Demon vs Vampire ((Melodenia ))

Skoven var dø og tom for liv men man skulle heller ikke vente så meget andet fra et sted i Werclare for byen var jo farlig nok i sig selv men skoven var det og den samme historie, i mellem træerne gik en ung fyr på de 17 han havde sort hår og grå hud mens hans øjne var mørke som natten og hans tøj bestod af en skjorte og en vest ud over samt sort bukser og sko.
Han havde os rød slipse og ikke så meget mere end det da han ikke frøs som mennesker ville, hans navn var Sebastian og han var en gammel bloddæmon selv om han ikke lige frem så sådan ud så skulle man ikke lad sig snyde for der var en dræber gemt inden i ham selv det ikke helt var til og se, hvad han lavede her i skoven han ventede vel bare på et eller anden skulle ske da han ikke havde så meget andet og lave og derfor var han her og han vile nok blive der i en del tid eller til en eller anden dukkede op..

Melodenia løb gennem den stille tyste skov. Hun elskede at løbe, at føle luften i hendes hår, der fløj gennem luften bag hende.
Hun så ikke meget til sine omgivelser, da det hele var en stor svimlende blur. Hun var på vej med den nærmste landsby, da det var tid til at få næring. Hun havde ikke fået blod i nogle dage og det var begyndt at tage på hendes kræfter, og da hun var kommet til en ny by med nye vampyre og klaner så ville det være bedst at være på sit højeste.
Det hele virkede meget tyst, og hun regnede ikke med at møde nogen ude i skoven, men da hun var over halv vejs gennem skoven, kunne hun lygte nogen.
Det var ikke menneske eller engel, så meget kunne hun sige, og det lygtede heller ikke som en varulv, hvis hun skulle give et gæt, var det vampyr eller dæmon.
Da hun ikke var sikker på hvilken af delene valgte hun at det ville være bedst at finde en ny rute til byen, men noget stoppede hende, og hun vente rundt og løb mod færten. Hun måtte vide hvem der var i skoven på denne tid af døgnet og så når solen er gået ned.
Hun løb til udkantningen af en lysning, og stoppede op da hun så en ung mand stå længere fremme. Hun viste ikke om han havde hørt hende, men hun valgte at blive og havde et rasende ønske om at hun havde haft sin bue med.

Sebastian hørt lyden af en bag han og det først han gjort af ren forsvar var og få de usynelig tråde til og angrib hvem end det var og det gik ud iver kvinden bag ham så hun fik en del rafter på den ene arm men ikke mere end det og dov det rav os tøj i stykker mens eller ikke anden, han stoppede hans forsvar og kiggede på hende med et kort blik "gør ikke sådan ting" sagde han kort mens hans tråd bevægede sig tilbage rundt om ham og han var stille mens han kiggede på hende og så hende arm og tilbage til hende.
Hun var en vampyr det kun han let se for hendes skønhed gik langt over et menneske og han sagde ikke en lyd da han ikke var særligt glad for vampyr i forvejen for de levet af det sammen som han selv og derfor havde han tit haft et problem med dem, han blinkede en gang mens han stadig var stille og han ventede bare på se hvad hun ville gør ham hvis hun kun kom i gennem hans tråde med livet..

Melodenia stod bare og kiggede på ham da han vendte sig om, og blev overasket over at føle en svag smerte der greb hendes højre arm. Hun så ingenting men stadig kunne hun både se såret og mærke den svage smerte, der allerede fortonede sig stille da det begyndte at hele. Hun kiggede op da hun hørte ham tale til hende, og så med det samme at han var en dæmon, og efter færten som lå meget tæt på en varmpyr efter dæmoners standard, så vidste hun at han var en bloddæmon. Hun havde hørt om dem, men havde aldrig mødt en virkeligt, og hun vidste ikke om han var fjentlig eller venlig, men efter at dømme ud fra hans handling, så var han fjendtlig. Hun vidste ikke om hun skulle løbe eller om hun skulle blive og prøve at snakke med ham, og hun var næsten sikker på at kunne løbe fra ham hvis det blev nødvendigt, så hun valgte at blive. "Hvilke ting? At løbe gennem skoven for at komme til den nærmeste by?" Hun kiggede på ham, og så hans mørke øjne.