My Master? #

Med hurtige skridt igennem regnen kunne man få øje på en hvidhåret pige nær de 17-18 år. Hun så voksen ud med håret oppe men når det var nede kunne hun nærmere mere beskrives som et lille dådyr?. Hun løb så hurtigt hun overhovedet kunne igennem gaderne mellem folk og råbte i mens"Pas på!?... a banen!" hun skubbede blidt til folk der ikke ville flytte sig, mens hun masede sig mellem dem og hun kunne høre toget langsomt komme tættere og tættere på*årh nej!* hun trak vejret i små hiv og hun kunne let overbevise sig selv om at hun snart ville besvime vis hun ikke fik stoppet op, men hun kunne ikke stoppe op. Hun var nød til at komme hjem og lave mad til sin lillebror og sin syge mor. Hun skyndte sig alt hvad hun kunne indtil"AHhh..!" hun mærkede hvordan snuden af sin sko satte sig fast i en af stene der stak op og langsomt for hende men hurtigt for andre. Ramte hun jorden og på grund af sin høje fart og hurtige skridt, trillede hun let rundt og ømmede sig i godt 2 min.. Hun mærkede asfalten i munden og hostede let da hun endelig fik skubbet sig selv op fra jorden. Tyngde kræft var altid et stort minus når man havde travlt, især når det endte med at ramme en i hovedet... bugstavelig talt. Hun strøg forsigtigt blodet for enden af sin læbe væk og nået lige netop at se sit eget tog sætte af sted. Hun kastede sig let over hegnet foran sig og løb langs toget men det var for sent. Hun satte langsomt tempoet ned og sukkede i det hun sank mod jorden. "Hvad skal jeg nu gøre" hun mærkede de perle saltede tåre glide ned af sine beskadiget kinder og hun lod den ene af sine hænder dække for ansigtet i skam over at hun var for langsomt til at kunne nå det sidste tog hjem. Hvilken forfærdelig verden de boede i. Hun ville ikke kunne nå hjem til sin mor eller lillebror på gå fod så hvad skulle hun nu gøre.
Hun så forsigtigt rundt og opdagede så en mønt telefon nær stationen og gik opgivender der hen og fik tastet numret ind til en af hendes veninder og fortalt hende at hun ikke nåede det sidste tog. Hendes veninde sagde hun ville sige det videre til hendes mor og så blev der ellers lagt på.
Kimberly satte sig på en af de mange bænke mens man kunne se en rift langs hendes høje kindben i den ene side(højre kind).
Hun tog sig smertefuldt til kinden og bed sig forsigtigt i den skadet læbe der havde en lille blodig rift. Hun strøg forsigtigt blodet væk og rejste sig så op og gik udenfor. Hun mærkede støvregnen blidt lægge sig over hende da hun trådte ud og hendes sorte jeans var revet hul ved knæet. Et suk slap mellem de rosen røde læber og hun traskede forsigtigt væk fra stationen mens hun gik i sine egne tanker.. og tårene strømmede ned af hendes kind skønt hun så sårbar og svagelig ud, var hun stærk som en løve inden i*Hvad skal jeg dog gøre... jeg helt alene uden nogen som helst penge* dem hun havde var til sin mors medicin og mad. Hun kunne umuligt bruge dem på et hotel!? det ville være alt for barbarisk mod hendes familie..
"Hvad skal jeg dog gøre" hun endte med at synke ned i knæ blandt folk og langsomt forsvandt mængden af mennesker mere og mere, mens hun stadig sad mere eller mindre i tåre uden hulkende lyd.. på knæ og mærkede regnen gøre hendes tøj klistret og vådt samt få smerten fra faldet til at svie mere... som salt i et sår..

Walter gik langs togstationen siden han for en gangs skyl have lyst til og lege menneske for han havde de samme trak som de bare mere smuk og unik end dem på hans egen måde for han var lang fra som dem og han ville ikke kun blive som dem, nej den gave havde han ikke han var født som en død og sådan ville det for altid være for ham.
Han havde en sort t-shirt på mens hans bukser havde samme farve og hans arme var pakket ind med lange sorte handsker, hans hud var hvid med en grå farve som var let og se i natten mens hans havde sort farve i hans hår eller det var ikke helt sort han havde blå striber i og det fik ham os til og skille sig ud fra det normale.

