Forbidden and forgotten ...well almost \\Joshua\\

Bib..bib..bib..
Rafael åbner øjnnen, han kigger ud over hans gamle lejlighed, han ligger hånden på hans ur, og trykker på sluk, men uret vil ikke stoppe, så han åbne skuffen med den ene hånd, og slå uret ned i skuffen, også sparker han stille til skuffen for at lukke den, i glæden over at have overvundet hans ur, tager han en dybindånding....det er en dejlig morgen tænker han, det er hans første dag efter at være blevet forlovet Catherine, eller ivertfald den første nat alene, han sukkede kort, han ville gerne have sovet sammen med hende, men nogen gange går det ikke sådan tænkte han, han satte sig op og kiggede ud af vinduet ved siden af sengen, det var tidligt på morgen, han var ikke sikker på hvor tidligt, men fulglene var begyndt komme frem i det åbne, og deres sang, skulle de da også vise til verden, udover det var solen midt på himlen, så den gav et næsten orange skær, men der car også noget rødt, Rafael stoppede med at kigge på vejret, og kiggede ned, der var nogen børn på gaden, de havde en slås kamp, det gav Rafael et lille smil på læben, det minde ham nemlig, om ham selv og hans bror. de havde tit være oppe at slås med de andre børn, men det er længe siden, nu er Rafael blevet voksen, og han slås ikke længere for sjovs skyld. han sukkede igen, han savnte hans bror Gabriel, det var synd at han skulle dø, men sådan var livet nogen gange. han rejste sig op, og kiggede ned af hans veltrænet overkrop, og dejede hoved for at finde noget passende tøj. han fandt hurtig frem til at han ville have hans hvide cowboy bukser på, så han rejste sig op fra sengen, selvom han vra træt, og tog hans bukser på, han kiggede rundt, han var ikke den bedste til at rydde op, så tøjet lå bare udover det hele, han så hans sorte silke skjorte,og besluttede sig at tage den på, han støvede lige den af en enkelt gang, og tog så silke skjorten på. han vendte sig om, men faldt i hans læder jakke, han landte på hoved, og snerre af læder jakken, han kunne godt mærke at han skulle have sovet længere, men han kunne ikke lide at gå i seng, nåt han først var vågnet, udover det så ville han gerne over til Catherine, så hutigt som muligt. han rejste sig op, og samlede læder jakken op, den kunne lige så passende bruges. han syntes snart han skulle bruge en ny læder jakke, da han godt kunne mærke at den var lidt for lille til ham, ikke at den var synligt for lille, men den var en lille smule, og nu hvor han havde fået et job nede på sygehuset, havde han jo nogen penge at bruge. han lagde sig ned på gulvet, og tog en box frem, den var lille men havde en stor lås, Rafael tog en nøgle frem, fra inder lommen af hans læder jakke, og lukkede box op, der var 2 kors i boxen, han tog det ene om halsen og den anden i lommen, han var stadig lidt irriteret på Ezekiel, men han var glad for at hun gav ham det falske kors, det var nok bare måden som irriteret ham, men han forstår godt at hvis hans gud-far, havde opdagte det, ville det jo ikke hjælpe. han rejste sig op, og sparkede blødt boxen ind under sengen igen. han begyndte at gå med træte skridt over mod døren, han stoppede lige på halv vejen, og tog hans mobil telefon med, og skulle også lige tjekke om han stadig havde sine cigareter i læder jakken, det havde han, men der var ikke nogen i indpakningen, han sukkede og smed den tomme indpakning i skalde spanden, han lagde hans lighter fra hylden ned i lommen, da han havde lyst til at købe nogen cigareter, han tog også hans pung med, så han havde noget at købe for, han forsatte mod døren, han bukkede sig ned foran døren, for at tage hans militær støvler på, han pussede dem igår, inden han faldt i søvn, så de gamle britiske støvler, var helt regne, han låste døren op,og begyndte at gå ned af de mange trappe trin, han boede på 4 sal, så han havde et stykke vej ned, men det var ikke så slemt, han havde jo brugt det meste af hans liv på at træne hans krop, så han følte ikke at det var så irriterende at gå op og ned af dem ver dag. han kom til sidst ud på gaden, han dækkede kort hans ansigt med han ene arm, da solen, var mere oplysende end han havde troet, men tog så armen ned, da han havde vænet sig til lyset, han derefter sin mobil frem, for atse på klokken, den var 09.08, han snerede lidt af at klokken var så lidt, men begyndte så at gå rundt i byens gader, der var ikke så mange vågne i byen, på det her tidspunkt, det kunne han godt forstå, han havde jo selv været oppe til længe på natten, hvorfor han var vågnet vidste han ikke, men det var sådan set okay, så kunne han tage over til Catherine før tid. han stoppede og kom i tanke om at han ingen cigareter havde, så han dreje sig og gik derefter i retningen af lokal kjosken, han kunne ikke huske hvad den hedder, men han var ret sikker på hvor den lå henne. der var en mand som stødte ind i Rafael på gaden, Rafael skulle til at sige noget, men manden lagde noget i hans hånd, og begyndte at løbe. Rafael besluttede at kigge på de, det var et brev, han kunne lugte blåbær fra brevet, han kendte godt den lugt, så han valgte at lade vær med at åbne det, han kiggede op mod solen, og undrede sig overfor at han fik et brev fra hende, men det kunne vel også være lige meget. han kunne jo altid åbne det sener. han forsatte han tur gennem byen for at finde kjosken, og enelig fandt han den, han kunne nu se at klokken var 09.45, han åbende døren til kjosken.

