School- Kasper...

Sted: Skolen
Tid: 16:40
Omgivelser: Mennesker, ikke så mange mennesker
Vejr: Overskyet så ingen fare for solen
Påklædning: En sort lårkort kjole, Sorte Laksko..

Catherine sad ved et bord og læste som altid. Hun var begyndt at gå i skole igen da hun vist godt kunne bruge endnu en udannelse. Hun var dog klar på at droppe ud når som helst. Hendes ene laksko klikkede mod gulvet i støjen og hun smilede svagt. hun tog sin iphone op og tjekkede om der var nogle beskeder. Der var to fra Rafael. Hun lukkede telefonen da hun var i dårligt humør angående Rafael. Hun læste videre i den latinske bog og smilede over hele ansigtet da ordet Lamia kom frem. Lamia betød jo Vampyr på Latin. Hun læste en bog om myter fra det gamle rom. Hun læste til da de fleste var gået. Den eneste i salen var hende selv. Hun tjekkede en ekstra gang om der var nogen og da der ikke var lod hun sine hugtænder glide ud. Hun sukkede og hendes tunge mærkede forsigtigt de syleskarpe tænder der næsten borede hul i hendes læbe da hun bed i den. Hun var ret glad da hun havde spist og derfor ikke skulle tænke over det den næste tid. Hun bed sig blidt i fingeren. En dårlig vane. og læste videre. Hun lyttede vagtsomt vis nogen mennesker skulle komme..

Da det var efterår. Så solen var på vej ned. Lige nok til at gå på opdagelse, uden at blvie brændt til døde. Ikke at han havde prøvet det, da han ikke havde nogen til at lærer at blive en vampyr. Det skete ligesom bare. Han så op på en skole, der burde ikke være nogen til stede så sent. Eller hvad? Han satte sig på hug foran skolen. Skyerne samlede sig som et tykt tæppe. Det var guf til hans kamera som han havde om halsen. Han fik også skolen med ind på billede, og skolen flagstag. Minnede lidt om det han kom fra. Han rejste sig op igen og kunne mærke en uro i kroppen. Hans næse blev fyldt med menneske duft. Han bed sig selv i læben og gik roligt hen mod skolen, han burde måske ikke være her, så tidligt?'

Catherine legede med sine hugtænder. En tidsløs aktivitet. Hun havde bidt for hårdt og nu blødte hendes finger en smule. Hun blev dog ved med at nappe i fingeren. Hun var lidt legesyg uden grund. Hun havde brug for at være problemfri i noget tid. Bare lidt. Ingen kampe, intet blod. Hun smilede stort og bed i sin læbe. Hendes hugtænder var så perfekte syntes hun selv. e perfekt mesterværk. lange og syleskarpe. Hun kunne dufte en vampyr og eftersom hun kunne dufte at det var en rolig vampyr blev hun selv beroliget. Hun trak ikke sine hugtænder ind men lukkede munden og læste videre:..

Kasper trådte ind på skolen og så kom nogle heppekors piger i møde, han kunne se det for sig i slowmotion hvordan deres lange hår bølgede i vinden og hvordan deres smil bredte sig på deres kønne menneske ansigt. De var væk igen før han fik blinket. Ikke at han havde brug for at blinke, men det fik ham bare til at føle sig mere normal. Han så frem og der var en lettere tyksak der løb ind på badeværelset. Drenge toilettet. Han afskyede sig selv. Han blev sulten. Han kunne høre drengens tanker, han var ked af det. Han blev mobbet. Han havde tænk sig at begå selvmord. Kasper bed sig i læben. Han så sig over nakken, ingen mennesker. I et splidt sekund stod han foran drengen. "Jeg gør ende på dagen" sagde Kasper inde i drengens hovedet. Han var nu rigtig skræmt. Kasper kastede ham ind en toilet bås, så ulækker som skoletoiletter plejer at være. Låste døren bag sig og bed hans strube over så han ikke kunne skrige og begyndte hurtigt at drikke.

