In the deep forrest - Camille

Mørket ligger som et tæppe over skoven, og den rolige stemning kravler som slange hen af jorden, skovens kolde natur fremmer sig på denne aften, men udover lyden af træer, og vand rane rundt neden under den gamle træ bro, er skovens lyde gået i sig selv, og man bliver efterladt alene i en behagelig kold og rolig atmosfære. Og på denne aften har en dreng forberedt sig til at tage mod en mulig ven, han har taget et rundt bord han har lånt fra hans tidligere vært, og sat det på midten af den gamle træ bro, og har længe nydt den dejlige lyd af vandet der kommer og forsvinder under hans fødder, han havde dækket op med 4 stearinlys, så havde han lagt en stor hvid due hen over bordet, og havde gemt maden neden under nogen typiske metal fade med log, han havde lagt et anlæg ude i skoven, tilsluttet en bærbar strømenhed så han kunne have musik i nogen timer, før den løber tør for strøm, han håbet ikke det ville begynde at regne, men ellers skulle det nok gå selvom det gjore, regn var jo også hyggeligt. Han syntes han havde gjort det godt uden penge, det eneste det havde kostet noget var fødevarene, men siden han havde lavet det fra bunden, så var det ikke dyrt på nogen måde, frugt retten kunne han godt nok ikke tage æren for da det jo bare skulle anrettes fint.
Han kunne godt lide varmen for stearinlysene gjore op med varmen for skoven, så man var næsten i en boble, men alligevel ik, det var meget hyggeligt syntes han selv, men nu måtte han finde ud af hvad hun syntes.
Gregers kom gående ned af skov vejen med Camille, hun havde jo bind på, så hun kunne ikke se, men hun kunne godt høre de var i en skov, han drejet af mod broen, og da de kom op til bordet, satte han hende ned på den ene af de to stole, og sagde så ”Du må tage bindet af nu” da an havde set hendes reaktion satte han sig selv ned, og sagde så ”Jeg er den der mærkelige type, som mener at hygge er en dejlig ting, og har ikke særlig mange hæmninger når det kommer til at bruge det for at betale nice ting tilbage, og du gav mig husly, og hvis jeg havde pengene havde jeg gjort noget mere nice, men dette var hvad jeg kunne komme op med...tak for hjælpen"

Hun lyttede til lyden af de små kviste der blev kvast ved hvert et skridt hun tog.
Lyden af ridslende vand og Gregers åndedræt .
Hun snusede ind, den let kloge luft var frisk og fyldt af grønne og gule skov nuancer, hvis en duft ellers kunne være dét ?Men dét var de billeder luften af skov bragte hende.
Hun holdt godt fast i Gregers arm, for ikke at snuble eller bare føle sig for utryg.
Hun var nu glad for hun havde overvundet sin første indskydelse til at sige nej, for hun var rigtig spændt nu , mon de skulle have en skovtur ?
Hun blev sat på en stol, hvilke var interessant , da de var midt ude i skoven.
Hun fik lov at tage bindet af, og hendes hænder fandt derop og løsnede dét.
Camille så sig omkring.
Hun blev stundesløs.
Broen de sad på , omgivelserne....musikken...dét hele, hele rammen var sat som omkring et eventyr, enestående og fantastisk.
Hun fik tåre i øjnene og Gregers begyndte at tale og sige tak.
Camille sank en.gang og klarede halsen med et lille host.
"Al dét her...for mig ? Gregers..dét er way way to much..dét er helt fantastisk " sagde hun og foldede sine hænder og førte dem op foran hendes mund, et lille tegn på hvor vidunderligt dét var og hvor begejstret hun.var.

