En kold aften - Madelaine

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: 21:30
Sted: Byen
Omgivelser: Ikke så mange, fordi det er koldt
Vejr: Koldt, men det er nogenlunde til at holde ud
Påklædning: Se ava

Jordan stod med et skævt smil på sine læber, imens han førte en smøg op til sine læber. En dårlig vane, det viste han skam alt for godt. Han ville gerne stoppe, selvom han ikke ligefrem kunne dø af det, men man viste jo aldrig. Jordan stod lige nu, midt på fortorvet ved en åben café og snakkede med 2 af sine andre dæmon venner. De havde lige været ude og have det "sjovt" i den forstand, de havde lige været ude og spise. Jordan var den eneste af dem som var skyggedæmon, de 2 andre var blod dæmoner, han kiggede altid væk når de spiste, fordi de spiste jo som regel også kødet, så det var ikke et syn som Jordan var specielt tilfreds med. Han havde intet imod sine 2 venner, det var bare deres spise vane han ikke kunne lide, ellers var de squ flinke nok. Jordan havde røget en halv smøg, så gad han ikke rigtig ryge mere, så han smed den ned på jorden og trådte på den. Han havde ikke specielt meget tøj på hertil aften, men kulden gjorde ham aldrig rigtig noget, han kunne godt lide kulde, men hun hvis han var i humør til det. Det kunne måske godt lyde mærkeligt, men sådan var det jo. Hans 2 venner gik ind på cafeen, men Jordan blev stadig lige stående udenfor, for at nyde kulden, imens den var her. Inden han gik ind i varmen. Men det var nu også mest fordi at hans øjne stadig var lidt gule, så de skulle lige falde tilbage i hans normale blå farve, inden han gik ind. Han skulle jo nødig skræmme livet af servitricen.

Aftenen var kommet hurtigt og Madelaine havde
glemt tiden. Hun havde siddet derhjemme og
ordnet lidt på en masse forskellige tattoo bestillinger,
og fandt først ud af efter længere tid at hun var løbet
tør for whisky. Madelaine drak altid whisky, og som da
hun var dæmon, skulle der meget til at hun blev fuld,
samt havde alle dæmoner også en stor svaghed for
alkohol. Hun svang hurtigt sin læderjakke på, og havde
indenunder en hvid top og et par sorte jeans. På fødderne,
havde hun sine militær støvler. Hun plejede næsten altid
gå i høje støvler, men når hun skulle løbe, og det skulle
gå hurtigt, var de ikke det mest praktiske. Hun vrissede
ned af trapperne, og havde godt i sinde at det daglige
indkøbscenter havde lukket, men hun kunne købe sig en
stor kaffe med cognac. Det havde de på drikkekortet, men
det var meget få der bestilte det, da det var moderne med
kaffelatte. Madelaine brød sig ikke om det søde stads, men
hvis hun gik helt sukkerkold, kunne den god være en redning.
De lange og tynde ben strøg over gaden sten, og oppustet,
nåede hun frem foran caféen. En ung herre stod uden foran,
og et kort smil blev sendt til ham, inden hun så skyndte sig
indenfor for at stoppe sin tørst og trang.

Jordan kunne nogle gange godt glemme at holde øje omkring sig, hvis der dukkede fremmede væsner op. Derfor fandt han først ud af at en kvindelig hun dæmon var kommet næsten helt hen til ham, da hun gik ind i cafeen. Han havde været helt væk i sine tanker, dog nåede han at gengælde hendes smil, dog var det ikke helt tænkt igennem, så han smilede bare charmerende som han plejede. Det var først bagefter at han tænkte *ups* og tog sig til hovedet. *Nårh..* Tænkte han bare derefter og trak lidt på den ene skulder, der var jo ikke rigtig noget han kunne gøre ved det, sket var sket. Og det kunne jo være at hun slet ikke havde lagt mærke til det. Han tog i døren noget tid efter og gik indenfor i varmen, det var nærmest som en mur af varme han gik ind i, fordi han lige havde vænnet sig til kulden. Han så først over på den fremmede dæmon kvinde som have smilet til ham og kløede sig lidt i nakke hårene, inden han gik rask over til sine andre dæmon venner og satte sig ned. Jordan bestilte en helt almindelig kop kaffe, han kunne ikke lide Kaffe Latte, hvad var meningen med varm mælk hældt ned i varm kaffe?? Han kunne bare ikke se meningen med det. Endnu et lille smil dukkede op på hans læber, men han lod være med at sidde og overbeglo dæmon kvinden og koncentrerede sig mere om sine dæmon venner. Han lagde sine arme op på bordet, som jo var helt tatoveret og pillede i bord lakken.