Catherine hørte vampyren bevæge sig ind på badeværelset og underede sig men tænkte på at det nok var mad. Hun læste videre i stilhed men hulkende på bedeværelset gjorde hende sulten efter vold. Hun sukkede over sine dumme lyster og rejste sig op. Hun gik hen mod badeværelset og stod lænet op af muren udenfor eftersom det var drengendes toilet. Hun ventede på at vampyren kom ud. Blod, Vold, Sex. De tre ting næsten alle vampyrer var afhængige af..

Kasper kunne høre drengens tanker. De gik mest ud på at han tænkte hjælp og nej og .. ja det du tænker når du panikker. Men der var ikke noget at gøre nu. Kasper lukkede øjne og prøvede at undgå hans tanker. Der blev helt stille fra ham, der var kun luden af blodet som sluprede i hans mund. Drengens tanker var tomme. Han var død. Kasper krammede ham for at presse det sidste ud af ham. Han slap ham og satte ham op af toilettet. Han opfangede en ny tanke og en duft. Noget han kendte rigtig godt. Ham selv, men kvinde. En vampyr kvinde. Han slikkede sig om munden og så ned. Der var en smule blod på hans t-shirt. Lige ved halsen. Det kunne lige hvad som helst. Ketchup? Han låste op og så på de mange håndvaske der stod fremme. Uden for døren, der var hun. Ha' hun ville ikke komme ind da det var et drenge toilet. Sjovt. Han vaskede sig i ansigtet og tørte det værste væk med det papir der var til hænderne. Han lukkede døren ind til båsen inden han hev ned i håndtaget. Han trådte ud på gangen og ignorerede kvinden og gik i hurtigt menneske tempo.

Catherine var hurtig da han gik ud og tjekkede hurtigt at der ikke var nogen. Hun tog fat om hans hals og kastede ham ind mod muren. " Det er uhøfligt at ignorere en kvinde " Sagde Hun og grinede. Hun betragtede hans sorte hår og blå øjne der næsten matchede hendes. " Hvad er dit navn unge mand " Spurgte Hun og man kunne sagtens hører at selvom hun var en helt igennem gammel vampyr så havde hun manerer. Hun smilede beroligende til ham. Hendes hugtænder var stadig ude og hun smilede til ham med dem blottet..

Kasper udgav et støn af slaget og slog sig ud af hendes greb efter hun havde talt færdigt. Han stod bag hende og hviskede i mod hendes nakke, "Måske.. og Kasper" .. "Jeg ved godt jeg har kønne øjne" grinte han lavt. Hvis hun virkelig ønskede hans opmærksomhed så skulle hun også tjene den. Det første håndsindtryk var jo latterligt. "Du behøver ikke at være voldlig for at få min opmærksomhed" sagde han og gik baglæns med øjne på hende. Heppekors pigerne styrtede ind af indgangen larmende og hoppede afsted forbi dem. Kasper sukkede, selvom han ingen luft havde. Han kunne nok tvinge noget frem, men han havde jo ikke brug for det.

Catherine ville ikke have hans opmærksomhed og sukkede. " Jeg ville bare fortælle dig at du måske skulle have husket at du ikke blev set på det kamera der er inde på toilettet " Sagde Hun og gik måske en smule arrogant ind i salen for at læse igen. Hun kunne se at der stadig ikke var nogen og i en bevægelse havde hun slukket alle de kameraer der var derinde og lukket dørene. Hun ville prøve noget sjovt. Hun klatrede op af væggen og smilede da hun kunne kigge ud af de øverste vinduer. Hendes fødder hang ned af væggen mens hendes arme holdt hende oppe. man kunne se musklerne køre i armene men det var ikke noget hun selv lagde mærke til..

Kasper trak på skuldrende. "jeg er ikke blevet fanger i 88 år, så hvorfor skulle det ske nu?" sagde han koldt og så den anden vej. Selvom han ikke kunne lade være med at tænke over det hun sagde, måske ville de være på sporet af ham på og indtil de faktisk fanger ham? Shit. Han bed sig i læben imens han stod med ryggen til, hun skulle ikke se han usikkerhed. Han kunne mærke hendes forsvinden og vendte sig om og så at hun var smuttet. Han gik efter hende, bare af ren nysgerrige hed, for at se hvad hun havde tænkt sig og så op. "hvad laver du?" spurgte han irriteret. Hvis der var nogen der så hende, hvad var svaret så?

