Udforsker

Dato: 3. august
Dag: lørdag
Vejr: sol med en blid vind.
Sted: På en bænk ved markedspladsen.
Tid: 14:00
Omgivelser: Mange muntre mennesker.

Nate var blevet enig med sig selv om, at han idag ville udforske markedspladsen. Han havde aldrig været her før og hans nysgerrighed var næsten til bristepunktet. Der var så utrolig meget liv, at han havde helt svært ved at finde ud af, hvor han skulle fæstne sit blik. Han ville se på det hele på engang. Ikke fordi han ikke havde set markedspladser som denne før, men fordi det var nye slags boder, nye slags mennesker, som han endnu ikke havde analyseret og undersøgt.
Til sidst var han blevet så overvældet af alt det han ville se, at han satte sig ned på en bænk, for at lukke øjnene et kort øjeblik. Ørene kunne han dog ikke lukke, og han kunne ikke modstå fristelsen til at åbne øjnene igen, da han hørte lyden af barnelatter. En pige blev kastet op i luften af sin far, hvorefter han med et bredt smil, begyndte at kilde sin datter til hun begyndte at græde af grin. Glæden smittede og Nate sad tavst og ubevægeligt og betragtede de forskellige mennesker.

Det var en af de dage hvor ez forlod sin gård for at se hvad folk solgte på markeds pladsen, hun var iført et par lårkorte shorts og en stram t shirts der sad stramt ind til hendes krop, med et billede af hendes yndlings band for tiden. BoTdF, hun kunne ikke lade vær med at smile da hun gik igennem gaderne, og betraktede de fleste boder, der var også nogen der turde sælge engle salve men det var dog ikke det der stod på krukkerne da menneskerne ikke burde vide hvad det var, hun tænkte sig lidt om hun kunne godt bruge nogle nye krukker engle salve, så uden tøven smuttede hun hen til boden og fik købt sig to, og puttede dem ned i den taske hun havde over skulderen, hendes hår var sat op i en højhesthale så man tydeligt kunne se hendes hals imens hun gik og betraktede alt hvad folk solgte, eller prøvede på at sælge, hun elskede bare markeder, de havde forandret sig så meget igennem 1500 år, hun kunne godt huske den gang man solgte slaver på markeder hun sukkede kort og rystede på hovedet imens hun fortsatte sin tur igennem gaden, hun havde et par store sorte støvler på med nitter, hun lignede nu ikke en pige der ville gå i sådan tøj men idag, ville hun og var så ligeglad med folk gloede efter hende, Hun havde bare et bredt og selvsikkert smil på læberne, hendes aura lyste nærmest ud af hende, så andre væsner tydeligt ville kunne se hun var en engel, og en gammel en, menneskende fandt hende også spændende at kigge på men det var en klar sag, Hun var en engel,

Nate havde kastet sit blik på en ældre herre, som med en mumlen gik og snakkede med sig selv, med blikket kastet i jorden. Måske stod den ældre i en herre, eller måske snakkede han til en han savnede. Pludselig løftede den ældre mand blikket med et ryk og stirrede stift frem for sig. Med et lille rynk på panden, fulgte Nate mandens blik, og var ikke i tvivl om, hvad det var der havde fanget hans blik. Nu hvor han så på hende, havde han selv svært ved at fokusere på andet. Uden han registrerede det sønderligt meget, havde han rejst sig, og var nu på vej mod hende. Det var lang tid siden han havde set et andet væsen end et menneske og endnu længere tid siden han havde set en med så kraftig en udstråling.
Han stod nu ved siden af hende, med et nysgerrigt blik på hende. Det var ikke faldet ham ind, at sige noget til hende. Lige nu ville han bare stå at betragte hende. På nært hold godt nok. Han havde ikke helt lagt mærke til hvor tæt det egentlig var.

