..Even if! ¤Oskar¤

Der var så småt ved at blive stille på skolens gange. Man kunne lige høre de hurtige fodtrin hen over gulvet som folk var på vej udenfor. For at komme hjem velmærket. Det skulle hun nok også. Men hun stod endnu foran sit yndlings vindue og så bare ud over skolegården hvor hun kunne studere hvordan folk traskede af sted eller træk deres cykel. Hun kunne se hvordan de træk deres jakker op omkring nakken. Ja det var ved at blive ret koldt. Det var en ting hun godt kunne lide ved denne årstid. Det var her at varme blev lidt kulde. På sådan en helt speciel måde. Og så elskede hun foran farverne spillede. Glædede sig allerede til de nedfaldne blade var tørre nok til at hun kunne hoppe rundt i dem.
Et svagt tilfreds suk løb hen over Autumn’s læber som hun rettede sig op efter at have stået lænet ind over karmen for at se hvordan vejret var blevet gråt. Næsten trist. Men sådan så hun dog endnu ikke helt på det. I hendes blå øjne var det blot afslappet. Hun strakte sine arme op over hovedet og bøjede i ryggen da hun havde stået i den samme stilling for længe. Et lille gab sneg sig frem og hun fik dækket det med sin ene hånd. På tide at lade futtoget tage en hjem igen. Åh hun kunne allerede mærke den bløde seng mod sin kind. Der skulle dases. Sådan så hendes planer i hvert fald ud nu. Hun bøjede sig kort ned til sin taske og svang den let hen over sin skulder for så at bevæge sig mod trappen der ville fører hende nedenunder. Det lange brune hår sad som altid løst og flagrede efter hende som hun i en god fat kom ned af de mange trappetrin. Hendes røde læber havde formet et munter smil – Som altid. Hun tog de sidste to trin i et let hop og landede mere eller mindre perfekt. Hun faldt i hvert fald ikke.

Et skævt smil pyntede hans lyse rosa farvede læber i det han skilte dem en lille smule fra hinanden. Han hævede kamaraet en lille smule og sænkede det så igen, lod blitzen lyse det dystre lokale op, kun meget lidt lys kravlede ind af kælder vinduerne der sad i loftet i lokalet, og uden for var det gråvejr, så det gav ikke meget lys til lokalet. Han åbnede døren til en af båsene, i kælderen lå toiletterne, der var godt nok både drenge og pige toiletter men, Oskar var krøbet ind på pigernes da der lugtede langt beder, ikke kun af pis og lort hele tiden. Han slap kamaraet igen og lod det falde ned omkring halsen på sig selv, inden han åbnede en af plastic dørene til en af båsene, han lod døren stå på klem bag sig, skolen var næsten forladt, han regnede ikke med der ville komme nogen på det her tidspunkt. Det hvade været en forfærndelig lang dag, og han havde været i skole.. men havde næsten ikke kunnet holde det ud, det fungerede bare ikke særlig godt for ham at gå i skole. Han klemte sig ned ved siden af toilettet på gulvet og trak noget papir op af lommen og noget tjald.. og begyndte at rulle sin smøg.

Noget syntes at opfange Autumn’s opmærksomhed idet hun gik forbi trappen der ville fører hende ned til kælderen. Hun stoppede roligt op og undrede sig lidt over hvad det kunne være. Det havde været så hurtigt og så svagt at hun ikke helt havde noget at sætte en forklaring på det. Nysgerrigheden steg i hende og hendes blå øjne så hele tiden ned mod det mere dystre sted på skolen. Men hun var ikke rigtigt en af dem der havde skræk for at gå der ned. Hun fik sat tasken mere behagligt mod sin skuldre og satte ellers sin hånd på gelænderet for at trippe ned af trinene i sine muntre bevægelser. Hun stoppede op for neden og lod igen sit blik sive rundt. Men de svage raslende lyde valgte hendes retning. Hun fik afslappet sat den ene fod foran den anden og endte sjovt nok på pigetoilettet. Ikke det sted hun brugte det meste af sin tid igen. ”Hallo.” lod hendes stemme og næsten som det var sagt opdagede hun en skikkelse i et af spejlende. Eller nok kun noget af denne persons tøj. Hun kunne ikke lade være med at smile lidt mere og trådte nærmere. Stillede sig foran denne bås og langsomt åbnede hun døren lidt. Blev lidt overrasket ved synet men samtidig kunne hun ikke holde et kort grin tilbage inden hun forsatte sin tale. ”Sig mig, er du ikke gået bare lidt forkert?”

