Bare det her går godt... // Abaddon-Gethanus //

T: 00:30
Da: Onsdag
Dat: IRL
V: Meget skyet og rart koldt i det her til aften
S: Petronia night club i Werclare
O: En masse vænser og mennesker som der ved at drikke sig stive og danser rundt
T: http://akalol.files.wordpress.com/2010/01/lady-gaga.jpg (det er sådn hun ser ud fra top til tå)

Meriko havde endelig fundet ud hvor hendes bror var henne og havde fundet hans nr så de kunne snakke og være sammen igen og den mulighed havde hun udnyttet med det samme for hun havde skrevet til hendes bror og Rafael at de skulle komme hen til nat club kl. 00:30 men de var ikke kommet endnu desværre så hun stod bare udenfor og ventede på dem *Mænd de er så langsomme* tænkte hun lidt for sig selv og himlede med øjne men det kunne folk ikke se da hun havde sine solbriller på.
Hun var meget spændt på at se hvad hendes bror ville sige til Rafael for Gethanus vidste at han skulle møde sin søster lære men Rafael vidste godt at han skulle møde hendes bror for han havde jo selv sagt til hende at han gerne ville møde ham og se hvem han var for en men hun var bange for det her ikke gik så godt mellem dem.
Hun kiggede rundt igen for at se om hun kunne se dem men der var ingen at se lige her så hun skrev til begge om hvor de var henne og hvornår de ville være her for hun hadet virkeligt at blive brandt af og vente på folk for hun havde ikke så meget tålmodihed som andre havde. Hun kiggede ned på sine sko og kunne se at de var lidt beskitte så hun bukkede sig stille ned og fik det værste væk fra dem for hun kunne jo lige så godt lige orden sig lidt når de mænd nu var så langsomme.

// Abaddon først og så dig bror //

Rafael havde fået en besked om at mødtes med Meriko, han havde en ide om hvad hun ville, men han valgte alligevel at holde forhåbningerne, om at møde hendes bror lidt igen, han ville ikke give sig selv falske håb, det gjore ham bare ubehaglig at være i nærheden af, hvis det skule vise sig han tog fejl. han var ikke så mange gader fra nat klubben, han stoppede og drejde sig mod det butiks vindue, som var på højer side af fortovet, han gjore det af 2 grunde, først og fremmes, for at få den menneskelige side under kontrol, den havde været irreterne siden han havde laget Meriko lege med den lille pige, han var ikke sikker på hvorfor den mennskelige del, var så sur over det, han pinede jo folk til døde cirka en gang ver anden dag, for at holde sig i sit gode humør, og beholde den høflige attitude, men det havde mennesket i ham, mindre imod, end at få en anden til at gøre arbjedet, han forstod ikke logikken i det, men sådan var mennesker jo, de gav ikke mening, og nogen gange var de stolte af det. Rafael kiggede ned af sig selv, han havde en sort lædder jakke, en sort silke skjorte, et par hvide cowboy bukser, og nogen store militær støvler på. han havde også et kors om halsen, det havde han haft siden Gabriel døde, han kiggede sig selv i øjenen, han havde de dumme menneskelige øjen, de var blå-grønne, men heldigvis for Rafael havde han lært at kontrolere den indre dæmon, så han lukkede kort øjenen, og da han åbnede dem igen, var de sorte som natten. han ville ikke gøre sig mere dæmonisk end det, så ville det bare tiltægge øjne, han ville dog skifte hans øjne farve, når han gik forbi et menneske, men det var også nememere at skifte øjn farve, før mennesket så det, frem for at få både horn, vinger, og alt det andet. væk inden de så det. han kiggede lidt sig selv i øjnene, og nød synet af tomheden. han kunne mærke han var sulten, men det kunne han tage sig af senere. han drejet sig om, og støtte ind i en mand som gik forbi ham, Rafael lagde sin hånd ned i læder jakken, for at få et greb om Gabriel kniv, men inden han gjore noget hørte han mandens stemme, og Rafael genkendte den stemme ”Godaften Raff”, Rafael vendte sig stille om, og kiggede ham i øjene og sagde ”Sidst jeg så det ansigt, var det i gang med at rådne” Rafaels hånd flyv som lynet op til mandens hals, Rafael var meget stærk, og det var intet problem for ham, at overvinde hans eller stærke fætter Alex. Alex grinde så godt han kunne, for at vise han ikke var bange, men Rafael bliv bare sur, og fejde hans ben væk, med det ene ben, så Alex faldt på knæ, men stadig havde Rafaels store hånd på halsen. Alex smilte lumsk, og sagde ”sover din forlovet trygt i nat , eller mangler hun en af beskytte hende, hvis du brækker min nakke, kan jeg ikke fortælle hvordan man finder hendes søster, du kan vel godt huske Mina ikke?, hende som bruger hende uendelighed på at ligge og været levende begravet, lag mig gå, og hun kommer sikkert hjem til din forlovet, og jeg kender dig, du er ligeglad med alle, udover din forlovet, så hvad bliver det?” Rafael gav slip på ham, og begyndte at gå, han ville ikke vende sig om, lysten efter død ville være for stor. Han forsatte i noget tid, og kom enlig frem til det rigtige sted, han så Meriko, stå udenfor og vendte. Han gik ikke op i om hun så ham eller ej. Han gik bare op til hende, og sagde ”Du får 15 sekunder til at fortælle mig hvorfor jeg er her” han kunne bare have sagt hej, men han var ikke sådan af personlighed, men han kunne skam godt lide hendes selskab, men at snakke om sådan noget ville bare være svagt, men han havde en ide om, at hun snart forstod hvornår han var glad og ikke var, men det skulle nok komme en dag selvom hun ikke gjore
\\er færdig nu...undskyld tiden, men til gengæld fik jeg noget kra af at tale med hende\\