Han gik bare der mens han passede ham selv og han havde ikke den store grund til og gør så meget andet siden han ikke havde andet i hans tanker eller han ville gerne have en og snakke med og måske lidt mere men så måtte han først være meget overtalen og bruge den charme som han havde gemt inden i ham, han fik øje på en anden der var på stationen og det var en kvinde. Han lod hans dæmon blik være på hende og det var tit et man let ville kun mærke på sig da han ikke gjord det store ud af og gemme sig, han begyndt bare og gå ned i mod hende mens han var stille og han trak vejet roligt som en normal mand ville hvis han var sammen med en ven eller ikke var.

Han kom hen til hende med et normalt roligt smile og han så på hende ”godaften” sagde han kort mens han på en eller anden måde kun mærke hvordan hun havde det og det fik hans smile til og forsvinden på en langsom måde så han endt på med et pokerface, han ventede hendes svar mens han trak vejet inden og ud som et normalt menneske da han ikke havde lyst til og lad hende opdag hvad for en natur der var inden under den man så.
Hans ene hånd gik i lommen og han ventede stadig mens han kort lod blikket gå væk fra hende og det gik over på en gruppe mænd som gik længer ned på stationen, de var alle sammen fulde og larmen ret så meget mens de gik der og sang nogle sære sange som Walter ikke helt var sikker på hvad betød men det sagde ikke det stor for ham for han havde ikke en grund til og gå op i dem da de ikke ville kun gør ham det store for de var jo bare dødelig i forhold til ham selv..

Kimberly tørte forsigtigt sine tåre væk og lagde slet ikke mærke til den mand der nærmede sig hende. Hun anede heller intet om væsner og om at han var en af disse væsner. Hun ville forsigtigt til at rejse sig op da hun hørte en stemme. Hun så forsigtigt op med dette røde uskyldige ansigt, hvor det lange hvide hår lå bølgende ned om hendes skuldre og tårene trillede blidt som en engels ville ha gjort. Hun fik sig rejst forsigtigt og lagde slet ikke mærke til Walters udseende. Netop fordi hendes blanke isblå øjne var fyldt med tåre i dette øjeblik. Dog kort efter fik hun endelig tårene til at stoppe og hun gjorde rank ryg og sagde med en lidt mere ikke så rystende og svag stemme som før"G-godaften" hun betragtede Walter lidt og det var som at få skudt et lyn igennem marv og ben*Hv..hvem er han!?* hun betragtede Walter nu med mere eller mindre større øjne og kunne slet ikke fjerne det rystende blik fra hans udseende, han så samtidig venlig men skræmmende ud.
Som kunne han fortære både hendes krop og sjæl i en mundfuld. Hun gjorde op med sig selv at det ikke var høfligt af hende at stirre så intenst på Walter, dog kunne hendes flakkende dådyr isblå øjne ikke rykke sig samt hendes krop var ligeså låst fast af udseendet og udstråling Walter sendte hende. Hun mærkede det prikke ubehageligt i hendes krop og hun bukkede sig hurtigt for Walter med hovedet let bukkende os som overkroppen var og sagde så yderst ydmygt"Undskyld! sir.. ".
Hun hentydet til sin stirren og blev ved med at holde hovedet nede og rettede så lidt sin overkrop igen dog var hendes blik rettet mod den kolde og meget ru jord under hende. Asfalten havde den kedelige beton grå farve og lyden af sko og folk kunne høres i det fjerne, dog var regnen kun tydelig i Kimberlys øre denne gang. Hun følte sin krop ryste let over det indtryk Walter havde gjordt på hende.*hvem er han* hun kunne ikke lade vær med at tænke over hvem eller hvad denne person var og hvorfor han netop fik hende til at ryste på den måde hun gjorde.
Hendes uskyldige ansigt og de isblå øjne rettet sig forsigtigt på Walter i det hun sagde med en blid kvindelig nysgerrig men dog rystet stemme"H-hvem er du?" hun betragtede ham med dette ellers meget direkte blik. Hun ville vide hvem han var og hun ville vide det nu og ikke senere. Hun måtte ha set ham før, var han måske kendt?. Hun lagde forsigtigt hovedet på skrå og betragtede ham kort. Elevatorblik kunne man vel kalde det denne her gang. Hendes spinkle krop stod let som en pæl, rank som en Maid og uskyldig som en jomfru. Man kunne se i hendes tomme blik at hun var udsat for meget hver dag og at hun var vand til at være utrolig lydig i arbejde og andet. Hun udstrålede dannethed men alligevel en smule.. fattighed os. Hun stod der lidt og rystede så kort på sin krop og nyste let. Hun så lidt på sin hånd.. regnen måtte ha gjordt hendes tøj gennemblødt... hun var sjask våd ja.. det kunne hun ikke benægte sig selv. Hun smilede forsigtigt og sagde så med en kær stemme"Mit navn er Kimberly Ann Roswell" hun lod forsigtigt blikket glide lidt rundt og fik øje på den fulde mængde fyre der var på vej mod dem og instinktivt rykkede hun tættere på Walter uden at vide det.."Sikke.. mange mennesker der er her i nat? hva"