Hun kiggede ned på Kasper og smilede. " Kom " Sagde Hun og betragtede slagsmålet der var udenfor. To store varulve kæmpede mod hinanden . Hun smilede over det der skete og var helt forgabt. " Men pas på med at blive set, jeg har min egen evne til ikke at blive set " Sagde Hun og blev ved med at kigge. Varulvene snerrede højt men vidste at der ikke var nogen til at forstyrre dem da de havde vagter till at stå i et område så ingen slap ind.

Kasper sukkede og tog sig til hovedet. Var de nu bedste venner eller hvad skete der lige her? Men igen, hvorfor var det så at han gjorde som hun sagde. På få sekunder var han ved siden af hende, med en lille meter imellem dem. ved vinduet kunne man kun se hans hår og øjne. Han betragtede det i nogle lange sekunder. Han hoppede ned og var ikke i syne for ulvnende længere. "uintrasant" sagde han koldt og satte sig til at gå rundt i biblioteket. Kunne være der var noget om at tage billeder?

Catherine syntes det var intressant fordi hun vidste at de to der kæmpede var kærester. " JA så siger vi det " Sagde HUn og hoppede yndefuldt ned. Hun landte perfekt og gik hen og læste igen. Hendes ene øjne skiftede farve så hun havde et rødt og et gyldent øje. Hun kiggede op på ham og smilede svagt. " Går du her? " Spurgte Hun og hørte sin mobil ringe. Hun lod den ringe og tænkede ikke engang på den..

Kasper lod sine øjne flakke rundt på bøgerne. "Næ.." sagde han koldt. Han var helt færdig med skolen inden han blev bidt, og han ville aldrig stresse rundt i skole bøger igen, så hvorfor? Han var jo 21 år. Eller sådan føltes det, han var jo 109 år. Pyh. Sikke et talt. Han kom til at tænke på den pige han blev forelsket i, men aldrig nåede at få talt ordenligt med hende. Så mange der var døde imens han bare levede videre. Ikke fair. Han så hen på hende, "hvad laver du egentlig her? altså.. så sent?" Spurgte han og kløede sig i nakken.

" Jeg går et sted hen når jeg er alene men du kan komme med vis det er " Sagde Hun og pakkede sine bøger ned i tasken. Hun låste dørene i en bevægelse og gik hen til et skab. Hun rørte på siden og trådte et specielt sted så skabet gled til side. Hun gik ind og kiggede på de gamle magiske bøger og magiske ting der var stablet på en masse hylder. " Det her er bibloteket for væsner " Sagde Hun og klatrede op af hylderne som et firben for at finde sin bog. Hun fandt den og kastede den ned til ham. Evnen at formaskifte stod der. " Den har jeg skrevet og tegnet " Sagde Hun og hoppede ned...

Kasper gik roligt bag ved hende. Han så på hendes bevægelser og hendes ynde i hendes gang. Det så ikke ud til at hun var ude på noget, og hendes tanker var også tomme. Så at sige. Han så en hemmelig gang som så var et bibliotek for væsner. Hold da op. Han sagde ikke så meget men gik bare med, af nysgerrigehed. Han opdagede at der var en bog som fløj i lufen og var imod ham. Han greb bogen og så op på hende, med et ansigt der sagde, 'ooog hvorfor skulle jeg ha den?' hvor han så hurtigt fik besvaret hans indre spørgsmål. "vildt.." sagde han roligt og åbnede den for at kigge.

Catherine smilede og gik hen til ham. " Min far har skrevet 5% af alle de bøger der er herinde " Sagde Hun og tog bogen fra ham da han ikke kunne bruge den. * Side 107 * Tænkte hun kraftigt og satte en finger på bogen. Den bladrede af sig selv og da den var ved side nr 107 var der et flot tegnet billede af en ung pige der var hende selv. Hun sukkede og kiggede på teksten. Det handlede om hvordan man kunne se at et dyr og Person var den samme. Ved at kigge på øjnene der aldrig forandrede sig mere end personligheden. " Prøv at bruge den ved tankens kraft, derfor er det magi " Sagde Hun og gav ham den igen. Hun klatrede op af hylderne igen og fandt en ældgammel bog der lå gemt imellem nogle nye bøger fra hende selv. Hun hoppede ned med den. " Det her er den ældste og mest lærerige bog i magiens verden " Sagde Hun og pustede på forsiden. Et tykt lag støv rejste sig og blev blæst væk..

