Esther gik på gå gaden i Deepshell. Der var ikka mange butikker åbent og de der var åbne var dødssyge butikker som urmagere og antikvariater.
Hun var engang slebt med hen til et antikvariat, gud der var dødsygt!
Alle de steder Esther havde set i dag var bare dødssyge. Der var enkle caféer åbne, som hun havde overvejet, men et eller andet fik hende til at lade være.
Hun havde nu trasket rundt i omkring to timer, dagen så ud til at blive en kedelig dag. Men det var jo også søndag og efter Esthers mening var ALLE søndage dødssyge.
Esther gik hen til en café'og satte sig ned, bare for at slappe af i de ømme fødder.
En tjener kom hen og spurgte om hun kunne tænke sig noget.
"Ja tak, et stykke chokoladekage", sagde hun og sank dybere ned i den bløde stol.