”navnet er Walter sagde han med en rolig stemme mens han kiggede på hende ”og det bare nogle der har drukket” sagde han kort mens han kiggede hen i mod dem og han var stilleder efter da han let kun høre dem snakke om dem ”måske vi skulle gå for de kommer den her veje og jeg gider en slåskamp lige i aften” sagde han kort mens han stadig havde blikket på dem og der ti meter mellem dem før de ville være hen ved dem.

Han trak vejet kort mens han ventede hendes svar og han lod blikket være på hende mens han mærkede vinden på ryggen men han kun ikke sige om den var varme eller kold da han ikke havde den evne som dæmon og der for frøs han heller ikke om vinteren som alle andre normale gjord, han kiggede på og tilbage igen mode mænd og han begyndt og høre af de sagde ting om dem.

Det gik ham bare en lille smule på men han ville stadig ikke kom frem med hans mørke side da de jo bare var fulde og han havde stadig hans hjerne som han ville kun bruge i mod dem hvis det endelig var, ”hej smukke” råbte en af dem ned til hende mens de kom tæt på og der var ikke mange meter mellem dem mere.
Han gøs ved tanken om af have dem efter sig siden han ikke ville have det store problem med og kom fra dem da han selv var hurtige i forhold til dem og han ville let kun kom fra dem ved smut over taget, han trak vejet kort mens han gik i lommen et eller anden og det var ikke et våben da han ikke gik med de ting for det havde han ikke lige frem bruge for med hans natur og kraft..