Oskar lod sin tunge glide langs papiret og lukkede det som om tjalden, det var fanme lige hvad han havde brug for, han satte den i for læberne, ja han røg sgu uden filter, og hvad så! Han fandt en æske tændstikker frem og tændte den så. Han tog et ordenligt hiv, og lod røgen sive ned i lungerne, og langsomt rundt i kropsdelene og dumle hjernens forfærndelige længsel, der var intet så godt som en bong i ny og næ. Han samlede benene under sig og pustede samtidig røgen ud, tog endnu et hiv, måske en lille smule desparart, men han havde kraft edme også være i skole hele dagen! Han havde brug for det, han overleved ekraft edme aldrig de 3 år. Han havde allerede utrolig meget fraværd, det var mystisk han ikke var bleven smidt ud endnu, men han regnede med han snart blev det hvis han ikke begyndte at komme her noget mere, dukke op til timerne, og lave sine aflveringer. Han sukekde dybt, og lagde nakken tilbage, han havde overhovedet ikke opdaget han havde fået selvskab, han havde været lang væk pga røgen der omtågede hans hjerne. Han blev mega forskærkket da nogen råbte og for sammen, prøvede at finde et sted at gemme smøgen, men hvor fanden! Han lagde den ind i sine hænder og om bag på ryggen, lige i tide til hun åbnede døren, han stirrede op på hende, og smilte forvirret. "Eh.. Måske er det dig der er.. ARGH AV FOR HELVED!" råbte han og smed smøgen fra sig på toilet gulvet, det gjorde kraft edmen nas, han havde brandt sig på den.. dog samlede han den hurtigt op, nu ku det også være lige meget.. hun havde set den. Han måtte jo bare sørge for hun ikke sladerede.. fuck fuck fuck.

Autumn blev selv lidt forskrækket i det at han midt i en sætning råbte op om noget helt andet. Hun træk med det samme sin hånd til sig der havde ligget mod båsens overflade. Hun så lidt spørgende mod og som hans cigaret blev kastet fra sig opdagede hun den. Så han sad og røg? Her? Ja det var nok det bedste sted at gøre det. Her kom jo stort set ingen. Ikke på dette tidspunkt i hvert fald. Rygning var ikke decideret en ting hun var imod men hun ville aldrig lade nogle få hende til at starte med det. Og hun kunne bestemt ikke lide når folk bare stak den op i ansigtet på hende. ”Hey. Er du okay??” sagde hun en smule bekymret mens hun roligt satte sig på hug. Lod tasken falde ned på gulvet og gjorde hendes skulder fri. Hun søgte lidt mod hans hånd han havde prøvet og gemme tobakken i. Han kunne jo have nået og brændt sig på den. Man vidste aldrig. ”Vent lidt.” Hun kom hurtigt på benene igen og elegant fik hun trukket noget papir af maskinen og fugtede det med køligt vand. Blot hvis det rent faktisk var noget. Og hun var tilbage igen. Siddende på hug der foran ham. Hun havde faktisk set denne dreng før. Men altid kun kort. Det var jo heller ikke mærkeligt siden de åbenbart gik på den samme skole. ”Ehm.. Rak mig din hånd.” Hun lod vel lidt usikker her. Men det var jo altid lidt mærkeligt at bede om det bare sådan. ”Og bare rolig. Jeg skal nok holde min mund lukket.” Et smil blev nu sendt til ham. For at forsikre ham om hun ikke ville gå videre med hans rygeri på skolens område.

Oskar fumlede med smøgen, hvad i virkeligheden ikke var en smøg med noget tjal, han måtte jo have en orndelig virkning og en normal smøg virkede kun i nogen minutter før man blev desperat igen.. det her holdte en nede længere tid, gjorde en rolig og afslappet.. lidt træt måske, men det var bare en rar følelse. Han satte den mod læberne og tog et hiv af den, den skulle sku ikke gå til spilde. Han stirrede op på pigen og så på hende med nogen tunge øjne, det var tydeligt at se på ham at han var junkie, selv om han ikke selv indrømte det. Han smilte lidt og nikkede, "Det lige meget" mumlede han bare og tog blot endnu et hiv af den. Han sukkede stille da hun forsvandt, og ville rejse sig op, men hun kom farende tilbage.. hvad fanden, det var jo ikke fordi han havde brækket benet vel? Hvad var hendes problem. Christ altså. "Hvorfor?" spurgte han lidt halv irreteret, kunne hun ikke bare gå, og lade ham ryge i fred? Helt ærligt altså. "Tak" mumlede han lidt halv surt og tog et hiv mere af smøgen, og holdte bare sin hånd for sig selv, det gjorde lidt undt, men tjalden bedøvede det.. og han havde sku så mange skræmmer i forvejen at en til eller fra var lige meget. Han vilel have hende til at gå væk så han kunne komme op og stå. Forfanden altså. Hvem var hun også.

Lugten var ikke decideret så kras som ellers. Den var faktisk mere sød men stadig blev den skarpt afvist i hendes hoved. Hun var ikke helt sikker men hun havde da sine fornemmelser. Hun blev en smule usikker da hun kunne høre han irritation i hans stemme. Havde hun gjort noget forkert? Hendes smil begyndte stille at blegne lidt og hendes blik blev kort slået ned mens hun smagte lidt på ord hun kunne sige. ”Ehm.. Det var mest hvis du faktisk havde brændt dig.” lød det svagt fra hende inden at hun så ellers bare rejste sig op igen i sin fulde højde. ”Men hvis du er okay er det vel ikke så meget at gøre..” Hun tillod sig igen at se mod ham og fik lige kæmpet et lille smil frem igen. Hun havde jo bare prøvet at være venlig men han havde jo også haft muligheden for at afvise. Så der var nok ikke noget galt i denne situation. ”Men hold øje med pedelen. Plejer at lave sin ’rundtur’ her omkring kvarter i.” forsikrede hun ham. Bare sådan et hurtigt fif. Hun ville jo ikke sladre men det var vel han eget problem hvis det endte med at han blev opdaget. Der var jo ikke så meget hun kunne gøre der. ”Hej hej.” Hun løftede kort sin hånd og vinkede muntert inden at hun stille bevægede sig ud af toilettet. Tog sig ikke ligefrem af at hun havde ladet sin taske blive stående ved et uheld. Når hun opdagede det var det jo ikke værre end at smutte tilbage og håbe den stadig var der. Ikke? Et suk løb hen over hendes læber mens at hun med dovne skridt trådte op ad trappen nede fra kælderen igen.