//Skal lige spise//

Ez tog ikke notat af fyren der kom hen til hende, og fortsatte bare sin tur ned af gaden i det hun gik hen til en bod mere, og købte et par hekse halskæder som de fleste ville kalde dem, eller indianer halskæder, også kendt som drømme fanger, hun troede på disse ting da hun selv igennem årende havde haft mange marridt om alt hvad hun havde får taget sig af onde ting, hurtigt puttede hun dem i tasken, og snurede rundt om sig selv så hun stødte ind i fyren og var lige ved at miste balancen, "Gud i helvede, ikke stå så tæt!"Udbrød hun med det samme, og kiggede ned i sin taske for at være sikker på hendes salve ikke var gået i stykker, så smuttede hun bare forbi fyren, og videre ned igennem gaden, men kastede kort et blik tilbage på ham, og nåede lige at opfange han var en engel, hun gøs kort hun brød sig ikke om engle, og slet ikke mandelige engle, de var så pevet når man bed dem i nakken. så stoppede hun atter op ved en bod der solgte nitte ting, og kunne ikke lade vær med at købe en del, alle havde brug for noget tøj at vælge imellem ikke? hun smilede ved sig selv, og fortsatte så sin tur ned af gaden og købte noget ved næsten hver bod så hendes taske var proppet med små ting hun kunne bruge, eller ting hun ikke allerede havde, suk det var hårdt at være gammel og havde så mange ting! Hun burde sikkert tage og sælge det meste af det? hvem ville ikke havde gamle ting fra år 600?, hun smilede for sig selv, imens hun fortsatte sin tur, og kastede kun et kort blik på fyren igen.

//Okay, ^^

Nate betragtede hendes målrettede gang og morede sig lidt over hendes shoppen. Engel eller ej, så havde kvinder det vel bare med at købe overdrevet meget af unødvendige ting. Selv brugte han stort set aldrig noget af sin tid på at shoppe, selv når han var på en markedsplads, var det ikke det der lystede.
Det var først da hun vendte sig om, og stødte ind i ham, at han fik set hendes ansigt ordenligt. Hun var en smuk engel. Et lille smil brød frem på hans læber, ved hendes kommentar. Gud i helvede... Nate var ikke i tvivl om, at denne kvinde var en usædvanlig engel. Nate fulgte hende med blikket, da hun gik forbi ham og videre med sin shoppen. Han bed godt mærke i det hun købte, da han håbede, at han på den måde, kunne finde ud af mere. Det var dog ikke meget han kunne analysere sig frem til, udover at hun godt kunne lide at shoppe ligesom normale mennesker og måske havde noget med drømme. Folk var begyndt at komme med irriteret kommentare til ham, da han stod lige foran en bod, hvor folk gerne ville til. Han tog ikke så meget notis af det, før en hidsig høre vredt stødte sin skulder mod hans. Nate undskyldte med et lille smil, dog uden at fjerne blikket fra hende. Hun var begyndt at nå uden for hans synsfelt, så Nate satte med lange skridt efter hende. Det var hans nysgerrighed der gjorde, at han fulgte efter hende. Han havde endnu ikek mødt så mange engle ud over ham selv og sine forældre. Faktisk havde han ikke mødt så mange racer i sit korte liv. Han var nysgerrig efter at vide mere.
Han var nu kommet op på siden af hende og greb hendes arm, så hun ikke skulle gå videre.