Gregers kunne ikke lade være med at blive ramt af en lige højre af varme gennem kroppen, da han så hende tage hænderne til munden, han var glad for at behage folk, og hun havde skam fortjent det på mange måder, han sagde med et tilfreds smil og venlig stemme "Det er din egen fortjenste, du viste venlighed ved komme til middagen, og viste tillid med at lade mig føre dig herhen, så det er skam dig selv du skal takke, uden dine gode værdier var vi aldrig kommet herhen" Gregers tog det første log af maden, og frugt mixen var nedren under, hvorefter han tog det andet log af det andet fad, og den hjemmelavet roulade bliv vist frem, Gregers kigget på hende, og sagde så "Jeg kan love dig, at ordenlig hjemmelavet roulade er bedre end alt andet kage jeg har smagt, jeg håber du kan lide den" Gregers lænede sig lidt tilbage for at slappe af, og sagde så "Jeg er en person som nogen gange kan være flink, og jeg tænkte at det ville jeg være idag, så jeg har skrevet et digt til dig om venskab, noget jeg kan overtale dig til at høre på?" han kendte godt selv svaret, men han vil ikke gøre ting uden folks sammen tygge, eller jo, med nogen ting, men på tider som denne vil han gerne tage det efter hendes meninger, aften var jo for hende, det måtte han nok også hellere underatrege for hende, så han smilte og sagde roligt "Grunden til jeg spørg er fordi dette er din aften, jeg er her for at gøre dig lykkelig, og hvis der er noget så siger du bare til....when you commit to life, it commit to you"

"Min fortjeneste...jeg har jo næsten ingen ting gjort " modargumenterede hun straks.
Al den ulejlighed og al den omtanke han havde lagt i denne aften var ganske enkelt overvældende, for hun var ret sikker på den var gennemtænkt helt ned til detaljen."Nå...du kan være sød...så dét vist heldigt jeg ikke møder dig på en søndag hva "sagde hun lidt drillede og kiggede ned på maden.
Frugten var delikat skåret i små mundrette størelser og så meget lækkre ud.Men rouladen var et mesterværk.
"Sig mig...er du bager eller konditter , hvis du altsår har lavet den ser selv ?" spurgte hun nysgerrigt.Hun vidste faktisk ikke hvad han lavede , når han ikke lige hang ud med hende.
Næste bombe blev sprunget, og hun kom kortvarigt ud på dybt vand, et digt ?
Okay...et digt om venskab...fokus...Camille , tænkte hun og gav ham følgende besked "Hvis vi siger aftenen er tilegnet os og vores nye venskab, vil dét være en ære at høre hvad du har fået sammensat om venskab "
Et lille fåret smil sad på hendes læber og hendes øjne havde et skær af glæde.

Gregers rystede jo sefølgelig på hoved af hendes mening om hun ikke havde gjort noget, da han jo var uenig, men han mødte tit den holdning, så han havde lært at tie og nyde selskabet ellers bliv det altid bare til hvem der fortejner hvad, og det er spild af tid, han hørte hendes næste spørgrsmål, det var godt til at skifte emnet med, han rystede igen på hoved, og sagde så "Jeg er skam ingen bager eller noget fansy, jeg kan bare godt lave mad, men ja, jeg har lavet det selv."
Gregers hørte på hendes snak om ære og alt det andet, han smilte bare og sagde "Jeg tror vi kan blive enige om at dele æren, jeg er skam også æret over at få mit digt hørt af en smuk pige, så skal vi ikke kalde det et fair trade, hvis du er dig selv, også skal jeg nok læse det op" han kørte den ene hånd ned i lommen og tog et parpir op, og sagde "Du skal vide det ikke er det bedste da jeg ikke har kendt dig i så lang tid, og kendskab er ligesom det der givermig min inspiration" han begyndte at læse,
"You opened my eyes to the hidden world, and showed me that fairytales was true, you woke me up from the sleep of life.
you gave me shelter when I had none, you gave me kindness when I deserved none, you gave me you hand in friendship, when I was alone.
you told me what to do, and how to live, and everything I am now I owe to you.
The water that flows beneath your feet, is the ever flowing kindness you give, the air you breath who give you life, gives us the joy of being here with you.
I try to look in your eyes without leaving from here into a dream, but I fear this is the dream, but I find confidence in the knowledge that I could not dream of anything as beautiful as you
Some say great friendship springs from places where the heart can be in peace, if that’s true, will you take my hand in friendship, so our friendship can be a shockwave throughout the century and beyond."
Gregers drejet bliket mod hende for at se hendes reaktion.