Gethanus havde ikke i sinde at dukke op til Meriko men alligevel
hans lillesøster var nu en underlig en, han sukkede med et smil
der ikke betød noget synderligt. Hans humør var som det altid var,
enden skide irreteret over alt og alle eller også bare ligegyldig og
træt....eller hvad man skulle sige. Han var oppe på taget over klubben
faktisk var han næstne lige ved at gå over til Meriko men så så den
anden han dæmon der nærmede sig hende, hvad havde hun gang i
han havde bestemt ikke lyst til at snakke med hankøns væsner.
HVad skulle han nu, han overvejede at skride men han dæmoen
ville tydeligt mærke nærveret af ham da det var nemmere for en
han at mærke en anden hans udstråling.

Meriko tog stille hånden foran sit hovede og skulle lige til at sige noget da hun kunne lugte bror og kiggede forvirret rundt "Øhm.. Ja min bror er her et sted men kan ikke se ham men jeg kan tydligt lugte ham" sagde hun stille og kiggede stille på Rafael og tog stille sine solbrille af og smilede og kiggede lidt efter ham igen men hun var så dårlig til det med at finde ud hvor folk var henne for hun kunne kun lugte dem og så ikke mere end det og det irriterende hende en del men hun lærte det nok.
Hun tog sig lidt til nakken og kiggede stille rundt men valgte nu at kigge op og kunne se nogen på taget og rystede let på hovedet og pegede op på ham "Der var han" sagde hun lidt glad for hun var lidt bange for Rafael for han virkede ikke særlig glad i dag men hun ville jo bare gerne havde at han mødte hendes bror mest fordi han gerne ville det eller det havde han til hende for et godt stykke tid siden nu men ja hun havde jo på en måde lovet ham at han kunne måde ham. Hun sukkede stille og prøvede at vifte Gethanus ned til sig men var ikke sikker på at han ville komme for hun var bare hans lillesøster og ikke andet tænkte hun for hun følte at han altid havde haft det sådn med hende men måske var det bare hende. Hun vendte sig stille mod Rafael og sukkede lidt højt og ventede bare sin bror gad for en gangs skyld at komme hen til hende uden de skulle skændes om det hele.

