Døden kalder på mig - Pandora

Gæst

Tid: 08:00
Vejr: Overskyet og lidt koldt
Sted: Den triste skov
Omgivelser: Helt stille og dødt
__________________________________________________________________
Vejret var begynd at blive ret så dårligt i det, det var begynd at komme store tegn på at vinteren var på vej til byerne. Træerne inde i skoven var begynd at tabe sine blade, så gjorde var ret så fuld op med blade hvor græsset gemte sig under. Stien igennem skoven var dækket lidt til med blade og grene, og hvad ellers naturen kunne dække stor af mennesker med.
Under et træ ret så dybt inde i skoven sad Andy, hvordan han var endt der viste han ikke selv. Han sad bare og sov godt af træet med blå læber, som var tegn på at han var ret så kold i det. Rundt omkring ham lå der et par tomme flasker fra øl, en af dem havde han i hånden hvor der var bare lidt tilbage i. Han havde nok sidst igennem hele natten, men heldig som han var så var han ikke død endnu. Det var svært at finde ham, når han ikke ligefrem sad tæt på stien og det var nok heldigt. Ellers havde der nok kommet nogen og stjålet fra ham, eller hvad folk nu kunne finde på at gøre mod en person der næsten ligefrem var besvimet i søvn.

Gæst

Bladene strøg hen af jorden. Knitrede imod de mange andre blade og kvister, der allerede lå og dækkede jordbunden. Luften var kold, som sædvanlig. Man kunne godt mærke vinteren var på vej igen. Dog betød det at Pandora kunne bevæge sig ud i dag timerne igen, hvilket var betydeligt meget bedre for hendes vedkommende. Når man var alene i en lejlighed det meste af dagen, kunne man godt blive lidt rastløs. Med langsomme, afslappede skridt, trådte hun hen af den tildækkede sti. På et tidspunkt måtte hun have sluppet stien, for da hun stoppede op stod hun dybt inde i skoven.
Et smil viste sig på hendes læber.
Det var typisk hende at blive så opslugt af hendes tanker, at hendes fødder bare førte hende derhen de ville, men for en gangs skyld var hun blevet ført til et fredfyldt sted. Dog fortsatte hun med at gå. Da hun var kommet længere ind i skoven, førte brisen en velkendt duft med sig. Og dog.. Lidt længere inde, kom hun til en lysning. Pandora lagde forsigtigt hovedet på skrå. Var det.. Andy?
"Andy?".

Gæst

Andy sad bare der og sov op af træet, og vågnede først lidt op når han fik hældt sin øl udover sig. Han satte sig bare lidt op og gav slip på flasket, han tørrede sine bukser sådan lidt af det. Inden han lukkede sine øjne i igen, og bare prøvede på at dække sig til med jakken. Han frøs og alligevel kunne han ikke gøre nået ved det, han kunne ikke få sig selv til at rejse sig op og prøve på at komme hjem. Hans øjne gled lidt op og han så hen over på nået velkendt, han havde set den person som stod et stykke væk fra ham. Den tanke som igennem hans hoved, var en velkendt stemme som han virkelig havde savnet. Han havde dog svært med at holde sine øjne oppe, og lod dem bare glide langsomt i igen.

Gæst

"Andy?".
Pandora gentog hans navn adskillige gange, med en hviskende stemme. Hun vidste at han kunne høre hende. Med få langsomme skridt trådte hun over imod ham. Det varede ikke længe før hun havde sat sig ned på hug ved siden af ham. "Hvordan er det dog du ser ud?" mumlede hun og fik sparket nogle af de tomme flasker til side. Uden hun tænkte over det, lagde hun sine arme om ham. Dog ville det ikke hjælpe overhovedet, da hun var dobbelt så kold som Andy selv. Hun tog sine arme til sig lidt efter, inden hun strøg ham over kinden. Hun havde savnet ham meget, men lige nu ville hun faktisk bare have kontakt med ham, så hun kunne være helt hundrede procent sikker på at han ikke var helt død endnu. Lugten af alkohol trængte dybt ind i hende, hvilket fik hende til at rynke på næsen. Det havde ikke aldrig været hendes favorit lugt. Især ikke når det var blandet med blod. Forsigtigt trak hun sin jakke af og lagde den hen over ham, indtil han kom ordentlig til bevidsthed.
Hvor lang tid havde han lige været her? Hun måtte indrømme at det bekymrede hende på en måde, men hvad kunne hun egentlig have gjort. Det var lang tid siden de sidst havde snakket med hinanden.

Gæst

Han svarede hende ikke rigtigt og rystede bare videre i kroppen, det havde været en dum idé at gå ud i skoven og mest at han fald i søvn der. Selv om hun var mere kold end han selv var, så var det som om han blev varmere af hendes arme om sig. Måske blev hans krop ikke varmere af det, men indeni blev han varmere i det at vide at der var nogen der holde af ham. Han gav et lille suk fra sig når hun gav slip på ham, han havde mest lyst til bare at kramme sig ind til hende. Hans krop begynde at blive varmere i det, når han fik hendes jakke over sig og fik også åbnet sine øjne kort tid efter "je...jeg ved det ikke" rystede hans stemme, mens der kom et lille smil frem på hans læbe. Han viste jo ikke hvordan han så ud, han havde jo ikke set sig selv, men han kunne godt regne ud at det ikke rigtigt var et kønt syn. Han lignede mest en som ikke havde gjort sig istand i flere dage, det havde han heller ikke gjort! selv om han plejede at gøre det inden han begynde at drikke igen, og derfor kunne han ikke rigtigt lide at se på sig selv længere "savner dig" rystede hans stemme mens han smilte videre til hende.