Hun var positivt overrasket.En fyr der kunne lave mad og oven i købet havde gjort sig ulejlighedden for hendes skyld."Impressed " svarede hun og glædede sig til at smage rouladen , for som i alle livets henseender kunne skinnet jo bedrage.
" Okay...fair trade " indvilligede hun øge tænkte at hun da allerede var mile bagud i den bytte handel.
Hun satte sig godt tilrette og i lysets skær ventede hun på han fik fremsagt sit lille nedskrevet digt.
Camille betragtede ham imens hans læste.
Dét var store voldsomme ord, smukke eksplosive ord , meget kærlige ord.
Camille var rørt, hvem ville ikke blive dét ?Var dét sådan han oplevede dét, sådan han så hende....eller så han alle nogen lunde høflige mennesker gennem dette smukke filter af omtanke og generøsitet ?
Hun udstødte et lille suk, et suk der bar vidne om hun manglede de rigtige ord.
Han havde lagt så meget omtanke i denne aften og digtet var fantastisk smukt.
"Gregers....jeg ved ikke hvad jeg skal sige....du har slået mig lidt ud af kurs her....dét jo ikke lige en dagligdags ting du byder mig her ." Hun slog ud med armen mod omgivelserne.
"Og digtet....digtet var meget meget smukt " sagde hun med tydelige spor i stemmen af at være berørt.
Hun så ham ind i øjnene og sagde "Tak ....for dét hele ".

Det var da godt hun kunne lide det, han havde jo heller ikke lavet det for ingenting, Gregers ville da også blive lidt utilfreds med sig selv hvis hun ikke kunne lide det, han ville gerne tror hende, men han havde en eller anden lille stemme i hans som sagde han kunne have lavet det bedre, men han vidste ikke helt hvad det var som gjore det, måske var hendes ros ikke det han ville have?, måske havde han bare ikke skrevet digtet ordenligt?, han sukket lidt for sig selv, détte skete ver eneste gang han lavet noget venskabligt som dette, men han vidste til gnegæld at følelsen snart ville forsvinde. Gregers rettet bliket udaf, og bliv straks i bedre humør, han nikket og sagde derefter i et sarkastisk tonefald "Jamen undskyld, jeg skal huske at bruge hospitalet næste gang"
han bid lidt i hendes tak for det hele, han ville ikke være krævende men der var faktisk noget han gerne ville have fra hende, og måske var dette et godt tidspunkt at spørge om det?...Gregers satte sig i skræder stilling på hans stol, så sad han best syntes han selv, han nikket anderkendene og sagde så "Jeg ville gerne vide om du kunne hjælpe mig med at lære nice folk at kende, for du har jo været her så meget længere end mig, så du kender nok de fleste nice folk på øen?"

Hun var opmærksom på de små ændringer i hans ansigt, selv om de bare var tilstede i kort rum.af tid, blev han...skuffet ? Havde hun ikke fået udtrykt nok at hun.fandt dét smukt og vidunderligt ?
Hun havde måske ikke fået dét helt på plads, dét måtte hun rode bod på senere, for nu stillede han et helt andet sprgsmål.
Hun ville meget gerne hjælpe ham, og hvor skulle hun starte.
Hun havde et hav af bekendte men kun ganske få venner.
Venerne var en dusørjæger, en varulv ,en sjæledæmon og endnu en dæmon der var rejst
Dét var ikke dét typiske the selvskab, og ingen af hendes bedste venner kunne udholde de andre.
James en anden god ven, var også dusør jæger og efterhånden mødtes de kun når Camille skuler frankerer ham ved særlige begivenhedder hvor han behøvede 'en kone ' da James partner var en mand.
Men der var jo mange mennesker på skadestuen, mange søde kolegaer.
"Hvad med om du kom på skadestuen et smut og hang lidt ud, der er mange søde folk der, jeg kan introducere dig til ?