Rafael rettet ryggen, da han hørte han skulle møde hendes bror, hans ellers tørre fornemmelse i halsen forsvandt,og han måtte anerkendene nikke til sig selv, da han ikke kunne sige at han ikke ville møde ham, Rafael kunne faktisk næsten glemme at han ikke var i det bedste humør, bare ved tanken, om at møde hendes bror, han var sikkert meget som ham selv tænkte han, eller det havde han bare at være, ellers skulle Rafael nok minde ham om hvordan en store bror skal være overfor en lille søster, Rafael var jo selv store bror, hans lille søster Cesilie, var faktiks den eneste familie han havde tilbage, som ikke ville hans hoevd på pæl, men Rafael var ikks så bange for hans familie, siden Gabriel døde, havde der ikke været nogen Rafael som sådan frygtede, han var jo selv en ret stræk dæmon, som havde brugt hele sin barndom på at slås, men det var nok mere at have gabriel som bror, der havde givet bonus. Rafael kiggede kort på Meriko, han ville lære hende mange ting, det var intersant for ham, og han skulle jo lære nogen det, efter hans families traditioner, og siden det ikke kunne være hans søster, da hun ikke var dæmon, da han havde en anden mor end hende, havde han lagt valget på Meriko, han ville starte med at lære hende respekt, og ære, hvilket ikke var noget man skulle stille spørgsmål til, for selvom at Rafael løj, stjal, dræbte, og alt andet, men han stadig at man skulle opføre sig med respekt, overfor de folk der fortjente. Rafael kiggede op mod taget, da Meriko havde sin opmærksomhed der op, Rafael kunne lugte en anden dæmon, han smilte lumsk, og sagde roligt "De må være store broren" hans blik var rette mod taget.

I det samme sprng Gethanus ned mellem hans søster og Dæmon
hannen på hans ene skulder på sin grå bluse var der 3 små fine blod-
pletter. "Ja det er mig der er Meriko's bror" han kiggede iagtagende på
dæmonen foran ham. Han havde ikke rigtig nogen mening om ham ud
over at han var en ven af sin søster og derved ikek en konkurant. Han
vendte kort blikket mod sin søster, smuk og blond som altid var hun.
Han trak på skulderne, mest til sig selv og vendte sig så tilbage til
Abadon. Han så at hans øjne var sorte som en typisk dæmon hvor
imod at Gethanus øjne var som vand. Dog var der en svag farve af rød
i hans øjne, da han havde spist tidligere den dag. "Men hvem er du"
Gethanus have for længst lagt det fine sprog på hylen, det var mange
år siden han ahvde sagt de til nogen, faktisk fordi at han tilpassede sig
til sin mad for at lokke det tættere på, dog kunne hans være måde være
meget ulokkende for en smuk ung pige, men til gengæld meget nært
gående til en fyr der ville slås.

Meriko smilede stille og nikkede til Rafael "Ja det er min storebror men ja som altid gemmer han sig væk fra mig" sagde hun stille og kiggede bare på Gethanus og smilede glad da han stod ved dem og var glad for at se ham igen selvom sidste gang ikke var et godt møde for ja han reddet hende fra at blive voldtaget mere af det skide menneske. Hun knyttede sine hænder da hun kom til at tænke på Hazz og bed sig hårdt i underlæben og kiggede stille væk fra dem og sukkede lige så stille.
Hun rystede stille på hovedet og fandt det glade smil frem igen og kiggede på dem igen og håbede bare ikke at de kom op og skændes om noget for hun ville gerne fortælle sin bror at Rafael var hendes mester nu for han var i gang med at lære hende op i være ond og kunne tortur sin mad på det groveste og hun ville gøre sit bedste for at tilfredsstille sin mester og bare prøve at være en god lærling men ja hun kunne ikke love ham noget men skulle nok gøre sit bedste.
Hun kiggede stille på sin bror "Ja bror ser du der er en grund til at jeg gerne vil havde at du skal møde Rafael men det kan jeg forklare når vi er kommet ind for nu har jeg stået her længe og vil gerne ind og sidde nu" sagde hun lidt surt men med et smil på læben så de vidste at hun ikke var sur på dem men bare drillede dem lidt men hun ville vildt gerne ind og sidde nu.