Kimberly frøs let til og hun betragtede fyrene der nærmede sig dem. Hun hørte ikke på hvad Walter sagde men stod blot som en sten og betragtede fyrene komme nærmere og nærmere indtil hun så en af dem der så temmelig bekendt ud. Hun huskede da hun ville nå toget. En af disse fyre havde råbt noget efter hende da hun var løbet forbi. Hun bed tænderne stramt sammen og knyttede næverne og da fyren var tæt nok på løb hun direkte mod fyren og få sekunder efter hørte man et smask og fyren gav et let støn af smerte fra sig. Kimberly sprang let bagud efter at ha lavet noget der lignede et cheerleader spark og landet så perfekt på selveste fliserne bagved sig og betragtede så fyren og pegede på ham vredt og sagde"Kald mig ikke smukke, din beskidte bastard!" hun opdagede hvordan de andre fyre mere eller mindre begyndte at stramme op på deres greb og balance mens den anden sundet sig og strakt ville de snart havde forfølger samt andre at kæmpe i mod. Kimberly så forfærdet på dem og hun havde handlet igen uden at tænke, så hurtigt vendte hun sig om og så på Walter og tog blidt fat om hans håndled og sagde"Undskyld!" hun hentydet til at hun nu ville trække ham med sig og især os havde lagt et slagsmål på deres skuldre. Hun løb alt hvad hun kunne igennem gaden, væk fra stationen og endte så nær en gyde og gemte sig ved skyggerne og kiggede"Fri bane" hun sukkede let og trak stønnende vejret"Årh det var tæt på" hun så lidt ned på sine fødder. Det gjorde lidt ondt at ramme fyren men hun overlevede det da. Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt over situationen og fik så sagt"Så Walter er dit navn" hun betragtede ham kort og sagde"Hyggeligt at møde dem Walter" hun studerede ham igen og lod emnet om han var kendt lægge for en stund lige nu.
Hun kunne ikke lade vær med at smile forsigtigt men inde i havde hun det forfærdeligt. Hun var vel lidt mere eller mindre kristen, dog blot en anden form for det. En slags at vis man bar et kors ind til sit hjerte ville man altid være i sikkerhed og havde de høje magter på sin side. Hun bar et kors inde under selveste den hvide meget klæbende trøje. Hendes hår krøllede lidt i regnen og hun kunne ikke lade vær med at betragte Walter lidt kejtet. Hvad var han dog for en fyr og hvorfor havde han gået hen og snakkede til hende. Hun så lidt rundt og langsomt blev hendes øjne blanke igen af tåre dog de rislede ikke ned af hendes kinder. Ikke foran Walter det ville være at vise svaghed. Hun roede forsigtigt op i sit hvide hår og sagde"Nååårh men?.. bor du så i denne her by" hun kiggede forsigtigt rundt og bed sig nervøst i underlæben* jeg skal stadig ha fundet et sted at være... * hun sukkede lidt og sagde"ved du hvilken vej man kommer hurtigst til Deepshell?.. uden transport" vis han spurgte hende hvorfor ville hun fortælle at hun ikke havde råd til hotel eller ly og at hendes familie var helt alene... at de ikke var særlig rige og at hun normalt lavede aftens mad til dem..

Han havde ikke ventede af de ville kom så hurtige væk fra dem og slet ikke ved af han var, blev hivet med af et menneske ”hvad i alle” han kun ikke kom op med mere og da de endelig var kommet væk fra de mænd som var efter dem kun han ikke helt fat hvad der lige var ske selv om han var hurtige af natur så havde han slet ikke ventede det her.
”tja jeg bor her eller ikke så langt her fra mit manor ligger lidt udenfor byen da jeg ikke er den der så vild med byens larm” sagde han mens han kiggede på hende med et roligt blik ”og en hurtige vej til Deepshell” sagde han kort mens han kiggede på hende ”hmm jeg ikke sikker ikke den her tid af aften da der ikke køre så mange ting på den her tid” sagde han kort efter mens han ikke sagde nået om hans evne som kun end folk til andre steder eller han ville da lige vente med det for hun var et menneske og der var ikke den store grund til og sige at han var dæmon.
Han trak vejet kort mens han overvejet det lidt ”hmm men hvis du har bruge for et sted og sove så har jeg da et værelse ledig” sagde han kort efter mens han kiggede på hende og han var der efter stille da han ikke ville sige for meget om det da han jo var kendt og derfor havde et kæmp hjem for ham selv..

