Tørstig - Aragon

Tid: 02.00
Sted: Zeeman Værtshus
Omgivelser: En masse mennesker,
og nogle få gemte væsner.
Vejr: Koldt og mørkt udenfor, med mild vind.
Påklædning: En rød stram kjole der går til hendes ankler. Dyb rund udskæring i ryggen, og bådformet udskæring i halsen. Går sådan skævt ned ved benene, så man kan se hendes ene ben.
Sorte høje hæle, med ankelrem. Jakken er en sort trenchcoat.

Rosamund gik med lette skridt mod værtshuset. Hun var taget til Deepshell, fordi hun vidste der var mange mennesker der. Hendes øjne, som ellers plejer at være mørkebrune, var nu meget gyldenbrune, og hun vidste, at med hendes påklædning, og med det tidspunkt hun kom på, at der var et udvalg af drankere, som ville eskortere hende ud i den mørke blindgyde. Plus at hun så jo ikke helt værst ud. Mildest talt. Hun blinkede et par gange for lige at vænne sig til det, og hendes sorte hår blæste i vinden. Hun hev en rød læbestift op af tasken, som matchede hendes kjole, og gik så ind af i den nye kro, som hun havde hørt så meget om.
De afspillede en masse gammel pub musik ud af de nye højtalere, som man kunne se på ejeren var meget stolt af, og Rosamund skulle lige vænne sig til musikken, da hun personligt var en stor fan af klassisk musik. Hun ignorerede den stærkte duft af alkohol der ramte hendes næse, og satte sig elegant ned oppe ved baren. Bartenderen, og mange andre mænd iagttog hende, i det hun bestilte en stor øl, og bartenderen brølede næsten en stor latter. "Er du sikker på det er noget for dig snuske?". Rosamund lænede sig frem imod ham, blinkede et par gange med sine lange sorte øjenlåg og svarede koldt og kynisk: "Jeg kan klare den." Hun lagde et par mønter frem til ham, og kort tid efter var der serveret.

Aragon havde siddet på det temmelig kendte og fine værthus zeeman længe, og var allerede nu temmelig fuld, dog fik det ham ikke til at stoppe med at nyde sin aften og drikke mere.. Han sad sammen et par andre fyre henne i et hjørne og spillede kort, ganske vist var han heldig og havde vundet en del allerede nu, ham der ejede kroen havde tit sendt dem blikke om deres spil snart godt kunne stoppe, da de bare kunne havde taget hen i en spillehal.. men det tænkte de 8 fulde mænd ikke på, da de sad og hyggede sig her.. Efter endu en omgang Aragon vandt, tog han de penge han havde vundet i lommen, og mumlede "Tak for spil men jeg skal videre" Han sendte fyrende et smil, drenge sendte til hinanden når det var på tide at sige farvel, stille og rolig daskede han op i baren hvor han satte sig på en stol og lod en hånd glide igennem sit brune hår "En øl tak" Mumlede han så bare med et svagt smil på læberne.. bartneren så mistroisk på ham, og sukkede så opgivende og gav ham bare det han bad om, "Jeg skal nok gå hvis jeg bliver hidsig" Sagde han beroligende til bartneren med et lusket smil og snurede så rundt om sig selv på stolen, og fik øje på den skønhed der var ganske tæt på sig. og kom så bare på bene og gik hen og stilte sig ved siden af hende, og kunne lugte på afstand hun drak øl, "Jeg kan godt lide piger der tør drikke øl"Sagde han så med et charmerende smil og forførende undertone, da han tit lage an på piger når han var godt og grundigt fuld. hvilket han var nu, så var han også ligeglad med om hun var vampyr eller ej, selvom han for det meste ikke kunne fordrage vampyre, og andre væsner for den sags skyld, men det behøvede folk ikke vide..

Er du på senere? Jeg skal til lægen nu, så kan ikke nå at skrive svar. Gjorde mig så umage, at det tog ret lang tid.

