In the deep forrest - Camille

Gregers hørte på hendes snak om at det overnaturlige ikke var romantisk som i bøgerne, han var ikke dum, han vidtse godt at der kunne være onde væsner hvis de fantes, der var jo også onde mennekser, så det ville ikke være en overrskelse hvis overnaturlige ting også havde nogen nedren folk blandt dem, men Gregers bliv lidt små sur, da hun snakket om hans sikkerhed, han var udemærket istand til at overleve mod dracula, han havde levet et liv med mange folk, og ingen af dem, er døde at godzilla endnu, Gregrs rystede på hoved, han skulle lige tage noget koldt vand i blodet, han var bare meget nærgående når det kom til venner og beskyttelse. Gregers havde svært ved at tænke på en holdning han var mere imod, end "i sidste har man kun sig selv" kan havde sin famile, sine venner, og ver enete af dem havde ham, og selv hvis folk forrådte ham, ville han ikke gøre det, han mente man havde de folk med sig man ville tro man havde, og stolet man kun på sig selv, var det ens egen skyld, Gregers var ikke naiv, men han kunne ikke tillade tanken om at man kun havde sig selv, for lige meget hvor langt nede i jorden an havde været, havde der altid været en god ven som hjælp ham op.
Gregers vidtse ikke om hun prøvet at komme igang med en debat, men det var ivertfald det hun havde åbnet døren til, og da hun begyndte på at han adopteret hendes holdninger, kunne han ikke holde tand for tunge, og sagde roligt "Jeg tror ikke det er muligt at være mere uening med din holdning om vi kun har os selv... man har nogen valg her i livet, det har vi alle sammen, og det er de valg som formere os som mennesker...hvis en løve forlader sin famile i tider med sult, fordi den er bange for at blive spist, vil den måske komme til paradis, men den vil dø alene, den vil aldrig finde nogen der elsker den, eller som vil græde over dens død, men det er okay for i sidste ende har vi jo kun os selv...hvis den var belevet med sin famile, ville dens sidste syn være den slev som ligger op af sin mor med tåre i øjnene fordi den dør, og dens sidtse følese vil være glæden over at være elsket, men istedet ligger den alene, og den bruger sine sidste øjeblikke på at tænke at ingen vil græde over den, og dens liv vil være lige meget, men bare rolig sådan liv for man ikke med min på skuldren" Gregers smilte venligt, han mente ikke noget ondt med det, og det håbet han at man kunne se på ham, han forsatte "At tage dine holdninger, og tro på dig er ikke det samme"

Camille hyggede sig.
Hun kunne godt lidt folk med lidt kant og selvstændighed og som antaget kunne hun godt sætte lidt kog i gryden hos Gregers , ved at skubbe til hans udsagn.
Men hendes holdning 'du bliver født alene, og du dør alene...og den mellemlæggende tid kan du være heldig at finde nogen at elske eller modtage kærlighed, men der var ingen garantier.Så du er alene.
Og ja, hun gav selv meget tillid, og for hende personligt var dét bare nemmere at give end at modtage, sådsn var dét.
Hun var selvstændig, kvik og ikke så nem at slå benene væk under....men selvværdet var ikke dét stærkeste element hun var bygget af, så troen på at et menneske aldrig ville svigte og altid være der for netop hende, turde hun ikke læne sig op af.
"Men var løve familien bedre stillet ved at den blev ? " spurgte hun og kiggede interesseret på ham.
Klart han ville sige ja, men hvad vild hans argument være ?

Gregers begyndte at føle sig i diskutions stemning, hvilket han ikke ville have noget mod, han havde bare ikke den støste lyst til at lege kolg på en aften som denne, men han ville gerne argummetrer lidt, men ikke for meget her til aften. Gregers nikket anderkende og sagde så roligt "Ja.. der er faktisk flere grund til de skulle blive sammen, for det første, skaber spild mere spild, og den sorgelige skæbne at leve alene, kan komme til resten af familen, da hvis den første løve går, bliver det nemmere for den næste at gå, lidt lige som at klappe eller grine af sjove ting, og vi kan vel blive enige om at leve sammen og sulte, er bedre end at leve alene og sulte, det næste arkument er at løve familien ikke glemmer løven der gik, de vil huske ham med sorg mens han i virkeligheden lever, men lang tid sener når han rent faktisk er død, vil uvisheden om hvad der skete med ham den gang, vil få dem til at glemme ham, og til sidst bliver den løve en man ikke taler om i familen, og til sidst bliver han glemt, så løven såre kun sine elskede, da den heller vil være egoistik istedet for at være sammen med de løver der betyder noget, og jeg kan ikke tænke på noget værre end at forlade sine værdire og dem man holder af, på grundlag af man ikke stoler på dem...man opgiver alt for intet..."