Han stirrede op på hende, som den fremmed hun nu var, han havde ikke særlig meget respeket overfor andre, og han holdte sig helst ikke tilbage med meninger eller holdninger, lige fremhed var bedst. "Nå men det havde jeg altså, men det lige meget, jeg tuder jo ikke ligefrem vel?" sagde han surt og så væk fra hende, altså hvad troede hun han var? En tøs eller hvad, gu' skulle han ej pustes på eller have plaster på, det var dgu da os for meget altså, hvor gammel var hun lige? Otte år? Eller hvad. "Det fint" mumlede han bare da hun rejste sig op, og fik sig selv kantet op og stå, det var jo ikke fordi der var så meget plads i den lille toilet kabine, helst ville han bare ud herfra inden der kom frlere tøser rendene. Han tog endnu et hiv af tjalden, der var færdig og slukkede det mod vægen smed det ned i toiletet og skylede ud. Han så op på pigen da hun igen snakkede til ham, og han lagde hovedet på skrå, måske en lille smule nysgerrig.. han havde ikke snaket med nogen.. ikke rigitgt, kendte ikke sine lære eller sine klasse kammarert.. måske var det en god ide, at lære mindst en at kende? Han stirrede hen på hende da hun åbenbart skred.. yearh okay, han havde sgu heller ikke været særlig venlig. Han gik ud fra båsen, lod blikket glide rundt, så synet af hendes skuldertaske, hvilket hun nok havde glemt, men han lod den stå. Ærlig talt var han jo ikke særlig flink, han gik ud af døren og løb lidt ned af gangen til hende. "HEY! Vent nu lige lidt for fanden!" råbte han og indhentede hende, ret forpustet.. han var sgu ikke i den bedste form.

Autumn så ikke ligefrem ud til at havde travlt. Men af en eller anden grund brød hun sig ikke om den indelukkede stemning nede i kælderen. Der gik dog ikke længe inden at hun igen opdagede en lyd. Og lidt efter blev de sjovt nok til ord i hendes hoved. Hun stoppede op. Undrede sig om hvem det var. Men ved synet af de brune hår fandt hun hurtigt ud af det. Drengen fra før? Hvad ville han mon? Hun vendte sig helt om, stadig stående på tredje trappetrin. Fulgte ham med sine blå øjne som han kom tættere og tættere på hende. Hendes hoved blev lagt svagt på skrå og hendes blik så spørgende ud. Hun ventede med at åbne sin mund til han var kommet hen til hende. Det var jo tydeligt at det var hende han ville i kontakt til. ”Ehm..Hej igen.” Hun forstod ikke helt hvad han havde var oppe og kører over. Havde han ikke lige vist at han helst ville være alene? ”Øh..Hvad er der?” spurgte hun ham stille og roligt og hun kunne egentligt ikke lade være med at smile, bare lidt, over situationen. Hun gik et trin ned og igen et til. Indtil hun stod nede på gulvet foran ham. Måske skulle hun bare have blevet stående. Der var jo deres højdeforskelle. Men pyt skidt. Hun stod nu bare og ventede på hvad det var han ville. Nysgerrig.

Han stod lidt og stirrede ud i luftem, prøvede at få luften ned i lungerne, så han kunne slappe lidt mere af. "Eh det var jo bare fordi jeg ville.. eh" mumlede han forvirret.. hvad helved var det engntlig også han ville hende? Hvad skulle det også gøre godt få.. at prøve at få venner, det endte bare i lort, han havde jo heller aldrig været særlig god til det med piger, og de sjældnene gange han havde fået en med hjem og i seng, havde han været fuld eller pisse skæv.. aldrig rigtig ved bevidsthed. Men hvad fanden var der også og snakke om? Han kunne ikke snakke om sit eget fucked up liv jo, hun ville løbe skrigene væk.. det ville kun ende galt i hans samvvær.. selv hans bedste venner, hadet han inderst inde, en flok barnlige drenge der aldrig havde fået en uddandelse, ikke kunne holde på et arbejde.. og hele tiden røg, og skulle slås. Altså for helved, måske lød det lidt ligesom ham selv.. meh.. men altså, han prøvede da i det mindste., og så var han ikke så satans barnlig, han kunne skamme sig helt i deres selvksab nogen gange. "Jeg tænkte bare på om du ikke ville.. eh følges.. eller noget?" spurgte han stille.. han kunne jo altid prøve, og en afvisning.. ja det var han vel så van til, så hvis hun sagde nej, så var det vel sådan det var.. hvad helved altså.. hvad havde han også gang i, fuck fuck.

