Byen <> Haden

Tid: 16:23
Sted: Sheria by
Vejr: Solskin, skyet, og kølig vind
Omgivelser: Byagtigt
Påklædning: Beige farvet lang frakke, lysegrå jeans og limegrønne allstars.

Ellen kom lige så stille gående ned af en mennesketom gade, ved siden af hende gik den store brune labrador Jack, som var hendes førerhund. Hendes spinkle hånd hvilede på dens brede ryg og nussede hans pels med sine fingerspidser mens de langsom gik ned af gaden. Jack var ret så stor, meget størrer end gennemsnittet for en labrador, Ellens storesøster Maria havde tit snakket om at der måtte være et eller andet i ham, for ellers kunne han ikke være så stor. Men som Ellen altid svarede igen var; Han har bare spist sine grønsager. Jack snussede til jorden og fulgte færten af noget på fortorvet, sikkert en kat. Ellen trak sine fingre på sin frie hånd gennem sit lange brune hår for at få det væk fra hendes ansigt, ikke fordi det hæmmede hendes syn, det var fuldstændigt lige gyldigt, da hun var blind, men fordi det kildede noget så forfærdeligt på hendes lille fine næse, som hun hele tiden rynkede på for at få håret væk af sig selv, men det opgav hun og endte med at flytte det med hånden.
Hun smilede venligt og nød at være udenfor, selvom hun allerhelst ville være udefor byen, ude i skovene eller måske ude ved den lykkelige eng. Luften var renere der ude og lydende mere fredsomlige, end her i byen. Hun mærkede solens varme stråler som brød gennem skyerne i et kort øjeblik, og vendte sit ansigt om mod himlen og sugede så meget varme til sit ansigt inden solen igen forsvandt bar de hvide skyer og den kølige vind tog over igen, og sendte et kuldegysning gennem hendes krop. Jack bjæffede og trippede. "Nej ikke jagte katte nu"svarede Ellen ham med et venligt smil og klappede ham på ryggen. "Skulle vi ikke ud til skoven, eller har du ombestemt dig?"snakkede hun videre med ham og tænkte ikke på at holde øje med om der var andre på gaden, men for lidt siden havde hun ikke kunnet høre nogen og tænkte ikke længere på det.

Haden hade lige været op i en slåskamp, med nogen af hans venner. de fik ikke så mange tæsk men Haden hade da flækket sin underlæbe og hade da nogen sår på armen og på maven, af nogen knivsnit. de svig da lidt men han var da nogen låne hærdet til det, så det gjorde ham ikke sig så meget. Handen fat sine smøger frem og røg da en for og få pulsen ned igen. hans venner kunne ikke lade være med og grine men Haden syns ikke det noget og grine af. men han hade jo også prøvet og blive tævet før for langtid siden. Haden sagde forvel til sine venner og smuttede ned på stationen. Haden hadet enlig og slås men det var det eneste han kunne lave og det var også det eneste han lavede med sine venner, numindere di sad og drak sammen. han stod og ventede på et tog, folk om kring ham kiggede meget på ham, han hade jo hele sin nøgen overkrop fyldt med blod. Da toget kom satte han sig ned. det var meningen han skulle hjem til sin egen by men han, glemte og stå af så han kom til Sheria. Haden gik ud af toget og ned af en gade. Han kom til og gå end i en pige som hade sin store hund med " ej det må du altså undskylde jeg var bare fokuseret på og komme videre" Haden skarmede sig lidt over det for det var jo ikke sin mening. og han hadet og gøre piger fortrad de var jo enlig rimelig hellig ifølge ham.