//Jah det er jeg.. så skrives vi der når det er//

Rosamund lagde først ikke mærke til at en ung fyr havde sat sig ved siden af hende. Hun var optaget af andre ting. Optaget af finde ud af hvem der kunne smage godt. Hun vidste godt det var en brutal tanke, men hun var jo sulten. Hun havde også set mange forskellige steder hvor brutalt nogle "herrer" gik til maden, som var de vortesvin eller noget. Så kunne hun vel også være lidt brutal med sin mad. Mad. Hun fnøs, og lagde først mærke til den unge herre, da han stod, lidt væk fra hende, så fuld, så han næsten ikke kunne stå på benene. Hun prøvede at holde sin latter inde, tog en slurk af sin øl, og svarede ham så endelig: "Kender du da ikke så mange der drikker øl?" Hun drejede hovedet lidt på skrå, og kom i tanke om hun ikke havde blinket et stykke tid, så hun blinkede lige et par gange. Rosamund kunne godt dufte at han var varulv, men han så ikke slem ud, så hun kunne vel godt holde ham med selskab, så længe det varede. Hun tog jakken af, så man kunne se den dybe udskæring i ryggen, og lagde den let og luftigt på bardisken. Bartenderen så ikke ud til at elske at hun havde gjordt det, men han accepterede det vel bare, og skænkede nogle øl op til nogle andre unge der lige var kommet ind af døren. De så også ret fulde ud, selvom de lige var kommet ind af døren. En modig dranker rejste sig på sine arrede og behårede ben, og gik hen til Rosamund for at forføre hende. Det kunne hun nemt se på hans kække smil. Han havde åbentbart ikke lagt mærke til den unge fyr på hendes højre side. Han kom valtende hen til hende - de havde vidst alle fået rigeligt at drikke - rettede på hans nedslidte sorte hat. Han havde også en tyk hvid uldsweater på, og en brun lædervest, og så var der selvfølgelig hans sorte bukser der gik til knæene. De var heller ikke helt på toppen. Han stank lidt af fisk og tobak, så hun gættede på at han var en fisker med forkærlighed for store cigarer. Charmerende var han ikke med hans klistrede pick-up line: "Hey smukke - vil du ikke med mig hjem, så kan jeg vise dig mine frimærker?"

Et halvkvalt grin gled over Aragons læber i det han lagde sin arm om pigen hvis navn han ikke havde hørt Endnu "Hør her min gode herre. du lægger faktisk an på den pige jeg er sammen med? og jeg tror ikke hun vil se dine frimærker, er der nogen piger der gider det? Eller er de det jeg tror de er gammel jomfrue, med for mange frimærker" Han kunne ikke lade vær med at grine højt af det han havde sagt, og sendte bare manden et smil der sagde han hellere skulle gå sin vej, for Aragon havde intet imod at slås med nogen når han var fuld, og ville med glæde slåsse om den pige han havde fået øjnende på, Og lige nu ville han jo gerne havde denne tøs for sig selv hvis man kunne sige det sådan, dog fjernede han sin arm igen, og sendte hende et smil, han regnede heller ikke med hun ville være sammen med fyre som ham, han var uforskammet og direkte, ham selv, tja han kunne lide jagten, hellere snakker med personen først og komme med søde komplimenter, og sådan, og så se om det kunne blive til noget, hvilket det for det meste ikke blev til noget, fordi han tit valgte at lade pigen være, men han kunne stolt sige, han let kunne få piger hvis han ville, for han lignede en af de lækre hug fra playgirl,
Så rettede han blikket imod sit glas og tog en tår igen, og rettede så blikket imod hende med et drenget og charmerende smil "Nej jeg kender ikke så mange kønne piger der drikker øl, da de siger det ødelægger deres smukke hud" Svarede han så med et smil. og lod en finger glide hen over hendes kind, han vidste godt hun var vampyr men var ligeglad for hun var ganske køn, køn nok til han ville bruge sin tid på hende, nok var han fuld men han glemte ikke sine maner,

