Barnligt men alligevel ikke- Sebastian Castle..

Sted: Legepladsen
Omgivelser: Ingen mennesker, Ingen væsner, Alene
Tid: 23:57
Påklædning: En sort nedringet kort kjole..

Catherine sad på gyngen og gyngede blidt frem og tilbage. Hun kunne huske sin barndom og hvordan hun var blevet slået hvert sekundt. Det var mest det der fik hende til at være så arrogant når hun snakkede med nogen eller kæmpede. Hun følte sig overlegen og arrogant når det var og det gjorde hende stærkere psykisk. Hun huskede de mange gange hun havde brækket sin kæbe og ved den tanke lod hun blidt sin ene hvide finger glide med hendes nu perfekte kæbelinje. Hun var glad for at hun aldrig skulle se hendes mor igen da det var hende der havde slået. Hendes far var på mange måder en god mand. Han elskede hendes virkelig højt som den datter hun var og det gjorde hende velkommen. Men han kunne også være ond da hun skulle lære nogle ting hun hadede. Hun måtte indrømme at han havde givet hende et par slag men det var intet i forhold til de ting hendes mor havde gjort. Hun skubbede tankerne væk med et suk og hang lidt i gyngen. Hendes liv var nu et stort problem. Hun havde ikke fortalt Sebastian om Walter. Rafael hadede hende sikkert. Hun var en smule ked af at hendes liv altid gik i stykker når hun mindst ventede det. Hun strøg sit hår tilbage med hånden og lukkede øjnene i nydelse da den kolde luft ramte hendes ansigt..