Gregers syntes hendes forsla lyd som en god ide, han havde aldrig tænkt på en skadestue som et sted man hang ud, men måske kunne det være sjovt, og msåke lærte han nogen nice at kende gennem det, hun kendte jo nok de rigtige steder, tros alt hvade hun vist noget viden om øen, så han valgte at give det en chance.
"Jo sure...hvis du gider rolle en terning for at introducere mig, siger jeg da ikke nej"
Gregers kiggede på maden, og tog noget af rouladen og begyndte at nippe stykker af den, og spiste det, den smagte bedre end forventet, altså han havde jo forventet den var super, men det var ivertfald ikke maden han fejlet med.
Gregers smilte til hende, og sagde så venligt "hvad laver du så af ting, udover at lege politiker og læge?"

Hun efterfulgte hans eksempel og tog et stykke af rouladen.
Hun smagte på den og han havde ikke løget...den smagte himmelsk, så uanstændigt lækkert.
"uhm " stønnede hun, og rystede på hovedet "formidabel god " anerkendede hun ham som den.gode 'kok'han var.
"Ja ..altsår skade stuen ...der er et hav af kollegaer ellers er der Reggie club med musik og dans, men det er aldrig til t sige hvem ser dukker op der " forklarede hun og kunne da godt se dét umiddelbart lød som et bedre sted at hænge ud, end selve skadestuen.
Hun spiste mere af kagen og tænkte sig om.
"hvad jeg laver?...som du kan se ikke gift og ingen børn...men jeg har et sommerhus og jeg træner og bare hænger ud .Hvordan kunne hun forklare at hun havde en evne hun enten øvede eller 'ryddede op efter ?'
Indtil han selv havde gjort sig nogen erfaringer , måtte hun beklageligvis holde dette information godt gemt fra ham.

Gregers så hendes tilfreds stillese af maden, og den ubehagelige følese forsvandt, han vidste det ville ske, men rosen gjore det nemmere at begynde selv at nyde aften, han hørte da hun snakket om en eller anden form for clup, han ville helst satse sine penge på den frem for skadestuen, selvom man sikkert mødte nice folk begge steder lød det bare mere bekendskabs værdigt, og han var ikke så bange ved tanken om ikke at vide hvad for typer han stødte indi, Gregers hvade altid været god til at få folk til at kunne lide ham, og selv hvis han mødte folk som ikke kunne se hans niceness, kunne han jo bare gå derfra igen, han var ikke den bange type pådet punkt, man kunne vel komme godt ud af det med alle mennesker.
Gregers hørte hende forklareom sig selv, og som han havde forstillet sig var hun en meget large og chill personlighed, hvilket var nice.
Gregers begyndte at blive nysgerrig på hvorfor hun stolet på ham nok til hun ville her ud, Gregers havde altid gerne ville vide hvad andre tænkte om ham, for det var jo den eneste måde man kunne blive mere nice på, selvom han ikke vidste om han ville forandre sig for andres skyld, han var jo mega glad ved den han var, så han ville nok ikke ændre noget med mindre det virkelig var et problem som han ikke selv havde opdaget. men Gregers besluttede sig for at spørge "hvad er dine tanker på min personlighed?"