Gæst

Pandora rystede lidt på hovedet af ham, og sparkede til den sidste tomme ølflaske der lå ved siden af ham, så hun kunne sidde der i stedet. "Jeg må nok hellere få dig hjem," mumlede hun og lagde bare hovedet på hans skulder. Det krøllede, flammerøde hår lagde sig ned af deres skuldre. Endnu engang lagde hun armene rundt om ham og lukkede sine øjne i. Hvorfor gjorde han dog også dette imod sig selv? Det var jo nærmest det rene selvmord at sidde ude i skoven, hvor der var utrolig koldt med alt mulig alkohol i blodet.
Hun forstod virkelig ikke hvordan han kunne byde sig selv det her.
"Jeg har også savnet dig," kom der fra hende lidt efter. Med et svagt smil krammede hun sig bare tæt ind til ham selvom hun var kold, men siden han ikke sagde noget til det gjorde hun det. Siden det så ud til at han havde været herude i lang tid, sagde hun ikke mere til hans udseende, men lugten af alkohol irriterede hende på en underlig måde. Det ødelagde lidt den friske duft der ellers var i luften. Hun satte sig lidt bedre til rette op af den tykke stamme.

Gæst

Andy træk bare lidt på sine skulder, og var endelig ligeglad med om han var hjemme eller ude i skoven. Han lukkede bare sine øjne i og lag sin kind mod hendes hår "jeg elsker dig" hviskede han og fik det meget bedre med hende i nærheden, hun betød jo også utrolig meget for ham så at ikke se hende var ret så hårdt. Men det var nu meget godt når hun endelig var der, og han kunne bruge nået af sin tid sammen med hende. Selv om han nu næsten kun brugte sin tid på at drikke, eller at have tømmermænd som heller ikke var så dejligt. Han lag langsomt sin hånd mod hendes arm "mmh" om der let ud mellem hans læber. Bare for at vise at han nød at have hende der, så var han ligeglad med om han frøs eller ikke.

Gæst

Selvom Andy måske var ligeglad med om han var hjemme, i skoven eller et eller andet sted, så kunne han ikke blive her. Siden han var rimelig kold, blev hun vel nødt til at gøre noget. Bare et eller andet, men ikke lige nu. Pandora kunne dog ikke holde et smil væk fra sine læber over at han virkede mere afslappet og varm, end da hun netop var kommet derhen, men glæden over at høre hans ord optrådte også i hendes indre. Det var længe siden hun havde hørt de få, men utrolig betydningsfulde ord. Andy var stort set den eneste hun rigtigt kunne stole på. Hun var dog kun nogle år yngre på udseendet, men hans eksistens var langt højere end hendes egen. Der var godt nok ikke den store forskel på dem. Syntes hun selv.
"Jeg elsker også dig..". Det varede længe før hun fik ordene frem. Hun tog hans hånd med sin frie og klemte den blidt. Hvis han dog bare vidste hvor meget hun egentligt havde savnet ham.

Gæst

Andy følte sig bare så meget tilpas der, det var næsten ligefrem som om han var hjemme. Det var sådan en skønt følelse at kunne føle sig tryg, da det var nået han ikke har følt meget længe. han sukkede let i det og lukkede bare sine øjne langsomt i "så træt" hviskede han og puttede sig bare ind til hende, det blev jo bare varmere jo tætter på han var mod hende. han klemte bare hendes hånd så godt han kunne, da han jo godt viste at det ikke ville gøre ondt på hende ligemeget hvor hårdt han gjorde det. Han havde vel ikke de store kræfter til at gøre en vampyr ondt, ikke uden nået skarpt til at dræbe med. men han havde heller ikke store lyst til at dræbe hende, han elskede jo hende alt for meget til at kunne gøre hende ondt.

Gæst

"Hvorfor er det du gør det her?" mumlede hun. Der var en bekymret klang i hendes stemme, men det var ikke noget man lagde mærke til, hvis ikke man hørte ordentlig efter. Pandora sukkede bare, men egentlig ville hun godt have at han ikke blev herude længere. Måske hun bare skulle tage ham med hjem til hende, så han kunne få sovet rusen ud. Og muligvis få et bad. Hun var dog bare glad for at han følte sig tryg, selv ude i skoven.
Hun lod ham bare klemme til, da hun intet kunne mærke selv, dog klemte hun kort tilbage nogle gange. "Kom med," hviskede hun og lagde bare en arm rundt om hans ryg, så han kunne få rejst ham op. Dog lod hun ham stå lidt på af træet, så han kunne få balancen. Hvis han var for svag til at gå selv, måtte hun jo bare bære ham. Det var hun vel stærk nok til. Måske ville det se lidt akavet ud, men der var forhåbentlig ikke udenfor på denne tid.

