En Dag man ikke glemmer- Asteri

Dag: Mandag
Tid: 21:12
Sted: Zeeman
Vejr: Begyndende tusmørke udenfor
Omgivelser: Nogle væsner

Catherine sad ved et bord og tænkte. Hun pillede ved sit glas blod og sugede lidt af det op i sugerøret. Hun rørte fraværende ved sin fingernegl og drak lidt mere. Hun tænkte på alverdens ting , mennesker , frygt , døden.. " Tjener" Sagde Hun og knipsede. Tjeneren kom hen til hende og hun sukkede. "Et nyt glas blod type O "Sagde Hun og vinkede tjeneren væk. Hun så sin Elver-Bror sidde ved den anden side af rummet og trak ned i sin hætte. Hendes hugtænder kom ud og hendes øjne blev røde flammer. Hun mærkede en hånd på sin skulder og vendte sig om. Hun så Sin bror og hendes verden gik i stå. " Hvorfor lader du mig ikke være " Sagde Hun Surt og snerrede. "Hey Søs" Sagde Han og gav hende en lussing. Hun tog sin hånd op til sin kind og hendes snerren blev højere. De fleste af gæsterne rykkede langt væk. " Du Slog en vampyr " Hvæste Hun og blottede sine tænder. " Vi Er Familie " Sagde Han. " Min Familie er Silvianne ingen andre " Råbte Hun og slog ham. Han greb hende om halsen. Hun snerrede mega højt og bed ham i håndledet. Han gjorde sig fri og løb ud hvor Cath kunne se resten af sin gamle familie stod ved bilen. Hun snerrede og satte sig ned igen. Hun søgte Selskab

I et lidt afsides hjørne af kroen, sad en lys person, men denne person havde dækket sit ansigt til ved hjælp af hætten i den mørke kappe. Den person der sad afsides var Asteri, hun sad i hjørnet og tænkte lidt, mens hun nippede til noget af sin øl. Asteri havde aldrig rigtigt syntes der var forskel på alkohol og almindeligt drikke, da hun var elver og det ikke påvirkede dem. Mens hun sad der stille og fredeligt, så hun en dreng rejse sig og bevæge sig hen til en pige der måtte være en elver, de begyndte at diskuterer, men det var egentlig ikke det der tog Asteris opmærksomhed, nej det var personernes ansigter, der var noget ved dem, noget genkendelse, hun kunne bare ikke huske hvorfra, eller hvornår hun kunne have set dem. Hun rejste sig stille op og gik stille og elegant hen til disken, for at bestille endnu en øl. "Kan jeg få en øl min herre?" Sagde hun stille til manden der stod bag disken, mens hun selv skævede forsigtigt hen til de to mennesker, der nu var nærmest oppe at skændes. *Jeg har set hende før, ikke bare gået forbi hende, men hvor, hvor har jeg set hende* Tænkte Asteri mere og mere desperat, da det frustrerede hende at hun ikke kunne erindrer hvor det var hun kendte denne vampyr fra.
Hendes øl havde egentlig stået et stykke tid, det var først da manden prikkede til hende, hun bemærkede det. Hun snuppede den hurtigt og smed et par mønter. Asteri gik forsigtigt tilbage til sin plads. Da hun nu sad og drak sin nye øl, kom der en dreng hen imod hendes bord, hun brød sig ikke videre om det og kunne bestemt ikke lide det da han satte sig ned. Hun prøvede dog bare at ignorerer ham, Asteri lagde dog alligevel mærke til, at han kendte vampyr pigen.