En vandring i byen ~Tazz~

Dato: 23.09.2011
Sted: Byen.
Klokken: Eftermiddag.
Vejr: Blæsende, med mørke regnskyer der samler sig.
Omgivelser: En masse mennersker der skynder sig afsted.
Tøj: Sort slidt trenchcoat, slidt mørkegrå sweater og mørke bukser, samt et par slidte militær støvler.

Ricko gik igennem gaderne med sin trenchcoat godt trukket omkring sig. Hans øjne kiggede sløvt omkring efter steder hvor han muligvis kunne søge arbejde. Folk undgik ham tydeligt på gaden, omend de fleste ikke tænkte om hvorfor. Han mave rumlede og han gav en stille forpint lyd fra sig. *Så sulten.. Må finden noget mad snart..* tænkte han for sig selv, og hurtigt ændrede hans søgemål sig fra arbejde til mad. Skyerne over ham gav pludseligt et brag fra sig og regnen begyndte. Det er den type regn der rammer som en forhammer og gør dig gennemblødt på få sekunder. Folkene omkring ham begyndte at løbe for at få ly, men Ricko stavrede videre hans gnavene sult bed sig fast i hans mave og igen undslap en forpint lyd hans læber.

Tazz havde været nede med sin datter hos sin søster og hendes datter ville gerne blive der og det var helt fint for hende for så kunne hun slappe lidt af for det gjorde hun iik så meget når hendes datter var hjemme for så skulle hun lige alt muligt med hende og det gjorde hende endelig iik noget. Hun elskede virkelig sin datter og glædet sig meget til sin søn kom ud til verden.
Hun kunne mærke regnen lige pluselig og kiggede op mod himlen og tog hurtigt sin jakke op over sit hår og gik lidt hurtigt igennem byen men faldt bag om da hun var gået ind en eller anden fyr fordi hun iik havde kigget sig om "det må du virkelig undskylde" sagde hun stille og tog sig maven da hendes søn blev lidt urolig da hun faldt lige ned på numsen i en stor vandpytte.

Ricko kiggede forvirret på kvinden der stødte ind i ham, og da hun var ved at falde, skød en stærk arm ud og hold hende. Når han stod så tæt på var hans kropsvarme nem at mærke, den var nærmest feberagtig, og armen der hold hende virkede solid som stål. "Er du okay?" Spurgte han med en dyb rungende stemme. Øjnene der kiggede på hende var en mærkelig blanding af grå, blå og grøn, en sumpet farve som hørte til dybt i den mørke skov. Han hjalp hende langsomt op og stå fast, imens han betragtede hende, og vejrede hende forsigtigt. *Må passe på jeg ikke bliver afsløret.. Så kommer de efter mig..* tænkte han stille for sig selv.

Tazz kiggede smilende på ham og nikkede hurtigt "Jaa men er du okii?" spurgte stille om og lagde iik mærke til at han var så varm da hun selv var det så havde hun svært ved at mærke det ved andre. Hun snussede stille ind og smilede lidt stort da hun kunne lugte at han var en varulv. Hun elskede bare når hun mødte andre der oqså var varulv for så vidste hun at hun iik var den eneste her i byen selvom hun kendte et par stykke nu så var hun altid glad for at møde en ny.

"Jeg er okay.. Bare sulten.." Han kiggede sig lidt rådvildt omkring, og snuste ind igen, lidt uden omtanke. Han fangede hendes duft, og kiggede tilbage på hende med et forbløffet blik i øjnene. Hans blik stillede hans usagte spørgsmål tydeligt: Er du en som jeg? og hans let tiltede hoved viste hans forvirring over at møde andre som ham her i byen.

Tazz grinede lidt sødt da hun kunne se på ham at han var overrasket over at havde mødt en anden varulv. Hun nikkede stille til ham "Jaa vi er sammen art" sagde hun stille så menneskerne iik kunne høre det "Kan jeg iik byde på noget at spise? som undskyld for jeg gik ind i diq" sagde hun stille og smilede kært til ham og holdte sig lige så stille på maven da hendes søn sparkede en del da det joo regnende på dem og det gjorde at Tazz's mave lige så stille blev kold.

Ricko nikkede forvirret og som med svar rumlede hans mave kraftigt. "Jo tak.. Jeg er ved at dø af sult.." sagde han stille og kiggede ned på hendes mave. "Med barn?" var hans lidt dumme spørgsmål imens hans sumpede øjne stirrede intenst på hende. Han begyndte stille at gå da han lagde mærke til regnen nu og tænkte at det nok var bedst kvinden ikke blev for kold.

