Hopeless -Rick

Tid: Eftermiddag, klokken nærmer sig 18:00
Sted: Sheria by – på en café
Dag: IRL
Årstid: Efterår
Vejr: Overraskende mildt, årstiden taget i betragtning. Moderat vind, men ganske behagelig temperatur
Omgivelser: En smule mennesketomt, de fleste sidder hjemme

Sapphire var ved at miste håbet. Der var ikke længe til d.1. og da vidste hun, at der ville dumpe en huslejeregning ind af døren, som skulle betales. Men hun havde ikke pengene til det, så det var det, hun var på jagt efter.
Sapphire var ikke typen, der ville skaffe sig pengene på uhæderlig vis, så hun søgte arbejde ligesom alle andre, på lige fod med alle andre. Og ofte gav det desværre bagslag. Hvis en leder stod med to ansøgninger til samme stilling, hvoraf ansøgernes erfaring og evner er lige, men den ene er hvid og den anden sort, så er det oplagt, hvem der får jobbet.
Så Sapphire var ved at miste håbet. Hun havde snart ikke længere tal på, hvor mange steder hun havde været inde; flere af stederne havde hun arbejdet før, men der var ingen pladser ledige. Nu trængte hun egentlig bare til at sidde ned, og hvile fødderne. Det tærede også på hendes kræfter, mest mentalt, at skulle opretholde en facade, der fremviste hende som sofistikeret og veldannet, når hun ikke var det.
Så hun skød hul i håbet om at finde et job den dag, og udvalgte sig en helt tilfældig café, som hun gik ind på, og fandt sig et bord. Hendes førsteprioritering nu var, at få skaffet sig en kop kaffe. Hun var egentlig ligeglad med, at den var god eller dårlig, men et skud koffein ville måske give hende en smule energi tilbage. Så hun bankede utålmodigt neglene rytmisk i bordet, mens hun ventede på en betjening af en art.

Rick var på arbejde den dag og havde selvfølgelig den sorte t-shirt på med caféens navn på. The Day, han havde længe tænkt på hvordan ejeren havde fundet på det navn, det passede da ikke til navnet på en café. Rick sukkede svagt og kastede et blik mod det store ur på væggen med de mange forskellige farvestrålende malerier. Han havde fyraften kl 18 og havde været på arbejde siden kl 15:30, det havde ikke været en af hans længestes arbejdsdage, men når man også havde været i skole inden arbejde, så var man godt tappet for energi i forvejen. Men han var jo nød til at arbejde for at kunne have råd til hans lejlighed og alt andet som var nødvendigt at have for at leve.
Rick så rundt i caféen for at se om der var nogen der manglede noget. Han var der sammen med en anden pige, med afbleget hår og som havde tygget på det samme tyggegummi i over en time nu. Hun lavede ikke det store, hun var ny og plejede for det meste at liste ombag i caféen for at smse med sine veninder, men hun var vel ikke så gammel igen. Måske var hun 15-16 år? Det var svært efterhånden at bedømme pigers alder, de brugte alverdens make-up og andet, for at se ældre ud.
Rick's brune øjne faldt på en pige som var mørk i huden og med sort hår, han kunne se at hun ventede på noget. Han fik hurtigt fat på blokken som lå i lommen på det hvide forklæde han var tvunget til at gå med. "Så køre vi"mumlede han til sig selv og skruede et venligt smil på læberne, da han gik over for at betjene pigen.

Sapphire opfattede det med det samme, da der kom en hen, for at tage imod hendes bestilling. Almindelig café-opførsel. Hun bemærkede kort fyrens klassiske ’uniform’ og hans påtvungne smil.
”Kaffe. Sort.” lød hendes ord, kort og konsekvent. Det var ikke fordi, hun smilede over hele ansigtet, tværtimod, men der var bestemt intet afvisende over hende; Sapphire havde selv arbejdet på mange caféer, og hun vidste, at det var lige så rart med en kort men bestemt bestilling som med en ubeslutsom, snakkesalig en af slagsen. Især hvis det var tæt på fyraften. Der var altid flere ting, der skulle gøres på det tidspunkt, så hellere det, end at stå og sludre, som jo ellers også var kutyme.
Da hun havde fortalt, hvad hun skulle have, lod hun kort hånden glide gennem det mørke hår, der i dagens anledning hang løst, og tillod sig selv den luksus at skubbe skoene af fødderne. Hun vurderede, at det ikke var en af de fisefornemme caféer, der simpelthen ikke tillod, at man havde bare fødder, ergo kunne hun godt tillade sig det. Ellers var det også bare ærgerligt. Sapphire var så tilpas træt, at hun sandsynligvis ikke ville betænke sig ved at vise tænder og snerre en smule, hvis de gjorde mine til at smide hende ud.