Kimberly sukkede og sagde"Der må hvile en forbandelse over mig, eller os hader gud mig bare" hun lod langsomt luften forsvinde fra munden, ud mellem de fine fyldige rosen røde læber og langsomt støttede hun sig op af en af væggene nær dem og betragtede så omgivelserne indtil Walter sagde det med hun måtte overnatte hjemme ved ham. En rødmen kom stille frem over hendes kinder og hun lod forsigtigt blikket sænke sig mod jorden mens hun så mere eller mindre nervøs ud og tog blidt om sin halskæde og sagde"Hmm" hun ville måske komme tilskade i nat og så ville pengene måske blive stjålet vis hun holdte sig ude ? hele natten.
Hun strøg forsigtigt håret til siden og bed sig i underlæben og nikkede forsigtigt. Hun ville gerne overnatte ved Walter det var der ingen tvivl om men noget ved ham skræmte hende stadig. Generaldt os at han var så selvsikker i det og han boede for sig selv og var han køn samt sikkert ingen gang jomfru som hun egenlig var?. Hun gav et forsigtigt smil fra sig og vis han begyndte at så småt at gå frem af ville hun skam følge ham, hele vejen hjem til hans hjem. "Såå det her hjem du ejer, er det stort eller blot sådan et normalt hjem" hun smilede forsigtigt og trillede let med sine tomler rundt om hinanden. Hun var nervøs ved at gå ved siden af ham og hun følte sig egen mere eller mindre ude at plads ved hans side. Han var højere end hende det var helt klart? ca 20 cm lignede det næsten.
Tja højde var vel ligemeget men alligevel kunne hun ikke lade vær med at føle sig så sårbar i hans selvskab, som vis der skulle ske noget ville det være hende der tabte krigen. Hun gøs let over skuldrene blot ved tanken og bed sig så i underlæben helt automatisk så der endte med at gå hul"Auv!" hun tog sig hurtigt til læben og betragtede det lille røde blod. hun huskede sit stunt fra før hen og sagde så lidt spørgende"Angående når vi kommer hjem til dig Walter, må jeg så godt få et bad.. og måske en første hjælps kasse til rådighed" hun grinte let og smilede forsigtigt til ham. Dette var ment sødt og ment som en slags.. efter jeg faldet er det ikke så sjovt at bløde over alt og lige en fattig tøs.. skønt hun var det.
Hun slikkede sig let over læberne med den jordbær røde tunge og strøg forsigtigt det platin hvide hår bagud mens hun gik ved Walters side. Når hun så hans hus ville hun sikkert blive så overrasket at hun slet ikke kunne få et ord frem andet ned at stå og pege på det.. med store øjne og en mund der hang helt ned..

”et bad er skam muligt hvis det er og der os en pool som er indendørs hvis du hellere vil bruge den” sagde han da de gik fra gyden og ud på gaden og der efter videre til hans hjem ”og førstehjælpskasse har jeg os hvis det er” selv om han nu ikke lige frem havde bruge for den så var den der bare i køkkenet til hvis et eller anden skulle gå galt en dag hvor han holdt fest, de kom til hans hus og han kiggede kort på hende mens hun havde munden åben ”hvad havde du ventede” sagde han mens han kiggede på hende ”jeg født i en ring familie” sagde han kort efter for ikke og kom ind på det med at han var dæmon og der ved havde langt en stor rigdom til side gennem tiden, han ventede hende svar mens de gik inden i gennem den kæmp store port og hen over den meget lange græsplæne som der var i forhaven og det var nu ikke en gang ham selv der holdt styr på den.
De gik videre gennem haven og endt ved hoveddøren til hans hjem ”jeg håber ikke du taber munden for meget over haven for det ikke ret meget i forhold til indenfor” sagde han kort mens han lukkede døren op for hende ”damerne først” sagde han roligt mens han kiggede på hende med et roligt smile og han ventede bare på af hun ville gå indenfor i det kæmpe store hus som han havde haft siden 1800 talt da han havde fået det af ham som han havde haft job for i den tid..

