I have no grudges with you, other that you still breathing

Omgivelser: en præst, som går rundt og har travlt med at gøre ting klar til sener
Tid: 14.56
Dato: Irl
Vejr: sol og ingen skyer
Tøj: men andet ansigt
http://www.google.dk/imgres?q=bad+boy+clothing&um=1&hl=da&sa=X&biw=1920&bih=979&tbm=isch&tbnid=TmdFxqFBLRuG-M:&imgrefurl=http://stores.aztechighwayshop.com/-strse-1403/BB60407-Bad-Boy-Walkout/Detail.bok&docid=3Tl27JJ1h4y_LM&imgurl=http://stores.aztechighwayshop.com/catalog/BB60407BadBoyWalkoutHoodie_1.jpg&w=300&h=300&ei=Y8SZTvewEYn2sgbegsjmAw&zoom=1&iact=hc&vpx=1354&vpy=128&dur=1008&hovh=225&hovw=225&tx=95&ty=106&sig=100645601631866045897&page=1&tbnh=123&tbnw=115&start=0&ndsp=69&ved=1t:429,r:8,s:0

"Gud.....naa, du er her ikke, hvis du var, ville jeg være skuffet over dig. gode folk dør, monstre lever, og hvis du ikke var virkelig ville der være nemmere....Jeg kan leve med tilfældig ondskab, det er helt iorden. men hvis du er der oppe, hvad er så ideen med det hele?, Naaa..."
Sebastian sad på knæ foran det store kors på altret, han var ikke troende,
men siden hans søn, har der aldrig været en dag, han ikke har været der,
han var efter hånden løbet tør for ting af sige til manden oven på, men han forsatte med at besøge vær eneste dag,
han gjore det mere for sin søn frem for sin egen eller guds skyld, han kunne faktisk ikke være mere ligeglad med gud,
og ham selv være i kirke, men det var fordi han håbet han en dag kunne se op på altret, og sige tilfreds at hans søn har fået sin fred,
Sebastian glædet sig til den dag han kunne sætte sin søn ud af den pinsel at leve som et monstre.
Sebastian rejste sig op, han lagde hånden ned i lommen, og sukkede, da han opdaget han manglede hans lighter og hans smøger.
Sebastian vendte sig om, han ville ikke anderkende det, men han savnte sit gamle liv, men det var ikke vigtigt nu,
det som var af betydning nu, var at hvis en monstre skulle vise sig selv, at han havde umenneskeligeheden til at skære hoved af det.
Sebastian vendte sig kort om, og huskede alle de gange han havde skubbet sin søn på deres lille gynge i baghaven,
Sebastian satte sig ned på en af bænkene, han kunne vel godt bruge et par minuter herinde inden han skulle videre.

Alane havde ikke været i domkirken før.
Hun havde aldrig haft en grund til at gå derind men nu hvor hun havde fået nys om at hendes forældre lå begravet her havde hun ikke kunne holde sig væk.
Dog havde hun aldrig set sine forældre men hun mente dog alligevel hun skyldte dem at komme og se dem.
Nu var de jo trods alt dem som havde givet hende livet. Alane kunne let gå for at være menneske da hun var vokset op blandt dem.
Man kunne ikke mærke på hende at hun var en varulv, hun var heller ikke kraftig og stærk af bygning, men hun havde dog muskler, ikke store men de var der.
Et suk forlod hendes læber mens hun gik langs gravene, hun havde ingen anelse om hvor de skulle ligge og måske lå de her slet ikke.
En svag nynnen kunne høre fra hende, hendes stemme var silkeblød og musikalsk.
Der var ikke sporet af et smil på hendes ansigt men hun så heller ikke trist ud.
Hendes nyfarvede røde hår flagrede let i den kolde vind og hun trak jakken tættere om sig.
Alane var på ingen måde troende men hun fandt det fascinerende hvordan mange folk lagde sit liv i en andens hænder som de aldrig havde set eller hørt fra.

Sebastian lænede sig tilbage op af bænkens plade, og han
begyndte at søge fred i selv, måske var der her grunden til
folk gik i kirke tænkte han, han snerre lidt af følesen af tryghed,
og tilfredshed, men han var for træt til at kæmpe imod den, så han
hen gav sig lidt til den, han ville nok bedre kunne stå imod, hvis han
havde fået søvn i nat, men efter hans mislykket forsøg på at finde en
tom lejlighed at overnatte i. Sebastian kiggede sig omkring igen, og vidste
ikke om man måtte ryge herinde, men det regnet han ikke med,
så han rejste sig op og gik udenfor. han fik med det samme øje
på den smukke pige, som ikke var så langt fra ham, han stoppet lidt for at tænke
han syntes hun så sød ud, og det lange hår, gjore ham mere end glad,
han smilte til sig selv, og besluttede at gå over mod hende,
måske kunne man også overnatte hos hende, så han slap for at skulle
lede efter noget sener iaften. han gik langosmt hen imod hende.