Servitricen var langsom og irritabel. En ung kvinde
bag disken provokerede Madelaine med hendes umodne
og rapkæftede facon. Det var på ingen måde det Madelaine
havde brug for i det øjeblik, men lod sig ikke gengælde
noget til tøsen. Hun sukkede, og stile sig med siden til hende,
imens hun ventede på sin kaffe. Hun kiggede lidt rundt i
caféen imens hun bed sig nænsomt i sin underlæbe. Hendes
hjerte havde fået et stille rolig rytme igen, og hun havde også
fået vejret igen. Hun trængte egentlig til en smøg, men tænkte
ikke længere over det, da hun fik øje på den samme fyr.
Hun var faldet i staver, og havde rettet sit blik mod ham, uden
nogen eftertanke om at hun faktisk havde stået og begloet ham
i næsten flere minutter. Tatoveringer var placeret overalt på
hans krop, som hun undrede sig lidt over, om var trænet eller
havde en smule på sidebenene. Men hun havde jo også briller
og gik altid med kontaktlinser, og nogle gange i forskellige farver.
Så kunne hun få blå øjne den ene dag, og brune den anden.
Hun fandt det kreativ, spændene og sjovt.
Hun fik øje på hans øjne, og blev hurtigt fanget, hun kneb øjnene
en smule sammen, igen uden eftertanke, og så de var blå, men
før uden for lignede de at de enten var grønne eller gule.
Mange forskellige race lugte var spredt i hele rummet, så hun
kunne ikke gætte eller lugte sig til hvad han var. Men, et lille
gæt fortalte hende at han måske var vampyr, og dem brød hun
sig ikke om.

Selvom Jordan sad og snakkede med sine 2 venner, havde han det alligevel som om at der var nogen som kiggede på ham. Han havde en lille ide om hvem det kunne være, men han gjorde ikke noget ved det lige nu. Dog lidt efter vendte han blikket fra sine venner og kiggede over på dæmon kvinden og bed sig lidt i læben, men sørgede for ikke at bide i sin piercing. Han tog sin kop kaffe og rejste sig langsomt op fra bordet og blinkede kort til sine 2 venner. Derefter vendte han sig rundt og gik lige så roligt over mod dæmon kvinden. Da han endelig var kommet over til hende, puttede han sin anden hånd ned i lommen og smilte skævt. "Ved du godt at det er uhøfligt at stirre på folk?" spurgte han i sådan en lidt drilsk tone. For han sagde det nemlig ikke for at gøre hende sur eller fornærmet på nogen måde, han sagde det kun for at løfte stemningen lidt, men også for at have noget at snakke om. Han tog en tår af sin kaffe og begav sig til at betragte hende diskret, hun var køn, det kunne han ikke rigtig komme udenom. Men han ville nu gerne vide alligevel, hvorfor hun kiggede på ham, i hvert fald det han havde lagt mærke til. Han gik hen og lænede sig op af disken, for han blev lidt træt af at stå fuldt oprejst.

Den unge mand bevægede sig over imod Madelaine
og hun kiggede med det samme væk, og ind på hendes
kaffe som stadig var i gang med at blive tilberedt.
Da han havde nået hende, og stod ved hendes side, lod
hun blikket stille glide over på ham. Hendes ansigt var
afslappet, men på ingen måde koldt eller surt.
Hans 'bryder isen' sætning gav Madelaine til at smile,
og et lille hurtigt grin kom fra hendes stemmebånd.

"Ikke hvis man har gule øjne og pludseligt blå " svarede
hun, og sendte et harmløst blink med det ene øje. Hun
smilede halvt, og kiggede lidt ned i disken. Ikke fordi hun
fandt det akavet, men fordi hun ville sikkert ramme noget
i ham.
Da han havde stået lidt i nærheden af hende, kom den gen-
kendelige duft af dæmon. Hun blev helt rolig, og ville egentlig
trække sin lidt kække sætning tilbage.

" Madelaine Middkorf" præsenterede hun sig, og rakte sin feminine
og magre hånd ud foran ham. Der var små snak i baggrunden fra
både de andre kunder, men også de unge servitricer bag disken.