Du har en pointe, givet.
Men livet er ikke altid enkelt.
Løven kunne have forladt sin familie ud af kærlighed, så der var mere mad til dem, til de små løver i særdeleshed.
Så flokken ikke skulle svækkes af en ældre afkræftet løve.
Hvis man tror folk er bedre stillet, uden man er der.....så ville jeg forlade dem, som de forlader mig " svarede Camille og fik blandet lidt af sig selv sammen med løverne.
Hun følte sig sårbar, meget, for dét med at blive forladt var et big issue for hende og en.stor medvirkende årsag til hun havde svært ved at binde sig, løbe risikoen bed dét.
Hun lavede en lille næserynken og sendte Gregers et lille forsigtigt smil.
Selv om dét var et svært emne, holdt hun meget af at tale om disse ting og blive udfordret lidt.

Gregers var nu kommet i debat humør, så han trak stolen ud, og rejste sig, og begyndte at bruge håndfagter mens han talte, han havde forbindelse med forenings arbjede, og andre projekter holdt en del fordrag, hvilket var grunden til han følte sig bedre stilet i en debat, ved at bruge hele kroppen, da han mente det fik større vægt det man sagde, Gregers bli bliv nysgerrigt og argument søgene, og begyndte derefter at tale "Det rigtigt vi ikke kan drage en konklusion bygget på vores uvished på situations etiske og moralske muligheder, da vi ikke har en mellemfolkligforståelse indenfor deres families struktur, løve samfundes normer, eller selve kernen til valget i dens beslutning, da vi mangler fakta, om hvad der er sket inden, og under sulten. men vi kan integrere udfra de fakta bordet har lagt frem, for selvom vi er i uvished omkring contrafakta er til stede, vil det logiske være at man ikke skal bruge uvished som grundlagtet for ikke at søge viden, eller drage en konklusion, og derved syntes jeg vi skal tage en beslutning på fakta, og det er at løven forlader sin famile, og at løven ikke kommer tilbage, vi kan sener diskutere om den finder sin egen lille famile, men vi ved at den forlader dem på deres bekostning, for selvom de sikkert for mere mad, ville jeg eksempelvis mene at de vil savne løven der forlod dem, og at deres uvished om løvens lykke, vil på ingen måde sætte dem i en bedre situation..Men som de selv siger kender vi ikke til alt, men det er jo næsten også et argument til at tage en beslutning på det vi har besluttedet vi ved" Gregers satte sig venligt tilbage i hans skrædetr stiling, og smilte venligt, og sagde roligt "Jeg vil ikke gå i alt for meget debat på denne aften, men vi kan godt mødes en anden dag, hvor vi tager de store kanoner frem, men for iaften, syntes jeg bar vi skal have det nice...og igen tak fordi du stolet på mig nok til at komme her ud"

Camilles smil blev bredere da Gregers havde fået antændt en lunte og nu var opsat på en lille debat.
Perfekt, synes hun at tænke....der måtte godt være lidt 'sponk' i en fyr, ihvertfald såfrem han skulle fange hendes opmærksomhed.
Hun lyttede nøje efter og nikkede og svarede ja fra tid til anden, imens hun nød hans indlevelse.
Hun ville gerne debaterer, men fornemmede at selv om han kunne lide dét, ville han ikke bruge al for lang tid på dét nu.
Camille afrundede dét af, kort..." Pointen er ....uanset hvilke valg du træffer i livet, vil der være sorg og smerte ...og dét eneste du kan være heldig at have indflydelse på er hvem der skal bære størstedelen af den smerte....dem eller dig ? " hun sendte ham et lille udfordrende blik da hun var rimelig sikker på han ville bære ved at bide tungen af sig selv, af lyst til at modsige hende og ruske op i hende.
Hun smilede og tog noget frugt...

