Den er da også så trist Catherine Luna

Tid 21:34
Vejr ved at blive mørkt, men ellers overskyet så solen er dække og langsomt ved at forsvinde.
Sted Den triste skov.
Omgivelser træer og træer, buske blade.
Årstid Efterår.
Påklædning cowboybukser, bluse, tennissko. En taske med ting og sager i.

Alize rettede sig op, da det var begyndt at blive mørkere, end der havde været for en time siden. Hun havde endda kun været ude i skoven i to timer, hun sukkede kort, så måtte hun vel begive sig hjem ad nu?. Selv om det ikke lige var det hun orkede aller mest nu, "Alize hvorfor går du altid ud i skove om aften?" Mumlede hun, et spørgsmål til sig selv. Hun havde nemlig for vane at være ude i skoven om aften, eller bare i en eller anden skov i nærheden. Hun kunne ikke huske den by hun boede, udseendet på byen ville hun kunne kende, men navne var ebbet ud af hendes hukommelse. For lang tid siden ... Hun tog et godt greb i sin rygsæk, og svingede den over den ene skuldre, inden hun begav sig af sted langs stien. Hvis de blev helt mørkt kunne hun bare tage sin lommelygte frem, hun var altid forberedt, næsten da. Hun smilede for sig selv, i mens hun gik hen af stien. I håb af at finde vejen ud af skoven, som så temmelig stor ud i hendes øjne.

Catherine gik hen af en lille sti og kiggede ind i mørket. Hun var ekstremt tørstig og hendes øjne var sorte som natten dog med et strejf af den normale sølv farve. Hun rettede på sin sorte kappe der blidt flagrede efter hende. Hendes pupiller blev udvidede da et menneskes duft ramte hende med en voldsom kraft. Hun sprang op i et træ og hendes øjne blev mørkerøde som det mørkeste blod. Hun sprang fra træ til træ indtil hun så pigen. Hun hoppede lydløst ned og i en bevægelse havde hun væltet pigen ned på jorden. Hun var dog væk inden hun blev set af pigen. Hun grinede en hånlig latter der gav genlyd i skoven og i mørket skinnede hendes katteagtige øjne. Hun betragtede vagtsomt pigen. Pigens reaktioner..

"Hva?" Hun gispede kort da hun blev væltet ned på jorden, men der var jo ikke nogen? Men det var ingen hun hørte en latter, hun lyttede kort inden hun hurtig rejste sig op. "Hvorfor mon den latter lyder så hånende?" Mumlede hun stille, der måtte være nogen eller noget. Det måtte være den eneste forklaring på hvorfor hun blev væltet omkuld, heldigvis var der da ikke sket hende noget endnu da. Hun kiggede rundt, for at finde åbenbart denne hurtige person. "Hallo? Er her nogen?" Lød hendes stemme højt, men også dæmpet på en gang. Hun bed sig blidt i læben, hun anede virkelig ikke hvilken person der kunne finde på at skræmme et andet menneske for vid og sans, for skræmt det var hun i den grad blevet. Hun trak kort på sine skuldre, og mærkede at hendes taske ikke var der. Hun kiggede ned og smilte, over at den bare var røget af, da hun var blevet væltet. Hun samlede den op, svang den om den ene skuldre. I mens hun blev stående, og kiggede efter denne person der havde væltet hende omkuld.

Catherine grinede svagt. Så svagt at pigen ikke hørte det. Hun snerrede højt og dyrisk så pigen ville tro at det var et stort dyr. Hun lænede sig imod træet og smilede i mørket. Måneskinnet fik hendes tænder til at virke mere hvide og hendes hugtænder glimtede hvidt. Hun trådte langsomt ud fra skyggen og hendes blonde hår sad i en høj, stram hestehale. Hendes øjne blev lys rød og hun smilede så pigen kunne se de lange smedige hugtænder. Man kunne se at det ikke var falsk da de så skarpere og farligere ud. " Godaften Unge Pige " Sagde Hun med en smuk men kold stemme. Hun smilede bredere og trådte et par skridt hen mod pigen. Hun vidste at hun virkede farlig og at det var fordi hendes fine hvide hud var hvidere end noget andet. Hendes røde øjne så ekstremt uvirkelige ud og hendes hugtænder var det værste. Hun var 1 meter fra pigen og hun snerrede svagt....

Hun stirrede hen mod det sted, hvor hun syntes at have hørt en snerrende lyd. 'Måske et vildyr?* Tænkte hun kort, inden hun hørte en temmelig kold stemme, som tilhørte en kvinde. Hun kiggede hen mod kvindens stemme, og trådte et skridt tilbage. Hun havde virkelig ikke regnet med at der var andre her ude, "hvem fanden er du? Og hvor fanden kom du fra?" Røg det ud af Alize. Hun var ikke særlig meget vant til at bande, men lige efter en forskrækkelse af en art gjorde hun det. "Var det dig som væltede mig om kul før?" Sagde hun højlydt, hun ville vide hvem der havde gjort det uanset hvad. Det var blevet mørkere så, hun havde besluttet sig for at finde sin lommelygte frem, og tænde den. Hun lyste rundt og fik til sidst øje på en kvinde som stod nu kun en meter væk fra hende, "shit hvordan kom du så hurtig herhen?" Krævede hun at vide, hun betragtede kort kvindens udseende, men det sted hendes blik faldt var kvindens tænder. Kvinden havde skarpe tænder, *øjeblik skarpe tænder?* Tænkte hun og kiggede en ekstra gang, inden kunne jo have skarpe tænder. Medmindre man var et eller andet super overnaturligt, som slet ikke fandtes.