Hun lod tilbuddet om enten at tage ham med på job eller med en aften på club, stå åben.
Så kunne han jo lige tænke dét igennem, eller de kunne hen a vejen gøre begge dele, hvilke de selv var herre over.
Imens hun suttede lidt kage af hendes finger, uden omtanke for dét måske ikke var videre ladylike, rundkastede hun hans spørgsmål inden i hendes tankevirksomhed og i hendes mere intuitive del af systemet
"Hvordan jeg ser eller føler du er som person ?" Hun tog sig tid til at smage lidt på de ord der var begyndt at tage form i hendes mund.
"Først vil jeg sige at jeg normalt bruger længere tid inden jeg begynder at hæfte etiketter på folk, da min erfaring siger mig at vi har så enormt mange læg, så tolker vi kun på de øverste, så risikerer vi at begrænse vores indtryk af andre til et minimum.Men jeg vil da alligevel gøre et forsøg....så godt jeg kan."
Hun tog et stykke kivi og gnaskede dét i sig inden hun kastede sig ud i det.
"Du Gregers...kan godt lide kontrol og er en selvsikker ung mand.Du er galant og omsorgsfuld, og jeg tror du er meget opmærksom på detaljerne omkring dig, observerer dem og bruger dem hvis du kan.
Dét betyder du er hurtigere opfattelse end flertallet, lever afslappet men ....men hvis du bliver vred, så tror jeg der ligger en stor portion af dét og ulmer lige under overfladen " sagde hun drillende og blinkede.
Men hun mente dog hvad hun sagde hendes ord var ægte, " jeg tror du har let adgang til dine følelser og jeg tror du 'vandet dine omgivelser så de gror ' men du skal huske at bede om noget i retur.
Hvordan har du dét med manipulation ?" Spurgte hun ud i dét blå, hendes erfaring med mænd der havde sådan en stor charme og var meget kvikke , måske ubevidst kunne sno eller manipulerer lidt med folk omkring dem, ikke af nogen dum grund, blot fordi dét faldt dem let eller naturligt.
Hun lagde hovedet lidt på skrå og så på den unge mand, havde hun været for hård ?
Hun smilede , hvis de ikke snakkede sandhedder, hvorfor så tale at all, tænkte hun.

Gregers tygget på hendes ord...Hmm...kontrol.. ja på en måde, jeg er glad når ting går som planlagt, men det er da ikke så slemt, eller er det? naa...det kommer nok an på hvad jeg skal planlægge, men jeg ved ikke om jeg syntes det er en dårlig ting, jeg lever jo stadig livet...Hmm.. selvsikker vil jeg klart mene jeg er...galant og omsorgsfuld...det er ikke jeg selv som skal bedømme...Hmm.. opmærksom og misbruger det....ja helt klart, gør alle ikke det?, det er vel forsklligt hvor meget man tænker på detaljer, men man bruger vel altid det man opdager til indtryk, og fordele..hmm..jeg vil ikke bestemme om jeg er hurtigere en flertallet, det må folk bedømme...hmm.. afslappet Hell yay ... vrede er nok en del af mig ja, og selvom jeg ikke bruger det så meget, så hvis jeg skal ligge hånden på hjertet, kan min vrede være ret så kraftig, men det har ikke gået udover nogen, men derfor er jeg stadig vildt sur når jeg enlig er det, men som sagt, det sker sjællent, og der er ikke sket noget endnu, så det gør der nok heller ikke i fremtiden. .. let adgang til følelser, ikke noget jeg vil indrømme, men det passer skam fint...
Gregers var ret positiv om hendes kritik, og sagde derefter "Mange tak...jeg bliver jo næsten helt glad" Gregers smilte, og hørte hendes næste spørgsmål, og bid lidt på det, og svaret så " Jeg er gået i den opfattelse at folk nemt kan komme til at syntes om mig, og mine tanker om manipulation er nok at...." han så lidt tænkene ud og svaret så "Jeg syntes det er en vigtig del af mig selv, jeg har været ret god til det gennem mit liv, og da jeg var mindre brugte jeg det meget, men jeg fik et wake up call, og nu bruger jeg det ikke som sådan, jeg mener at det er godt at kunne, fordi det giver dig mulighed for at hjælpe andre, og det er hvad jeg bruger det til.. men man skal passe på, for man kan nemt glemme hvad man gerne vil stå for i livet, og man ser mindre mennesker som mennesker, og glemmer at være nice.. men bare man bruger det til nice ting, og gør det med måde, så er det skam en positiv ting i mine øre.. jeg er glad for din ærlighed..virkelig det er jeg...men du skal enlig sige til hvis jeg deler for meget.. men som jeg altid siger, en sandhed er lige så sand, om den er gemt væk eller ej."