Ez trøffede bare rundt med et smil på læberne, og lagde ikke mærke til han var i nærheden af hende igen før han tog fast i hendes arm hun sukkede, og vente sig imod ham og hævede et øjnbryn "Vil de mig noget, eller skal jeg sparke din røv her fra og til engle land?"Hun spandt det nærmest, hun haede når folk forfulgte hende og så bare for at tage fat i hende? uden at sige noget, tsk, unge nu til dags, uden tøven rev hun sin arm til sig med let hed, og trøffede hen til en bod der solgte salver til engle og andre ting engle kunne bruge, hun som altid var så klodset kunne altid godt bruge nogle salver og andre spændende ting, Så hun valgte bare at købe nogen tørrede urter og andre ting så hun selv kunne lave sin salve, hun snuste let til urterne med et tilfreds smil, de duftede godt nok, hun dyrkede selv nogle i sin have, men de voksede for langsomt, og så skulle de også tørre det tog for lang tid og hun manglede noget nu, så kunne hun lige så godt købe det når hun aligevel var på markedet, så gik hun hen imod den fjerneste ende af market hvor menneskende ikke kom, da der skete mange voldige ting der, nok fordi det var der alle væsnerne kom hen for at købe det de behøvede, hun havde tit været der, så mange af dem fra boderne hilste pænt på hende da hun gik forbi, hun nikkede og smilede bare til dem, og gik forbi en varulv der sendte hende et skummelt blik, hun smilede bare sit strålede smil, og sendte et drillende luft kys, imens hun trøffede hen til sin yndlingsbod der solgte hendes yndlings the urter og breve.

"Jeg.." .. igen stod han tilbage, med hende der målrettet var gået videre. "Vent!" mumlede han knap hørligt, og satte i løb efter hende. Han gik nu ved hendes side, med et grundende blik på hende. "Hvorfor er du så fjendtlig?" spurgte han med et rynk på panden, af spekulationer over hvad det kunne være. Måske havde hun haft en dårlig dag. Måske var der nogen, som havde gjort hende noget, eller sagt noget til hende. Eller også var det ham, som irriterede hende lidt. Han kløede sig let forlegent i håret, da han konkluderede, at det nok var det. Var han irriterende? "Jeg vil dig noget..." svarede han, da han kom i tanke om det spørgsmål hun havde stilt, inden hun havde vandret videre. Helt præcist hvad han ville, vidste han ikke endnu, men han skulle nok finde på noget. Han måtte bare sørge for, at det var noget som kunne få hende til at blive lidt mere snaksalig. "Altså.." mumlede han og slog blikket ned i jorden. Hvad spurgte man en engel om, som tydeligvis havde flere 1000 års erfaring? Som sikkert havde oplevet alt, som overhovedet var at opleve, og som sikkert havde stået i denne situation med en irriterende uerfaren engel, der gerne ville have lidt af hendes opmærksomhed. Gad vide hvad der kunne vække en gammel engels interesse? Han kunne ikke forstille sig man nogensinde kunne løbe tør for nysgerrighed. Det var nok heller ikke tilfældet ved hende. Der måtte være noget. Han studerede hende med blikket, mens tankerne summede omkring. Gad vide om han ville få sparket nu. Til engleland.

Ez tog atter nogle urter op og duftede til dem før hun lagde dem ned i en pose og købte så nogle flere og betalte så, og rettede så blikket imod ham igen, "Mit navn er Ezekiel du kender det sikkert fra biblen? nej jeg er ikke dødsengel,"Sagde hun så og sukkede opgivende, unge de var da også umuligt! men det var vel ikke deres skyld? "Alder 1500. mere du vil vide når du nu er igang med at stå og se dum ud?"Spurgte hun så sukker sødt, imens hun trippede lidt på fødderne hun haede at stå stille, især når hun var sådan et sted som dette alt kunne ske, som hun plejede at sige, desuden var hun ikke gode venner med varulve for tiden, det var heller ikke underligt efter det nummer hun havde gjort for nogle dage siden, hun kunne ikke lade vær med at fnise svagt. Og rettede så atter blikket imod fyren ved sin side, som ikke ville lade hende være, nå pyt, han kunne sikkert være spænende at snakke med når det kom til sagen hvem ved? måske kunne han sige noget hun ikke kendte til, hvilket hun ikke troede på var muligt! hun havde oplevet så meget at intet kunne gøre hende overrasket mere. hun rystede på hovedet, dårlig ide at dagdrømme her! Hun smilede mildt til ham imens hun stod stille og ventede på han ville hende noget. eller i det mindste sige mere end kun det!