Hans usikkerhed eller nok mere generthed fik som altid et lille smil frem på hendes læber. Eller det hun havde i forvejen voksede vel bare. Men hun blev bare stående og ventede tålmodigt på hvad han egentligt ville sige til hende. Eller nok mere spørge om. Hun blev mere og mere nysgerrig. Så typisk hende. Men sådan var hun vel også bare. Og så kom pointen endelig ud af ham og hun kunne med det samme mærke hvordan det lille smil voksede mere og fik hendes ansigt til at lyse mere op. ”Selvfølgelig.” svarede hun ham så uden at tøve. Det var altid dejligt med lidt selskab. Og hun ville egentligt gerne lærer ham bedre at kende som sådan. Selvom at han ikke havde været den mest flinke person i starten så var der altid noget der kunne opfange hendes opmærksomhed. Hun rakte så muntert sin ene hånd frem mod ham som en hentydning til et håndtryk. ”Jeg er Autumn fra 2 g. hvis det er nogen vigtig viden for dig.” Et svagt grin kom sammen med hendes præsentation. Som havde hun fået den samme imødekommende energi tilbage bare sådan.
Efter igen at have trukket sin hånd til sig drejede hun elegant rundt igen og begyndte at gå op ad trappen men stoppede igen få trin oppe for at se sig over skulderen. ”Kommer du? Jeg er ikke helt den største fan af mørke kælderrum.” Nok kunne det lyde plat men det var ikke ligefrem noget hun tænkte over lige nu. Der var jo alt muligt andet.

Oskar stirrede lidt ned på sine sko, tænkte stadig på den glemte taske, som han vidste var hendes.. hmm. Han så op og nikkede bare lidt "Godt" mumlede han, han vidste ikke hvad han skulle sige.. han var for helved ikke van til at føre inteligente samtaler med kloge mennesker.. han var van til at ligge et eller andet sted ind over et bord eller i en gyde sammen med sine venenr, pisse skæv på hash eller andet tjald.. og det var jo ikke lige fordi hans venner var de mindst inteligente man kunne finde.. De lavede jo ikke rigtigt noget.. han var nok den eneste der gik på gymnasiumet.. altså en gang imellem.
Han så op på hende.. anden g? Hun lignede sgu ikke en der gik i anden g. "Eh nå, jeg hedder Oskar... og jeg går her bare" Mumlede han og prøvede at huske hvilken klasse han gik i, men han anede det sgu ikke.. røgen havde allerede omtåget hans hjerne.. fuck nu det, det kunne også være lige meget hvilken klasse han gik i, så længe han var til stede vel. "Eh hvad.. nå" mumlede han og så sig tilbage over skulderen og fulgte hende så bare op af trapperne, "Der er ellers meget hyggeligt.." mumlede han stille, fedt sted at side og ryge altså.. men det var der nok ikke særlig mange der gjorde her.. de var jo sådan nogen kloge børn, der lavede letier og drak te.. føj for fanden.

Oskar. Hvilket uskyldigt navn i hendes hoved. Han virkede dog ikke helt klar. Som om han hele tiden var i tvivl om hvad han skulle sige eller gøre? Var han ikke vant til at snakke med folk? Trist, hvis det var sådan det foregik. ”Det kan godt være. Men det bliver bare ikke specielt behageligt når man hele tiden får kuldegysninger bare ved at færdes rundt.” sagde hun stille og roligt. Ganske svagt. Hun var ikke en bangebuks men hun kunne da i hvert fald hurtigt virke som en. På visse tidspunkter. Hun forsatte op ad trappen men pludselig som hun var startet stoppede hun igen og fik drejet sig om. ”Fuck!” udbrød hun til en overraskelse over hendes ellers elegante opførsel. ”Vent her. Glemte min taske.” Hun lød nærmest helt panisk. Og inden at hun ventede på svar trippede hun hurtigt de få trin ned og hoppede over de sidste to for så at sætte i løb. Hen mod pigetoilettet hun før havde taget ham på gerningsstedet hvis man kunne sige det sådan. Autumn drejede skarpt ind i rummet og nåede lige at samle en god portion balance til ikke at snuble over sine egne ben. Hun åndede lettet op idet hun fik øje på den slidte skuldertaske. Den var der stadig. Til hendes held. Men hvem ville også kunne have nået at tage den? Hun gik det sidste stykke hen til den og fik den svunget over skulderen hvor den før havde manglet. Tillod sig derefter blot at bevæge sig tilbage til denne elver. Gik med sine muntre skridt og prøvede at skjule sine let forpustede vejrtrækninger.