Gæst

Andy så sig lidt omkring, når hun kom med det spørgsmål om hvorfor han var her ude. Han viste det jo endelig ikke selv, og slet ikke hvordan han var kommet der ud "bare jeg selv viste det" hviskede han og lag atter sin kind mod hendes hår, det var så meget bedre dette end at være alene og drikke. Så ville han heller være sammen med Pandora, og bare havde det godt igen. Han rejste sig bare langsomt op mens han så ned af sig selv, og tog fat i hendes jakke så den ikke ville falde til jorden "hvor skal vi hen?" spurgte han om og kunne godt mærke at hans ben svajede lidt fra side til side, da de ikke ligefrem havde regnet med at han skulle gå rundt i et stykke tid. Han så stille på hende og følte en glæde inde i sig, som han virkelig ikke have følt længe.

Gæst

Pandora rystede kort på hovedet af det han sagde. Hun forstod det ikke. Forstod ikke hvordan han dog kunne gøre det imod sig selv. Da han stod og svajede lidt frem og tilbage, tog hun et fastere greb om hans lænd, så han ikke skulle falde. "Hjem til mig," svarede hun kort, inden hun begyndte at gå langsomt fremad, mens hun stadig havde fat i Andy. "Kan du godt gå?" spurgte hun og bed sig svagt i læben. Faktisk så han ikke ud til at have det helt af helvedes til, men alligevel ville hun sikre sig at han ikke faldt omkuld når hun slap ham. Han havde trods alt siddet herude i, hun vidste ikke hvor længe, helt frossen til. Hun stoppede lidt efter og så afventende på ham. Det var dejligt at se ham igen. Ingen tvivl om det.

Gæst

Andy begynde bare at gå langsomt, mens han begynde at få lidt mere følelse i sine ben "okay" svarede han og havde ikke nået imod det, han ville heller hjem til Pandora end hjem til sig selv. Han holde godt fast i hende, mens han også holde fast i hendes jakke "det tror jeg godt at jeg kan" sagde han og viste endelig ikke om han ville klare at gå hele vejen hjem til hende, men han ville prøve bare for at vise at nok havde han drukket. Men at han havde kræfterne til at gøre hvad han nu ville, og han ville jo gerne gå hjem til hende.

Gæst

Pandora lod ham gå et lille stykke og fulgte bare tålmodigt med, men da det gik lidt langsomt, løftede hun ham op i sin favn alligevel. Det ville højest sandsynligt tage meget hurtigere at komme ind til byen, og videre hjem til hende. Hun var dog sikker på at det var rimelig akavet for ham, at blive båret af en der var mindre end ham. Eftersom der ikke var det helt store liv i byen, kunne hun egentlig godt tillade sig at gå på fortovet, men hun ville ikke rigtigt risikere at nogen så dem. Da de stod foran hendes lejlighedsblok, gik hun ind i opgangen, videre op til hendes fordør, hvor hun satte Andy ned, så hun kunne få låst op. "Lad som om du er hjemme," sagde hun og sparkede sine sko af, så gulvet ikke blev beskidt eller noget. Hun trak langsomt Andy ind i lejligheden, så hun kunne få lukket og låst døren.

Gæst

Andy blev lettet overrasket over at hun sådan løftede ham op i sine arme, han lag bare sine hænder omkring halsen på hende og følte sig bestemt ikke tilpas der. Han holde så godt fast i hende som han kunne, og var tæt på at falde i søvn flere gange. Han følte jo sig tryg hos hende og var derfor ikke bange, selv om han ikke brød sig om at folk løftede ham op. Han åbnede først sine øjne når hun satte ham ned igen, han så på hende med et venligt smil og ventede bare på hende. Inden han selv gik ind og smed sine sko "tak" sagde han og man kunne vel aldrig føle sig sådan hjemme hos andre, det var jo ikke fordi man bare kunne gå rundt og gøre hvad man ville. Han så sig stille omkring mens han bare begynde at gå rundt, det var jo en ret så flot lejlighed.

Glædeligt og F-ing godt Nytår alle sammen!

Så gik Deploratus ind i 2015.

2014 har været all over en smule hårdt ved os på rigtig mange måder. Vi har haft nogle udskiftninger i Teamene bag siden. Der er kommet nye brugere til og andre er faldet fra.

Vi har en efterhånden forholdsvis højgravid lille engel herinde :baby:

Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …

Kære Losties, ved I hvad vores Kaos-NPC kan være for jer?

Indhold
Uddrag af chat
Link til Kaos-NPC Tilmeldningstråden
Eksempel på hvordan man starter et emne - Hvad du gør hvis emnet er frabedt, men du selv er interesseret
Hvad hvis jeg vil have en NPC lige NU?
Hvad er en NPC?
Hvad kan jeg bruge Kaos-NPC til?
Hvad er forskellen mellem en Kaos-Tråd og Kaos-Npcén på Deploratus?
Andre …