Gregers var lige ved at falde bagover, sammen tid med at han fik en bid kiwi galt i halsen, da han hørte hendes pointe, han hvade lyst til at sige hende imod, men gjore det ikke, han ville ikke forsætte dette emne lige nu, og måtte bare bide sig i tungen, han mente ikke en holdning kunne være forkert, men han var uenig, men det betød ikke han mente hun tog fejl, bare de havde forskelligt syn på hvordan ting fungret.
Gregers lagde armene overkors, og sukket veltilfreds, da han ikke kunne spise mere, så han studret hende kort, og sagde så roligt "Jeg kan ikke mere, men tak for du ville nyde et måltid med mig"
han gad ikke blive sagt mere imod omkring hvem der skulle takke for hvad, det var utroligt at man skulle slås med folk, ver eneste gang man skulle sige tak for et eller andet.
han lukket øjnene kort, og nyd musiken, og naturens lyde, og åbnet dem så for at indlede næste del af aftens plotteri, og åbnet så øjnene og sagde venligt "Vil du gå en aften tur med mig, du må gerne se denne gang" han smilte efter han sagde det sidste, og i en for nogen barnlig bevægelse, mens for ham mere var en et tegn på livs glæde, kom han på benene. og kigget afventede på hende.

Hun smilede et selvtilfreds lille smil.Udløst var dét af han for et kort øjeblik var ved at kløjes i dét hun havde sagt...nå ja, og så kiwien , men dét fandt hun bestemt ikke morsomt.
Camille opdigtede eller spandt aldrig holdninger eller synspunkter frem bare for at provokerer, dét var altid hendes egne hun diskede op med, men hun elskede at se når der blev fyret lidt op under blusset hos folk, og gryden efter lidt tid kom i kog.Specielt velovervejet og kontrollerede typer.
Men da hele aftenen ikke skulle gå op i teoretisk debatteren, lagde hun blot hovedet lidt på skrå og kiggede lidt på ham.
"Fornøjelsen er helt på min side "kvitterede hun og så på dét smukke bord i de næsten eventyrlige omgivelser.Meget ulig noget hun havde prøvet før.
Hun måtte igen smile stort da han kom på benene.Der var bare .noget ægte, spontant og umiddelbart , på den gode måde , over ham....men samtidig var dét som alt han fortog sig var nøje velovervejet og havde en større hensigt.Meget facinerende og komplekst.
Camille kom også op at stå " Jeg vil være beæret over at slå følge med dig Gregers , bare du ligger brødkrummer ud så vi kan finde hjem .For jeg lover dig med min stedsans kunne vi ligeså godt ende i Alaska " indrømmede hun med et stille grin.
Hun var mæt på en dejlig og ikke proppet måde og glædede sig faktisk til at strække benene log se lidt af skoven.
"Lets go Robin Hood " kvidrede hun ...

\\Beklare jeg guider din karakter lidt rundt, men regende ikke med hun ville gå en anden vej en ham.. men hvis hun ville, skal du bare sige hvad jeg skal ændre, så ændre jeg det :) \\