Oskar stirrede lidt irreteret på hende, "Hvorfor fanden så gå derned i første omgang?" spurgte han undrende, havd ville hun der overhovedet, havdet hun ikke skulle noget, eller hvad.. hun var vel ikke bar ekommet for at tjekke hvor mange drenge der befandt sig på toilettet.. eller hjælpe med brandsår.. det virkede lidt åndsvagt sug. Han så op da hun pludeslig opdagede dne manglene takse, og så bare opgivende efter hende da hun løb sin vej.. åndsvagt.. hvad helved skulle han også med hende.. kloge, stærber unger, han hørte jo ikke hjemme her alligvel.. han tog sin hånd ned i bukserne og fiskede sin mobil op, så på klokken og stønnede irreterende.. magtede han nu også det? Han så sig tilbage over skulderen.. ja fuck nu det, han gik de sidste trin op og åbnede døren og gik ud, begyndte bare at gå ned langs gangen, og satte linsen på sit kremera igen, han havde fortudt at han havde snakket til hende, sikke noget pis.. altså. Og nu skulle han også på arbjede.. han havde jo ikke tid til det lort alligvel.. og hvad var sandsynligheden også for han så hende igen? Og hun ville kunne huske ham? Ikke særlig stor vel.

Autumn var egentligt ret glad for at han havde spurgt om de skulle følges. Og det havde jo også været tydeligt at se på hende. Hun satte farten lidt op for at han ikke skulle vente på hende for længe men hendes tempo blev atter sat ned da hun så ham forsvinde ud af døren. Hun spærrede sine øjne lidt op og stirrede bare i retningen inden at hun endelig fik taget sig sammen til at røre mere på sig. Hendes læber blev let fugtet med tungespidsen og hun forsatte igen. Gik op ad trappen og trådte selv ud af døren. Hendes smil var igen blegnet. Og som forventet stod han ikke og ventede på hende. Nej han gik bare videre. Det eneste hun kunne se af ham var han ryg. Hun var ikke sikker på om hun skulle løbe efter ham. Altså indhente ham og hører hvad der var galt. Eller om hun blot skulle gå sin egen vej. Kuldegysningerne løb hurtigt gennem hende og hun slog blikket ud af vinduet. Blev stående lidt. Så hvordan at solen endelig havde brudt bare lidt gennem skylaget. Et lavmælt suk løb hen over hendes læber og et valg var truffet. Igen så hun mod Oskar og igen kom hun hurtigt op i løb. Stoppede ikke før at hun havde nået op forbi ham. Som ville hun bare forsætte. Men hun fik vendt sig om og så bestemt på ham inden at hun åbnede sin mund. ”Hvad skal det til for?!” Hendes stemme virkede mere kontant. Næsten irriteret? ”Du kunne bare have sagt du alligevel ikke ønskede i stedet for bare at skride. Den måde får man ikke venner af.” Hun holdt inde her. Hvad var det hun stod og sagde? Hun trådte forsigtigt et skridt tilbage og så væk fra ham. Forventede vel noget lignende blive kastet i hovedet.

Oskar gik lidt i sin egne tanker da han hørte hendes forpustede åndedrat ved sin side og stoppede op for at se på hende.. hov. Han smilte uskyldigt og så lidt halv sløret på hende, han havde jo lige røget en joint så han var lidt omtåget. "Nårh.. ja" mumlede han lidt halv forvirret, som havde han bare glemt at hun skulle med, hvilket han næste også havde.. nu i hvert fald, det var vidst ikke så godt. "Jamen.. eh" sagde han og stirrede lidt på hende.. okay det var bare akhavet, hvad gjorde man i sådan en sistion? Han brød sig ikke om at hun råbte af ham.. og havde sikkert givet igen hvis det ikke var fordi han svævede ret højt oppe lige nu. "Nu det jo heller ikke fordi det var meningen.. vel" mumlede han og så ned af sig selv. Hans tøj klædte ham, men det gjorde det jo også for det meste, hvem tog også tøj på der fik dem til at se grim ud? Eller tyk.. men nu var det ikke fordi Oskar var specielt tyk.. han spiste jo ikke så meget, eller sov.. for den sags skyld, han havde jo ikek så megt tid at bruge af.. nu han arbjede hele natten og gik i skole om dagen.. altså hvis han blev ved med det.. at gå i skole jo. "Jeg er ikke så god til at få venner.." mumlede han undskyldene og så lidt på hende, hvad så nu? Eh.. "Jeg har bare.. lidt travlt.. men vi kan godt følges" sagde han prøvende og så lidt på hende.. hun kunne også bare lade være med at gå på den måde? Til at starte med.. det var sgu hendes egen skyld. Han vendte sig om og begyndte at gå vider hen af gangen.