Hun havde alt i alt fået ramt rimeligt godt i hendes beskrivelse af ham, men som nævnt gemte han mange andre lag der var ukendte for hende, endnu.
"Gregers....du er en spændende fyr....og en interessant samtalepartner må jeg indrømme " sagde hun ærligt og tog for sig af rouladen og nogen stykker frugt.
Hun var ikke typen der talte kalorier, måske fordi dét ikke var nødvendigt, hun var slank og de former og fedtlag der dog var bød hun velkommen og mente de udgjorde en mere kvindelig krop frem for en piges, men hovedårsagen til hun aldrig holdt øje med kalorier og kulhydrater var nok den at hun var al for sliksyg.
Hun så lidt nysgerrigt på Gregers , usikker om hun skulle følge op på dét, dét kunne jo vlre alt fra en mindre bagatel til et afgørende omdregningspunkt.
Hvis dét var too much , håbede hun han ikke ville dykke ned i dét, blot med hensigt at please hende.
"Et wake up call siger du, af hvilke slags ? " hun lod sig indprinte hans ansigts træk og kiggede efter på hans læber om de nu ville kruse op eller ned, hun var ingen mester i takt og tone , hun agerede ofte mere ud fra intuition og impulser.

Gregers hørte spørgsmålet, og vidste ikke om han ville fortælle hende det elle ej, men han kigget på hendem og fandt frem til han skyldte hende det, også var det ikke så slemt at snakke om igen, det var bare ikke noget han var stolt over. Gregers prøvede at smil, mens han anderkende nikket "i 9års alderen havde jeg næsten ingen empati med folk, jeg løj, snyd og misbrugte tillid, og jeg følte ikke noget var galt ved at andre havde det dårligt på grund af mig...jeg havde en lang periode med den livstil hvor mennesker var objekter, og da folk generelt altid kan lide mig, var det nemt at forsætte på den måde...men en dag skule jeg på efterskole, og de folk jeg boet på værelse med gjore mig glad, så jeg åbnet ligesom op, og var mig selv, og langsomt så jeg at jeg havde sovet i mange år, og tiden ligesom var til at ændre sig, og da jeg altid har været god til at kæmpe mod mine forsvar impulser, var det ikke super svært at gå fra nedren til nice... og jeg må sige at jeg elsker mig selv nu, og min barndom er ikke noget jeg vil snakke så meget om, jeg er ligesom ikke stolt over det, og som du kan se er jeg nice nu...as long as we are not reliving it, let past be past"
Gregers tog et stykke kiwi, og puttet det i munden, og sagde så, da han hacde tygget færdig "beklare hvis det sætter deres tillid til mig ned, men de spurgte selv" gregers smilte, og kigget hende i øjnene.

Hun lyttede facineret til hvad han fortalte.
Benovet over hans valg af ærlighed, hvilke hun satte stor pris på, større end de fleste.
Og facineret fordi han i sin barndom havde været så stik modsat af Camille selv, der synes at være blevet sprunget over i køen dengang de uddelte dét filter der skulle gøre, så at man ikke så overvældende tydeligt mærkede og tog på sig....andre menneskers sorg og lidelse.
" Eh....Gregers...bare sig du til mig ...og nej, du er meget ærlig overfor mig....dét betyder meget...mere end du aner."
Camille kunne ikke lide løgn, de få gange hun selv havde løget , var hun ud over at blive afsløret straks fordi hun var enormt kikset til dét , altid præget af en mindre dislike af sig selv, så hun forsøgte sig altid med sandheden først.
Men i en verden fyldt af væsner og potientielt sprængfarlige situationen, kunne dét blive en udfordring fremtiden rummede, at balancerer på sandhedens tynde line, uden et sikkerhedsnet til at gribe hvis man mistede balancen.
Camille følte sig rigtig godt tilpas med ham, en del af hende var meget opmærksom på hvad han fortog sig, men dét var kun fordi han var så meget anderledes end hun havde forventet af en fyr på hans alder.
Hun smilede og kommenterede musikken "Uh...Shinedown....skøn "
Hun tog hånden op og pillede lidt ved sin halskæde, og kiggede igen på rouladen.....dét var lige før hun.burde forevige den på sin mobil, så lækker den så ud...og smagte.