Kimberly fulgte efter Walter og så helt lammet ud af hvor smukt han nu boede. Hun betragtede det og tænkte at eftersom hun var fattig så var dette som en drøm der gik i opfyldelse."Wauw det som et helt slot eller en herre gård" hun smilede og løb efter Walter da hun ellers var kommet et godt stykke bagud fordi hun var gået helt i stå med at rykke sig eller overhovedet at bevæge sig eller sige noget for den sags skyld. Hun fulgte med ham indenfor og kiggede rundt og sagde"Er her os en Pool!" hun kunne slet ikke tro sine egne øjne dog ville hun for det ikke skulle være helt løgn faktisk gerne være lidt nøgen fordi hun følte sig yderst beskidt efter det slemme fald. Hun fulgte Walter som en lille hvalp og hver sted de kom ind, kiggede hun nysgerrigt rundt som havde hun ild i røven så nysgerrig var hun. Hun pillede ved ting der dog godt kunne se ud som om man måtte pille ved og andre der holdte hun sig pænt tilbage. Hun kunne godt forstille sig selv at bo sådan et sted. Hun smilede og sagde"Såå hvor er badeværelset og mit værelse hvor jeg skal sove?" hun kiggede lidt undrende på ham og ville høre eller følge med ham vis han ville vise hende det personligt. Dette var meget større end hun havde regnet med og hun fik allerede følelsen af at være mindre end alt andet i hele dette slot?. Hun kunne forstille sig vis Walter følte sig ensom fordi det ville hun i sandhed gør vis hun var alene sådan et sted og måske os blive lidt bange for om der var noget overnaturligt i denne del af bygningen? man vidste jo aldrig med sådan nogle steder.. Hun betragtede Walter og sendte ham så et frisk smil og endte med at svare på hans første spørgsmål helt til sidst"Intet andet" hun grinte let og hentydet til hun ikke havde forventet andet af ham siden hans udstråling allerede sagde at han var en mand af mange penge og storhed samt sikkert også magt og status i denne verden af de dødelige. Hun havde dog stadig en knudende fornemmelse i maven om at et eller andet ikke var helt sikkert her men vis Walter jo intet gjorde jamen så ville hun jo føle sig fri nok til at slippe tanken om noget overnaturligt..

”kom med op oven på der er dit værelse for natten samt badeværelset” sagde han roligt efter han havde sat hans sko, han gik hen mod trappen og op af den til de var oppe på første sal hvor han kort efter gik ned mod øst vingen af huset da det anden del var til dem der boede der da han ikke var alene hele tiden men mere om natten hvor der ikke var andre oppe, de kom et stykke ned af gangen og han åbent døren ind til a gæsteværelse ”her kom du så til og sove og med bad du kan bare bruge mit badeværelse” sagde han roligt og han vendt kom op før han åbent døren bage dem og den gik ind til hans bad hvor der os var en masse anden luksus som var en del af hans hus.
” du bruger bare badet som du vil for det skal nok være ryddet op i morgen her er en del folk der tager sig af det” sagde han roligt mens han kiggede på hende og han stod bare i døren mens han havde det samme rolig smile som han normalt altid ville have, han trak igen vejet mens han blinkede en gang med øjne siden han ikke havde gjord det i en del tid og han ventede bare hvis der var et eller anden hun ville sige til ham før han ville gå videre ned til poolen som havde vinduer ud til den store baghave som os var en del af stedet..

//UNDSKYLD ! *at bukke sig dybt ydmygt for Walter* at jeg ikke svarede igår..(lørdag).. men har haft virkelig dårlige dage/Aftner.. falder først i søvn ved 5-6 tiden om morgen TT___TT...
Men har ikke glemt emnet//


Kimberly gik med Walter ovn på og trådte forsigtigt hvor end hun satte sine fødder. Hun ville nødig ende med at ødelægge eller gøre noget beskidt i dette smukke overdådige hus der duftede af renhed og friskhed. Hun kunne ikke lade vær med at fange sig selv i at betragte Walter, tankerne strømmede der ud af og hun havde en fornemmelse i maven. Hun huskede tydeligt hvad hendes mor havde sagt angående disse.. ""fornemmelser""..
det kunne aldrig være et særlig godt tegn og det var det med sikkerhed heller ikke i denne her situation, hun vendte sig derfor halvt om for at overveje om hun skulle stikke af, men noget sagde hende at Walter ikke var som de andre fyre og at han umuligt ville gøre hende fortræd, fordi så ville han sikkert have gjordt det?. Hun gav et forsigtigt smil fra sig da de kom op til gæsteværelset.. hun gik med ham ind og kiggede rundt og nikkede forsigtigt til ham og satte sig så på sengen og kiggede lidt ned, flov var hun vel ved at være i en anden mands tilstede værelse. Dette var første gang hun var så nær det andet køn. Hun berørte forsigtigt det lange lidt bølgende hvide hår og så.. så Walter forlade værelset i det hun langsomt begyndte at klæde om.
Hun så lidt rundt og mærkede kulden bide sig i hendes skind og det var først efter en halv time hun fik trådt ud på badeværelset. Hun var så nervøs så hun havde gået helt i chok og sat i sengen og stirret ud i rummet?, uden at rør sig og uden at gøre noget. Langsomt fik hun da trådt hen til bruseren mens hun så på de skindende smukke ting ved badeværelset og håndvasken samt stenes hvid og sort mønstre. Hun berørte let kanten før hun banede sig vej hen for at tænde bruseren og tog så sine øre ringe ud og gik forsigtigt ind under det lune vand og lukkede øjnene.
Hun mærkede det bruse ned af hendes nøgne krop, der tog gladeligt i mod det lunkende vand. Hun nød dets kærtegn og varme det udsendte igennem rørtet og så ud af brusehovedet. Alt om hende forsvandt så småt og hun var helt opslugt af sine tanker så hun stod blot og sæbede sig langsomt og nøje ind mens hun mærkede vandet glide ned af sig og hendes øjne der forblev lukket.. mens de lange sorte øjenvipper kastede skygger ned af hendes høje kindben. *måske jeg kan låne en telefon af ham?.. så jeg kan ringe til min mor og sige jeg okay*...

