et koldt møde //Zean-privat//

S: dreins mountain
V: meget koldt og overskyet.
T: 15:00
O: Masser af sne og få vandre...

Rockey havde forvildet sig selv op i bjergene, hun havde bare kiggede efter et sted at bo det havde hun så ikke fundet endnu, og hun kedte jo ikke nogle her omkring så hvorfor blive ved med at prøve... hun ville jo alligevel ikke kunne finde nogle at snakke med eller noget.
hun så sig om og så en flot udsigt, ud over bjergene hun smilede af udsigtig over det... hun kiggede lige lidt bag sig da der er var andre end hende, hun så nogle få mennesker som stod og beundrede udsigtig, da hun måtte indrømme det der var smukt meget endda og det sagde hun normalt ikke om ret mange ting.
hun havde et par ski bukser på samt trøje og en langæretm trøje inden under samt et par bukser på inden under. også havde hun en jakke på. hun samt vandre sko og vanter og hue. hun væltede ned på jorden og sukkede og rejste sig op igen... ''det var koldt'' sagde hun og varmede sig selv

//Hmm...Tænkte lige på en lille regl vi har her på siden at i emnet bruges det samme vejr som vi har i Irl. Og så vidt jeg ved *At se ud af vinduet* sneer det ikke endnu ;)
Der du over skal du passe lidt på med bare at bringe folk direkte ind i emnet...Det kan gøre det lidt lukket at svare. Nu er jeg allerede placeret i nærheden af dig i bjergene uden selv at skulle have noget at sige...Prøv at gøre det mere åbent...Bare skriv hvad du selv gør, så skal jeg nok selv komme op/frem til dig ;)//

//okay prøver at lave det om //

Zean havde begivet sig op mellem bjergene endnu en gang.
Her var altid fred...her kunne man gå og være sig selv, her var alligevel ikke så mange...måske et par stykker over sommeren, men de fleste plejede at tage hjem nu, igen.
På havde han nogle tilfældige kondisko, nogle mørke jeans og en sort T-shirt. Ingen jakke eller noget. Det nægtede han altid, indtil der kom sne. Lige meget hvor koldt det så var. han viste ikke helt hvad hans krop sagde til det, men han havde ikke været rigtig syg længe. Trods alt.
Han lod en hånd glide gennem sit mørkebrune hår og begav sig helt op til den besøgte udsigt. Her var nogle personer alligevel...men det gik nok.
Han trak vejret dybt indog lod blikket glid over udsigten...og lugten af engel nåede ham.
Han så sig lidt omkring og bemærkede hende. Hun måtte være englen.
Nå pyt, engle havde aldrig været direkte fjender...

Rockey rejste sig og tog jakken godt om sig for at få varmen... *hvorfor bliver jeg dog her det for kold jeg burte bare gå hjem nej jeg kan lige så godt bare kigge rundt* tænkte hun stille og gik lidt rundt og kiggede det var umuligt ikke at kigge ud over den smukke udsigt der var.. hun smilede og satte sig ned men så hendes jakke dækkede det stykke af hendes røv hun sad på hun så bare ud over det smukke landskab...

//sorry har kreasvigt//

Han undrede sig lidt over at englen slet ike bemærkede ham. de fleste kunne enden lugte eller fornemme når der var andre væsner i nærheden...Det kunne alle, bortset fra helt nye vampyrer eller varulve, som lige skulle vænne sig til det.
Han gik lidt væk igen, men gik så om bag hende.
"Halløj, lille engel..." smilte han svagt og så ned på hende, som hun sad der. Hun havde det vist koldt. Okay, her var også køligt, men ligefrem koldt ville han ikke kalde det.

hun sprang lidt væk da en kom hen bag hende og sagde de ord. hun vedte sig om og så på ham. *dæmon* tænkte hun stille og holdte for sig selv... hun holdte sig væk fr ham... ''hej...'' hvisked ehun stille og så på ham.... hun vidste ikke hvad hun skyulle gøre og sukkede... *hvad har jeg gang i?* tænkte hun stille.... hun holfte en hvis afstand fra denne dæmon som hun burte gøre med alle andre..... hun så på ham selv om han så godt ud måtte hun holde sig fra ham. ''hvem er du?'' spurte hun stille....