Rafael kiggede lidt op og ned af ham, han kunne se blodet på hans tøj, men det var bare tegn på ligegyldighed, ikke ligefrem noget som han skulle have respekt for, han virkede som en dårlig bror, han havde aldrig set sådan på sin søster. Rafael rystede på hoved, og tænkte det var sulten der talte. Rafael nikkede venligt til ham, han ville normalt ikke give ham en tanke, men for Merikos skyld viste han respekt. Rafael kiggede skuffet på hende da hun sagde noget som lød surt, han var ligeglad om hun lavet sjov, men han valgte at glemme det, og tage den straf på et senere tidspunkt, han var her for at lære hendes bror at kende først. rafael begyndte at gå indenfor

"Hm...."sagde han kiggede kort efter Fyren men vendte sig så mod
sin søster, "Meriko, hvorfor" sagde han og kiggede spørgerne på hende.
Hvorfor skulle han være her, han kom kun for hende han gad sku ikke
andre hanner og det viste hun....Men som sagt var hun hans lille søster,
så hun ville vel bre drille ham eller var der en virkelig grund til alt det her?
Han ville først gå ind når hun var gået først til gengæld for den der fyr
var Gethanus stadig lidt genaltmen, iværtigfald over for hans søster.

Meriko smilede stille til ham og lagde sin hånd på hans skulder og stillede sig lidt tættere på ham "Jeg klare det der inde bror bare rolig jeg gør det ikke for at drille dig ikke den her gang" hviskede hun stille og gik efter Rafael og kiggede stille rundt der inde og kunne se en helt masse mennesker og vænser.
Hun gik stille op mod baren og bestillede sig en rom og cola og kiggede lidt på dem begge og toog en dyb vejrtrækning og tog sig sammen til at åbne munden "Jo se du bror Rafael er min mester" sagde hun stille og kiggede ned i sit glas og blev lidt flov over det men tog sig sammen til forsætte "Rafael er i gang med at lære mig at være ond og kunne tortur min 'mad' for jeg føler mig ikke som en dæmon og det ved du jo" sagde hun stille og kiggede på ham og kiggede ham ind i øjne.
Hun tog stille sit glas og tog en tog af sin drink og kiggede stille på dem begge igen og håbede virkelige ikke at de ville begynde at skændes og komme op og slåes for det var jo hendes eget valg at ville det her.

Rafael var en iskold personlighed, og hvis han havde en holdning, var der intet, værken væsen eller menneske, som skulle nægte ham at sige det højt, han udviste en form for venlig mod Meriko, men det var så også en af de eneste han ville gøre det overfor, da han faktisk syntes hun havde fortjent det, hvilket hendes bror, på ingen måde havde gjort. Rafael studret bare broren med øjenen, og sagde så med en høflig undertone "Jeg selv mener ikke at kunne huske de har præsentret dem selv" han var ikke tæt på at være tilfreds med den anden han dæmon, han var både en ubrulig store bror, efter Rafaels mening, men han var også en opkomling af en dæmon, gad vide om han overhoved havde gjort noget af værdi i hans liv, eller om han var en af de slags folk, som ingen meninger har. Rafael kunne slet ikke lide ham, gad vide om det var den manglerne respekt, altså de var af samme race, og Rafael bliv behandlet uden respekt, men det var ve også lige meget, bare han ikke gjore Meriko noget, skulle de nok komme til at overleve hinandens selskab resten af aften, eller det håbede han for Merikos skyld. han hørte hvad Meriko sagde og kunne ikke lade være med at smile, han kiggede kort ned, og derefter mod store broren igen.

"Jeg ville skænke dig mit navn hvis den der spørger selv ville præsentere sig"
han skkede irreteret og kiggede over på Meriko, han måtte tale med hende uden,
denne hr.fremmed. Natten da han havde reddet hende var ikke en tilfælgdig ting,
dette menneske han havde reddet hende fra var nu blevet til dusærjæger!
Det havde pint ham at se Meriko den nat. Hans tanker vendte tilbage til ham og han kiggede igen¨på dæmone Rafeal. Ingen ting på sinds følelser, og det fik ham til
at le, ikke højt men inde i hoved, Meriko ville nok mærke den fjendelige aura Gethanus havde, da de som søskende havde et specielt bånd mellem deres sind.