Joshua var næsten lige kommet hjem fra Spanien, han ville nok ikke der ned igen. Ikke stedet for ham, selvom at han godt kunne tåle sol. Han følte sig svagere end før, og han kunne ikke lide det. Hvis han ikke havde taget der ned, hvad der var ikke sket så? Så var han bare hjemme i sin lejlighed og lave ingen noget. Han var ned i byen, han vidste ikke helt hvorfor. Han havde bare brug for at bevæge sig lidt, måske kunne han købe en gave til sin elsket engel? Han overvejede det kort, det kunne han jo godt gør. Han stoppede op foran en smykkebutik, han kiggede lidt i vinduet. Han kørte en hånd igennem håret, han ville stadig vente med at købe en ring til hende, han ville se hvordan deres forhold gik denne gang. Mens han gik videre, fløj hans tanker rundt om Paris. Nok den væneste ferie han havde været på, han havde regnet med at det blev en hyggelig tur, men nej. Det var jo endt af helvede til. Han sukkede let over sine tanker omkring Paris, han ville bare glemme det lige nu. Han smilte svagt og tog en dybt indånding, før han gik videre. Han vidste ikke helt hvor han ville hen, han havde ingen steder han ville hen. Han lagde hovedet let på skrå, og lyttede bare til stilheden. Det var ikke så mange folk på gaderne endnu, de flest sov eller var stadig der hjemme. Han burdet også være hjemme hvis det ikke havde været for hans særhed, som han også selv kaldt sin evne. Han synes nu at det var okay evne at ha, det gjorde han i stand til at være ude lige meget hvad. Han gik fordi en bager, hans tanker kørte igen over på Ez, han smilte kærligt for sig selv. Han var nu sikker på at det måske ville gå okay denne gang, ellers skulle han nok til at gør noget mere. Men han vidste ikke hvad, han tænkte lidt over tingene. Han satte sig på en bænk udenfor kiosken, mens han tænkte. Han så pænt tænksom ud lige nu, det var han nu også. Han havde en gul T-shirt og et par sort bukser, sammen med nogle store All Start på. Han havde for en gangs skyld ikke noget på hovedet til at dække for solen eller hans røde øjne. Men han havde gjort sådan han at håret var ned over hans øjne, så man ikke kunne se de blodrøde øjne han havde. Det normalt kendetegn ved vampyr, han huskede stadig den gang han blev vampyr. Det var først og sidst gang han virkede gik over grænsen hos en kvinde. Efter det havde han nok haft lige mere respekt for kvinder, han synes nu også selv at han havde fortjernt det nu. Men den gang var han bare blevet sur og mere voldsom, hun havde jo også bare efterladt ham på gulvet, hvor en var kommet og fundet ham. Manden havde hjulpet ham igennem forvandling, han havde også lært Joshua det han vidste.