Nate kunne ikke lade være med at komme med et lille lettelses suk, da hun begyndte at tale og ikke så ud til at ville give ham sparket. "1500," gentog han i beundrelse og tænkte på sine egne 95 år. Det var jo intet i forhold til hende. Ikke engang hans forældre var nær så gamle. De var efterhånden rundet de 800.
"Det er da dig der står og tripper som et lille barn der holder på vandet," sagde han lavmælt, da hun sagde han så dum ud. Han undrede sig lidt. Ville hun så gerne videre med sin shoppen? Hun måtte være meget meget afhængig. Måske var hun blevet skør med alderen. Det måtte være det. Lettere sindsyg. Nate kom med et svagt grin, med sin nye synsvinkel på hende. Han respekterede hende dog ikke mindre, selvom hun var lettere mentalt skadet af livet.
"Der er mange ting jeg gerne vil vide," svarede han med et par bekræftende nik. Han var ikke sikker på, om hvad han skulle spørge om først. "Hvad interessere dig?" spurgte han, skævede kort efter et toilet, da det kunne være at hun trængte.

Hun sendte ham et isende blik og gav ham et dask i bag hovedet, "Aldrig sig sådan til en der er ældre end dig, har du måske levet i 1500 år og lavet det samme dag og dag ind, Altså 1 jeg hader at stå stille 2 jeg hader når folk griner af mig, det suden er det ikke pænt"Sagde hun bare og begyndte atter at gå da hun ikke gad stå stille dog fiskede hun sin tlf op af lommen og ringede efter en taxi så hun kunne komme hjem, og væk fra den lille.. engle ved hendes sidde hun havde aldrig kunne lide drenge engle! Hun fnøs kort og gik så hen til udkanten af markedet der hvor bilerne kørte, og forklarede pænt manden i hendes tlf hvor taxen skulle sendes hen, så klappede hun sin mobil i og puttede i lommen imens hun kiggede ned i sine poser, og tænkte og nikkede så med et smil, der burde være de urter hun skulle bruge til at lave en stærkere salve hvis hun nu gik hen og brækkede vingen igen, skønt hun sukkede kort, og stod bare pænt og toldmodigt og ventede på sin taxi,

"Du svarede ikke på mit spørgsmål," sagde han beklageligt og tog sig til hovedet efter dasket. "Og det er ikke pænt at slå heller," svarede han og tav. Han rynkede let på panden. "Brød jeg min første lektie der? Jeg må ikke svare dig igen?" han hævede spørgende øjnbrynet, og sukkede let. Sikke nogle privilegier man fik, når man havde levet i 1500 år. Man skulle behandles som en dronning. Det var han dog villig til, hvis bare han ville fortælle hende lidt om... Sig selv. Han ville bare gerne lære hende at kende.
"Hey, jeg har en idé," begyndte han, da han havde lagt på til taxaselskabet. "Hvad med at jeg smutter med?" han kom med et stort smil og et par funklende øjne, som bestemt syntes at det var den bedste idé, han havde fået i lang tid. "Hvad siger du?" Noget inde i ham sagde, at han ikke ville blive glad for svaret. Han havde dog ingen idé om, hvad han skulle gøre, for at få lov til at føre en normal samtale med hende. Hvad skulle man sige?

Hun hævede øjnbrynet og kiggede på ham og grinede så, "Nok er jeg gammel men jeg er ikke skør, jeg kan bare ikke fordrage engle, og slet ikke fyre, sjovt ikke?, men okay du må godt tage med,"Sagde hun så med et smil på læberne, og smilede da taxaen kom, og satte sig bare ind og lod døren stå åben så han kunne hoppe ind, hun var også meget mere snak venlig når hun ikke var i byen, for hun brød sig ikke om folk kiggede på hvem hun snakkede med det var for underligt selv for hende, hun sagde hurtigt til taxi manden hvor de skulle hen og lænede sig så tilbage i sædet og tog sin sele på da han sendte hende nogle spidse øjne igennem bag spejlet hun sendte ham dog et sukker sødt og piget smil så han rystede på hovedet, og rettede blikket ud imod vejen igen, så kiggede hun på drengne og ventede på han ville sætte sig ind,