Meriko sukkede opgivende over dem og kiggede bare ned i sin drink og syntes endelig at de var lidt irriterende fordi de virkede lidt sure på hinanden selvom de ingen gang kendte hinanden endnu men nårh ja han dæmon var jo bare sådan og det glemte hun altid for det var jo ikke særlig tit at hun så to han dæmon samme tidet for så vidste hun godt at de ville komme op og slåes med hinanden.
Hun sukkede igen og kiggede på dem begge og ville nu ønske at de bare kunne præsentere sig for hinanden og bare være lidt glade for hendes skyld men nej det var de godt nok ikke og hun regnede nok også med at de kom op og skændes og måske slåes for de virkede ikke særlige glade for hinanden hvis hun skulle være ærlig men hun ville ikke helst ikke være mellem dem når det skete for hun vidste jo ikke helt hvad Rafael kunne gøre og hun var ikke sikker på hvor skræk hendes bror endelig var men det ville hun vel finde ud af hvis de begyndte at skændes.

Rafael tog sin zippo lighter op af lommen, og en pakke med cigaretter, han rakte ned i pakken, og tog en smøg ud, han lagde den i mundvigen og i en hurtig bevægelse, havde han fjernet zipoon fra lighteren og tændt smøgen, han lagde pakke med smøger ned igen, og lagde bare lighteren på bordet, han kendte ikke den mande dæmon men hvis han angreb ham, skulle han nok lære ham respekt, om det bliv ved at give ham et hollandsk væg kys, eller ved at brænde øjnene ud af hoved på vidste han ikke, men der skulle nok ske noget ubehageligt med ham. Rafael kiggede på Meriko, hun så utilpas ud, det kunne Rafael godt forstå ham selv og dæmonen ville jo ikke ligge deres attitude ned for at have en hyggelig aften, Rafael tænkte lidt, og besluttede sig for at være den svage dæmon han, og give efter og ligge sin ære ned, ikke for ham men det var ikke fair overfor Meriko. Rafael smilte venligt til Gethanus, og sagde "Undskyld, jeg skulle have præsentret mig, mit navn er Rafael..Rafael Dominatrix, håber de vil slappe lidt af i mit selskab vi er modstandere" Rafael rakte hånden over bordet, og håbet han ville tage imod den, Rafael ville ikke lege vildt med Merikos store bror hvis det kunne ungås.

Første træk blevet taget af Abaddon og Gethanus blev ikke overrasked.
Men tog fat i den hånd der blev rakt ham, han nikkede anerkendene.
"Gethanus Jukrastitek " sagde han med at underligt blidt smil. Gethanus
ville ikke give sig men hvis denne han Dæmon slog ned med sejlende
kunne han vel godt være lidt venlig. Men ikke det store skulle de forvente
for Gethanus var som han var og ville ikke forandre sig for nogen. De måtte
møde ham som sande menneske jeg. Hans helt sande jeg kendte kun Meriko
indtil videre.

Meriko sukkede lettet over at de tog det her så pænt for det var godt nok ikke det hun havde forvent af dem men ja de virkede bare som om at de var søde for hendes skyld og det var hun endelig meget glad for. Hun kiggede på dem begge og smilede kært til dem og drak lidt mere og overvejede lidt at sige noget men hun vidste ikke lige hvad for hun var ikke så tryg ved at de sad her sammen for hun var sikker på at der snart ville gå noget galt for der gjorde der bare hele tiden syntes hun.
Hun kiggede på sin bror og åbnede stille sin mund "Men hvordan har du det med at han lære mig op i at være ond?" spurgte hun lige så stille om og bed sig blidt i underlæben da hun var rart usikker på det men hun håbede ikke han ville blive sur over det for hun ville så gerne lære det hele mest for hendes forældres skyld for hun følte altid at hun ikke var god nok til dem men hun var aldrig sikker.

// Sorry fordi der er gået så lang tid men har ikke haft det særlig godt for tiden //