Rafael gik lidt rundt og kiggede efter noget at købe, han syntes ikke, at man skulle gå bare for noget røgs skyld, han kiggede på lidt af vært, han startede med at kigge på den mere søde af deling, han kunne måske købe noget chokolade eller noget til Catherine, han overvejet hvilken slags hun ville kunne lide, han tænkte hun sikkert var til hvid chokolade, nok medt fordi at han slev kunne lide det, men også fordi han overhoved ingen ideer havde, han fandt noget han også selv kunne lide, men lagde det tilbage igen, da han kom i tanke om at hun jo var vampyr, han sukkede og skulle til at gå væk fra hylden, men besluttede sig at bruge nogen penge til at forkæle sig selv, så han tog den hvide chokolade bar, og overvejet om han ville have andet, han forsatte han vej rundt i butikken, han så noget kakao, som var på tilbud, og kom i tanke om at hans søster elskede det, så han kiggede på prisen..den var okay, så han tig en pung op, for at se hvor mange penge han faktisk havde med, han begyndte at tælle, men stoppede hurtigt, da han opdaget han havde nok med, og tog 2 liter, og forsatte hans vej rundt i butikken, han stoppede kort for at kigge ud af butikens vindue, han så en dreng eller mand, Rafael var ikke sikker på hvem det var, men han så meget eftertænksom ud, så Rafael bliv nysgerrig, men ville lige købe færdig inden han forstyret en tilfældig persons dag. han rettet igen blikket ind i butikken, og begyndte st gå over mod kassen, han stoppede lige kort for at mærke om han stadig havde læder pisken i den højer jakke lomme, det havde han, så han mærkede om kniven var her eller det hjemme, han kunne ikke finde hans kniv i lommen, så tænkte den sikkert var hjemme, men undrede sig at han havde lagt den fra sig, men da han skulle til at forsætte med at gå, kunne han mærke den var nede i militær stævlen, gemt inden under hans bukser, han kom i tanke om at han havde spændt den fast til inder siden af støvlen, da han kom hjem fra cafen igår aftes, han ville gerne vide hvor hans våben var, da han generalt ikke stolede på nogen længere, han forsatte mod kiosken desk, og lagde varene op på disken.
"33.50" - kiosk mandelig ejer
Rafael tog 4o op at lommen, og sagde
"behold resten" - Rafael
"glem nu ikke at læse dit brev" - kiosk mandelig ejer
Rafael rystede på hoved, han vidste ikke om den kiosk ejer virkelig sagde det, eller om Mina bare brugte hendes iluitioner, men Rafael smilte bare venligt og gik ud. da han kom uden for drejede han synet mod Joshua som sad på bænken, og sagde
"Godmorgen, må jeg siddde ned, eller venter du på nogen?" han smilte høfligt og vendete på svar

Joshua begyndte stille at tænke på hvis han skulle fri til sin engel, hvor og hvordan skulle det så være? Han lagde hovedet let på skrå, han burdet slet ikke tænkte på det endnu. Men han kunne nu ikke lade vær, han overvejede lidt Paris, mest på grund af det skulle være kærlighedens by eller noget. Men hna kunne jo også finde et helt andet sted, der skulle bare være fint, så hans Ez ville ha det godt. Han lagde ikke rigtig mærke til fyren der kom ud af butikken og over mod ham, før han fyren sagde noget. Josh kiggede hurtig og lettere forvirret op, før det gik op for ham havde fyren havde sagt. "Arh, ja, bare sæt dig ned," svarede han hurtigt med en høflig undertone. Han sukkede stille over at han stadig var så høflig sommetider, men det lå vel bare til ham? Han var vel bare blevet født ind i den tid, hvor man skulle snakke på den måde? Han overvejede lidt om han skulle komme af med den vane, eller bare lade den ligge. Det ville selvfølgelig være meget nem at lade den ligge, men så var spørgsmålet jo bare om det så var klogt? Han lagde det ene ben over det andet mest for at virke menneskelig, han hadet sommetider at virke som et menneske. Men han havde jo selv været et, så det var ikke så svært? Han skulle bare huske på nogle få ting, han måttet aldrig sidde for stille. Alt tid bevæge noget af sig selv. Han rystede let på hovedet over alle de ting han havde i hovedet liget nu.

//reav svigt, håber det er okay ^^