Rosamund grinede en charmerende og nuttet latter, da hun hørte hvad den unge fyr havde sagt til den gamle dranker. Hun kunne godt lide kække drenge. Han var altså også ret uforskammet, ham den gamle mand altså, og Rosamund havde heller ikke lyst til at se hans "frimærker". Hun vidste udemærket godt hvad termet betød, og syntes ikke det var noget for hende at se på rynkede gammelmands "frimærker." Rosamund begyndte snart at blive rigtigt tørstig, hun havde ikke fået andet end dyreblod i tre uger, og det brød hun sig slet ikke om. Hun tog en ordentlig slurk af sin øl, og tømte den, og sagde hæst til bartenderen, om hun kunne få en ny. Mens hun sad og ventede på øllet, var den unge herre begyndte at lægge mere an på hende. Hun var vant til at folk lagde an på hende, det var efterhånden kendt nok for hende, men hun var aldrig blevet lagt an på af en varulv. Det må være spiritussen - tænkte hun. Spiritus får folk til at reagere hæmningsløst. Specielt mennesker. "Deres smukke hud? Plejer piger i din alder ikke have seriøse acneproblemer?" Hun grinede let. Hun vidste ikke hvor gammel han var, men det måtte stemme på en eller anden måde, for han så ikke ældre ud end 17-19 år. Hun sad helt stille da han kørte sin finger over hendes kind, og glemte helt at blinke med øjnene. Det var ikke noget de andre havde lagt mærke til endnu, men hun måtte hellere til snart at blinke, ellers ville de nok fatte mistanke.

Aragon kunne ikke lade vær med at le lidt over det hun sagde med piger i hans alder.. jov det var jo riktigt nok piger på hans alder havde også problemer med acne... men det ville han da ikke indrømme over for denne kvinde, eller hvad hun var, men hun så ikke ud til at være ældre end de 16 17 år? men som altid skidnet kunne bedrave mere end noget andet, så lo han bare en lille latter"Det kan de havde ret i frøken, men nu vil jeg lade dem alene med deres øl" Sagde han så med en mild undertone, og kom så på bene og gik hen og hentede sin jakke, for at smutte udenfor i den kølige aften og tog en dyb indånding, da værtshuset stank langt væk af alkohold og røg.. men det ville de fleste sikkert ikke opfange så slemt som han gjorde med hans hunde næse som de fleste ville sige,
stille tog han sin jakke på og begyndte at gå ned langs gaderne, med hænderne dybt begravet i lommerne, han havde brug for lidt luft, og tid for sig selv, han regnede heller ikke med den kønne pige ville følge med ham, så det betød intet for ham, og hvem nød ikke stilheden en kølig aften? det gjorde han i alt fald, han kendte ikke noget bedre enda, da han havde været alene det meste af sit liv, af det han selv kunne huske, pokkers til hukommelses tab, men det skulle nok gå over han skulle bare vende sig til tanken om det...

Rosamund lod blikket glide på den unge varulv da han gik ud af døren. Hun kunne ikke bebrejde ham. Lugten af røg, tobak, og alkohol var ved at tage livet af hende. Hun lo lidt for sig selv ved den tanke. Hun fokuserede nu kun på at få lidt af drikke. Hun gik hen til et bord, og de påvirkede mænd havde selvfølgelig intet imod hun satte sig. Hun snakkede med dem i et stykke, og fik så øje en herre på omkring slutningen af tyverne, og hun ville lyve hvis hun sagde han ikke så ret godt ud. Han ville nok blive dejlig at få en slurk af. Herren havde nu fået øjenkontakt med hende, og han satte sig ved siden af hende, sammen med de andre herrer. Nogle få mumlede surt, og brummede vidst også lidt, men ingen skænderier over han var kommet. "Damien." sagde herren og rækkede hende hånden. "Rosamund." sagde hun og rækte ham hånden. "Smukt navn" sagde han, og kyssede hendes hånd. Rosamund fik flirtet lidt med ham, og fik ham så lokket udenfor i kulden. Han boede et stykke derfra, så hun ville nok kunne få ham til ikke at kunne vente, og så få en slurk. Men efter hun kom udenfor så hun den unge varulv herre, som hun snakkede med tidligere, og kunne ikke dy sig for at snakke lidt med ham. Hun gav Damien et kram, og så på hans ret skuffede halv sure mine da hun løb hen imod den unge varulv, som var så spændende. Hun havde aldrig løbet efter nogen før, ikke fordi det var for besværligt for hende, nej hun løb både hurtigt og ubesværet, men fordi at hun ikke havde haft lyst til at løbe efter nogle før. Og så endda løbe fra føde. Det var alt sammen helt nyt for hende, men denne aften havde hun lyst til at være impulsiv og spontan. Det havde hun vidst aldrig været før. Hun var altid så gennemtænkt. Hun kom op på siden af ham, og spurgte så: "Har du lyst til lidt selskab?"