Rick havde fisket en kuglepind op af lommen, sekundet inden pigen meget let bestilte en kop kaffe. "Så gerne" sagde han høfligt, men man kunen tydelig høre en snært af træthed i hans ellers så muntre stemme. Han bankede kort på bloggen med kuglepinden og vende sig om for at hente pigens kaffe.
Rick var den snaksaglige type og havde ikke noget imod at snakke med folk, dog var der de dage hvor han godt kunne mærke at han arbejde for meget, da var det ikke så fedt når folk gerne ville hyggesnakke lidt og man bare helst ville hjem i seng.
Han lagde bloggen og kuglepinden på disken og gik hen til kaffe maskinen, for at lave kaffen til pigen. Han så rundt efter den yngre pige, som skulle lukke caféen alene den aften. Han kunne ikke se hende nogen steder. Det irriterede ham at hun hele tiden forsvandt, hun var ikke engang særlig sjov at arbejde sammen med. Lugten af kaffen bredte sig om ham, da det sorte varme væske løb ned i det hvide kaffekrus. Han tog en af de runde bakker, stillede kaffen på det og gik så hen til pigen igen for at aflevere det. Han var glad for at der ikke var særlig tralvt, og lige at lave en enkelt kop kaffe enden fyraften var jo ikke der værste. "Er der andet de kunne tænke dem?" spurgte Rick høfligt og fik et mere muntert smil på læberne, da tanken om fyraften gjorde ham i bedre humør.

Da duften af friskbrygget kaffe bredte sig i lokalet, sukkede Sapphire længselsfuldt. Hun kunne næsten allerede mærke energien komme tilbage til hende; kaffe kunne kurere alt. Hun så sig let om i caféen, mens hun ventede. Det var da egentlig meget hyggeligt. På sådan en café-agtig måde. Mon han var alene? Besynderligt. Det var aldrig til at vide, hvornår mennesker ville komme strømmende til.
Da den dampende varme kop blev stillet foran hende tog hun taknemmeligt en lille slurk, og lod den lidt beske smag fylde hendes smagsløg et øjeblik, inden hun sank. Og nikkede anerkendende. Det var lige, som det skulle være. Stærkt og smagfyldt.
Sapphire kunne alligevel ikke holde et smil tilbage, da hun blev tiltalt som ’De’ og ’Dem’. Der var langt mellem høfligheden i denne verden. Hun lænede sig tilbage i stolen og lukkede øjnene et kort øjeblik, inden hun så på ham igen.
”Hvis du kan skaffe mig et varmt fodbad efterfulgt af et aftensmåltid og en times massage, er du officielt min nye bedste ven.” Hun holdt om kaffekruset med begge hænder, da hun tog endnu en slurk, mens hun så på ham over kanten af kruset. Der var ingen tvivl om, at hendes ord var sagt halvt i spøg, for det skælmske glimt i hendes øjne var ikke til at overse.

Rick's forbedrede humør fik det muntre charmerende smil frem på hans læber, da hun frem sagde kravende for sin nye bedste ven.
"Jamen så må jeg vel hellere invitere dem aftensmad"sagde han smilende og spillede med på det, faktsik mente han det med invitationen, han havde jo snart fri og han ville helst ikke ende med at side og sove over lektierne endnu en aften. Han glædede sig til skolen var færdig, han manglede kun at gøre dette skole år færdigt og så skulle han kun bekymre sig om at arbejde.
Rick så på hendes ansigt og ventede på om hun skulle i spøg sige ja til hans invitation, som han ville tage som et seriøst ja og tage hende med på den nærmeste restuaren i nærheden. Han stod med bakken i hånden og smilede sit muntre charmerende smil til hende. Måske kunne hun blive en af hans første venner i byen, havde havde haft lidt fortralvt siden han flyttede til, til at få sig nogle venner. Men venner var jo noget af det han elskede så, på et tidspunkt skulle han nok finde tid til at få sig nogle, hvis ikke pigen her ville med ud at spise.