"Hvorfor kan du ikke fordrage engle?" udbrød han med et overrasket smil. Det var da virkelig besynderligt. Han havde aldrig hørt om en, som ikke brød sig om sin egen race. Dog tog han det ikke så personligt. Han var sikker på, at hun inderst inde slet ikke mente det hun sagde. Mon hun havde dårlige erfaringer med hankønsengle? Skør var han dog ikke i tvivl om, at hun var, men han sagde hende ikke imod.
"Jeg må godt tage med?" Han kiggede undrende på hende, og flyttede blikekt til den åbne taxadør. Kunne han virkelig bare sætte sig ind? Det undrende blik, blev erstattet med et velfornøjet smil og han satte sig hurtigt ind i taxaen, inden hun nåede at skifte mening og lukkede bildøren med et smæld. Han tog selen på, og kiggede undersøgende ud på vejen, for at kunne regne ud, hvor de var på vej hen. Eftersom han ikke var så kendt i området, fik han ikke så meget ud af dette.

"Min eks forlovede var en engel."Svarede hun ham bare med et smil på læberne, og kiggede ud igennem vinduet med et tænkende blik, og rettede så blikket imod ham, "det suden, jeg klare mig bedre med vampyre og dæmoner. de slår nok en ihjel en dag, men de er sjove at være sammen med,"Sagde hun så med et smil, det var sandt hun havde det bedst med vampyre og dæmoner, da de ikke irrerterede hende med hendes alder, engle var altid så unge hun havde aldrig mødt en over 1000 år, og den dag hun gjorde, ville hun glæde sig og være lykkelig, for det var irrerterende at være den ældste engel af dem hun kendte, så rettede hun blikket imod fyre igen "Og du sagde du hed?...."Det var ikke ment som et spørgsmål mere som en lille ordre at han skulle sige hvad han hed for hun kunne da ikke bare tage en med hjem hun ikke kendte navnet på, men det var nye tider så det kunne hun vel godt?
Hun sukkede med et smil på læberne, og lod så sin hånd glide igennem luften imens hun så tænkende ud, hun elskede bare turen hjem da de kørte igennem den lykkelige eng og helt ud bagved hvor de store træer stod, og man kunne se toppen af den gård hun havde købt, den var mere blevet til en villa efter hun havde fået den.

Nate trak let på smilebåndet. Han turde ikke tænke på, hvordan Ezikiels vrede måtte være, og den havde den eksforlovede helt sikkert oplevet. Gad vide om han stadig levede den dag i dag. ..
"Vampyre og dæmoner?" Nate beherskede sig med ikke at springe op, med store armfagter og slynge hende ned med spørgsmål. Han havde ikke hørt så meget om dæmoner, men vampyrere havde han hørt rigeligt om. Hele hans opvækst havde hans forældre kunne fortælle historier om, hvor farlige og ondsindet de var. "Sjove at være sammen med?.." han rystede vantro på hovedet, vidste ikke helt hvad han skulle mene om det. Han havde jo allerede fundet ud af, at hun var sindsyg, men dette overskred da grænsen. "Er du blevet træt af livet?" mumlede han lavt, lod igen sit blik falde ud på landskabet de kørte forbi.Han konkluderede at det måtte være det. Ellers satte man da ikek livet på spil, ved at være sammen med vampyre. De kunne ikke ligefrem være sjove at være sammen med. Det troede han ikke på. Stakkels gamle engel. Nu fik han næsten helt ondt af hende.