Kasper kiggede på hende med hævet øjnbryn. Det var imponerende. Men det var ikke rigtig noget han ønskede at høre mere om. Selvom det at det kræver færdigheder at kunne skrive en bog og ja, så den udgivet og blive kendt på det. Han nikkede og så på tegningen og så så op på hende. "hov vent? Jeg kender ikke engang dit navn." sagde han og lagde bogen ind på hylen og rakte hånden ud. Så måtte hun selv komme hen til ham. Det var egentlig underligt hvordan det startede ud imellem dem. Men han ville ikke kalde dem for venner, endnu? Men hun virkede vidst okay, hvis hun altså talte mindre om bøger.

" Jeg ved godt at jeg er en nørd til bøger men det er altså levetiden der har gjort det " Sagde Hun bestemt. Hun tog hans hånd. " Navnet er Catherine men du kan kalde mig Cath vis det er " Sagde Hun og smilede. Hun gik videre ind i bibloteket og gik til sidst ind i rummet med magiske ting. " Her " Sagde Hun og gav ham en sort sten. " Du kan forme den med tanken " Sagde Hun og satte sig ned i sofaen..

Han trykkede hendes hånd og havde et kækt smil på læben. "Hyggeligt at møde dem, tror jeg?" svarede han og blinkede. Hun var en spøjs en. Han gik efter hende og fik så en sten i hånden. "mere af det er trylle rylle noget?" spurgte han, og selvfølgelig var det det. Turde man prøve? *gulerod* tænkte han og så ned på stenen. Hvor var det fjollet det her.

Hun smilede. " Det er jo hvad mit liv handler om " Sagde Hun og trak på skuldrene. Hun så på stenen der formede sig til en gulerod. " Hvorfor er du ikke lidt mere fantasi fuld " Spurgte Hun. Hun fik den til at svæve imellem dem og et spejl kom frem. Typisk piger. Spejle. Hun tjekkede sin make up og sagde " Det er vist på tide at gå tilbage ".

Kasper havde et sort smil på sine læber. Det var sgu da mega awesome! En gulerod? Det var da en fantastisk ting, længe siden han havde smagt en. Han rystede på hovedet da der kom et spejl frem. Typisk piger. Han savnede pigerne fra 90'erne. De var så naturlige. Men de var heldigvis ikke gået helt tabt med tiden. han nikkede. "jeg følger nok bare med" svarede han og begyndte at gå imod udgangen. Han tjekkede lige at hans kamera hang om halsen på ham. Det gjorde det.

" Ikke der tilbage tosse " Sagde Hun og gik i den modsatte retning. Hun åbnede en dør og de befandt sig der hvor de to ulve havde slåsset. " Det er meget lettere " Sagde Hun og hendes ting var allerede derude. Hun smilede til Kasper. " Magi er en stor del af verden og en videnskab " Sagde Hun og grinede..

Kasper stoppede op da han blev kaldt en tosse, "hey hey, pas på hvad du siger" sagde han og havde et smil på læben. Han gik hen til hende og rystede bare på hovedet. Ha! magi, det var ikke lige noget som fyldte hans verden. Det var mere en illusion for ham, noget man kunne få frem hvis man troede nok på det. Pjat. Også selvom det var lige foran næsen på ham.

Catherine smilede blidt og tog sine ting. " Jeg skal mødes med nogle venner inde i skoven men du kan godt tage med " Sagde Hun og håbede på en eller anden måde at han tog med. Hun kiggede på ham for at få et svar og de kunne begge høre en ulv inde i skoven. Hun snerrede kort og en ulv kom luntende ud til dem. Hun skubbede den dog væk med en kraftig håndbevægelse. Den snerrede og gik igen. " Man skal være hårde mod dem ellers bider de " Sagde Hun..