The forbidden ... \\Ez\\

Bib..bib..bib..
Rafael åbner øjnnen, han kigger ud over hans gamle lejlighed, han ligger hånden på hans ur, og trykker på sluk, men uret vil ikke stoppe, så han åbne skuffen med den ene hånd, og slå uret ned i skuffen, også sparker han stille til skuffen for at lukke den, i glæden over at have overvundet hans ur, tager han en dybindånding....det er en dejlig morgen tænker han, det er hans første dag efter at være blevet forlovet Catherine, eller ivertfald den første nat alene, han sukkede kort, han ville gerne have sovet sammen med hende, men nogen gange går det ikke sådan tænkte han, han satte sig op og kiggede ud af vinduet ved siden af sengen, det var tidligt på morgen, han var ikke sikker på hvor tidligt, men fulglene var begyndt komme frem i det åbne, og deres sang, skulle de da også vise til verden, udover det var solen midt på himlen, så den gav et næsten orange skær, men der car også noget rødt, Rafael stoppede med at kigge på vejret, og kiggede ned, der var nogen børn på gaden, de havde en slås kamp, det gav Rafael et lille smil på læben, det minde ham nemlig, om ham selv og hans bror. de havde tit være oppe at slås med de andre børn, men det er længe siden, nu er Rafael blevet voksen, og han slås ikke længere for sjovs skyld. han sukkede igen, han savnte hans bror Gabriel, det var synd at han skulle dø, men sådan var livet nogen gange. han rejste sig op, og kiggede ned af hans veltrænet overkrop, og dejede hoved for at finde noget passende tøj. han fandt hurtig frem til at han ville have hans hvide cowboy bukser på, så han rejste sig op fra sengen, selvom han vra træt, og tog hans bukser på, han kiggede rundt, han var ikke den bedste til at rydde op, så tøjet lå bare udover det hele, han så hans sorte silke skjorte,og besluttede sig at tage den på, han støvede lige den af en enkelt gang, og tog så silke skjorten på. han vendte sig om, men faldt i hans læder jakke, han landte på hoved, og snerre af læder jakken, han kunne godt mærke at han skulle have sovet længere, men han kunne ikke lide at gå i seng, nåt han først var vågnet, udover det så ville han gerne over til Ez, da han havde en dårlig smag i munden over at lade hende betale for de ting han fik af hende igår, men også de ting hun gav til den sorte ting. han rejste sig op, og samlede læder jakken op, den kunne lige så passende bruges. han syntes snart han skulle bruge en ny læder jakke, da han godt kunne mærke at den var lidt for lille til ham, ikke at den var synligt for lille, men den var en lille smule, og nu hvor han havde fået et job nede på sygehuset, havde han jo nogen penge at bruge. han lagde sig ned på gulvet, og tog en box frem, den var lille men havde en stor lås, Rafael tog en nøgle frem, fra inder lommen af hans læder jakke, og lukkede box op, der var 2 kors i boxen, han tog det ene om halsen og den anden i lommen, han var stadig lidt irriteret på Ezekiel, men han var glad for at hun gav ham det falske kors, det var nok bare måden som irriteret ham, men han forstår godt at hvis hans gud-far, havde opdagte det, ville det jo ikke hjælpe. han rejste sig op, og sparkede blødt boxen ind under sengen igen. han begyndte at gå med træte skridt over mod døren, han stoppede lige på halv vejen, og tog hans mobil telefon med, og skulle også lige tjekke om han stadig havde sine cigareter i læder jakken, det havde han, men der var ikke nogen i indpakningen, han sukkede og smed den tomme indpakning i skalde spanden, han lagde hans lighter fra hylden ned i lommen, da han havde lyst til at købe nogen cigareter, han tog også hans pung med, så han havde noget at købe for, han forsatte mod døren, han bukkede sig ned foran døren, for at tage hans militær støvler på, han pussede dem igår, inden han faldt i søvn, så de gamle britiske støvler, var helt regne, han låste døren op, og gik udenfor, han tænkte ikke på hvad han skulle gøre, når han kom over til hende, han havde bare en dårlig smag i munden over hendes venlighed, og han ikke havde betalt den. han sov næsten gennem hele turen, og fandt pluselig sig selv foran hendes gård, han kiggede på klokken, den var 11.23. Rafael gabte og bankede på.