Ellen gik lige så fredeligt af sted med Jack og lod sig fører frem af ham, for at slappe lidt af i hovedet og lagde derfor ikke mærke til at der var en modgående. Jack som havde travlt med at snuse ti ldet spor han havde fundet så ham heller ikke og ledte derfor ikke Ellen uden om ham.
Det kom så pludselig at hun var lige ved at vældte bagover, og slog ud med armende for at holde balancen. Jack som havde lugtet blodet knurrede svagt og fik Ellen til at koncentrere sig om den fremmede sekundet efter hun genvandt balancen. Han lød ikke farlig, hun kunne lide hans stemme, stemmer var for hende ansigter.
"Det gør ikke noget"sagde hun med en venlig stemme og smilede i retning af stemmen og klappede Jack på hovedet for at få ham til at stoppe. Hun kunne ikke se blodet og reagerede ikke på det. Folk ville nok undre sig over at hun virkede så normal da hun stod over for en ung mand med bar overkrop, som havde blod på sig. Men hun brugte sjældent sin lugtesans når hun var i byen, hun kunne sjældent lide lugten og desuden var elvers sanser jo ikke lige så skarpe som nogle af de andre væsners.

Haden kiggede på hende og kunne se at hun ikke lige hade bemærket at han hade blod på sig. Han tænkte bare ikke lige over at hun ikke kunne se noget. " er den hund ikke lidt stor forslået til den rase? " sagde han og kiggede ned på den. Haden var helt vilde med store hunde især fordi vis man klapper en lille hund vil den flyve væk, og man ville hele tiden trærede på dem vis man ikke lige fik set dem. " hvad hedder den enlig? " Haden kunne se at hun var meget glad for den, men det er da også klart når den ser så sød og rigtig smuk ud. Haden prøvede og få det meste af han´s bold af kroppen for ikke folk om kring dem, så ud som om han ville slå hende ihjel. men det var jo også rimeligt svært og få det væk når han ikke hade noget og tøre det af i.

//undskyld men kunne ikke lige finde på noget.. uden og skulle skrive noget unødigt noget :S//

//Du kan bare skrive hvis det er, jeg har intet imod om ikke det har så meget med det at gøre, det kan jo være godt alligevel og jeg kan også finde på at skrive noget for at få lidt fylde på :D//


Ellen smilede da han kommenterede Jack's størrelse, hun havde hørt det fra mange og specielt når hun mødte andre som havde labrador, der kunne man tydelig se at Jack var meget stor af sin race at være. Men han var nu dejlig og en af dem hun elskede mere end noget andet på denne jord. "Jo han er pænt stor"sagde hun med et smil og overvejede i et kort sekundt at tilføje; Det har jeg i hvert fald hørt. Men det var der ingen grundt til at sige jo.
"Han hedder Jack"svarede hun så et kort stykke tid efter, da hun kom i tanke om at hun også skulle svare på det. Jack som hørte sit navn logrede med det samme med halen og glemte alt om blodet, og så skiftevis på dem med søde hundehvalpe tigge øjne, for at gøre sig til overfor dem. Han elskede at få ros og især når det resulterede i godbider eller i hvert fald gad at nusse ham ved øret.

"kan godt det navn, og hvad hedder du så?" normalt ville han ikke snakke med folk sådan midt på gaden, men hun virkede meget nede på jorden og, nem og snakke med. han kunne mærke på hende at hun ikke hade noget i mod Heden som alle andre, folk kunne jo være fordoms fulde, ikke kun på han´s udsende men også hans være måde. Men han har jo ikke slev valgt, som sådan at han skulle være sådan som han nu en gang var og er, Godt være han ikke var den mest far´s dreng eller pigernes første valg, men han kunne dog godt tænkte. Og vis der nogen der viste om overlevesle så var det skam ham. Han kunne se at Jack ikke var helt glad for ham, men det da også klart efter som han har blod over sig. Han kunne mærke at de sår han hade på gjorde ondt efter at det var åbne sår. Men han måtte mande sig op for ikke og vis at han var en lille dreng. Han kiggede lidt ned af sig selv og kunne se alt det der blod og det gorde ham, lidt urolig vis hun opdaget det.