T: 12.20
S: Havnen
O: Ikke nogle mennesker som sådan da dagen kun er begyndt og derfor er der ikke de store folk, men ellers en masse leggærhuse og båd som holder i havnen..
P: Se billede og så har jeg min motorsav med mig..
V: Tåget og koldt og man er begyndt og kun se is på havet, men eller kan man svagt se solen og det blæser os en smule..
Alexandre var ude på hans morgen tur og det var ikke helt så normalt for ham og være i mellem mennesker da han ikke var så glad for dem og derfor gik han nu her i havnen hvor der ikke var nogle som kun snakke med ham da han ikke gad og snakke med nogle som helst, han havde sort bukser på mens hans skjorte var hvis og ud over den sad en rød vest og der ud over og ned af hans arm hang en jakke som han havde taget fra et offer.
Han havde rød hår af natur og det gik ham ned til røven mens hans hud var hvid grå og hans øjne havde en helt særlig lysegrønne som man ikke så særligt tit, han gik nu bare der for ham selv mens hans kiggede frem for sig og han havde hans normale våben med og det var en motorsav som han havde bruget på en del offer i gennem en del år men i dag skulle den ikke bruges til det men bare som forsvar.
Alexandre lod sig bare være i hans tanker mens han slappede af i kroppen og han kiggede bare frem gennem hans biller mens han blinkede kort ind i mellem da han os prøvet og være menneske men det lykkes ikke så tit igen når motorsaven var med ham, han var i hans tanker og han opdaget ikke af han faldet over en klasse før det var sket. Motorsaven tog plads lidt længer for an ham mens hans biller faldt ned men han var glad for de sad i en kæde om hans hals så han ikke kun miste dem, han tog dem på igen ”pokkes os” sagde han lavt mens han kiggede kort på kassen og han kom op og stå men han tog motorsaven op med den ene hånd da han var meget stærk selv om det var meget svært og se på ham.
Han gik videre i stilhed mens han var en smule flov over ham selv og han trak igen vejret langsomt mens han let kun mærke hvordan hans sygdom sad i hans lunger mens han tog sig ikke af det for han ville ikke være svag i sær ikke hvis en anden kom til og se ham, han holdt igen blikket frem for sig så han kun se hvad der kom på hans vej men der var ikke alt for meget se i den tåget morgen..