Escaping - Alize

Tid: Sen eftermiddag.
Sted: Ved check-ud.
Vejr:Overraskende nok solskin, dog en smule blæst.
Omgivelser: Mennesker og atter mennesker.

Vinden tog i hans efterhånden halvlange hår, han var nødt til at klippe det snart. Det eneste der var rigtigt holdt nede var hans skægvækst, og selv der var der en smule hist og her. Det havde stort set altid været en umulighed for ham at gå udenfor en dør, uden at se nogenlunde ordentlig ud. Tanken om at gå udenfor med tænder der ikke var børstede eller et par plettede joggingbukser, det havde aldrig været ham. Sådan var han ikke opvokset. Hans ellers grålige øjne var blodsprængt til en ukendelighed. Men ligegyldigt alt det her, slæbte han rundt på den store sportstaske, som vejede den ingenting. Alle flypassagerene blev mast ind i en lille bus der kørte dem hele vejen hen til selve lufthavnen. Mathias prøvede at skjule et gab bag hånden, men det var næsten alt for kræftanstrengende. Hvor kunne han dog godt bruge at sove. Bare et øjeblik... Flyveturen havde overhovedet ikke været nok, det gjorde ondt bare at tænke på hvor rædsomt det havde været.
Det var sjovt at tænke på hvordan han lige var kommet hjem, og allerede havde været nødt til at flygte lidt væk igen. Måske var Sheria ferie nok til ham. Han trak tasken over skulderen endnu engang og steg af bussen og gik ind af porten til lufthavnen. Åh, det ville tage lang tid endnu...

Hun sukkede kort, hun havde været i lufthavnen i nogle minutter. Bare for at sige farvel til
sine forældre, som havde været på besøg. Hvilket havde været yderst kedeligt for hende,
hun lod hånden køre igennem det krøllede pande hår, og drejede om på hælen. De var jo kommet af sted med flyet, så nu måtte hun vel se at komme hjem. Nogle var jo heldig nok bare til at komme ud at rejse, som hendes forældre havde held med. Hun begyndte at gå hen mod udgangen, der var alligevel for meget støj efter hendes mening. Men det var vel ikke noget hun rigtig kunne gøre noget ved, på vej hen mod udgangen. Uden hun rigtig lagde mærke til det, stødte hendes ene albue ind i en fremmede person. Hun standsede kort op, kiggede hen mod personen. Men trak så kort på sine skuldre, inden hun forsatte frem ad.

//Så fik jeg taget mig sammen til at svare :)

Nok ikke så langt, men er ret træt.//

Han havde næsten lyst til at opgive allerede nu og bare ligge sig til at sove et sted, men han skulle ført igennem check-ud. Imens han stod og halvsov fik han en albue i siden, irriteret så han efter personen, men sagde ikke videre til det og fortsatte videre i køen. Det var dog et held at han ikke havde en kuffert med. Det ville han ikke havet kunne overskue, i stedet måtte han bare stå og vente med sin taske. Han begyndte at planlægge hvad han skulle tage sig til lige så snart han havde fundet ud. Et hotel skulle han finde, et rigtig godt hotel, et med fede luksuriøse senge... Han smilede for sig selv. Måske ville det hjælpe hvis han gik på jagt først. Han snusede kort til sin arm, et menneske havde stødt ind i ham. Måske ville hun kunne være så venlig at betale tilbage for at skubbe ind i ham. Åh han var træt, og sulten, så han var blot endnu mere aggressiv end han kunne være til tider. Menneske skulle nok blive godt for ham.

//Det er helt iorden (://

Alize var kommet længere hen mod udgangen, snart kunne hun mærke den kølige luft mod hendes ansigt. Og muligvis sætte kursen hjem ad, dog skævede hun af og til hen mod den person hun var kommet til at støde ind i. Selv om det jo selvfølgelig, ikke havde været hendes mening bare sådan at gå ind i ham. Selv om personen nok ville mene at hun havde skubbet til ham, bare for at komme hurtig væk. Hun standsede kort, bed sig kort men blidt i læben. Hun lod hånden glide igennem sit hår, inden hun gik ud af lufthavnenes døre. Hun gad i hvert fald ikke blive der inde ret meget længere, hun kvalte et gab. Inden hun lænede sig op af muren, tæt ved indgangen. Kaffe se det var noget hun godt kunne trænge til lige nu, selv om hun ikke lige frem var den største kaffe drikker. Enten kaffe eller te drak hun, alkohol holdte hun sig langt væk fra. Hun smilede kort, inden hun kiggede hen mod indgangen til lufthavnen, mon personen var blevet sur over hun gik ind i ham? I så fald, plejede hun jo altid at være ligeglad, som hun også var nu.

Mathias fik endelig kommet ud af det hele, renderne under hans øjne var helt mørke lilla, men hans holdning var som sædvanlig ret. Han følte sig næsten som en sporhund, han fulgte efter lugten. Det tog ham ikke lang tid at finde ud af hvor den kom fra. Og hvad han fandt, gjorde ikke hans øjne ondt i hvert fald. Det ville blive bedst hvis han først kunne få hende i snak, og lege med sit bytte. Åh ja, hans mundvand begyndte næsten at løbe.
Han stilte sig op i køen bag hende, uden at fortrække en minde, og bestilte sin kaffe. Så kunne han tage den stille og roligt derfra. Han lod blikket kører over de forskellige muligheder, alt imens at han indsnusede duften fra hende. Måske var han drevet for langt, det ville ikke være smart det her. Men han havde en utrolig sult lige nu. Han brugte sin evne, det var den eneste måde han kunne forestille sig at det skulle gå. En del af hans plan. Han indsatte en meget krævende tanke om at være nødt til at starte en samtale med ham.

Der gik ikke særlig lang tid før hun så ham igen, så ham bestille kaffe. Nu havde hun bare endnu mere lyst til at få noget kaffe, eller bare noget varmt at drikke. Hun sukkede, lod hånden glide igennem håret, hvor efter hun besluttede sig for at gå over at købe noget kaffe lidt lige som han havde gjort, hun betalte for kaffen. Inden hun gik væk fra køen igen, hendes blik gled rundt, så på de forskellige men endte hos ham hun var stødt ind i. Mon hun skulle gå der over, og snakke? Eller bare sige undskyld fordi hun gik ind i ham, ved at sige hun nogle gange bare gik i sin egen verden uden at lægge mærke til folk. Hun sukkede kort, overgav sig, og gik hen mod ham. "Æmh undskyld jeg sådan før gik ind i dig, men gik i min egen verden så så dig ikke lige frem" sagde hun. Hun kiggede kort på ham, inden hun vendte blikket ned mod sin kaffe, som hun tog en slurk af. I mens hun ventede på, hvad han ville sige.