//det gør ikke så meget var ikke på i går da der var fest på skolen så jeg har slet ikke været på//
//musikken han spiller: https://www.youtube.com/watch?v=vrEKYx1mUz0&feature=channel_video_title


I mens hun var i bad gik Walter for ham selv ned til hans musiklokale hvor han tog plads ved hans klaver da han havde lyst til og spille lidt og os fordi han havde lært og spille som en på et højt level da han havde levet i den tid hvor klaveret kom ud i verden, han gave sig bare til og spille mens han var stille og han var ikke helt klager over hvor den her mørke sang kom fra da det ikke lige frem var normalt for ham og spille sådan ting.
Han gave det ikke den store tanken men spillede bare mens han kiggede ud af vinduet ind i mellem da han ikke behøvet og se hvad han lavet når han var ved klaveret for han havde øvet det for meget til og slukke kigge, han stoppede igen da musikken var til enden og han var ikke sikker på hvad han ellers ville spille da han kendt alt for mange sange som han havde lært gennem tiden.
Han trak vejret kort mens han lukkede øjne kort og nogle triste minder kom lidt frem i ham over musikken han lige havde spillede, han lod hoved gå ned og slap af på toppen af klaveret og han lukkede bare øjne mens han prøvet og tænke på nået andet men der kom ikke mange tanker til ham.
Han trak vejret kort ind i mellem mens han ikke havde en ide til hvordan han var kommet inden på de tanker og han rettet sig tilbage op for at finde en anden sagde som han kun af enden til anden, *hvad nu?* tænkte han stille mens han kiggede rundt med et kort blik og han var ikke sikker på det selv..

Kimberly slukkede forsigtigt vandet og lukkede øjnene et kort sekundt og trak så vejret kort og godt. Hun hørte musikken, især klaverets smukke toner og hun blev fanget med det samme. Hun tog hurtigt fat i et håndklæde og tørte det meste af sin krop og det lidt krøllende hvide hår der gik til hofterne og viklede ellers håndklædet kort og godt rundt om sig og løb så ellers ned af trapperne. Hun var næsten ved at falde men kom da mere eller mindre godt frem af og stoppede så op i døren og betragtede Walter der spillede på klaveret. Hun så lidt på det indtil dens toner ville dø ud og sagde så forsigtigt"Det var meget smukt" hun smilede l.idt og trådte så hen af mod ham og lagde blidt en hånd på hans skuldre. Hendes hånd var ikke våd men hendes skuldre var lidt fugtige, dog ikke så hun dryppede ned på hans smukke gulv. Hendes hud var en smuk bleg farve blandet med et sødt skær af guld farve næsten. Vis hun måtte prøve så ville hun sætte sig ved siden af Walter og betragte dette specielle klaver og sagde med et blidt smil" kender du denne her?" hun begyndte at spille forsigtigt og meget blidt på klavert. Hendes takter var hurtige og hendes finger var blide og smukke at se på, når de gled hen over klaveret. Hun lukkede blidt øjnene i og spillede til slut.. da hun endelig var færdig så hun over mod Walter med et uskyldigt smil og sagde"Kan du lære mig den du spillede før?" hun var meget lære nem og ville utrolig gerne lære den han spillede før.. den lød smuk og mystisk..
// Det hun spiller. https://www.youtube.com/watch?v=-vYY0aRH46I&feature=related //