Nu var det hendes tur til at ikke kende gode ord at sige. Hun kunne ikke engang få noget frem i et stykke tid. Stod bare og tillod sig at se på ham igen. Ventede på at bare en lille smule ville poppe op i hovedet på hende. Han var ikke den eneste der syntes det var akavet. Underligt nok var den følelser ikke en ting hun var vant til. Og hun var vist heller ikke vant til at råbe af folk. Havde hun været for hård? Det var jo ikke meningen at hun ville hæve stemmen på den måde. ”Nej. Måske ikke. Men når nogle forsøger sig det burde en person ikke bare blive skubbet væk.” Hendes stemme var igen sænket. Svagt. Hun ville helst ikke stå og dømme ham. Og det kunne man også godt se på hende. Tydeligt endda. Samt hun gjorde ikke særlig meget skjul på at hun prøvede sig frem. Han virkede som en hun kunne finde en ven i. En mere anderledes ven en alle de andre. Hun huskede endnu dem der gik hen og ville være ’mere en venner’. Et lavmælt suk kom frem ved den tanke men da hun så igen så på ham virkede hun mere bestemt men rolig. ”Ja. Jeg kan bare følge dig hen til..ehm arbejde, ikke?” Det var ikke fordi hun kunne læse tanker men hun tænkte det nok var det. ”Nåh ja. Jeg vil undskylde hvis jeg gjorde noget forkert før.” Et forsigtigt smil spillede over hendes læber mens hun blidt kløede sig på kinden. Kom igen op på siden af ham og ligesom ham forsatte hun hen ad gangen.

Oskar så tilbage på hende og brummede bare lidt surt i det, hun skulle ikke belære ham på den måde! Hvor var hun dog træls altså.. pisse irreterende, han vidste ikke om han havde lyst til at have sådna en overklasses.. eh.. geni.. skole ting.. stræber.. rendene efter sig, det var sikkert ikke godt for hans ryg, eller for hendes.. at hun hang ud md ham.. undermåleren der altid var på et eller andet, og hang ud med skater drengene.. dem der stjal og drak og tog stoffer hele tiden.. det var dumt.. de skulle ikke ses sammen, det gik altså ikke... bare han ikke mødte nogen han kendte altså. "Så kunne du bare lade være med at gå" sagde han roligt og gik vider frem for sig imens han gik lidt i sine egne tanker, vidste ikke helt om han skulle blive ved med at snakke med hende eller fortælle hende hvorfor det var en dårlig ide de talte sammen. "Yearh.. jamen.. det kan du da godt" mumlede han forvirret.. arbjede.. han skulle bare have noget at æde først, "Er du sulten?" spurgte han og stak hånden ned i lommen.. kun nogen små mønter, det blev ikke til meget mad.. mend et var jo heller ikke fordi han spiste særlig meget jo. "Bare.. hold k.. ssh" sagde han og håbede ikke hun lagde mærke til hvad han skulle til at sige til hende.

”Jamen jeg sagde jo jeg bare skulle hente min taske.” Hun lød lidt fortabt i det. Som mente hun virkelig ikke selv hun havde gjort noget galt men samtidig følte en mindre skyld over det. Hun træk sin taske lidt bedre op på sin skulder og lod den bare dingle ned langs hendes side. Hun kunne tydeligt mærke hans frustration. Men hun var bare ikke sikker på om hun skulle kommentere på det. Han virkede lidt irriteret på hende. Måske var det en ting alle hun kendte inderste inde var. Prøvede bare ikke at vise det. Hvorfor tænkte hun pludselig på alt det. Uden selv at have lagt mærke til det havde hun lagt sine hænder mod sit hoved og havde rystet lidt voldsomt.
Autumn vågnede igen op og så på ham med et roligt blik. Kunne som altid ikke lade være med at smile bare lidt. ”Ja. Lidt. Er du? Vi kan altid finde..” Men nåede hun faktisk ikke at sige inden at han begyndte at tysse på hende. Hun blev lidt overrasket men af ren refleks holdt hun sin mund lukket. Hun bed sig blidt i sin underlæbe. Ville helst ikke ende op med at bløde. De skarpe tænder hendes tandsæt bestod af var ikke ligefrem børnevenlige. Desværre. Hun så så væk fra ham og i stedet rundt på gangen. Den virkede som om at den varede for evigt selvom at hun sagtens kunne e døren der ville fører dem udenfor. Men den var stadig et godt stykke væk. ”Kom. Det er sjovere på denne måde.” fik hun så frem midt i den lidt akavede stilhed. Hun sørgede forsigtigt at få ham stoppet op ved at rykke ganske svagt i hans ærme. Derefter gik hun hen til et af de store vinduer og fik det åbnet nok til at man kunne kravle igennem. Et smil spillede muntert på hendes læber. Håbede det var en god idé. Bare et eller andet sted.