Catherine grinede hånligt og et øjeblik efter var hun bagved pigen. Hun prikkede pigen på skulderen og så stod hun igen hvor hun lige havde gjort. " Hvem jeg er?, Hvem er du unge menneske? " Spurgte Hun og hendes stemme havde en dyrisk klang. Hun smilede hånligt med hugtænderne der glitrede i lommelygtens skær. Hendes øjne var blodrøde og de skinnede af at Pigen så en smule bange ud. Hun gik et skridt hen mod pigen og løftede hendes ansigt med en rød negl på hendes hage. Hun gav dog slip og sukkede ondskabsfuldt da pigens duft fyldte hendes fintfølende næse. " Du skal ikke prøve at slå mig, det bliver værst for dig selv " Hvislede Hun som en slange og hendes øjne blev en flydende sølv farve. Lille bange pige?. Hun elskede de ord og de fik hende til at føle sig som en koldblodig morder hvilket hun jo var. Hun kunne dog se at pigen ikke var bange men frygtløs. Det var noget hun skulle lave om på. Hun kastede pigen ind i et stort egetræ med en mindre kraft så det kun føltes som at vælte over en sten. Hun gik langsomt hen til hende. " You are the Pray, I am the Hunter " Snerrede Hun hånligt og med en tør sarkasme...

Hun drejede hoved da hun mærkede en prikken på sin ene skuldre, men der var inden. Hun kiggede hen mod hvor kvinden stod, og grinede hånligt af Alize. "Hvem jeg er?" Sagde hun som en efterligning af kvindens svar, selv om hun nok fandt det klogt i at svare hende. "Alize Cole" sagde hun, kort men hurtig. Hun stirrede kort på kvindens øjne, som havde en anderledes farve blodrøde så det ikke skulle være løgn. Hun gik et skridt baglæns men kvinden var henne hos hende, løftede hendes hage op. "Hvem fanden er du" sagde Alize efter noget tid, hun anede ikke hvem kvinden var. Eller hvorfor kvinden nærmest havde sendt den trussel af sted, men hun tog sig ikke lige frem af trusler,r hun havde heller ikke lige frem lyst til at slå nogen. Hun spærrede øjnene op, da kvindens øjenfarve blev til en flydende sølvfarve, "hva fanden er du" udbrød hun, men mere nåede hun ikke at sige. Før kvinden kastede Alize ind i et store egetræ, hun blev så overrasket over at hun nærmest mistede pusten i et kort øjeblik, "avs for fanden da" mumlede hun. Hun kom hurtig op at stå igen, i mens hun stirrede på kvinden som langsomt kom hen mod hende, "Hvad er du?" Hviskede hun efter noget tid.

Catherine grinede hånligt men stille. Hun blev stående lidt fra Alize. " Hvad jeg er, Mmm ´, Den var svær " Sagde Hun og lod som om hun tænkte sig om. Det her var en leg og pigen var byttet. " Jeg er ikke menneske " Sagde Hun i et hånligt tonefald. " Mennesker er svage, slå mig " Sagde Hun som opfordring og blev stående så stille at hun kunne have været en statue. Hun vidste at pigen ikke ville kunne slå hende da hun var tusinde gange stærkere men det var da altid sjovt at se. Hun fattede ikke menneskers hjerner. Hendes egen hjerne mindede om en menneskehjerne bortset fra at den var bedre til alt. Det gjorde vampyrer til rovdyr. Lydløse jægere eller hånlige jægere. Hun smilede hånligt og holdt vagtsomt øje med Alize. " Mmm " Snerrede Hun stille og snusede dyrisk ind. " Seriøst!, Prøv at slå mig og gæt så hvad jeg er " Sagde Hun og kiggede med seriøse øjne på Alize...

Hun stirrede måbende på kvinden, som foreslog Alize at hun skulle slå hende. "Hvad? Hvad mener du med at du ikke er et menneske, "hun bed sig kort i læben, men ikke hårdt. Kvinden kunne da ikke være andet end et menneske. Der fandtes da ikke andre væsner, eller gjorde der? Hun kiggede på hende, anede ikke hvad hun skulle. Men hun fik rejst sig op, hun fattede ikke hvordan kvinden bare kunne stå der og smile, også foreslå hende at hun skulle slå kvinden. Hun bed sig endnu en gang i læben blidt, "hvis jeg skal slå dig. Bliver det ikke med hånden" mumlede hun kort, men dog anede hun at kvinden ville kunne høre hvad hun sagde. Men alligevel løftede hun hånden, en nu knyttede hånd. Og slog ud mod kvinden, hun ramte hendes ansigt men det gjorde nok ikke særligt ond på kvinden, som det nu gjorde i Alizes hånd. "Forhelvede i fanden da" mumlede hun og holdt om hendes hånd, "du sgu hård" sagde hun og stirrede på kvinden og gennemgik nu sin hjerne. For at finde ud af hvad kvinden var, hun viste at mennesker umuligt kunne være så stærke. Kun noget overnaturligt ville kunne være så stærk som kvinden var, kvindens blege hud. Kvindens øjne som skiftede farve, også kvindens tænder som var virkelig skarpe. "Vampyr?!" Hviskede hun efter noget tid.