Gregers hørte hendes ord, og smilte ved sig selv, han havde valgt rigtigt, hun ville blive en god ven, hvis hun altså ville lege i den boldt gade med ham, men det ville han ikke finde ud af nu, han havde mad at spise, og selskab at nyde.
Gregers så hende køre halskæde rundt mellem fingerne, han kunne ikke holde det nysgerige væsen tilbage, og sagde venligt "hvad er der af minder i din halskæde?, og det er godt du kan lide musikken, jeg skal huske du kan lide den, hvem ved, måske ses vi igen" hans smil bliv brede, og han forsatte med at spise frugt, han ville ikke så for meget amok med rouladen, ans syntes ligesom at den ære skulle gå til hende, han lavet jo dette på grund af hendes niceness, så var det også kun fair hun bliv behanslet godt.
Gregers kom i tanke om den der club tingting, og sagde så "ville du vise mig den der klup du snakket om, ikke nu men en af dagene"

// svarer ASAP...er på lynvisit nu //

Hun slap kæden ved hans ord og så måske lidt forlegen ud ved at blive stillet dét spørgsmål, det var Gregers den første der havde gjort, selv om hun garanteret havde til vane at berører den i ny og næ.
"Vil du tro dét hvis jeg fortalte at en meget nær...ven...har foræret mig den , sammen med nogle søde ord og tanker, efter at have købt mig for to elefant øl på en auktion ?" små lo hun, dét lød jo tosset men var den rene sandhed.
Hun rettede lidt på strikhuen og sagde oprigtigt til ham "Dét er altsår helt utroligt....den her aften...den vil jeg ikke sådan lige glemme, er der ingen grænser for dit talent ?" små kvidrede hun mellem roulade og frugt og begyndte at blive mæt, ærgeligt for øjnene blev stadig pirret af dét indbydende syn.
"Reggie club, et hyggeligt diskotek med bar og bløde sofaer....klart vi kan følges, jeg vil meget gerne vise dig stedet og få en sjov aften ud af dét, hvis du altsår vil have mig med på slæb ?" spurgte hun imødekommende og rettede lidt på huen der nu endelig sad så den ikke generede.

Gregers hørte på hendes forklaring på halskæden, den lys som en røver histoie, men han havde et pricip med at stole på sine venner, og udover det havde han ikke set hende som en der ville lyve overfor ham, måske joke, men ikke lyve.
Gregers sagde så "Håber det var nogen gode øl" han smilte og hørte på det næste hun sagde, han var skam glad for hun kunne lide det, han svaret med et tydeligt selvgladt smil "Jeg er mig.." gregers smilte mere normalt, og sagde derefter "Jeg tror ikke du skal forvendte dette bliver det sidtse niceness som jeg kaster i din retning..."
Han hørte det om Reggie klup, og sagde så "Du skal selt ikke frygte at jeg ikke vil have dem med på slæp, dit selskab er hyggeligt nok til jeg kunne finde på at bære dig derover" Gregers studeret hende lidt, og bliv enig med sig selv, at det kunne han godt, han gik i trænings center, og havde læftet en del piger, og hun så ikke udtil at veje mere end max 75, så det skulle undre ham andet.
Gregers forsatte med at snakke "Du skal dog vide jeg ikke drikker, bare så det ikke kommer som en chok for dig" han smilte

Camille morede sig lidt ved hans side bemærkning om de to øl, dét var som han ikke helt troede på hende.
Bevares, dét lød jo også tosset, men nu havde hun jo ikke lige for vane at lyve, og med de skøre hændelser hendes liv sommetider rummede, behøvede hun bestemt ikke opdigtet historier.
"Argh.... Dét må være mig der står i gæld til dig , efter denne aften Gregers " sagde hun og smilede til ham.
Han så ud til at blive eftertænksomhed, eller bare glide lidt væk i sine egne tanker for en lille tid.
Camille benyttede tiden til at få kigget ordenligt på deres omgivelser, dét var meget idylisk og smukt, som taget ud af en Robin Hood film eller noget tilsvarende.
Da Gregers indvilligede i at følges med hende og enda måske bære hende måtte hun grine igen, sikke en fantasi i hovedet på den fyr ."Jamen...så længe jeg må drikke noget, så får du ikke skæld ud af mig, tværtig mod...så har jeg en med der kan sørge for jeg kommer trygt hjem iseng " teasede hun, da hun stort set aldrig blev så beruset.

