skygge over dem.

Alec smilede svagt og nippede til kaffen. Hun kiggede ud over menneskene *Nogle gange missunder man dem...* hun gjorde ikke til tænken færdig, men rystedeeee bare svagt på hovedt.

Vicente skævede mod et vindue, hvor solen skinnede ind og kneb øjnene sammen. Han var tydeligvis ikke glad for at solen skinnede udenfor. "Bor De her i området?" Spurgte han rettede sine røde øjne mod kvinden igen. Han ville væk herfra hurtigts muligt, men solen forhindrede det. Det irriterede ham en smule.

Alec smilede svagt "Næ ikke helt jeg bor i Werclare City.... " hun kiggede igen rundt og bed i læben og rettede så igen blikket mod Vicente.

"Ved du om man kan komme ud herfra uden, at sætte fod udenfor?" Spurgte han og lænede sig tilbage i stolen. Hans blik hvilede stadig på hende. "Du kan vel se på mig, at jeg kræver.. Drikkelse," sagde han lavt, så ingen mennesker skulle høre det.

Alec's smil stilnede af "Nej, du må vente til natten falder på... Jeg tror" hun satte koppen ned. Hun kiggede mpå Vicente. "Hvis du finder en vej, vil jeg gerne med dig" hun smilede svagt.

Vicente sukkede lavt og så kort rundt i lokalet. *Fandens også,* tænkte han og så mod hende igen. Han var tvunget til at blive her i flere timer. "Hvad laver du egentlig her?" spurgte han. Han havde egentlig ikke regnet med at se andre vampyrer før nattens frembrud.

Alec trak på skuldrene "Jeg behøver ikke komme med. Jeg har bare ikek andet at lave" hun unvig spørgsmålet og håbede ikke var for tydeligt. Hun drak lidt af sin kaffe. *Av* det siv på tungen, kaffen var stadug varm.