Hun kunne ikke lade vær med at grine over ham "Hvad tror du om dem? jeg er kærester med en vampyr! De er virklig søde, du har sikkert hørt alle de onde historier om dem, men du kan ikke bedømme folk på en historie, så skulle jeg jo også være en døds engel ikke sandt?, Ezkiel fra biblen var en dødsengel, og det er jeg i den grad ikke"Hun kunne ikke lade vær med at more sig over ham, og rystede blot på hovedet og rettede blikket ud af vinduet, og lo mere af hans sidste spørgsmål "Du tror jeg er sindsyg? gør du ikke?, en skam nok er jeg gammel men jeg er ikke sindsyg"Hun fnes det var en ting hun ikke var så var det sindsyg, men det morede hende skam meget at han troede der hvor gammel var han lige 50 90? i alt fald ikke over 200.. "Nej jeg er ikke træt af livet. hvorfor skulle jeg være det?"Hun morede sig meget over ham og rettede så atter sine blå øjne imod ham,

"Kærester med en vampyr? Prøver han ikke at æde dig?!" spurgte han dumt med en undrende grimasse. Bare denne vampyr ikke var det sted, de var på vej hen. "men de historie jeg har hørt, er altså også bare ret slemme. Det er svært at lade være med at tro på dem..." han trak let på skuldrene, overvejede det faktum, at hun måske havde ret. Nu havde han jo ikke selv nogle erfaringer. "men hvis du siger det, tror jeg dig," mumlede han til sidst og kom med et lille grin, ved hendes næste kommentar. "Jo, jeg tror helt bestemt, at du er sindsyg. Og indtil videre har du altså ikke kunne modbevise denne teori, så jeg beholder den lidt endnu." Han kom med et lille drillende smil, før han svarede på hendes næste spørgsmål. "Det kunne godt være, at du havde levet så længe, at livet begyndte at kede sig... Selvom jeg ikke rigtig kan forstille mig, at det nogensinde bliver kedeligt. Og så tænkte jeg, at du kind of prøvede at dø, når du bare sådan uden videre, går iblandt vampyre. Det kan ikke være helt ufarligt.. vel?" Han hævede spørgende et øjenbryn. Nogle af de historier måtte da have en hvis sandhed. Var de allesammen gået hen og blevet "vegetarer?" Endnu engang rystede han vantro på hovedet, men håbede selvfølgelig at hun havde ret. Han ville gerne kunne tro på, at alle var forholdsvis venlige mod hinanden.

Hun grinede bare over det han sagde imens hun sad og betraktede ham, og sukkede så let over ham, "Aldrig bedøm nogen før du har mødt dem, men nej det er ikke ufarligt, en ung vampyr mister let kontrollen over sig selv og angriber. en voksen, er mere venligsindet. Dæmoner, uha kommer an på hvem du møder, men som sagt. hvis du kender racen godt er de ingen trussel imod en,"Hun sendte ham et smil og rystede på hovedet, det morede hende at han ikke viste hende mere respekt da hun var ældre end ham og bestod mere visdom omkring de andre racer end ham, hun sukkede grinende og lænede sig bare tilbage i sædet og roede rundt i sin taske og fandt nogle sedler frem, helt klart for mange til at betale turen men det var jo ligemeget, Endeligt stoppede taxien ude foran hendes gård og hun gav manden pengende og steg så ud, og gik op imod den store gård med 3 etasjer, og puffede bare døren op og ventede ikke på drengen, hun luskede bare ud i køkknet med det samme og begyndte at rode efter ting hun skulle bruge for at lave en engle salve så hun kunne klare sig igennem denne vinter, samt alle de uheld hun ville komme ud for igen,