Gregers nikker til hende, begynder så at puste de levede lys ud, han flytter bordet og resten af gøjlet, når hun er smutte hjem tænkte han, men lysende skulle ivertfald ikke brænde. Han satte fadenes toppe på igen, såder ikke gik dyr i maden, han ville gerne have noget at spise til de andre dage til han finder et betalt arbejde. Han havde godt nok ikke brugt mange penge på denne aften, men han havde heller ikke så meget. Han peget i sex forskellige retninger, og lavet nogen mund bevægelser som om han talte, og tog så en D6 terning op af lommen, for derefter at tage hendes håndflade, og rollede den på hendes håndflade, han kunne have gjort det på bordet, men han syntes det her var sejere, så hvorfor ikke bare gøre det istedet for, tænkte han. Han slog en 4 fire, men for ham var det lige meget, han havde jo planlagt retningen, og hvor de skulle gå hen, men det var bare sjovere at få hende til at tror det var tilfældigt, han så hende ikke som dum, faktisk det modsatte, det var for hendes oplevelse af aften han gjore det, også passet det bare ikke til ham at lade ting være så simple at de var uinteressante, man kunne vel lige så godt lave en oplevelse ud af det hele ikke?, det var ivertfald hans mening.
Han lavet en gestus med den højre hånd mod en lille jord sti bag hans side af broen, mens han tog sin terning, og begyndte at gå. Det var en relativt flad jord sti, som havde et langt tyndt lag blade, som strakte sig så langt øjet kunne se at stien var. Træernes toppe skyggede meget for månens lys, og det var svær t at se noget i natte mørket, men synet af en lille å ved siden af stien, som havde en spejl gladt overflade, som glimtede op, og det beroligende vand fik Grgeers til at stoppe op, og nyde synet, han drejet dog hurtigt syntes mod Camille, og tænkte at de kunne gå tilbage når den planlagte del af aften var slut, så kunne de gå mere freestile rundt, han kigget på klokken, og så de var lidt sent på den, så han lagde en hånd på hendes hovedbund, og pirrende rodet hendes hår ”Jeg har ikke sagt alt der skulle ske, vi har lige en leg foran os ”, Gregers begyndte at gå op af en høj jord skåning, mens han snakket ”første ting du skal vide om mig.. jeg har ikke haft en god dag uden at blive lidt beskidt” han vendte sig om og smilte, og forsatte så.
Da de kom op af bakken, kunne man se en presenning som var sat fast i nogen træer, og man kunne se hvordan den ligesom lå som et tæppe fra trætoppene, men man kunne lige se 2 stole og et gammelt slidt bord, presenningen dækket for lys derinde i rummet, og de lyskilder der var derinde, var dem på menneske højde, da månen var kuttet af. På bordet var et sort stainlys, en terning, og en Ipod med nogen små højtalere. Gregers kiggert tilfreds hen på det, og drejet bliket mod Camille, og sagde venligt ”vil du spille Demon Sactum ?, det skal nok blive fedt” Gregers ventede afventende på hendes svar

Hun lod sig føre ned af en sti, imens hun egentlig forsøgte at rense sit hoved for overflødigt noise, her var så smukt, så roligt så dét ville være respektløst ikke at tage ordenligt ind.
Da de kom til åen, undslap en næsten lydløst tungt suk hendes læber og hun erklærede "Her er så smukt, det skulle være ved lov at komme her , mindst en gang om ugen....dét er godt for sjælen, tror jeg " og så smilede hun op til Gregers, netop som han roede lidt i hendes hår.
De begav sig videre og hun tænkte lidt over hvilken interessant og anderledes fyr han havde vist sig at være.
Nu terningen, for eksempel ...genialt træk, og meget morsomt...skaber ligesom lidt itensitet , selv om valgene naturligvis ikke var så mangfoldige som terningens øjne.
"Skal vi da bryde i mudder ?" Spurgte hun for sjovt, da han pludselig talte om at blive snavset på en god dag og netop da dukkede presenningen op .
Nu var dét Camilles tur til at rode lidt i sit hår, hvad havde han gang i ? Hun blev helt svimmel bare et øjeblik, dét var jo helt vildt hvad han havde udtænkt for deres aften, for hende.Hun blev helt ydmyg over at han havde haft lyst til al dét her, ydmyg fordi hun ikke mente at have fortjent sådan en smuk opmærksomhed, men men....hun blev samtidig også pirret af nysgerrighed og en glæde der synes at fylde hendes krop.
Hun greb ud efter hans arm, da hun fik set nærmere på hele setuppet og sagde åndeløst "Gregers...dét jo helt fantastisk...du er fantastisk.." og så satte hun kurs hen mod dét lille bord med stolene placeret og dét sorte lys.
"Jeg er game, lets play..." Sagde hun med et stort og lidt barnligt smil, og advarede ham dernæst , så han ikke forventede en stærk modspiller " Jeg har ingen idé what so ever, hvad demon sactum er , men dét lyder cool " .Camille elskede lege og udfordringer, så helt galt kunne dét vel næppe gå.Hvis han kickstartede hende, skulle hun nok komme hurtigt ind i gamet, var hun sikker på.