Jordan havde ikke lige regnet med at hun ville komme med sådan en bemærkning, fordi han troede ikke at hun havde set så nøje efter udenfor, det havde været lidt akavet, hvis det havde været et menneske, hvordan pokker skulle man så forsvare sig angående det? Jordan blev lidt stille efter hendes bemærkning, han valgte ikke at svare på den og tog i stedet en tår af sin kaffe, bare for at have en grund til ikke at svare, plus at hans kaffe jo heller ikke skulle blive kold, imens han hyggesnakkede. Dog smilte han en anelse skævt, da hun rakte sin ret feminine hånd frem imod sig og præsenterede sig selv, han stilte sin kaffe på disken og tog roligt imod hendes hånd med et blidt håndtryk. Han var lidt nervøs for at skade hendes magre hånd, men hun var sikkert stærkere end øjet lige kunne skue. "Jordan Joseff" præsenterede han sig til gengæld og slap lidt efter hendes hånd. "Hyggeligt at træffe dig Madelaine" sagde han lidt efter og tog sin kaffe i hånden igen. Han så sig kort tilbage over skulderen, imod sine 2 dæmon venner, som diskret holdte øje med dem. Jordan rystede lidt på hovedet, men vendte ellers sit blik tilbage på hende lidt efter.

Madelaine fik fat i Jordans hånd, og smilede venligt
til ham. Den halv åbne dør ud til gaden, gav fri indgang
til den snigende vind der fløj uden for.
Efter Jordan havde præsenterede sig, tog Madelaine sin
hånd tilbage, og kiggede lidt nysgerrigt på ham. Hun
undrede sig lidt over ham, han lignede ikke en typisk
dæmon, mere en vampyr eller måske også menneske.

Et krus med varm kaffe og en stor sjat whisky blev givet
til Madelaine, og hun tog kærligt imod den. Varmen brændte
næsten hendes hænder, men sart var hun ikke. Hun vidste
at hendes kolde hænder ville vænne sig til varmen om ikke
særlig længe. Hun lænede sig en smule mere op af disken,
og i samme øjeblik lagde hun mærke til Jordan kigge over
skulderen til sine bekendte.

"Dine venner?" spurgte hun, hvorefter hun pustede på sin
hedende kaffe, og spidsede læber lidt for at smage på den,
uden at brænde sig for meget.
"Har de sendt dig herop?" sluttede hun af med, da det lignede
at de enten havde lavet en væddemål eller sendte ham op
til hende, pågrund af at han måske var genert. Madelaine
grinede en smule inden i, men lod det ikke vise sig.

Mange kaldte Madelaine for en cool person. Både fordi hun
var cool i sin personlighed, men også forbi hun altid så så,
cool ud i sin udstråling, og hun havde så mange signaler og
måder at udtrykke sig på. Dog var det ikke altid det desværre
kom i brug.

En klar latter kom ud fra Jordans mund, da han hørte hvad hun sagde og kørte sin ene hånd gennem sit pandehår og lagde hovedet lidt på skrå. Skulle hans venner have sendt ham herover? Nej nej, han kunne sagtens selv gå over og tale til kvinder, uden at skulle tvinges af sine venner. Han stilte sin kop fra sig på disken, fordi der ikke var mere kaffe i den, men han havde ikke brug for en ny. Han skulle kun have kaffe et par gange om dagen, ikke hele tiden. Servitricen kom hen og spurgte ham alligevel om han skulle have mere kaffe, han rystede lidt på hovedet og smilte venligt til hende, inden hun tog koppen og gik sin vej igen. Derefter så han på Madelaine igen og smilte skævt, "bare rolig, jeg kan sagtens selv finde ud af at gå herhen uden at andre siger jeg skal. De synes bare du er spændende" sagde Jordan og pillede lidt ved sit pandehår igen, ren vane. En ligeså dum vane som når han røg en gang imellem, det burde han altså virkelig stoppe med. Han lagde derefter hovedet lidt på skrå og beundrede hende lidt igen, det så nemlig ud til at hun var klar til at gå igen. Så han ville ikke holde hende tilbage fra at gå, hvis det var.

Madelaine blev en smule overrasket af hans grin, da
det sagtens kunne ligne han var en smule pinlig berørt.
Hun kunne helt aflæse om han var en usikker, sikker eller
blærerøv. Sød og venlig var han, men mange fyre i det
unge miljø, som Madelaine ikke rigtigt kom mere i, bar de
fleste af dem for det meste en maske. Nogle gange var det
positivt når de tog den af, men nogle var negative, ELLER
bar den hele tiden. Hvad Madelaine egentlig foretrækkende
havde hun ikke en ide om.