Nate lyttede ivrigt med et par nik. Dette ville han huske fremover. Han ville ikke bedømme nogen inden.. Han ville i hvert fald prøve at lade være. Alligevel havde han ikke helt mod på at møde en vampyr, hvis man spurgte ham på nuværende tidspunkt, og da taxaen starten, kiggede Nate sig nervøst ud af vinduet. Gad vide om hendes vampyr kæreste var hjemme...
"øhhm," mumlede Nate overvejende, da han så, at hun allerede var på vej op mod gården. Hastigt steg han også ud af taxaen, brummede et par ord til taxamanden, inden han med hastige skridt, nåede op på siden af hende.
"Her er ret stort," konstaterede han, stod lidt og betragtede gården udefra, inden han skyndte sig efter Ezekiel. Han fulgte med hende ind i køkkenet, og betragtede hende med et undrende blik. Han var ikke helt sikker på, hvad det lige var, hun havde gang i. På den anden side ville han ikke være den irriterende lille engel, der skulle stille en milliard spørgsmål. Til sidst kunne han dog ikke holde spørgsmålet tilbage.
"Hvad er det du laver??" spurgte han med et pust, da spørgsmålet endelig kom ud. Det havde været som at holde vejret i rigtig lang tid.

"Engle salve, det hjælper engle med at komme sig hurtigere da vi ikke reger på normalt salve, og så holder det ens vinger smukke"svarede hun ham med et smil og tog posen med urter op på boret og hældte dem alle ud, og gav sig til at sprede dem ad, imens hun lod sit hår falde ned langs hendes skulder for så at sætte det op i en knude så det ikke var i vejen for hende når hun lavede hendes salve. dog hang der et par totter hår frit her og der, endeligt fandt hun den skål hun skulle bruge og satte den på boret, imens hun fandt en kniv og så en gammel urte knuser, den var hvist på alder med hende?.
Hun nynnede let for sig selv imens hun gav sig til at hakke sine urter, og kiggede så på ham"Gider du hælde noget vand op i en lille skål, de står nederst i det skab...*Hun pegede på en af lågerne bag hende*... Og stil den så ind i den lille mikro ovn, det går hurtigere"Hun sendte ham et smil imens hun stod og hakkede nogle at urterne imens hun roede rundt i den pose hun havde puttet det færdig lavede engle salve i da det også kunne bruges. hun nynnede dog fortsat for sig selv, imens hun åbnede bøtten med salvet og hældte lid top i den skål hun havde stillet frem til sig selv. Og sagde så "Min fyr er ikke hjemme hvis du skulle være urolig, men du skal ikke dømme folk før du kender dem, jeg er ikke sindsyg på nogen måde, bare alternativ, "Hun sendte ham et smil imens hun gav sig til at putte sine hakkede urter op i urte knuseren og gav sig til at knuse dem til de var pulver,

Nate fulgte grundigt med, da han aldrig rigtig havde hørt om englesalve før. Han spekulerede da også lidt på, hvad det var hun skulle komme sig over.
"Har du slået dig?" spurgte han lidt dumt, med en lille forvirret grimasse og lidt kløen på håret. Da han var meget optaget af at kigge på hvad Ezekiel lavede, gav det et lille spjæt i ham, da hun igen talte til ham.
"Jo, nu skal jeg..." mumlede han, kiggede sig lidt forvirret omkring, inden han målrettet gik ned ved skabet, som hun pegede på. Med et hurtigt blik i skabet, tog han en af de mindre skåle og skyndte sig at fylde vand i den. Han ville helst gerne gøre det hurtigt, for hendes behag. Han stillede skålen inde i mikroovnen, og tastede prøvende på nogle af knapperne. Elektroniske ting havde aldrig været hans stærke side, men den gik da i gang med en lille brummen. Han vendte blikket væk fra mikroovnen og kiggede hen på hende. "Okay, så siger vi at du ikke er sindsyg," sagde han med et lille opgivende skuldertræk. "Og du har ret, man skal ikke dømme folk, før man kender dem." Han smilte let og lovede sig selv, at han så vidt som muligt ille følge dette råd. "Og selvfølgelig er jeg da ikke urolig for din fyr!" løj han med et kropssprog der prøvede at være cool og et lille host der gemte hans forlegne smil.