En helt almendenlig aften ..

Dato :: 27/12
Årstid :: Vinter
Dag :: Søndag
Vejr :: Køligt, blæsende og skyfrit.
Sted :: i byens gader.
Tid :: 19:30
Omgivelser :: Meget få mennesker.
Tøj:http://demo.comdevweb.com/oneadmin/common/file.php?file=e07dd_dress1.jpg&component=ecompro + et par sorte leggins og en jakke, samt et par vanter.

Ivy gik ned af gaden med rolige skridt, hun rettede lidt på de hvide vanter og sukkede så man kunne se hendes ånde i luften, hun havde svært ved at se da det var mørkt, men hun tog det helt roligt da hun havde gået den her vej en million gange og desuden oplkyste gadelygterne vejen for hende, hun svingede lidt med posen hun havde i hånden og nød stilheden der var omkring hende, hun fik næsten lyst til at nynne, men undlod det dog, da det ville være pinligt hvis nu hun skulle støde ind i nogen.

¤tøj :: http://www.peacocks.co.uk/Images/cat_man_LC_AUT09.jpg (ikke bæltet) + http://www.baboom.dk/uploads_mar/1040797.jpg + http://1.bp.blogspot.com/_qtkUMKsaing/RuWoZLwNKQI/AAAAAAAAAJg/pvmlHP0rzWE/s400/Ryan+4.jpg

Morgan stod på et tag, hans hår sad som altid i en hestehale og hans øjne var mørkerøde. han så sig omkring. han fik færten af et menneske som gik alene, han hoppede hurtigt fra tag til tag for at finde menneske. lidt efter fik han øje på hende, han hoppede ned til bag hende. han så efter hende og smilte inden han gik efter hende, med hurtige og larmende skridt for at gøre hende bange. han gjorte så det lignede at han så ned på vejen, men hans blik sad fast på hende. han tog sine hænder ned i sine lommer og smilte charmerende, mens han øjne så onde og kolde ud. han gik bare efter hende og elskede det

Ivy opfangede hurtigt lyden af andre skridt end sine egne og blev kort en smule usikker og så sig omkring, men gaden var tom, hun turde næsten ikke se sig bagom mest i skræk for at der var nogen der gik bag hende, hun rystede så på hovedet af sig selv og ville ikke lade sig skræmme, hun så sig dog alligevel tilbage og kunne svagt se en person, hun gispede lavt og satte automatisk farten op, hun vidste ikke hvem det var, men blev alligevel en anelse bange, men det var vel bare typisk hende at blive det, når der var mørkt.

Morgan så at hun satte farten op og begynde lidt at grine af hende
"hey" råbte han
og løb lidt i vampyr løb op bag hende, og så op og ned af hende
"du skal ikke være bange, jeg er ikke farlig" løj han
og ville ikke tage fat i hendes, hvis nu hun flippede ud på ham

Ivy stoppede ikke op og skævede usikkert om på ham "Hvem er du, hvad vil du?" spurgte hun så og prøvede at holde hovedet koldt, hun kunne ikke lide at snakke med folk når det var mørk,fordi hun kun kunne se folks skikkelser og farver, men ikke ansigts udtryk og ansigtstræk, så hun kunne ikke se om folk var sure eller glade, hun så så frem for sig, i håb om at han bare ville spørge om klokken eller et eller andet almendenligt.

"jeg hedder Morgan, ved ikke" sagde han
og gik bare efter hende, han gik hurtigt op på sidden af hende og smilte
"hvad hedder du så ?" spurgte han om
og tog en dyb indånding af hende

Ivy så usikkert op og ned af ham da han kom op på siden af hende "Ivy" svarede hun kort og så så frem igen, hun trak vejret en anelse hurtigt fordi hun var usikker for hvad han ville, han fulgte bare efter hende?, hun knugede hånden om den pose hun holdte og skævede diskret hen på ham "Hvorfor følger du efter mig?" spurgte hun så og prøvede at lyde rolig, prøvede.

Morgan rystede på hovedet
"nej, jeg var på vej hjem" løj han
og smilte bare til hende, mens han holde sine øjne lidt væk i håb om at hun ikke ville se dem
*hun dufter godt* tænkte han
og bed sig let i læben

Ivy gned sig kort i panden for at tage det roligt, manden skulle jo kun hjem, hun smilede et halv hjertet smil "Okay, jeg troede lige" sagde hun og virkede en anelse mere rolig, selvom hun stadig var på vagt, hun havde fundet sin mobil frem og gik med den i den ene hånd, hun havde allerede tastet et nummer ind, hun var altid sikker, for hun var et let offer på grund af hendes dårlige syn.

Morgan så sig omkring efter andre mennesker, han bed sig let i læben og havet en stor lyst til at bide hende. han havde opdaget hendes mobil og smilte lidt over det
"hvor skal du hen ?" spurgte han lidt efter om
da han ikke viste hvad han ellers skulle sige

Ivy knugede mobil telefonen i hånden og så på ham "Hjem .. " sagde hun roligt og direkte, hun ville ikke gå i detaljer, hun virkede mere rolig, men hun var stadig anspændt i kroppen, selvom han jo ikke gjore noget eller sagde noget der mindede om at han ville overfalde hende eller stjæle fra hende.