Mhhhhm kom det fra en snorkende ez som vågnede med et sæt da en pluseligt bankede på, hun sukkede kort og kom på bene og regnede med det var joshua der havde låst sig ude igen, så hun kravlede bare ud af sengen, og trak bare en morgenkåbe udover sit natøj, altså et par pinke trusser og en matchende bh, hun gav sig dog meget god tid til at komme ned til døren hvis det var joshua kunne han jo bare lære at huske sin nøgle? hendes morgenkåbe stod dog åben så man tydeligt kunne se hendes slanke men veltrænede krop, endeligt bøvlede hun lidt med at låse døren op og fik den så endeligt op og lænede sig op af døre karmen, og sendte et drillende men frækt smil til den fyr hun troede var joshua... Shit, "Hej rafael"Sagde hun så og lagde armende over kors ganske hurtigt og fik et mere sødt og barnligt smil på læberne igen da det andet det var for... For frækt? aligevel det gjorde hende intet at Rafael så hendes krop, da hans forlovede sikkert havde en bedre (en ting der ikke kunne være muligt), "Kom ind"Sagde hun så med et smil og vente ryggen til ham og smuttede med elegante skridt hen imod køkknet hvor hun fandt noget mælk og så nogle chokoladekugler frem fra køleskabet, og så to talerkner og to skeer, og satte det så på bordet og hældte op til dem, Hun lod sig let glide ned på stolen så hendes morgenkåbe lagde sig en smule mere omkring hendes højre side, så den venstre var helt blottet for hans syn, "hvad bringer dem hid?"Spurgte hun så med et smil og tog en skefuld chokoladekugler i munden, og gav et nik til stolen overforsig for han skulle sætte sig ned,

Rafael vendte noget tidpå at hun skulle åbne døren, han var stadig træt som helvede, men det var ikke et problem for ham, han var jo altid træt når han lige var vågnet, og ikke havde lavet noget fysik træning endnu, så det var lige meget om han sov hele dage væk, han var bare træt alligevel, han rullede lidt med øjene, hvorfor lavede han ikke bare noget fysiks inden han gik ud af døren hjemmefra, eller måske havdet flyet herhen, men det måtte han bare huske til en anden gang, ikke at han ville banke på Ez dør i den nærmest fremtid, men generalt bare inden han gik nogen steder hen. Rafael gabte, og kunne høre at døren åbnede, og han så Ez i hendes morgen stil, han kiggede væk istarten af høflighed, men da hun ikke dækket sig til, kiggede han tilbage på hende, han betragtede hende kort, men ikke mere end det der skulle til for at anderkende hendes skønhed, det var mere ment som en venlig gestus. Rafael betale hende smil, med at nikke til hende, med et venligt smil, han skulle til at sige noget, da hun tilbød ham at komme indenfor, han gik pænt indenfor, og smilte af at døren var sat op plads igen, hanvar så træt han ikke hvde tænkt over det før nu. Rafael lænede sig op af væggen, og lukkede øjene da han kunne se nu forberedte et måltid, og stoppede så med at slappe af, da han hørte hendes stemme, han kiggede mod hende, og satte sig ned, og tog en skefuld op til munden, før han svaret "Jeg... Jeg fik en dårlig smag i munden, over du skulle betale for tingene igår" han smagte på morgen maden, det var sjælent han fik morgen mad, da han ikke havde brug for at spise det, da han ikke bliv mæt, så han glemte det tit, ellers valgte han bare at sove istedet for, men det smagte meget godt.

Ez sendte ham bare et smil og spiste sin mad imens hendes øjne vente sig imod ham igen og fnøs kort over det han sagde, det havde jo været en gave, og det betød jo intet for hende var penge intet jo hun havde massere af dem sådan små gaver fra hendes side af betød intet. "Det okay, du skal ik ha en dårlig fornemmesle"Grinede hun og spiste bare videre imens hendes blik fandt vej hen til den modsatte væg altså den overfor hende, så prikkede hun bare til sin mad med et lille fjernt smil på læberne, og kiggede så på ham "Hvordan går det med dig og din forlovede?"hun sendte ham et lille drillende smil imens hun sad og stak til sin mad, imens hun så ganske tænkende ud, og rettede så blikket imod sin mad og gav sig til at gumle videre imens hun sendte ham et smil på læberne,

Rafael kunne godt lide hendes krop, men prøvet ikke at kigge på det, men han var jo dæmon, så det med at kigge væk var ikke det nemmeste i verden, han kiggede ned på sin mad, og spiste videre, og svaret så "Vi har ikke det bedste forhold lige for tiden, jeg vil gerne elske hende, men hun stoler ikke altid på mig, og det er svært at være sammen med en, som løber ud væk, efter 8 minuter, og det er ikke fordi hun ikke elsker mig, men hun gør det bare." Rafael holdt en pause og sagde så venligt, men også med en lidt kærlig undetone "hvordan går det med din ...øhh...kan ikke huske hans navn, beklare" han kiggede op på hende, og smilte. hun var ret venlig, hvilket var noget han godt kunne lide, han vidste stadig ikke hvorfor at hun gjore ham glad, det var vel også lige meget. han tog sin læder jakke af, så han sad i hans silke skjorte, med hans muskuløse overkrop. han sagde "hvordan har du sovet?"