Tazz smilede sødt til ham og nikkede stille som svar til hans spørgsmål og begyndte at gå den vej hvor 'hendes' hus lå eller det var nu hendes ven hus som hun havde fået lov til at bo i da det var hans barn hun ventede. Hun holdte sig på maven mens hun gik lidt hurtigere for at komme hjem for hendes mave var ved at blive rart kold. Hun stoppede stille op og fandt en nøgle frem og gik hen til et af husene og låste stille op og gik ind og holdte døren åben for ham så han kunne komme ind.

Ricko gik varsomt ind, han var ikke vant til at folk var flinke imod ham. *Tænk sig.. Hun har et hus.. Men hun må så også have en mage..* tænkte han for sig selv imens han kiggede rundt om sig. Han kig lidt ind, og kiggede så ned på sine slidte støvler. Med et suk og lidt besvær fik han dem bakset af, omend han lod sin sorte trenchcoat blive på. "Er det virkeligt okay for mig at være her? Hvad siger din mage til det?" spurgte han varsomt.

Tazz smilede venligt til ham og lukkede stille døren bag ham og tog stille sin jakke af og hang den op og tog sine små fine sko af. Hun kiggede med store øjne på ham da han sagde mage "Jeg har ingen mage" sagde hun stille og rejste sig stille op og holdte sig på maven og man kunne meget bedre se hendes mave nu hvor hun iik havde jakken på. Hun gik stille mod køkkenet og åbnede det ene køleskab og tog en halvt hjort ud og lagde den på bordet "vil du bare havde den som den er eller skal jeg lige varme den lidt? Det går hurtigt" sagde hun stille og smilede kært.

Hans øjne blev store ved synet af hjorten. Hans læber trak sig tilbage over hans tænder og savl begyndte at dryppe fra hans mundvige. "Bare lad den være som den er.." svarede han med en knurren. Med et par få skridt stod han ved bordet og begyndte at fortærer hjorten voldsomt. Hans store hænder knækkede knogler som var de kviste og han virkede vild og barbarisk i hans mål for at stille hans sult.

Tazz nikkede stille og gik lidt tilbage så han kunne spise og kiggede stille ud af vinduet for hun var iik så glad for at se andre han ulve spise for de spistet iik så pænt syntes hun. Hun tog stille sin pung frem og tog et billed frem af sin datter og kiggede med store øjne på billedet og begyndte at savne hende rart meget men tog stille billedet væk igen og tog sig sammen og vendte sig stille om og smilede sødt til ham og ventede på han blev færdig med at spise.

Da Ricko havde fået fortæret nok til at hans sult var dæmpet, så han op fra resterne af hjorten. Hans øjne var udspillede og blanke, som en mand der først lige nu er vågnet og endnu ikke er helt sikker på hvor han er. Så kom virkeligheden tilbage og han trådte væk fra hjorten med et skammeligt udtryk i ansigtet. "Undskyld.. Jeg var meget sulten.." sagde han tamt og så ned i jorden. Hans sweater var mat af safter fra kødet, og det nederste af hans ansigt smurt ind i rester fra hjorten. Alt i alt lignede han mere end hund der lige havde fået en reprimande, end en varulv, sågar et menneske..

Tazz smilede kært til ham og fandt en karklud frem og gjorde den lidt våd og stillede sig stille foran ham og dubbet stille på hans sweater for at få det værste blod saft væk "Det er helt okii jeg er mere endnu ellers fanger jeg bare noget mere" sagde hun venligt og smilede sødt til ham og loftede stille op i hans hage og kiggede ham kærligt ind i øjne og skulle lige til at vaske ham om munden da hun kom i tanke om han godt kunne selv så hun rakte stille karkluden hen til ham.

Ricko sad og stirrede uforstående på hende et kort øjeblik. Hendes ømhed og venlige opførelsel var han ikke vant til. Han som lignede en vagabond og hvis sult gjorde ham til intet mindre end et dyr. Han tog karkluden og tørte safterne fra ansigtet inden han stille sagde, "Hvorfor er du så venlig?" og kiggede hende i øjnene. Hans egne sumpede øjne havde et mærkeligt intenst skær og en utrolig nysgerrighed i dem.

Tazz kiggede stille op på ham da han var lidt højere end hende og trak lidt på skulderne "Jeg er blevet opdraget til at være venlig mod alle selvom de iik er det mod miq" sagde hun stille og smilede kært til ham og tog lige så stille karkluden fra ham og begyndte at skylle den for blødet og saften som der nu var på den. Hun tørte bordet en sidste gang og skylle hurtigt karkluden og smed den hen i hjørnet og vendte sig lige så stille om og smilede sødt til ham "Har du lyst til noget at drikke?" spurgte hun lige så venligt om og kiggede bare glad på ham.