Skræmt....eller i hvert fald lidt bange. holdt afstand. En usikker engel.
Han smilte lidt igen og slog ud med armene, som for at vise hun intet havde at skulle være bange for.
"Jeg er Zean, selv om mit navn sikkert intet vil sige dig..." svarede han roligt, mens hans øjne var hele tiden rettet mod hende, som om de var lukket fast på hende.
"...Jeg kan se du ved hvad jeg er...så mere forklaring er sikkert ikke nyttigt...men fortæl mig nu, hvem er du?" spurgte han

hun så på ham, han viste ingen tegn på kamp eller trusel... hun holdte dog stadig afstand... ''hej zean... mit navn er rockey... og ja jeg ved hvad du er og du ved sikkert også hvad jeg er'' spurte hun stille og så på ham hun sukkede... hunsad og så ud over udsigtien.. hun smilede for sig selv og tænkte på sine venner hvad de mon lavede og så så mod dæmonen... han så meget godt ud men alligevel...

Han smilte og grinte svagt.
"Åh ja, den sarte duft af en engel undgår ikke ens opmærksomhed..."Han lod blikket glide rundt på omgivelserne, på menneskerne omkring...Han havde lyst til...At lave ballade. Kaos. Give dem noget at snakke om i tv´et.
"Men hvilken slags engel er du?" spurgte han med påtaget interesse. Det var nyttigt at vide, men også mest noget han spurgte om for at holde samtalen en smule kørende.
Han mærkede næsten hvordan et personlighedsskift var på vej. Ikke fordi Leonard havde snakket til ham...Han var bare ved at lære det. Han kunne snart kontrollere det...Eller også var det noget han forestillede sig...nyttigt kunne det i hvert fald være.

hun så på ham og sukkede.. ''jeg hader når folk kan finde ud af hvad jeg er'' sagde hun og så på ham..
''men jeg er skytsengel'' sagde hun med et lille smil og så på ham... hun vidste ikke hvad hun skulle gøre eller lave,,, *hvorfor bliver jeg her, han kan sikkert finde på at lave ballede* tænkte hun... og så på den smukke udsigt også på ham igen hun vidste ikke hvorfor hun ikke bare fløj væk og hjem... tja måske var der fordi hun savnede at være sammen med nogle

Han smilte og grinte lidt for sig selv.
Og nikkede så til hendes svar.
"Vil du med ud og gå lidt?" spurgte han så, taget ud af den blå luft.
"Jeg lover dig: jeg gør dig intet. Og jeg er en dæmon af ord" han smilte roligt til hende. Mest var det fordi han fandt det kedeligt at stå her, men stadig gerne ville nyde lidt selskab. Det var altid lidt sjovt at møde nye folk, høre og se hvordan de er, analysere lidt på det, og måske lære noget nyt...

hun smilede og så på ham.. ''ja hvorfor ikke'' sagde hun stille og vidste ikke hvad hun skulle og savnede nogle familie...

//sorry har kreasvigt//

Zean nikkede og sammen gik de. De fulgte stierne der fulgte ud mellem bjergene.
Han så sig lidt omkring mens han trak vejret dybt.
Pludselig trængte Ichabod sig på...Da det var en del tid siden han sidst havde mærket noget til Ichabod, nåede han ikke at undgå det, pludselig var han der bare.
De ellers forholdsvise venlige øjne før, blev erstattet af nogle kolde nogle. Hans udtryk ændrede sig fra smilende, til udtryksløst.
"Lille engel..." sagde han lavt og grinte så svagt, han drejede hovedet og så på hende.
"Lille bitte engel..."

hun så på ham... hun gik væk fra ham... ''hvad sker der her'' sagde hun og så væk... hun holdte sig væk fra ham og vidste ikke havd hun skulle gøre...

//svigt//

//argh...okay, vi kan...også bare droppe emnet? Ikke fordi jeg ikke gider emne med dig, men fordi det køre død...?//

//okay//