Ez sad stille og studerede ham og satte så sin skål med mad på boret og gik hen og lagde armende omkring ham i et venligt kram, men kunne ikke lade vær med at spinde svagt over hans silkebluse imod hendes nøgne hud, så gav hun ham et venskabeligt kys på kinden og satte sig på hans skød,"Joshua, er næsten lige flyttet ind men han er aldrig hjemme.. Han er tit svær at elske da han er en høne mor, og jeg vil helst klare mig selv, you know what i mean.."Hun sukkede med et smil på læberne, og fik så sin skål med mad hende til sig igen og gav sig til at spise videre imens hun sendte ham et stort smil, "Men det der sker med dig og din forlovede gør mig meget ondt, hun burde få et spark i hendes kønne lille mås"Sagde hun så med et sukkersødt smil og en spindende undertone, så man tydeligt kunne se hun nød den tanke om at sparke hans forlovede i måsen,

Rafael var lige faldet ind i hans eget sind, da han mærkede hendes dejlige varme krop give ham et kram, han smilte svagt, og sagde så "hold da op, morgen mad og morgen kram, tror jeg skal gå en ny morgen rute ver morgen" han smilte drilsk, han ville ikke kommer her ver morgen, da han ikke vikke være til besvær. Rafael fik en underlig følelse da hun kyssede ham på kinden, og han fik ikke nået et tænke over hvad, før hun sad på hans skød, han lagde armene ned af sin side, da han ikke ville gøre noget hun kunne misforstå. Rafael hørte på hendes fortælling som Joshua, og sagde så "Jeg tror at din kæreste bare vil dig dit bedste, altså selv jeg vil dig dit bedste, men han går nok lidt overgevind, men så igen han elsker dig sikkert, men tror det er noget i skal snakke om" han grinte over det hun sagde om Catherines mås, det var sandt nok hun sikkert skulle have det, men hvis der var nogen som gjore det, ville Rafael nok brække vær eneste knogle, på personen, eller måske rive dem ud af kroppen, for at tvinge personen til at spise dem, Rafael rystede på hoved, for at komme ud af tortur tankerne, og sagde så "be my Guest, du sparker hende bare, men du er nok også den eneste som må" Rafael smilte drilsk, han ville faktisk ikke have noget mod hvis Ez tog Catherine over knæet, eller bare sparket hende i måsen.

Ez kunne ikke lade vær med at grine over det han sagde og spiste bare videre og satte sig mere med fronten imod ham så han bedre kunne se hendes dejlige krop, så satte hun sig på boret og lod sine albuer hvile imod sine knæ imens hun så tænkende og drillende på ham "Jamen fint du kommer bare forbi"Fnes hun så og lod sin ene hånd glide hen over hans skalede hovede mest for at drille ham og mumlede så for sig selv, "En kæreste, skal være en der gør en glad hver gang de er sammen, man skal føle sig tryg, og tilfreds i nærheden af personen, når man har det sådan, ved man, man holder af en person selvom man bare ikke vil indse det, eller ikke kan se det"Hun så lidt tænkende ud imens hun sagde det og lænede sig så tilbage og lod sit blik rette sig imod loftet så hendes hår faldt let ned langs hendes skulder og ned på boret, eller kun totterne af hendes hår rørte boret, men aligevel, på den måde hun nærmest lå på, var både sensuel og forførende selvom det ikke var hendes mening, da hun var sådan hele tiden,

Rafael kunne godt lide synet af hende, og den han spændte som et kat, for ham selv, da hun rørte hans hoved, det var en dejlig føelse, han kan huske Liv gjore det den gang han var sammen med hende, han fik en isen ned af ryggem og han lukkede sine øjne, for at glemme Liv, hun var ikke noget han var stolt over, han var jo næsten død ved hendes hånd, han åbende øjenen og bliv glad ved tanken om det Gabriel gjore ved hende. Rafael hørte hende snakke for hende selv og sagde roligt "Jeg er enig, en kæreste er noget man skal kunne føelse tillid til, en som respekterer en, og som sætter den anden over en selv, men er også enig i at man skal være glad ved personens selskab" Rafael kunne ikke lagde være med at rødme en smule da hun lænede sig tilbage, han tænkte igen på hvad den lille sorte genstand havde sagt dagen før, men rystede så på hoved, og skubbede hende blødt med den ene hånd, så hun faldt tilbage på bordet, han smilte drilsk, og træk sin stol ud, og rejste sig op, og gik rundt i køkkenet