Catherines øjne blev afløst af en rød farve der glitrede som ilden selv da Alize slog hende. Hun kunne kun mærke det som om det var en flue da pige slog hende og smilede hånligt. Hun vidste at hun opførte sig uhøfligt men helt ærligt hun var en koldblodig morder. " Ja jeg er sgu hård " Sagde Hun stille og bandeordene flød ud af hendes mund som om hun ikke havde sagt dem men vinden selv. Hun smilede stadig hånligt men smilet blev afløst af blottede tænder. Hun havde blottet sine tænder og hugtænderne gik helt ned til undermunden så lange var de. Hun vidste at hugtænderne var skræmmende som helvede men de var hendes bedste våben nogensinde da giften flød i dem. " Godt gættet " Snerrede Hun kraftigt. Hun tog nu fat om pigens hals og kastede hende tværs hen af stien. " Jeg er vampyr og du er mit bytte " Snerrede Hun og før Alize ramte jorden havde hun grebet hende i luften for at smide hende tilbage igennem luften. Hun smilede ved synet af Alize på jorden. Luften burde være slået ud af hende da kraften hun var blevet kastet med var ca middel. Hun havde blottede tænder og smilede halvt hvilket fik det til at se ud som om hun var verdens monster nr 1...

Hun spærrede hurtigt sine øjne op, så kvinden var altså et af de dersens overnaturlige væsner. "For fanden i helvede da" mumlede hun, banende og svovlende irriteret over at hånden gjorde ondt. Hun holdt øje med hende, øje med hendes bevægelser, selv den mindste bevægelse. Selv om hun vidste at vampyrer var hurtig farlige, og var mordere. "Men i burde ikke findes" mumlede hun og tog et skridt baglæns, hun mærkede hvordan kvinden tog fat om hendes hals, "slip" mumlede hun. Hun gispede da kvinden kastede hende igennem luften og hen af stien, luften blev slået ud af hendes lunger da kvinden greb hende i luften inden hun nåede. At ramme selve jorden, hun blev kastet endnu en gang men denne her gang tilbage igennem luften. Hun ramte jorden denne her gang, ømmede sig kort. Trak vejret tungt men hurtigt, "for fanden" banede hun, da hun havde fået lidt af pusten tilbage igen. Hun kiggede over mod kvinden.

Catherine elskede at se at det gjorde ondt på Alize men lod dog være med at skade hende mere for nu. " Vi var her før jer dumme mennesker " Snerrede Hun vredt og hendes øjne så nærmest ud som flammer. Hun syntes at denne pige var en smule uhøflig men hva fanden det gjorde jo bare det hele bedre. Hun smilede hånligt og øjnene kølede af. Hun trak pigen op at stå og kastede hende så igennem et træ. Pigen røg igennem træet. Hun smilede men forstod det ikke da hun ikke havde brugt særlig mange krafter. Hun var henne i skyggen ved pigen og lod som om hun var gået. Hun ventede i mørket. Vis pigen kunne bevæge sig hvilket hun nok kunne. Hun kunne høre fodtrin ude på vejen og kiggede derud. Det var en yngre vampyr der havde udset sig hendes bytte. Hun kom frem fra mørket og snerrede af den yngre vampyr der snerrede igen. Hun viste sine hugtænder som tegn på at vis denne vampyr ikke gik ville han være død. Vampyrer var meget bidske overfor hinanden vis de havde fundet samme bytte. Hun snerrede vredt og den yngre tog fat i hendes arm. Hun tog fat i en sølvkniv der lå i hendes lomme og stak den ind i hjertet på den unge vampyr der skreg et sidste skrig før han blev til støv. Catherine kunne mærke at det brændte i hendes hånd og lagde sølvkniven ned i støvlen igen. Hun så på Alize og slikkede sig om munden...

"Ikke alle er dumme" mumlede Alize og kiggede op på kvinden, som hun stadig ikke kendte navnet på. Hun trak stadig vejret, stille. Men så det lød som om hun var forpustet, hun kiggede forskrækket op, da det var kommet endnu en anden skabning nok en som var som kvinden. De snerrede, men kvinden tog en eller anden form for en sølvkniv op og dræbte den anden. "For fanden, du dræbte sgu lige en anden, en anden ting" sagde hun efter noget tid. Hun havde fået sat sig op, stirrede fast på kvinden. "Hvem fanden er du?" Hviskede hun, og stirrede på vkinden.

//Sorry krea svigt xD//