”jeg kan lære dig stor set alle sange hvis det skal være” sagde han roligt mens han kiggede på hende og han var stille kort mens han lyttede til hende ”og den jeg spillede før var fra enden af 1700 talt” sagde han kort efter mens han kiggede på hende ”men jo jeg kan vel lære dig den” sagde han mens han kort op og stå og han gik hen efter de papirer han bruget til og skrive klaver sange på og han fandt den han kiggede efter, han gik tilbage til hende og tog plads ved siden af hende ”den er her i men jeg ved ikke om du kan læse den måde som jeg skriver på” sagde han kort før han gik ind på siderne til sangen og man kun godt se af den var skrevet på en gammel dags måde.
”nu håber jeg du kan læse det for eller blive det lidt af et problem med og lære den” sagde han kort mens han kiggede på hende med et roligt blik og det var først der han havde opdaget hun kun havde et håndklæde på kroppen men han sagde ikke det store til det, han trak vejet kort mens han spillede lidt af sangen med den ene hånd og han var stille mens han gjord det da han let kun det uden det store problem..

Kimberly så forsigtigt mod Walter da han rejste sig op og der rejste hun sig skam også. Indtil han kom hen til hende og satte sig ved hendes side, så satte hun sig først ned. Hun mente det var af ren høflighed at vente på at han kom tilbage. Hun smilede mens hun tjekkede sangen og dens måde den var skrevet på. Ja gammeldags var det skam. heldigvis for hende havde hendes elskede far skrevet på lige godt samme måde. Hun smilede forsigtigt og nikkede til hun var klar til at lære den og hun betragtede hvordan han startede ud. Hun gjorde langsomt efter blot længere oppe så de ikke ville støde ind i hinanden, og det var i samme takt til sidst dog.. hun ville ikke kunne denne sang uden at se ned pån klaveret. Den anden sang havde hun jo lært uden ad, denne her var helt ny og meget mystisk ifølge hende. Hun fulgte med så godt hun nu kunne med enkelte fejl... dog håbede hun at Walter ville se over dem og ikke dømme hende for hårdt.
Hun var jo ikke ligefrem en mester i klaver, og de havde ikke selv et klaver, dog hendes tante der havde lært hende sangen havde et klaver, hun huskede tydeligt den sommer de havde været ved hende da hun var lille. Hendes tante havde lært hende meget og hun kunne slet ikke fjerne smilet over sine læber. Da sangen endelig var færdig så hun flovt på Walter med en let rødmen over kinderne og et smil kom så frem"tak, måske vi kunne øve imorgen os?" hun lagde hovedet en smule på skrå og smilede i det hun sagde"Nårh men jeg må nok os hellere gå op og skifte" hun hentydet tydeligt til undertøj i stedet for et håndklæde og så måske smutte i seng"godnat Walter" hun rejste sig forsigtigt op og skulle til at gå ved mindre.. han forhindrede hende i det.

Han kiggede på hende med et kort men roligt blik ”godnat vi ses i morgen” sagde han roligt mens han kort efter lukkede bogen med sange i og der efter kom han selv op og stå og han gik hen til vindue for en tid før han selv gik tilbage ind på hans eget værelse da han ikke havde andet og lave, ham smed sig bare på hans seng mens han lå der og kiggede op i løftede uden og være vide hvad han ville gør af ham selv.
Han lod sig rulle om på maven og nu var det væggen som mødt ham og han var meget stille mens han bare kiggede på den som var den en farligt og ha var stadig ikke på hvad han skulle finde på da han ikke var særligt træt i nu og han havde heller ikke lyst til og lave for meget larme da der heller ikke var en grund til det..