Oskar vendte blikket tilbage mod hende og hen mod gangen, ventede bare på der skulle dukke en eller anden op han kendte det ville være.. han anede ikke helt hvordan han skulle reagere på det, men han ville nok lade hende i stikken hvis det var, det var en ond tanken, men nu var det ikke ligefrem fordi han var særlig god.. han var bare.. meget anderledes, og tænke anderldes end så mange andre, nok pga det miljø han hang ud i.. det gav han skylden.. af mange ting, så gav han tit det skylden, at han var så fucked op.. selv om inderst inde, så var det jo bare hans egen skyld, han kunne forhelved selv vælge hvem og hvor han hang ud.. detvar bare ikke så let at komme ud af det igen som det havde været at komme ind i det.. han regnede ikke med han venner ville lade ham gøre det.. ikke uden han fik nogen bank i hvert fald. Han så op på hande og rystede på hovedet "Jaja.. " sagde han bare til det med hendes taske, det kunen da være ligeglad, det var jo bare en taske, hun kunen have ladet den stå.. men det var vel bare underligt, han havde faktisk regnet med at hun glemte den.. så kunne han selv have hentet den.. ja.. nej.. åndsvagt. "Jeg er aldrig sulten, men jeg skal nok have noget at spise alligvel.. ik?" spurgte han lidt forvirret og kiggede på hende, det var bedst at få noget at spise.. så kunne han holde beder ud til den sene nat.. altså.. ja.. men alligvel han kunne nok godt holde lidt på det tjald han havde på sig.. men han måtte snart skaffe noget mere.. ellers ville han ikke klare ugen ud. "Er du.." sagde han og stirrede lidt på hendes finger der.. rørte ved ham.. og hev ham med.. det var han ikke meget for.. kællingere altså.. hva fanden, man kunne jo ikek stille noget op med dem alligvel. Han stod bare lidt og stirrede på vinduet og grinte så bare af hende.. hvor var hun mærkelig altså. "Hvorfor skal vi det?" sagde han opgivende.. og stirrede på hende med et lidt.. dumt blik. "Ved du hvad der kunne være sjovere.. at brænde skole af" sagde han bare opgivende og tog fat i vindues karmen og svag sig selv ud af vinduet.

Aldrig sulten? Det overraskede hende lidt. Men det var nok mere fordi at hun selv elskede mad og kun ikke var sulten når hun lige havde spist. Sådan var det med hende. Hun kunne ikke rigtigt selv lave mad men prøvede dog nogle gange. Pasta var nemt nok for hende. Det var jo bare at koge noget vand og tilsætte ting og sager. Ikke? ”Det vil nok være bedst. Ellers ender du bare med at drejse om. Og det kan vi jo ikke have.” sagde hun stille og roligt. Ikke sådan som om det var en joke. Men helt ærligt. Hvem gik også rundt og ønskede folk skulle besvime?
Autumn lagde ikke så meget mærke til hans udstråling idet hun havde hevet blot svagt i ham. Hun havde jo også bare sluppet ham igen hurtigt og gået hen til vinduet. Men ved lyden af hans grin blev hendes øjne med det samme rettet mod ham og hendes smil voksede lidt igen. Det havde vist virket. Bare lidt. Og hun kunne ikke selv lade være med at grine en smule af hans kommentar. Det skulle nok passe et eller andet sted. Hun så kort efter ham inden at hun selv svang sig elegant ud af vinduet og landede egentligt meget fint. Og der havde jo heller ikke været langt ned. Hen strakte sine arme op over hovedet og da de faldt ned så hun ud til at være mere afslappet. ”Vi kan altid tage på Jacksons. Men det kommer an på hvor lang tid du har.” sagde hun stadig med det muntre smil. Gik lidt frem men vendte sig så om for at gå baglæns så hun kunne se på ham imens. ”Og hvorfor prøver du ikke bare at sætte ild til skolen?” Hun lagde sit hoved på skrå. Og igen virkede det ikke som om at hun jokede med det. ”Du kan altid starte med træskurene nede i kælderen.” Igen lyste hendes ansigt op og gik bare og så uskyldig ud mens hun sagde tingene.

Oskar stirrede lidt på hende fra pakeringspladsen og ventede blot på hun ville følge ham genenm vinduet, fuck hvor åndsvagt altså.. men jaja.. som hun ville.. det var vel også en måde at få venner på.. nye og flere åndsavge venner, det hjalp ham da.. yearh. "Jaja" mumlede han bare.. han kunne sagtens klare sig uden mad.. i nogen dage da? Var det ikke bevist.. med videnskab eller sådan noget.. åh.. han måtte have sovet igennem den time, satans også altså. Han vendte ansigtet mod hende.. en eller anden fin resturante? Yrarh right. "Jeg tror ikke de lukker sådan nogen som mig ind.. sådan nogen steder.. vi kan spise på baren" sagde han bare ligeglad med hvad hun svarede, der var.. mad på baren, godt nok fedt ulækkert mad som ikke mættede i ret lang tid af gangen og gjorde en tyk.. men fuck det, det smagte jo godt. "Fordi så bliverjeg smidt ud.. desuden får en masse børn en del problemer.." mumlede han bare, det var kun sådan noget han kunne finde på når han lige havde røget.. Hash eller noget.. og var i selvskab med sine venner.. han anede jo aldrig hvad de havde i tankerne.. han var bare glad for de ikke vidste hvor han arbjede eller hvor han gik i skole.. eller at han gjorde det.. overhovedet.. han ville ikke have nogen skulle komme galt af sted på hans bekostning.

