En søvnløs nat

Malicka lå og stirrede op i loftet. Hun havde taget sin Mp3 afspiller frem, og lå nu med høj musik i ørene. Hun var til opservation - igen - efter at have fået et af sine forhadte anfald. Hun sukkede tung og slog takten til musikken på dynen. Hendes tanker blev ved med at kredse om den vampyr.. Morgan.. Hvorfor kunne hun ikke få ham ud af hovedet? Det var næsten som om han hjemsøgte hendes hoved, efter den aften de mødtes. Huhn havde faktisk ikke set ham siden, og havde haft rigeligt med tid til at tænke. En sygeplejerske stak hovedet ind af døren for at tjekke op på hende, og bemærkede godt at hun lå vågen og hørte musik, men de var vant til - på hospitalet - at hun ikke sov så meget når hun var indlagt. Derfor var det faktisk meget sjællent at hun blev indlagt, for de ville ikke forstyrre hendes søvn.

Alec gik ind på hospitalet. Hun smilede og kiggede sog omkring. Hun havde ingen idé om hvad hun lavede her.
Hun smilede bare og gik med lange skridt ned af stuen, men kiggede efter hende, andre tog sig ikke af hende. HUn drejede til venstre og kom på en afdeling, der skilte sig ud fra de andre. Hun hæv op i skuldertasken og gik ned af gangen. Hun gik ind i et rum, med kun én person.
Alec smilede *Hvis jeg skulle blive sulten gør, så er det her nem mulighed. Hun gik nærmere pigen og af ventede en reaktion. Hun smilede venligt.

Malicka fornemmede en person ud af øjenkrogen, og vendte blikket mod hende. Hun satte sig op i sengen og satte musiken på pause, og tog headsetet af. Hun så undersøgende på pigen, og bemærkede den blege hud. Der var ikke noget at tage fejl af, det var en vampyr der var trådt ind på hendes stue. Hun så spørgene på vampyren, og lod hånden glide op til de små ar hun i forvejen havde på halsen.

Da Alec så hun tog aig til halsen, tog hun en hånd op foran isf "Jeg gør dig ikke noget" og hun mente det. Hun smilde og kom nærmere. *Bare hun ved det om vampyre, ellers er jeg på spanden!* hun bed sig i læben.

Malicka så undersøgende på vampyren, og nikkede så kort. Hun bestemte sig for at tro på vampyren. Nok mest fordi at hun så ud til at være cirka på samme alder som Malicka selv, men også fordi at Malicka jo kendte Morgan.. Godt nok var det ham der havde bidt hende, men han havde jo også.. Well vist sig at være utroligt sød...

Alec smilede, da hun så pigen accepterede hende. Hun gik helt hen til hende "Hvad hedder du?" hun smilede og hednes stemme var varm. Hun mente sine ord, men hun ville ikke havde pigen skulle blive mistænktsom, tvivlende.

Malicka tog et til-og-fra kort fra en lille buket der stod på bordet ved siden af hendes seng. Hun viste vampyren det. På det stod der: 'Til Malicka Fra din Far' Hun holdt det dog sådan at hendes ene finger skjulte det sidste så det eneste synlige var 'Til Malicka'. Vampyren behøvede jo ikke at vide hvem det var der havde givet hende blomsterne.

Alec smilede trist "Hej, Malicka. Ved du jeg er vampyr?" hun sukkede, hun var ligeglad, hvis hun ikke vidste det, hun ville forklare Malicka. *Malicka....* navnet gav genlyd i hendes tanker. Hun vidste ikke hvorfor, men på den anden side, der var så mange ting hun ikke vidate. Hun smilede igen trist.

Malicka nikkede og gjorde en utålmodig bevægelse med hånden som for at vise at det var gamle nyheder. Jo hun vidste godt hvordan en vampyr så ud. Men hun vidste også at det ikke altid var selve vampyren man skulle være bange for.. Kun hvis de var sultne..

Alec smilede svagt "Hør, Malicka... Hvorfor er du her?" hun gjorde et kast med hånden "Er du syg?" hun rynkede let panden.

Malicka nikkede og betragtede vampyren for at se reagtionen. Jo hun var syg, men det havde hun altid været, og hun ville aldrig blive rask. Det var ikke noget der gik hende synderligt på, men hun var jo også vokset op med det...