"okay" sagde han
og smilte til hende, og kunne mærke at han næsten ikke kunne holde sig væk fra hende
"hvis du kunne leve for altid ville du så tage chancen ?" spurgte han om
da han huskede at han selv blev spurgt om det inden han blev bidt

Ivy så forvirret på ham og tænkte lidt over spørgsmålet, hun kløede sig kort tænksomt i nakken "ehm, altså .. Både og?" sagde hun så, for hvis hun levede evigt, kunne hun nå så mange ting, men det ville nok også blive ret surt efter hånden som man havde oplevet næsten alt?, hun tænkte stadig lidt over hvor han ville hen med det, men lod det så ligge, da det sikkert bare var noget han synes var spændende at spørge folk om.

Morgan nikkede, og tænkte sig lidt over det
han så sig hurtigt omkring efter om der var nogen, da der ingen var. så tog han hurtigt fat i hendes arm, og tog hendes mobil ud af den anden
"jeg syntes det er en god chance" sagde han
og kastede hendes mobil ind i en væg, så den gik i stykke. han så sig hurtigt omkring igen og hev hende med ind i den første gyde han så

Ivy så panisk på ham og vidste først ikke hvad hun skulle gøre, men i det hun kom i tanke om mobilen, var den allerede smadre mod væggen, hun begyndte at stritte imod og slog derfor på ham "Slip mig! hvad gør du?!" råbte hun panisk og så på ham med fortvivlede øjne, hun kunne intet se i den mørke gyde, kun hans omrids "få mig ud herfra, jeg kan ikke se!" skreg hun så og gikl kun mere i panik af den grund.

Morgan puffede hende op af væggen
"syyrh, jeg er lidt tørstig. og så kan jeg jo gøre så du kan leve for altid" hviskede han
og smilte charmerende til hende, han lag en hånd på hendes mund. for at hun ikke skulle skrige mere, han kyssede hende en enkel gang på halsen inden han satte sine tænder i hende
"mmrh"
kom der ud af hans mund, mens han sugede hendes blod. han lukkede sine øjne stille i

Ivy gispede i det han satte tænderne i hendes hals og prøvede at skrige bag hans hånd, hun satte hænderne på hans skuldre og prøvede panisk at skubbe ham væk, men han var urokkelig, hun fik tåre ned af kinderne og kneb øjnene hård i, hun ´mærkede hvordan hendes engeri langsomt sivede ud af hende i takt med at han drak, hun prøvede desperat på at tænke klart og finde en løsning på at komme fri, for hun ville ikke leve evigt.

Morgan blev ved med at suge nået af hendes blod, han tog lidt efter sine tænder ud af hende og slikkede blodet væk fra hendes hals
"du smager ret godt" sagde han
og lo lidt af det, han slap stille taget om hendes mund
"du skal ikke skrige" sagde han
og lo lidt mere

Ivy så skrækslagende ud og følte sig næsten lammet af skræk "Dit .. Dit .. Monster" sagde hun så og tog hånden op til halsen "Hvad er du!? .. Hvad har du gjort!?" råbte hun og gader i hvert fald ikke lytte til hvad han sagde, hun skubbede til ham med sine svage arme "Fjern dig frem mig!" skreg hun, hendes krop føltes tung og hun havde aller mest lyst til bare at ligge sig til at sove.

Morgan rystede på hovedet
"har du lyst til at havde et fantastisk liv og leve for altid ?" hviskede han
og lag sit hoved på skrå

Ivy rystede på hovedet og ville bare væk fra ham "Jeg vil ikke have noget af dig, så lad mig så gå" sagde hun irriteret og skræmt, manden måtte da være sindsyg hvis han troede hun ville havde noget som helst med ham at gøre, om så han ville give hende en million!, han havde lige bidt hende i halsen, han kunne kun være meget'meget sindsyg!.

Morgan rystede på hovedet
"vil du ?" spurgte han om igen
og bed sig lidt i læben

Ivy kneb øjnene i og vendte hovedet væk fra ham "Nej, lad mig være .. Jeg vil ikke mere nu" sagde hun opgivende og havde aldrig i sit liv følt sig så svag som hun gjore lige nu, hun holdte sig kun lige med nød og næppe på benene og havde allerede opgivet at slå ham eller skubbe ham mere, da det ikke hjalp.

Morgan rystede på hovedet
"så du vil forblive menneske og svag" snerrede han
og grinte lidt af det

Ivy rystede fortvivlet på hovedet og forstod ikke hvad han snakkede om "må jeg gå?" spurgte hun så stille og var øm i halsen, hun så lidt op på ham, men hun var fuldkommen blind, selv ikke hans skikkelse kunne ses.