”Sådan nogen som dig?” gentog hun spørgende mens at hun igen fik lagt sit hoved på skrå. Hendes blik var undrende og hun forstod ham ikke helt. Han virkede ikke decideret som en eller anden psykopat. Nok havde hun regnet ud af hvad han havde lavet nede på toilettet på grund af den søde duft men det gjorde ham jo ikke til en dårlig person. Hun havde fortrængt det andet han havde sagt. Og hun kommenterer ikke hans valg. Hun var selv lidt ligeglad med hvor hun spiste. Så længe det smagte godt. Og det gjorde stort set alt mad. Lige ud over snegle. Bare tanken gav hendes kvalme. ”Vil du måske fortælle mig hvorfor du tror det?” Hun stoppede op og ventede til han igen var oppe ved hende inden at hun vendte sig en halv omgang igen. For blot at forsatte deres gang. ”Men baren bliver det så. Men du bliver nød til at vise vej.” Hun kendte jo ikke vejen så det var jo nok det bedste. Hun vidste heller ikke ligefrem hvilken bar det han snakkede om. Hvor mange af dem var der i kvarteret? Hun var ikke bartypen. Så ikke rigtigt nogen større grund til at være der. Altså nu havde hun men normalt ikke.
”Aah. Ja og det kan vi jo ikke have.” Mere blev det ikke til fra hende. Eller jo. Et muntert smil blev sendt mod Oskar. Om han så så på hende eller ej. Hun så igen selv bare ligefrem for sig. Rettede igen på sin taske som de nu bevægede sig ud af skolens område. Ved hans konklusion om at sætte ild til skolen gjorde Autumn mere eller mindre sikker på at han ikke bare var ligeglad med andre. Ikke at han havde troet det men nu var mere tydeligt. ”Ehm.. Hvor arbejder du egentligt.”

Oskar ignorede hendes spørgsmål, han gad overhovedet ikke snakke om det, eller for den sags skyld diskutere det på nogen måde, hun forstod udmærket hvad det var han talte om. Ellers kunne hun jo bare tag og kigge på ham, det sagde alt. Selv om han var pæn, og tøjet ikke så yderliger grimt ud.. det var okay tøj og det lugtede ikke, dog var det utrolig slidt med det var lige meget, hans hår var ikke redt.. havde ikke redt det i lang tid, det sidste bad han havde taget var i en sø, da de havde slukket for strøm og vand der hvor han boede, ja.. han havde ike penge nok til at få det hele til at køre rundt okay.. skide fattig, men han fik det til at gå af lige vel.. han havde en utrolig viljestryke hvad det gjaldte, at give op.. det lagde bare ikke til ham, overhovedet. Men ud over det var det tydeligt hvis man kiggede ham i øjnene, hvilken person han virkelig var, han skjulte det ikke, hverkens hans måde at tale på eller hans måde at være på.
Igen valgte han ikke at svare på spørgsmålet, "Der er ikke så langt" mumlede han stille og gik lidt foran hende, så de ikke ville få øjkonakt igen, han brød sig ikke om at blive set i øjnene, og han var evd at blive træt af hendes optimisiske smil hele tiden, kunne hun forhelved ikke andet end at smile? Var hun så lalleglad hele tiden.. men jov.. tydeligt, rigmands datter sikkert, topkaktere i skolen, en masse venner, og fik sikkert alt havd hun pegede på.. han kunne sagtens forstille sig det.. og han hadet det, så hvorfor i det hele taget snakke mere med hende, hvad ville hun ham, hun kunen finde nogen der var langt mere intresante end ham at snakke med vel.

Hans stilhed kom egentligt ikke mere bag på hende. Det var jo ikke ligefrem første gang han havde holdt sin mund lukket. Men stadig var det en smule ubehageligt. Fik hende til at føle sig usikker på tingene. Ikke blot dem der kunne være mellem dem men alt omkring hende. Det var vel derfor at hun forsøgte at have sit humør oppe. Eller ville man bare se hende som den pige der sagde mindre end Oskar gjorde lige nu. En pige der helst bare ville kigge på end at gøre noget. Hendes smil var blegnet og hendes ansigt var blevet mere eller mindre plant. Hun sagde ikke noget til at han gik få skridt foran hende. Fulgte blot efter ham med rolige skridt. Hendes hænder havde samlet sig foran hende og hang bare og slappede af. Hun lod sine blå øjne se ned i jorden og studerede som hun sparkede til en lille sten inden hun igen rettede blikket mod hans ryg. Kunne vel ikke lade være med at smile bare lidt og forsigtigt. Som var det lige stort nok til at komme til syne for andre.
”Du må undskylde hvis jeg spørger for meget ind. Dit liv virker bare mere spændende end mit.” fik hun så taget sig sammen til at sige. Nok så hun ud til at have det sjovt hele tiden og det havde hun næsten også. Men der skete bare ikke helt så meget andet. Hun havde haft sine episoder som hun nok helst ville glemme. Havde alle vel? Hun fik sat sit tempo lidt op og nåede igen op til ham. Eller sørgede stadig for at holde sig en smule bag ham. Der havde vel været en grund til at han ville holde en afstand. ”Og en ting til.. Vil du være sød ikke at tro jeg er en person der bare har alt.” nærmest hviskede hun som ville hun ikke have han skulle høre det alligevel. Det var ikke fordi hun kendte til hans tanker. Men hun havde opbygget en lille ting der gjorde det muligt at fornemme ting på folk. Og dette havde nok også kun været et tilfældigt gæt fra fornemmelserne hun fik fra ham. Hun kunne sagtens være på en helt forkert bane og så måtte hun tage konsekvenserne.