Alec smilede trist, mens hun så på hende. "Du er syg, ikk'?" hun kiggede rundt i rummet. Bare for at have noget at lave. Hun bed sig i læben. "Hvilke vampyre kender du?" spurgte hun pludselig i et henkastet tonefald.

Malicka så lidt ud som om hun var overasket over spørgsmålet. Hvilke vampyrer kendte hun?... Ja hun kendte i hvertfald Morgan... Og hun havde mødt ham ved Silent River, og ham i la Sunshia.. Men hvad de hed det anede hun jo ikke... Hendes svar måtte nu nok blive at hun kendte Morgan, for hun kendte vel egentlig ikke andre... Hun fandt en lille blok på bordet ved siden af hendes seng og skrev: 'Jeg kender en der hedder Morgan. Men hvad hedder du?' Hun ragte papiret mod vampyren, og så på hende.

Alec smilede "Morgan? Ham kender jeg også...." hun hendes ansigt blev ufrivilligt en smule hårdt. Der efter skrev hun; Jeg er Aled. Hun smilede til Malicka og rakte hende skrieblokken "Jeg er Alec...." sagde hun stille selvom hun havde skrevet det.

Malicka nikkede lidt og så undersøgende på Alec. 'Bryder du dig ikke om Morgan?' skrev hun ogragte Alec papiret. Hun kunne ikke lade være med at undre sig over Alec's reaktion da Morgan blev nævnt. Hvad mon der var sket mellem dem?

Alec overvejede hedndes svar nåje, hvor efter så skrev med fin skift; jo, men der er mange meninger om dét. Hun smilede svagt og rakte Malicka blokken tilbage "Kan du ikke tale?" hendes tonefald var venligt.

Malicka rystede på hovedet, og smilede skævt. Hvis hun havde kunnet tale havde hun nu nok ikke ligefrem skrevet hvert eneste ord hun ville sige ned. Det ville i hvertfald have været en åndet ting at gører..

Alec smilede svagt "tja... Hvad synes du om Morgan?" hun smilede lidt igen og førte en hånd op i håret for at tage det væk for øjnene.

Malicka bed sig lidt i læben, og rødmede svagt. Tjaa... Hvordan kunne hun beskrive det.. Hun holdt meget af ham, men der var også mere i det. Hun ville ikke sige at hun elskede ham, måske mere forelsket?... Ja det var nok den bedste måde at beskrive det, men det kunne hun ikke rigtig skrive til Alec.. Kunne hun?... Nej det kunne hun ikke, bestemte hun med sig selv, så hun endte med at skrive: 'Jeg holder meget af ham.' Hun bed sig lidt i læben, og viste det så til Alec, med et lille smil.

Alec kiggede på parpiret. Hun fattede det næsten ikke, men skrev modvillgt tilbage; også selvom du ved hvad han er?. hun gav Malicka parpiret og smilede mere oprigtigt end ellers.

'Han er den første vampyr der har bidt mig, men jeg holder stadig af ham.' skrev hun tilbage. Godt nok havde han bidt hende, men han... Han sagde jo også at... At han elskede hende... Og han havde trodsalt hjulpet hende mod jægeren.. Han havde jo bekymret sig om hende...

Alec nikkede, hun forholdt sig tavs. Hun følte hun ikke burde vide disse ting. Men alligevel...denne pigebn satte sit liv på fare for at være sammen med den hun elskede.... han var vampyr.... Det hele er så absurd!
Hun sukkede og kiggede på Malicka. Alec følte et sted hun havde set hende før... Mødt hende før... hun rystede forvirret på hovedt og sukkede igen.

Malicka betragtede hende en tid før hun på blokken skrev: 'Er der noget galt?' Hun vidste ikke helt hvor vidt hun hentydede til Alec's sukken og hovedrysten, eller om det var i hentydning til det de lige havde 'snakket' om.

Alec smilede kort "Nej, ingenting..." hun anstengte sig for at lyde over bevisende.

Malicka så mistroisk på Alec, og overvejede om hun skulle forfølge emnet, eller lade det ligge. Hun rystede lidt på hovedet, og så ned i dynen, før hun skrev: 'Hvordan var dit liv som menneske?' Hun så spørgene på Alec og ragte hende papiret.