Jordan havde dog noget selvsikkert og charmerende over
sig, men tiltrukket var hun ikke. Men det havde måske også
noget at gøre med at hun ikke var opsat på at få en med hjem
den aften, og hun bar også lidt en anden i tankerne. Dog på
ingen måde på den sukkersøde måde, det kunne hun ikke fordrage.

Hendes blik faldt på hans overtatoverede arme, og hun blev meget
fascineret. Hun kneb øjnene lidt sammen og så en masse lækre
detaljer i hans mønstre. I en nysgerrig tone spurgte hun ham venligt:
" Må jeg se?".
Hun lod sin arm tage blidt fat om hans arm, og uden rigtigt at få svar
fra ham, lod hun sine øjne scanne hans arme. En smule jalousi faldt over
hende, da ideen til tatoveringen var ny, end det hun var van til.
De fleste der ville blive udsmykket ville ha kirsebær, dødningehoveder,
is eller muffins, samt en masse andet mainstream.

Kaffen stod ved hendes side og kølede af så smagen af Whiskyen blev
ført en smule mere frem i den varme sammensætning. En smule
damp stod fra den næsten fyldte kop, og Madelaines ene hånd lå på
bordet med fingrende afslappet rundt om.

Jordan nåede ikke rigtig at reagerer, for inden han fik set sig om sad Madelaine og studerede hans ene arm, den der nok var mest tatoveret. Men nej, Jordan havde ikke fået lavet mainstream tattoos, de fleste af dem var selvf jo hans egne ideer, men den der havde lavet det på ham, var helt optaget af Jordans stil, så han gav ham nogle flere ideer, som Jordan godt kunne lide. Han smilede lidt af at Madelaine scannede hans arm sådan og kløede sig lidt i håret med den anden hånd, "han er ikke særlig kendt, altså ham som har lavet tatoveringerne på mig. Men han er mega dygtig" sagde han, bare for at bryde den tavshed der kom imellem dem lige pludselig. Jordan kunne ikke så godt lide tavshed når man lige havde mødt en ny person. Han tog ikke armen til sig eller noget, for hvis hun var interesseret i at se hans arm, som hun tydeligt var, så måtte hun da godt kigge. Han var også ret ligeglad med hvis folk kiggede mærkeligt hen på dem, han var bare glad for at han nok havde fundet ud af, hvad hun nok godt kunne lide, ellers ville hun nok heller ikke have scannet hans arm så meget.

Caféen blev mere og mere tavs, da kunderne forlod
den for at tage hjem. Madelaine rettede sig op, og
gav slip på Jordans arm i en glidende bevægelse.
Hun lod sine øjne stadig være placeret på hans arm,
og nikkede imens hun udstødte.
" Ja... han er sku dygtig".
Hun fik med det samme ideer i hovedet til nye mønstre
og motiver, med inspiration fra Jordans værk.
Da flere af væsnerne i caféen forlod caféen lod hun sig
blik fange dem i døråbningen. Imens lod hun sin ene
hånd tage fat om kaffekoppen ved siden af hende, og
tog den derefter op til hendes fyldige læber.

Den varme kaffe strøg ned i hendes hals, og den stærke
whisky satte sig med det samme på hendes smagsløg,
og gav dem det chok som hun elskede. Et bar næsten
svimle øjne viste sig i få sekunder, da smagen af whiskyen
var savnet. Hun var desværre blevet afhængig af det, og
når man var dæmon blev man hurtigere afhængig.

Hun vendte det trætte og små svimle blik væk fra døren
og hen på Jordan. I det øjeblik lagde hun mærke til hans
krystal blå øjne. Hun lod sine øjne, skiftevis, studere dem,
dog uden at stirre som hun gjorde før.

" Jordan, hvad arbejder du med? " spurgte hun nysgerrigt,
da han lignede en med evner. Kreative evner. Hun lænede
sig tungere op af disken, men blev i samme øjeblik, kastet
væk af den unge og umodne servitrice. Madelaine sukkede,
og kastede et par små dømmende øjne til den unge tøs, dog
uden at være ubehøvlet. Hun tog godt fat i kaffen, og lod sig
gå langsomt over mod et bord, og overvejede meget at sætte
sig ved Jordans to venner.