Gregers trak på smile bundet ved den sidste bemærkning, han ville skam ikke have et problem med at søger for hun kom hjem, Gregers begyndte at tænke på at lære hende at dropkicke, der var intet sjovere end at lære fulde personer sådan noget, for det var sjovt at se dem fumle rundt, men han skulle nok opføre sig pænt tænkte han, for han var ikke helt inde i hendes humor endnu, så han ville ikke kaste hans egen humor i hoved af hende, medmindre den var sjov for dem begge.
Gregers satte sig bedre til rette i sin skræder stilling, og sagde så "Hvorfor?..Hvorfor kontaktede du mig til at starte med?..det har flydet lidt rundt i min underbevidsthed, og siden det enetse du gjore var at give mig et nummer som jeg skulle ringe til hvis dracula kom løbende, har jeg ikke helt fortået det..jeg er skam glad for det, for jeg ved jo ikke hvad verden har at byde på, men hvorfor mig?.."

Hun smilede tilbage til ham.
Dét var en dejlig aften, overrasende på mange måder, éen ting havde hun dog forudset allerede inden hun tog hjemmefra....hun ville hygge sig.
Hans spørgsmål krævede lidt overvejelse.
Igen et emne der ville få hende til at ligne en paranoid små sær tøs.
Hun forsøgte alligevel og så måtte hun jo affinde sig med at 'være just that '.
" Du var ny i byen og jeg forsøger at få en direkte eller indirekte kontakt til alle folkene her.Ikke med dét formål at blande mig, men dét er vigtigt at de ved der ER hjælp at hente, nogen der gerne vil i dialog og ikke finder dem skøre, hvis de....oplever sære ting.
Og derfor også dig.Men al dét hér, havde jeg så ikke regnet med i gengæld "
Camille håbede han ikke sad derovre og fortrød big time at sidde her med hende , efter hendes 'crazy talk '.

Gregers tyggede lidt på hendes ord indn han ville kommemed en reaktion, han syntes jo stadig det lød mærkeligt, men det var nok bare en forsvar mekanisme, udover det hvis hun nu var hans ven, så var der ingen tvilv om han skulle stole på hende eller ej, Gregers tog en bid roulade, og tygget det færdigt før han svaret, "Jeg skal være ærlig, det lyder som du har læst for meget World of darkness, men du er min ven, og jeg stoler på mine venner, så hvis du siger at verden hænger sådan sammen, så stoler jeg på dig..hvis jeg ikke kunne stole på min venner, er der ingen grund til at være venner med dem, og som sagt hvis du beder mig om at tro, så gør jeg det...man kan jo godt have andre holdninger, men direkte mistllid høre ikke hjemme i et venskab.."
Gregers tog endnu en bid, og tygget færdig før han snakket videre "Det er en god aften"

Camille så alvorligt på Gregers da hun svarede ham "Jeg lover dig at ingen bøger vil kunne stå mål med den verden vi befinder os i nu.....og hele scenariet er ikke bare romantik, dét er blodigt alvor med dit liv som indsats....og du er heldig hvis du har venner der kan hjælpe dig med din sikkerhed...i sidste har du kun dig selv - og jeg tror vi overlever på skillz og en stor portion held." Sluttede hun med et skævt smil.
"Du behøver ikke at tage mine ord for gode vare, en god ven ønsker vel at du danner dine egne holdninger og ikke blot adopteret mine , ik ?......Tro, kan man ikke på kommando " Hun kunne ikke modstå at modsige ham en anelse, bare for selve debattens søde duel med ord, for hun vidste godt hvad han havde ment.
Men dét var klart han havde lettere ved at give sin tillid væk , end Camille havde.
Men måske der var nogle årsager til dét, langt nede i dét dybe hav af ubevidsthed ?
Hun lænede sig frem over bordet , varmen fra de fire lys kærtegnede hende og hun nød stemningen .